26.11.2018

Stigende spændinger mellem Ukraine og Rusland i Det Azovske Hav truer stabiliteten i området. Uenigheden kan ende med russisk blokering af Kertjstrædet og i værste fald krig mellem Ukraine og Rusland.

International kommentar af Ota Tiefenböck

SPÆNDINGERNE i Kertjstrædet stiger efter at Rusland søndag indledte en blokade af Kertjstrædet som adskiller Sortehavet fra Det Azovske Hav. Et stort russisk lastskib blev søndag sejlet under broen til den russiskannekterede ukrainske halvø Krim, mens russiske kamphelikoptere overfløj området.

Begge sider i konflikten ser ud til at gøre klart til en mulig væbnet konflikt. Rusland og Ukraine beskylder hinanden for at overtræde international lovgivning. Ifølge russiske medier sejlede tre ukrainske skibe i russisk farvand og blev stoppet af den russiske flåde. Ifølge Ukraine derimod sejlede to små artilleriskibe og en slæbebåd fra havnen i Odessa til havnen i Mariupol i internationalt farvand. Russernes aktion er ifølge ukrainerne en provokation.

Søndagens hændelse er den seneste i rækken af spændinger i Det Azovske Hav, ukrainske og russiske skibe kommer alt for tæt på hinanden.

Rusland har efter annekteringen af den ukrainske halvø Krim fået et nyt magtmiddel over for Ukraine. Ukraine er nemlig afhængig af at kunne sejle igennem strædet – og internationale aftaler sikrer Ukraine dén ret. Russisk blokering af strædet er derfor i strid med internationale aftaler. Situationen blev yderligere anspændt i sidste uge, efter at Ukraine meddelte at landet tilbageholder 15 skibe i havnene Berdjansk og Mariupol – mistænkt for illegalt at have anløbet havne på Krim: Blandt dem er et russisk skib. Ukraine anerkender nemlig ikke Ruslands annektering af Krim og betragter derfor anløb af havne på Krim for ulovlige – såfremt disse skibe senere befinder sig i ukrainsk farvand bliver de derfor tilbageholdt. Rusland betegner ukrainernes aktiviteter som terrorisme og har reageret med udvidet kontrol i Det Azovske Hav. Talsmand for den russiske præsident Dmitrij Peskov betegnede i sidste uge situationen som anspændt – Rusland følger, sagde han, situationen nøje og er parat til at indføre forholdsregler, som sikrer russiske interesser.

Flere faktorer peger på, at en væbnet konflikt mellem Ukraine og Rusland kan være under opsejling. Set med ukrainske øjne vil en eventuel væbnet konflikt igen rette verdens opmærksomhed mod Ukraine. Landet befinder sig efterhånden på randen af et økonomisk kollaps. Stigende priser betyder, at mange mennesker ikke har råd til opvarmning af deres boliger og i det hele taget lever i fattigdom. En væbnet konflikt med Rusland vil forud for valgene næste år ikke blot fjerne opmærksomheden fra de hjemlige problemer, men vil også være ensbetydende med fornyet hjælp fra Vesten. Landet vil formentlig få ikke blot diplomatisk, men især ekstra økonomisk hjælp fra de vestlige lande – og vil formentlog også få støtte i form af udvidede våbenleveringer. En eventuel konflikt vil desuden udløse nye sanktioner mod Rusland.

Ukraine skal næste år afholde et præsident- og parlamentsvalg, og en eventuel konflikt i Det Azovske Hav kan også være interessant set med russiske øjne. En konflikt kunne gøre det nemmere at destabilisere situationen i Ukraine og dermed styrke prorussiske kræfter inden valgene. Konflikten vil desuden i værste fald give russerne mulighed for at udvide Ruslands kontrol over Det Azovske Hav og muligvis føre til udvidelse af den russiske interesseområde i Donbas-regionen.

Alt tyder på, at problemerne i Ukraine fortsætter og at en ny konflikt kan være et nært forestående. Ukraine kan naturligvis ikke forvente Vestens hjælp i tilfælde af en krig med Rusland. Vesten ønsker ikke at krigen vil brede sig og i værste fald udløser tredje verdenskrig. En eventuel væbnet konflikt vil kun begrænse sig til området og vil formentlig ligne den russisk-georgiske krig i 2008. Men den vil – hvis den kommer – dog utvivlsomt knytte Ukraine endnu tættere på Vesten, som vil få en yderligere forpligtelse over for landet. ■

 

En eventuel væbnet konflikt vil kun begrænse sig til området og vil formentlig ligne den russisk-georgiske krig i 2008. Men den vil – hvis den kommer – dog utvivlsomt knytte Ukraine endnu tættere på Vesten, som vil få en yderligere forpligtelse over for landet
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden