12.01.2018

Valget i Tjekkiet står mellem Zeman og anti-Zeman, hvor landets nuværende præsident Milos Zeman synes at stå stærkest. Vinder han valget, kan landets stærke duo, Babis-Zeman, helt overtage tjekkisk politik og blive den næste torn i øjet på Bruxelles.

Af Ota Tiefenböck

I dag og i morgen skal tjekkerne vælge landets præsident for de kommende fem år. Ni kandidater er opstillet, men landets nuværende præsident, Milos Zeman, er ifølge de fleste meningsmålinger valgets klare favorit. Meningsmålingerne forudser, at Zeman vinder valget i anden runde, men en lav valgdeltagelse i første runde kan betyde, at han vil sejre allerede der. Intet er dog helt givet på forhånd. Valget kan ende med en overraskelse, som det skete i Slovakiet i 2014 og Polen i 2015, hvor henholdsvis Andrej Kiska og Andrzej Duda besejrede de klare favoritter Robert Fico og Bronislaw Komorowski. Videnskabsmand Jiri Drahos er på det seneste begyndt at nærme sig Zeman i meningsmålingerne. Ligeledes kan tidligere premierminister Mirek Topolanek overraske og komme videre til valgets anden runde. Her vil intet være givet på forhånd, og Milos Zemans samarbejde med Tjekkiets nuværende premierminister Andrej Babis kan vise sig at blive et problem. Zeman har nemlig satset alt på ét kort: Sit samarbejde med Babis. Og det kan blive et problem, da alle modstandere af Babis vil stemme på Zemans modkandidat i anden runde.

Zeman
Milos Zeman har i løbet af valgkampen afvist at deltage i diskussioner med sine modkandidater i medierne. Ifølge ham kan vælgerne vurdere ham på de fem år, han har været præsident. I disse år har han været ganske produktiv og afholdt en lang række borgermøder over hele Tjekkiet og markeret sig i medierne. Tjekkerne er derfor ikke i tvivl om, hvad Zeman står for. Det er blandt andet en klar afvisning af de obligatoriske europæiske flygtningekvoter og muslimsk indvandring. Tjekkiet skal desuden spille en aktiv og værdig rolle i EU uden ukritisk at nikke til alt, hvad der kommer fra Bruxelles, og endvidere være åben for et samarbejde med andre lande, herunder Rusland og Kina. Verden er ifølge Zeman nemlig ikke kun Vest. Det er også Øst, Nord og Syd, og det skal et land beliggende i midten af Europa, som oven i købet har bitre erfaringer fra historien (München-aftalen i 1938 og Sovjetunionens invasion i 1968), være bevidst om. Milos Zeman formidler disse budskaber på en uformel, kompromisløs og til tider ganske kontroversiel måde, som appellerer til en stor del af befolkningen. Især til den såkaldt “almindelige befolkning” – det vil sige den lavereuddannede del af befolkningen på landet.

 

Zeman har satset alt på ét kort: Sit samarbejde med Babis. Og det kan blive et problem, da alle modstandere af Babis vil stemme på Zemans modkandidat i anden runde
_______

 

To modkandidater med chance
Zemans vigtigste modkandidat, Jiri Drahos, er Milos Zemans diametrale modsætning, og det i sig selv gør ham til EU’s favorit ved valget: Videnskabsmand og intellektuel med europæisk tankegang. Til forskel fra sin modstander har Drahos dog ingen politisk erfaring og mere eller mindre ikke noget valgprogram, som i valgkampen syntes blot at bestå af at være en anderledes præsident end Milos Zeman. Det appellerer til den mere intellektuelle del af den tjekkiske befolkning, men også til alle Zemans modstandere generelt. Hvorvidt det er nok, er dog tvivlsomt. Navnet Jiri Drahos er forholdsvis ukendt for en stor del af befolkningen, og det kan give bagslag især på landet, hvor han kan blive opfattet som en upraktisk videnskabsmand, man alligevel ikke kan forstå.

Valgets overraskelse kan vise sig at blive tidligere premierminister Mirek Topolanek, som dels adskiller sig fra de andre modkandidater og dels kan minde en smule om Milos Zeman – dog i en mere kompromissøgende udgave. Han taler, så alle kan forstå hans budskab. Han er ligetil og har oven i købet politisk erfaring – noget, der kan vise sig at give bonus og kan trække nogle af Zemans støtter over på hans side. De resterende seks kandidater har umiddelbart ikke store chancer for at opnå et resultat, som kan sikre dem deltagelse i valgets anden runde.

Milos Zeman synes at stå ganske stærkt, og det er mest sandsynligt, at han vinder valget og bliver Tjekkiets præsident i endnu en femårig periode. Og det kan ske allerede denne weekend. Milos Zemans vælgere – ældre mennesker og landbefolkningen – er nemlig en mere stabil vælgergruppe end befolkningen i de større byer, og det er derfor ikke umuligt, at han allerede i første runde kan opnå de nødvendige 50 pct. af stemmerne. Milos Zeman kan dog få problemer i en eventuel anden runde, hvor hans modstandere vil stemme på hans modkandidat, og hvor det kan vise sig, at hans vælgere ikke kan sikre ham sejren. Milos Zeman har formentlig stødt nogle af sine vælgere fra sig ved at samarbejde tæt med premierminister Andrej Babis og hans mindretalsregering bestående af partiet ANO. Babis og ANO har vundet parlamentsvalget i oktober, men har naturligvis også en række modstandere, også blandt Milos Zemans tilhængere, som formentlig ikke vil stemme på Zeman i anden runde.

 

Zemans vælgere – ældre mennesker og landbefolkningen – er en mere stabil vælgergruppe end befolkningen i de større byer, og det er derfor ikke umuligt, at han allerede i første runde kan opnå de nødvendige 50 pct. af stemmerne
_______

 

Tjekkiet efter valget
Der tegner sig umiddelbart to muligheder i Tjekkiets fremtidige politiske linje:

Vinder Milos Zeman, vil vi formentlig se et tæt samarbejde mellem Zeman og Babis – især hvis Babis kan danne en regering, som opnår tillidsvotum i det tjekkiske parlament. Det vil skabe mere stabilitet på den indenrigspolitiske arena, men mere uro i forhold til EU. Udenrigspolitisk og i EU vil Tjekkiet føre en klar og mindre kompromissøgende politik, hvor landet ikke vil holde sig tilbage med en eventuel kritik af EU. Det kan komme til at give alvorlige slagsmål, især i sagen om flygtningekvoter, som landet under ingen omstændigheder vil acceptere. Tjekkiet vil formentlig også i højere grad prioritere samarbejdet i sammenslutningen af de centraleuropæiske lande, Visegrad V4, samt søge tættere samarbejde med Østrig og sandsynligvis bakke Polen op i landets uoverensstemmelser med EU. Zeman-Babis vil formentlig også fortsætte tilnærmelserne til Rusland og tale for afskaffelsen af de europæiske sanktioner mod Rusland, som man rent pragmatisk ser som en vigtig handelspartner.

Vinder en af Zemans modstandere, tegner der sig den helt modsatte situation. Tjekkiet vil rent indenrigspolitisk blive kastet ud i en ustabil periode, som kunne ende med et nyt parlamentsvalg. Ustabiliteten vil givetvis også afspejle sig i landets udenrigspolitik, som dog vil være mere dialogbaseret og generelt mere kompromissøgende i forhold til EU, hvor man formentlig vil forsøge at komme med på vognen i et eventuelt to-hastigheds-EU. Samme tendens vil formentlig også gøre sig gældende i forhold til Rusland, hvor Tjekkiet givetvis vil være mere diplomatisk og koordinere egne aktiviteter med EU end med Milos Zeman på præsidentposten. ■

 

Vinder Milos Zeman, vil vi formentlig se et tæt samarbejde mellem Zeman og Babis – især hvis Babis kan danne en regering, som opnår tillidsvotum i det tjekkiske parlament. Det vil skabe mere stabilitet på den indenrigspolitiske arena, men mere uro i forhold til EU
_______

 

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag) er freelancejournalist med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus og chefredaktør på nyhedsmediet Mr. East. Dækker området for flere danske og enkelte norske medier og medvirker som kommentator vedr. øst- og centraleuropæiske forhold i radio og TV.

ILLUSTRATION: Tjekkiets præsident Milos Zeman sammen med Ruslands præsident Putin [foto: officielt pressefoto]