30.03.2018

Bliver Macron for Europa, hvad Merkel var før valget i Tyskland? Kan Macrons udenrigspolitiske pragmatisme blive lige så opsigtsvækkende og inspirerende som hans indenrigspolitiske reform-agenda? Hvis svaret er ja, hvad er så EU’s rolle, som vi øjner en ny global verdensorden?

Af Mrutyuanjai Mishra

EMMANUEL MACRON har netop afsluttet en længerevarende rejse til Indien. Her deltog han sammen med Indiens premierminister Narendra Modi og lederne af 20 afrikanske lande i den internationale konference Solar Alliance i Delhi. I den forbindelse lovede Macron at bidrage med yderligere 700 mio. euro til de fattige afrikanske lande med henblik på at udvikle grøn energi. I samme ombæring pointerede Macron, at den grønne omstilling i Afrika går for langsomt. Derfor fremlagde han en konkret plan for, hvad Frankrig vil bidrage med frem til 2022. Modi og Macrons mål er at producere 1 trillion watt solenergi i 2030. Både Modi og Macron håber, at alliancen igen i 2030 kan sætte bidraget yderligere op, således at beløbet når én trilliard dollars alene på solenergiområdet. I en tid hvor Kinas økonomiske og militære kapabiliteter er øget markant, er det spirende indo-europæiske samarbejde dog ikke nødvendigvis kun kommercielt.

De to statsledere har hermed besluttet sig for at gøre en aktiv indsats for at opretholde Paris-aftalen på trods af, at Trump har trukket USA ud af aftalen. De to statslederes forhold lader desuden til at være tæt, og adskillige internationale medier har således fremhævet det bjørnekram, som Modi gav Macron.

Det er ikke bare kemien, der fungerer godt imellem de to statsledere. De har begge visioner for deres nationer, hvilket kan bane vejen for et styrket samarbejde. Macron lovede således, at Frankrig ville hjælpe med at knytte Indien tættere til EU. Hermed prøver Frankrig at overtage Storbritanniens tætte forhold til Indien med henblik på at sikre et stærkt samarbejde med Indien efter Brexit. I al stilfærdighed har Macron derfor forsøgt at overbevise Indien om, at det bedre kan betale sig at satse på Frankrig ved at fremhæve Frankrig og sig selv som den visionære leder i EU. Meget tyder på, at det er lykkedes.

 

Macron lovede, at Frankrig ville hjælpe med at knytte Indien tættere til EU. Hermed prøver Frankrig at overtage Storbritanniens tætte forhold til Indien med henblik på at sikre et stærkt samarbejde med Indien efter Brexit
_______

 

BREXIT HAR SKABT usikkerhed om Storbritanniens fremtidige rolle i Europa, og der er stadig tvivl om præcis, hvilken aftale der venter Storbritannien, når de forlader EU til næste år. Samtidig er Merkel blevet svækket ved det seneste Forbundsdagsvalg i Tyskland. Det har givet Macron mulighed for at markere sig som den nye stærke leder i EU. Macron har vist, at han ikke blot kunne bremse højrepopulisternes fremgang i Frankrig, men at han har potentiale til at samle EU. Efter Trumps præsidentsejr i Amerika og Brexit havde mange internationale eksperter spået en global tendens, som også ville bringe sejr til det højrepopulistiske Front National i Frankrig. Derfor mener mange, at Macron fik standset den bølge af højrepopulisme, som skyllede ind over Europa.

Til at løse problemerne i EU har Macron introduceret et nyt nationalistisk projekt. Macron kalder projektet for ’radikal centrisme’, og det kan hverken klassificeres som højre- eller venstreorienteret. Projektet behandler nutidens globale udfordringer såsom terrorisme, klimaforandringer og arbejdsløshed og giver aktuelle bud på, hvordan problemerne bedst løses.

MACRON HÅBER at blive den tredje præsident i Frankrigs femte republiks historie efter Charles de Gaulle og François Mitterand, som kan gennemføre omfattende økonomiske reformer, der kan sætte gang i hjulene. Frankrig har i næsten 30 år haft en rekordstor arbejdsløshed tæt på 10 pct., og aktuelt er arbejdsløsheden særlig høj blandt de 18-25-årige. I den forbindelse mener Macron, at nationalisme skal betyde en dynamisk lyst til at fremme økonomiske aktiviteter samt reformer, fordi de er kædet sammen. Fx kan en togfører ved den franske jernbane SNCF (Societé Nationale des Chemins de fer Français) stadigvæk gå på pension som 52-årig. Udover frynsegoder kan medarbejdere ved SNCF også få boligtilskud. Samtidig er der årligt et underskud på tre mia. euro hos de franske jernebaner. Alt i alt har den franske jernbane SNCF samlet mere gæld end små lande som Island og Kroatien. Den franske jernbanearbejders fagforening har gennemtrumfet dette krav og truer med landsdækkende strejker, hver gang en præsident forsøger at ændre på pensionsalderen. Sammenlignet med den tidsalder hvor disse aftaler blev indgået, lever franskemænd længere. Derfor mener et flertal af Macrons vælgere, at der hverken er rimelighed i eller råd til at forsørge pensionister i 30 til 40 år. Franske mænd skal være lidt længere tid på arbejdsmarkedet, og man er nødt til at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og mindre rigidt. Hvis man bliver ansat i Frankrig i visse offentlige sektorer, kan man umuligt blive fyret.

Macron er ydermere ved at danne en alliance med demokratiske ledere rundt om i verden. Han er endda på talefod med Trump, som han dog ofte udfordrer på klimapolitikken, da de er voldsomt uenige. Macrons internationale vision er at skabe en alliance af demokratiske lande, som kan modbalancere Kinas fremgang på den militære og den økonomiske front. I den forbindelse er en alliance med USA, Indien og Japan en klar mulighed. Samtidig er Macron bevidst om, at det er nødvendigt, at investere massivt i Afrika, såfremt man ønsker at bremse migrationsbølgen fra Afrika og hermed mindske højrepopulismen i EU. Macrons støtte til den grønne energiindustri er således et forsøg på at skabe vækst i de afrikanske lande, samtidig med at man forfølger klimamålene.

 

Macrons internationale vision er at skabe en alliance af demokratiske lande, som kan modbalancere Kinas fremgang på den militære og den økonomiske front
_______

 

DET ER TÆNKELIGT, at Frankrig, Indien, USA, Japan og Australien vil gøre fælles front mod Kinas voksende internationale indflydelse. Dette kan potentielt indebære, at man forfølger en alternativ handelsrute, som kan udfordre Kinas nye silkevejsprojekt. Kinas enorme infrastrukturprojekt har til hensigt at forbinde Europa med Asien og dermed gøre handel på tværs af kontinenterne nemmere. Det har imidlertid rejst en del skepsis hos de asiatiske lande, der føler sig omringet af Kina.

Kina vil nemlig ikke bare bygge havne i Sri Lanka, Bangladesh, Pakistan, Maldiverne m.fl. til kommercielt brug. Disse havne skal også bruges af det kinesiske militær. Det vækker bekymring i Washington, Paris og Delhi og fordrer øget samarbejde imellem Indien og Vesten.

Frankrig er i den forbindelse med til at tegne konturerne til en ny udenrigspolitisk prioritering, da man ikke ønsker at forholde sig passivt til Kinas ekspansionistiske militær-, handels- og udenrigspolitik. Samtidig har Kinas præsident Xi Jinping konsolideret sin magt, da han på sidste partikongres centrerede magten yderligere og sørgede for, at han kan blive i sit embede på ubestemt tid. Noget tyder dog på, at tålmodigheden med Kina er ved at være opbrugt, og Trumps tiltag mod Kina ligner mere og mere en handelskrig.

Frankrigs salg af sofistikerede militærfly til Indien har ligeledes til formål at gøre Indien bedre i stand til at modbalancere Kina og samtidig styrke samarbejdet mellem Frankrig og Indien. Macron har desuden erklæret, at han er klar til at producere en lang række produkter i Indien for at styrke den indiske økonomi, hvorved afhængigheden af kinesiske produkter også kan mindskes. Omvendt har Indien vist, at man er villig til at indgå omfangsrige handelsaftaler, såfremt dele af produktionen placeres i Indien. Indien forfølger således en ’Made in India’-strategi, hvis formål er at skabe arbejdspladser i Indien. Vesten får hermed mulighed for at sælge biler, kampfly og lignende til Indien, hvis man til gengæld er villig til at bygge fabrikker i Indien.

En gruppe indflydelsesrige demokratiske nationer, såsom Australien, Japan, Indien, USA og nu også Frankrig, har således besluttet sig for at gøre fælles front mod Kinas ekspansionistiske udenrigspolitik. De skandinaviske lande har endnu ikke involveret sig, og derfor tager Modi om to måneder til Stockholm. Sverige, Danmark og Norge har hermed to måneder til at melde klart ud. Vil de være på Kinas side, eller vil de være på den voksende demokratiske alliances side?

Når Trump utallige gange har talt om „the Indo-Pacific‟, er det, fordi han ønsker, at Indien skal være et bolværk mod Kina i Asien. Er Indien klar til at påtage sig den rolle? Det kan journalisterne passende spørge Modi om, når han kommer til Sverige om to måneder. ■

 

Vil Danmark, Norge og Sverige være på Kinas side, eller vil de være på den voksende demokratiske alliances side?
_______

 

Mrutyuanjai Mishra (f. 1966) er Europæisk Master i Menneskerettigheder og Demokratisering. Han er skribent ved Indiens største engelsksprogede avis, Times of India. Han har tilbragt halvdelen af sit liv i Indien og resten i Skandinavien. ILLUSTRATION: Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Indiens præsident Narendra Modi, 13. marts 2018 [foto: India News Bureau/Scanpix]