25.11.2018

Vesteuropa beskylder ofte de øst- og centraleuropæiske lande for at være utaknemmelige for den økonomiske støtte, landene får fra EU. I Øst- og Centraleuropa ser man ingen grund til at være taknemmelige, for her er den udbredte holdning, at Vesteuropa har sit på det tørre.

International kommentar af Ota Tiefenböck

De centraleuropæiske landes afvisning af at modtage asylansøgere har udløst megen kritik i Vesteuropa, som hovedsageligt går på de centraleuropæiske landes utaknemmelighed. Et af argumenterne vedrørende de obligatoriske flygtningekvoter, som afvises af Polen, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet, er, at de fire lande har nydt godt af økonomiske støtteordninger fra EU og derfor skal vise deres solidaritet, når det handler om mindre behagelige emner såsom migration.

Flere vestlige ledere har talt om at straffe de centraleuropæiske lande i det kommende EU-budget og afskære dem fra adgang til støtteordninger fra EU-fonde. Men er det rimeligt, og hvem har egentlig haft størst gavn af de øst- og centraleuropæiske landes optagelse i EU?

Europas største malkeko
Den tjekkiske økonom Karel Kriz er ikke i tvivl om, hvem der rent økonomisk har haft størst gavn af optagelsen af de øst- og centraleuropæiske lande i EU:
“Tjekkiet er Europas største malkeko, og vestlige investorer opfører sig, som nutidens kolonialister, som udnytter billig arbejdskraft og hiver gevinsten hjem til deres respektive lande. Tjekkiet er det land i hele Centraleuropa, som mister mest”, siger Kriz til tjekkiske medier.

Han peger i den forbindelse på, at statistikerne fra Eurostat viser, at der i årene 2010 til 2016 er trukket 7,6 pct. ud af det tjekkiske BNP til udlandet, svarende til 676 milliarder kroner. I samme periode har Tjekkiet modtaget midler fra europæiske strukturfonde til en værdi af 1,9 pct. af BNP, svarende til 169 milliarder kroner.

“Disse kendsgerninger betyder, at vi hverken skylder Europa eller Tyskland, som er den største indbetaler til det europæiske budget, noget som helst. Vi er derudover de mest effektive og rigeste i Centraleuropa, og det betyder, at vi er Europas absolut største malkeko”, siger Kriz.

Ifølge Kriz og Eurostat er forskellen mellem udførte afkast og indførte eurofonde mindst i Ungarn med 1,5 pct. af BNP, Slovakiet 2 pct. af BNP, Polen 3,2 pct. af BNP, mens det er hele 5,7 pct. af BNP i Tjekkiet. “Målt på den måde er vi derfor en fire gange mere udbytterig malkeko end Ungarn, tre gange mere end Slovakiet og næsten to gange mere end Polen”, siger Karel Kriz.

 

Flere vesteuropæiske lande er i dag afhængige af arbejdskraft fra Østeuropa, og er hermed med til at tømme nogle af de øst- og centraleuropæiske lande for arbejdskraft
_______

 

Arbejdskraft
Opkøb af de øst- og centraleuropæiske landes industri, virksomheder og ejendomme og den efterfølgende udførsel af virksomhedernes overskud er langtfra den eneste fordel, de vesteuropæiske lande har haft efter optagelsen af de øst- og centraleuropæiske lande i EU. Flere vesteuropæiske lande er i dag afhængige af arbejdskraft fra Østeuropa, og er hermed med til at tømme nogle af de øst- og centraleuropæiske lande for arbejdskraft.

Det skønnes, at mere end to millioner polakker, to til tre millioner rumænere og mindst en million bulgarere arbejder i Vesteuropa. Dertil kommer de baltiske lande samt de andre øst- og centraleuropæiske lande, hvis statsborgere tager vestpå for at arbejde. Det har blandt andet resulteret i, at det nærmest er umuligt at opdrive en læge i Rumænien og leve i mange rumænske landsbyer, da servicefunktionerne som eksempelvis skoler ikke længere kan opretholdes. Flere rumænske landsbyer er således begyndt at lokke unge familier med gratis huse for at skabe mere liv. Det har også betydet, at der i Bulgarien findes landsbyer og byer, som næsten er ubefolkede, og at Polen er blevet tvunget til at importere arbejdskraft fra Ukraine og Filippinerne for at fastholde landets økonomiske vækst. Initiativet om at arbejde i Vesteuropa kommer vel at mærke ikke kun fra de øst- og centraleuropæiske medarbejdere selv. Det er en almindelig praksis, at vesteuropæiske virksomheder rekrutterer arbejdskraft i Øst- og Centraleuropa og lokker med højere lønninger end i hjemlandene. Det sker samtidig med, at det vestlige arbejdsmarked fortsat er beskyttet mod social dumping, fx med særregler for udsendte medarbejdere.

Udnyttelse af styrkeposition
Karel Kriz er langtfra den første, der peger på problematikken om udførslen af økonomiske gevinster. Den franske økonom og forsker i økonomisk ulighed Thomas Piketty fremførte tidligere i år det samme synspunkt.

”I Paris, Berlin eller Bruxelles kan man ikke forstå manglende taknemmelighed fra de lande, der har draget fordel af store EU-overførsler, men i Warszawa eller i Prag fortolkes situationen helt anderledes. Her påpeger man, at afkastet af de private investeringer fra Vesten er for høj, og at de overskudsstrømme, der i dag udbetales til virksomhedernes ejere langt overstiger de europæiske overførsler, der går den anden vej”, skriver Thomas Piketty.

Piketty påpeger, at vesteuropæiske investorer opkøbte en stor del af de øst- og centraleuropæiske landes industri, virksomheder og ejendomme efter kommunismens sammenbrud, og at de har draget store gevinster heraf, som er blevet overført til udlandet.

Ifølge Piketty har den årlige udførsel af virksomhedsoverskud tillagt indkomster fra privatejede ejendomme i årene 2010 til 2016 i gennemsnit været, 4,7 pct. af BNP i Polen, 4,2 pct. i Slovakiet, 7,2 pct. i Ungarn og hele 7,6 pct. i Tjekkiet. Til sammenligning er de årlige nettooverførsler fra EU betydeligt lavere i samme periode: 1,9 pct. af BNP i Tjekkiet, 2,2 pct. i Slovakiet 2,7 pct. i Polen og 4,0 pct. i Ungarn.

 

De vestlige investeringer i den tidligere østblok gjorde det muligt for landene at øge deres produktivitet, hvilket var en fordel for de centraleuropæiske lande, men […] de vestlige virksomheder udnytter deres styrkeposition i disse lande
_______

 

Piketty understreger, at de vestlige investeringer i den tidligere østblok naturligvis gjorde det muligt for landene at øge deres produktivitet, hvilket var en fordel for de centraleuropæiske lande, men han understreger ligeledes, at de vestlige virksomheder udnytter deres styrkeposition i disse lande, blandt andet ved at holde lønningerne nede. Noget de centraleuropæiske ledere ad flere omgange har påpeget og betegnet som en udnyttelse.

Europarlamentspolitiker for det liberale tjekkiske parti TOP 09 og tidligere vicedirektør for den tjekkiske nationalbank Ludek Niedermayer er uenig med Piketty og Kriz. Han mener ikke, at det giver mening at sammenligne udførsel af økonomiske gevinster med overførsler fra europæiske strukturfonde. Udenlandske dividender er ifølge ham et resultat af investeret udenlandsk kapital. Det er derfor ganske naturligt, at en del af den økonomiske gevinst bliver udført til udlandet. Han peger desuden på, at tjekkiske virksomheder nu i stigende grad er begyndt at investere i udlandet og således placerer deres overskydende kapital i de lande, hvor det er mest fordelagtigt, og hvor kapitalen giver mest gevinst. At trafikken nu for alvor også er begyndt gå den anden vej, viser en opgørelse lavet af den tjekkiske erhvervsavis Hospodarske Noviny. Ifølge denne har tjekkiske virksomheder alene i 2017 opkøbt 59 vesteuropæiske virksomheder og er sammen med polske virksomheder de mest aktive ifm. udenlandske opkøb. Således er eksempelvis den velrenommerede franske avis Le Monde delvist på tjekkiske hænder (49 pct.), og den finske sporvognproducent Transtech nu helt tjekkisk ejet.

Ludek Niedermayer understreger desuden, at Tjekkiet og de andre øst- og centraleuropæiske lande drager store fordele af at være medlem af EU, da hovedparten af de udenlandske investeringer i disse lande netop er foretaget, fordi landene er medlem af EU.

Uanset hvordan man ser på udviklingen efter optagelsen af de øst- og centraleuropæiske lande i EU og de efterfølgende økonomiske strømme mellem landene, står det ganske klart, at de vesteuropæiske lande langtfra har tabt på optagelsen af de nye medlemslande. De øst- og centraleuropæiske landes virksomheder var efter mange års kommunisme et let offer for de kapitalstærke vesteuropæiske virksomheder og koncerner. Det ville formentlig have været mere fordelagtigt for de øst- og centraleuropæiske lande at vente med optagelsen i EU, til de lokale virksomheder nåede at blive mere konkurrencedygtige. Det vestlige opkøb har dog på den anden side betydet tilførsel af kapital og moderne teknologier og har ikke mindst skabt arbejdspladser og dermed medvirket til de øst- og centraleuropæiske landes hurtige økonomiske vækst. Landenes optagelse i EU og NATO gav desuden disse lande sikkerhedsmæssige garantier. De øst- og centraleuropæiske landes EU medlemskab og et forenet Europa er derfor godt for alle parter, og at påstå at de øst- og centraleuropæiske lande skulle udvise en særlig form for taknemmelighed over for Vesteuropa er formentlig mere baseret på uvidenhed end på fakta. ■

 

De øst- og centraleuropæiske landes EU medlemskab og et forenet Europa er derfor godt for alle parter
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt