20.01.2018

”Jeg siger ikke, at klimaforandringerne ikke fører til fordrivelse. Det kan helt klart have meget voldsomme konsekvenser for mange mennesker og samfund, og det skal absolut tages alvorligt som emne. Men vi skal holde op med at se det som noget, der kan isoleres fra alle de andre ting, der skaber menneskelig bevægelse, og vi skal holde op med kun at se det som et spørgsmål om syd-nord migration.”

Interview af Viktor Bournonville

RÆSON: Ifølge FN’s flygtningekonvention er en flygtning: ”Et menneske, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller pga. sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, hvori han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller pga. en sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse”. Hvad er en klimaflygtning?
FUNDER: Ordet klimaflygtning er faktisk problematisk. Det er uklart, hvad en klimaflygtning egentlig er. Også juridisk. Fx anerkender FN’s Flygtningekonvention ikke klimaflygtninge, og nogle eksperter vil derfor have åbnet den eksisterende konvention, så den også omfatter klimaflygtninge. Det er dog ikke nødvendigvis nogen god idé, for så kan den blive udvandet eller politisk manipuleret.

Når man taler om migration, som på den ene eller anden måde har en sammenhæng med klimaforandringer, er klimaflygtninge i det hele taget et uklart ord. Det er bedre at tale om klima-fordrevne, dvs. folk der er ufrivilligt fordrevet fra deres hjem pga. oversvømmelser, ekstrem tørke eller stigende vandstand, og så klima-migranter, som bevæger sig efter job eller uddannelse, og hvor klimaforandringerne er en del af årsagen til, at folk bevæger sig.

Der er meget få steder i verden, hvor mennesker migrerer udelukkende som følge af klimaforandringer. Klimaforandringer kan bidrage til migration, som én blandt en række årsager til, at folk migrerer. Det komplicerer både statistik og forudsigelser og dermed vores viden om omfanget af problemet.

Fx viser de foreløbige resultater fra et stort studie i Vestafrika og Sydøstasien, at hvis man spørger migranter, er det meget få, der svarer, at de er migreret på grund af klimaforandringer. Men de svarer fx, at det ’gik dårligt derhjemme’ – der var ikke noget arbejde, og markerne gav ingen afgrøder. Når forskerne så undersøger forholdene, der hvor migranterne kommer fra, kan de se, at klimaforandringerne var en af årsagerne til, at det netop gik dårligt. Markerne gav fx dårligere afgrøder på grund af ændret nedbør.

 

Desværre har der været en tendens til at male nogle skrækvisioner op om, at klimaforandringerne i sig selv vil skabe massemigration til Europa. Det narrativ bruges som en løftestang for klimakampen, hvilket jeg forstår kan være fristende, men det er farligt
_______

 

RÆSON: Du mener, at ordet klimaflygtning er problematisk, men i forhold til klimaflygtninge som et problem for eksempelvis Europa, hvad kommer man så til at se?
FUNDER: Den viden, vi har, viser, at klimaforandringer får nogle mennesker til at flytte sig, men de fleste flytter sig ikke særlig langt. Langt de fleste bliver i deres eget land eller region.

Desværre har der været en tendens til at male nogle skrækvisioner op om, at klimaforandringerne i sig selv vil skabe massemigration til Europa. Det narrativ bruges som en løftestang for klimakampen, hvilket jeg forstår kan være fristende, men det er farligt at blive ved med at råbe ”Ulven kommer”, for så holder folk til sidst op med at tro på, hvad vi siger om klimaforandringer.

Samtidig kan man let komme til at forsimple tingene, så klimaet pludselig fremstår som årsagen til alting. For nogle år siden kom der et studie, som sagde, at tørke måske har bidraget til konflikten i Syrien. Argumentet var, at tørken havde bidraget til øget migration fra land til by og dermed havde skabt en gruppe utilfredse mennesker i de store byer i Syrien. En del af de mennesker søgte et bedre liv, og da de ikke fandt det, mobiliserede de sig mod regimet. Forskerne bag studiet var forsigtige med at sige, at tørken kun var én blandt mange indirekte årsager til konflikten i Syrien, men nogle medier og politikere greb historien og fremstillede den som om, der var en direkte klar kobling mellem klimaforandringer og konflikt.

Jeg siger ikke, at klimaforandringerne ikke fører til fordrivelse. Det kan helt klart have meget voldsomme konsekvenser for mange mennesker og samfund, og det skal absolut tages alvorligt som emne. Men vi skal holde op med at se det som noget, der kan isoleres fra alle de andre ting, der skaber menneskelig bevægelse, og vi skal holde op med kun at se det som et spørgsmål om syd-nord migration.

Europa har en tendens til at fokusere på det, der vedkommer os. Enten dem, vi handler med, eller de lande, hvor vi modtager migranter fra, og man får først øje på folk, når de står på vores eget kontinent. I stedet er der brug for større fokus på, hvordan klimaforandringerne spiller sammen med den interne fordrivelse, der foregår i fattige og konfliktramte lande – og imellem dem. Og så skal vi blive bedre til at forstå, at migration i nogle tilfælde faktisk kan være et fornuftigt svar på klimaforandringerne. Hvis folk selv bestemmer sig for at flytte til byen efter arbejde, fordi man ikke længere kan leve af at dyrke majs på landet, kan det jo være en fornuftig måde at tilpasse sig klimaforandringerne på.

 

Der er brug for større fokus på, hvordan klimaforandringerne spiller sammen med den interne fordrivelse, der foregår i fattige og konfliktramte lande. Og så skal vi blive bedre til at forstå, at migration i nogle tilfælde faktisk kan være et fornuftigt svar på klimaforandringerne
_______

 

Og så er det jo også sådan, at langt de fleste mennesker, der rammes af klimaforandringer ikke flytter sig. De bliver, hvor de er. Enten fordi de er for fattige til at rejse, eller fordi de simpelthen bare gerne vil blive der, hvor deres hjem er. Dem, der bliver, rammes ofte hårdt af klimaforandringerne og er tit meget sårbare, men de bliver nogle gange glemt, fordi de ikke er ”interessante” for Europa: De er ikke migranter, terrorister eller handelspartnere.

RÆSON: Flere afrikanske lande topper sårbarhedsindekset Climate Change Vulnerability Index. Hvis støtten også skal være til de enkelte lande, der har et stort antal internt fordrevne, hvordan støtter man så klimatilpasningen i lande, som ikke er stabile stater?
FUNDER: Det er vigtigt, at man starter med at stoppe konflikterne i de lande, der ikke er ”stabile”. Grunden til en stor sårbarhed over for klimaforandringer i disse lande er jo blandt andet, at konflikterne undergraver samfundets og folks evne til at organisere sig og bruge ressourcerne på ting som klimatilpasning. Det giver ikke mening at støtte et land i at kunne dyrke afgrøder, hvis der verserer en borgerkrig, eller hvis grupperinger i landet skyder på hinanden.

Det skal ikke kun handle om klima i arbejdet med klimamigration og klimamigranter, for nogle steder er der brug for at standse og hjælpe med andre ting først, og så kan man efterfølgende tage fat på problemerne ved klimaforandringer og gøre et land mere modstandsdygtigt.

Som man kan se af indekset fra Climate Change Vulnerability Index, har et land som Danmark en meget større modstandsdygtighed. Selvom det er surt, når vores huse bliver oversvømmet, og sådanne oversvømmelser koster penge, så klarer vi danskere den. De afrikanske lande er langt mindre modstandsdygtige overfor både ”sudden onset disasters” – fx oversvømmelser og ekstrem tørke – og ”gradual climate change” – dvs. længerevarende forandringer, som når vandstanden stiger i havene, eller regnmønstre og gennemsnitstemperaturer ændres.

 

Dem, der bliver, rammes ofte hårdt af klimaforandringerne og er tit meget sårbare, men de bliver nogle gange glemt, fordi de ikke er ”interessante” for Europa: De er ikke migranter, terrorister eller handelspartnere
_______

 

RÆSON: Hvad er dine forhåbninger for, at verdenssamfundet sammen dæmper problemerne ved og konsekvenserne af klimaforandringerne i Afrika samt udsatte steder generelt?
FUNDER: Den fattigdomsbekæmpelse, man har arbejdet på i årtier, og som der er gjort fremskridt med, bliver i høj grad truet af klimaforandringerne. Oftest er det udviklingslande, som er hårdest ramt af klimaforandringer. For mange mennesker handler fremskridt i de lande om nogle helt grundlæggende ting; har du ordentlig jord, har du adgang til vand, og har du et hus at bo i. Hvis de ting bliver ødelagt af klimaforandringer, falder udviklingen til jorden. Derfor er fokus på klimforandringer også en sikring af, at de andre indsatser, som Danmark også støtter, ikke bliver undergravet.

Det er vigtigt ikke kun at blive ved med at arbejde med en kortsigtet støtte i form af akut nødhjælpsarbejde. Den humanitære hjælp skal til, men arbejdet med at skabe et fundament til at kunne modstå fremtidige klimaforandringer i de fattige lande er udfordret af, at det er svært at holde verdens opmærksomhed på sådan en opgave. Og det kan tage lang tid at opbygge en klimamodstandsdygtighed.

RÆSON: En af de ting, der spiller en rolle, er FN’s 17 mål for 2030. Et af dem hedder eksempelvis ’Klimaaktion’. Hvor stort et problem er det, at verdensmålene ikke er bindende i forhold til at løse klimatilpasning?
FUNDER: Hvis man kunne gøre verdensmålene juridisk bindende i forhold til at opnå målene ville det være lidt af en revolution. Men det er urealistisk. Paris-aftalen om klima viser en mere pragmatisk vej frem. Her bød alle lande ind med deres planer og ambitioner, som så blev grundlag for den overordnende aftale. Dermed bygger Paris-aftalen på landenes egne selv-erklærede mål, og derfra øges ambitionerne så gradvist og i fællesskab i de kommende år. Med andre ord har ingen lande eller instanser myndighed til at sige, hvad hvert land skal gøre, men i stedet arbejder man ud fra en form for peer-pressure og påvirkning af hinanden. Det er en risikabel model, men efter årtiers mangel på fremskridt i globale aftaler var der brug for at forsøge sig med en ny tilgang.

På samme måde må man nok erkende, at verdensmålene ikke var kommet i hus, hvis de var grebet an ud fra en ”top down” tilgang, hvor nogle få lande eller FN-instanser forsøgte at tvinge målene ned over hovedet på andre. Verdensmålene er ikke perfekte, men de er i højere grad resultatet af en kollektiv global proces end de tidligere Millenium Development Goals – som mange betragtede som noget, de rige lande havde opfundet for at skabe forandring i de fattige lande. Dér er verdensmålene trods alt anderledes, fordi de gælder i alle verdens lande. Det vil sige klimamålet i verdensmålene gælder også for Danmark. Og det er et vigtigt skridt i sig selv. ■

 

Nogle steder er der brug for at standse og hjælpe med andre ting først, og så kan man efterfølgende tage fat på problemerne ved klimaforandringer og gøre et land mere modstandsdygtigt
_______

 

Mikkel Funder (f. 1969) er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og beskæftiger sig blandt andet med klima- og miljøpolitik

ILLUSTRATION: Indonesiere bliver evakueret fra deres hjem efter oversvømmelser, december 2017 [foto: Maskur Has/Ritzau Scanpix]