28.06.2018

EU-topmødet om migration i Bruxelles i dag tegner til at blive en fiasko. Emmanuel Macrons genoplivning af idéen om obligatoriske flygtningekvoter kan i værste fald føre til en total splittelse af EU.

Af Ota Tiefenböck

I DAG mødes de europæiske regeringsledere til et topmøde, hvis ambition er at løse problemerne omkring migrantkrisen og reformere det europæiske asylsystem. Fronterne er trukket hårdt op, og der skal formentligt et mirakel til, hvis topmødet skal ende med en aftale, alle de deltagende lande kan være enige om. Det eneste, deltagerne formentlig kan enes om, er en øget beskyttelse af EU’s ydre grænser og en asylbehandling uden for EU eller i særlige centre i nogle af EU’s medlemslande.

Hvordan det skal foregå, vil dog med sikkerhed forblive uafklaret. Det samme bliver problemerne med de tusindvis af illegale og afviste migranter, som allerede befinder sig i EU og som ikke kan hjemsendes, dels på grund af manglende dokumenter, dels fordi deres hjemlande ikke vil tage imod dem. Situationen bliver ikke ligefrem mindre kompliceret af sidste uges udspil fra den franske præsident Emmanuel Macron, som har bragt obligatoriske flygtningekvoter på banen igen.

Macron skaber irritationer i det centrale Europa, hvor hans fremfærd generelt ofte betegnes som arrogant. Hans seneste udspil kan tyde på, at der er noget om snakken. Visegrad landene har hele tiden klart afvist flygtningekvoter, som de fire lande ikke ser som en løsning af problemet med migration, men har derimod tilbudt at hjælpe til med tiltag til begrænsning af migration, både fysisk og økonomisk. Fysisk eksempelvis ved udsendelse af politifolk, som flere af de fire lande har gjort (og fortsat gør) siden 2015. Økonomisk ved at støtte projekter, som stopper eller begrænser migration. Rent retorisk kan det derfor være et uheldigt ordvalg fra Macrons side at true med sanktioner, når de fire lande selv har givet udtryk for, at de er parate til at yde økonomisk hjælp. Især lige inden et møde, hvis formål helst skulle være at skabe enighed. Der er nemlig forskel mellem sanktion og et frivilligt bidrag, og forskellen bliver ekstra stor i lande, som i mange år har været under diktat fra Moskva. Macrons udtalelser synes derfor umiddelbart mere at dele end at forene Europa og skaber en dårlig stemning inden selve mødet, og det er ganske uheldigt – især i den situation, EU befinder sig lige nu.

 

Macron skaber irritationer i det centrale Europa, hvor hans fremfærd generelt ofte betegnes som arrogant. Hans seneste udspil kan tyde på, at der er noget om snakken
_______

 

De fire centraleuropæiske lande Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Ungarn har varslet, at de på ingen måde kan acceptere og heller ikke vil finde sig i, at de af den grund skal udsættes for sanktioner eller skal straffes med lavere bidrag fra EU’s fonde. Idéen syntes ellers heller ikke længere at have støtte af den tyske kansler Angela Merkel, som for nogen tid siden erklærede, at flygtningekvoter var en forkert vej at gå. At Emmanuel Macron alligevel tager kvoterne op, tyder på, at den tidligere duo Merkel/Macron heller ikke er så velkørende mere. Hele situationen synes at blive yderligere kompliceret af situationen i Tyskland, hvor kansler Merkel oven i købet er i en intern strid om den tyske migrantpolitik med Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer. En strid, som på sigt kan ende med regeringsfald og en ny regering i Tyskland med eller uden Merkel og med eller uden CSU. Alt i alt en ganske broget situation og langt fra stabilitet i den europæiske lejr, hvor der synes at være mere uoverensstemmelse end enighed.

TORSDAGENS største problem blandt de mange forskellige interesser synes umiddelbart at blive kravet om obligatoriske flygtningekvoter. Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Ungarn, hvor hele det politiske spektrum og befolkningerne afviser tanken om, at andre skal bestemme, hvem der skal bo i deres lande, kan på ingen måde imødekomme Macrons krav eller blot indgå en kompromisløsning herom. Den absolut yderste konsekvens vil være at de fire lande hellere vil forlade EU. At andre skulle træffe en så vigtig beslutning på éns vegne handler nemlig heller ikke kun om, at man er uenig, men også om, at man af historiske grunde ikke mere vil tillade den slags.

Det har vakt stor opsigt i de fire lande, at Macron igen bringer forslaget på banen. I Tjekkiet sagde premierminister Andrej Babis, at Macron bringer diskussionen et år tilbage, mens Ungarns premierminister Viktor Orbán, som søndag var på besøg i Slovakiet, reagerede endnu skarpere: ”Vi vil gerne hjælpe, men vi vil ikke have, at de skal tvinge os til at lave de samme fejl, som de selv har gjort,” sagde Orbán. Ifølge den slovakiske premierminister Peter Pellegrini føler man desuden intet ansvar, da man ikke blev spurgt, da grænserne blev åbnet.

De fire Visegradlande gav allerede i weekenden et klart udtryk for deres synspunkter ved at afvise at deltage ved et mini-topmøde i Bruxelles, indkaldt af Europa Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Deres afbud til mødet blev kritiseret af Emmanuel Macron, som betegnede den som en boykot. ”Ingen boykot, vi ønsker bare ikke at deltage. Vi ved, det kun er migrationsvenlige lande, der deltager og så er der ingen grund til at deltage,” besvarede Babis kritikken med.

 

De fire Visegradlande gav allerede i weekenden et klart udtryk for deres synspunkter ved at afvise at deltage ved et mini-topmøde i Bruxelles, indkaldt af Europa Kommissionens formand Jean-Claude Juncker
_______

 

Emmanuel Macron og Italiens premierminister Giuseppe Conte har forskellige syn på mange ting omkring migrantkrisen, men de er enige om obligatoriske flygtningekvoter og eventuelt afstraffelse af de lande som afviser dem. Til duoen hører også Spaniens premierminister Pedro Sanchez, Grækenland og muligvis Benelux-landene. På den anden side står så Visegradgruppen, som siden begyndelsen af migrantkrisen ikke blot er blevet stærkere og mere selvbevidst, men også har fået flere allierede. Den østrigske kansler Sebastian Kurz har allerede indledt et samarbejde med Visegradgruppen og erklærer sig enig med den på en lang række områder. Samme tendenser ses i Slovenien og i den tyske delstat, Bayern. Dette samarbejde kan på sigt få flere samarbejdspartnere, eksempelvis også Danmark, som allerede nu samarbejder med Østrig om idéen om modtagecentre i Europa, men uden om EU.

Det er umiddelbart svært at forestille sig, at torsdagens møde kan ende med en eller anden form for aftale. Resultatet bliver snarere en fortsættelse af den nuværende situation, som efterlader især Italien og på sigt også Spanien i en ganske vanskelig situation. Det er muligt, at et forslag om modtagecentre uden for EU, sådan som foreslået af flere lande, kan samle støtte, men om sådan nogle centre overhovedet er realistiske, er en hel anden sag. Det samme gælder de mange afviste migranter, som befinder sig i EU. Det er muligt, at topmødets deltagere kan være enige om en løsning, men om det så også vil være muligt at realisere den, er en hel anden sag. Det største problem ved migrantkrisen synes nemlig at være, at den har fået lov til at udvikle sig så meget, at politikerne ikke længere ved, hvordan de skal løse problemet. Derfor bringer torsdagens topmøde med alt sandsynlighed ingen resultater. ■

 

Det er muligt, at topmødets deltagere kan være enige om en løsning, men om det så også vil være muligt at realisere den, er en hel anden sag
_______

 

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag) er freelancejournalist med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus og chefredaktør på nyhedsmediet Mr. East. Dækker området for flere danske og enkelte norske medier og medvirker som kommentator vedr. øst- og centraleuropæiske forhold i radio og TV. ILLUSTRATION: Donald Tusk, formand for det Europæiske Råd og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, 22. marts 2018 [foto: Officielt pressebillede/European Council President]