01.01.2018

”Danmark skal have et rigt og varieret plante- og dyreliv. Regeringen er optaget af balancen mellem beskyttelse og benyttelse af naturen”. Sådan står det skrevet i regeringsgrundlaget fra 2016. Status ved udgangen af 2017 er, at regeringen fokuserer på sidstnævnte: benyttelsen. Måger skal skydes, gødning spredes og kystbyggeriet eksekveres. Regeringen skylder dansk natur at følge op på sit regeringsgrundlag og sikre den samtidige beskyttelse.

Kommentar af Mikael Kristensen, politisk kommentator


Den nordjyske sanger Allan Olsen indleder sit seneste album ”Hudsult” med dette vers:

”Nu skal mågerne skydes, så nogen af dem dør.
 Skydes og forbrændes så de ingen generer mere;
 De bliver skudt mens de kommer, og mens de lægger æg; Skudt mens de sover på tænketankens tag”

Og det er netop, hvad de skal. Mågerne. Ifølge et nyt lovforslag fra Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) intensiveres jagten nu på fugle i Danmark og især de 100.000 sølvmåger, der er i Danmark, står for skud. Jagten sættes primært ind ved kystnære byer som Aalborg, Odense og Aarhus. Lunde Larsen vil genindføre det, der i jagtjargonen kaldes for den ”generelle jagttid”. Kort sagt: Øge jægernes mulighed for at jage en række fuglearter i en længere periode end hidtil.

”I mange byer er man generet af støj og mågeklatter. I de senere år er der kommet flere og flere sølvmåger. Derfor giver det god mening, at vi genindfører jagttiden”, siger ministeren. Begrundelsen er dermed, at mågerne laver ”støj” og leverer en række ”mågeklatter”, der rammer danskere i nakken.

Men det er ikke kun mågerne, der står for skud i lovforslaget. En række andre fuglearter som fx grågæs, agerhøne, tyrkerdue, krage og havlit står også overfor ny jagttid og risiko for et skud hagl. Jagttiden på grågæssene skal eksempelvis genindføres, fordi grågæssene, ifølge Miljø- og Fødevareministerens lovforslag, giver landbruget ”voksende problemer med markskader”. Forslaget skal nu i høring i Folketinget inden en potentiel vedtagelse.

 

Regeringen ser ud til at sætte produktionsvilkårene og benyttelsen af naturen langt højere end beskyttelsen
_______

 

Kysterne
Et andet naturområde, der indenfor de seneste par år har pirret til regeringens benyttelsestrang af naturen, er et opgør med en årelang beskyttelse af Danmarks naturskønne kyster. Kyster, der strækker sig over 7.000 kilometer, og som er blandt de bedste i Europa. Ved kysterne skal der bygges på udvalgte steder. Kysterne skal benyttes, og det er selvom en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser fra 2010 viser, at den biologiske mangfoldighed fortsat er i tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. For kysternes vedkommende fandt man i 2010, at syv ud af ni artsgrupper ved de danske kyster var i tilbagegang.

De danske kyster har været særlig beskyttet, siden de blev omfattet af naturbeskyttelsesloven i 1937, en lov der har sikret en 100 meter beskyttelseslinje ved kysten.

”Det bliver et startskud til et opgør med vores frie kyster”, sagde Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening til Berlingske tilbage i oktober 2015, da det under daværende miljøminister Eva Kjer Hansens (V) ledelse blev besluttet at give lov til at bygge ved Danmarks kyster. Begrundelsen for at bygge ved kysterne var, at man ville tiltrække flere turister til Danmarks vandkantskommuner.

 

Har regeringen tænkt sig at opjustere på benyttelsen, eller vil VLAK satse mere på beskyttelsen fremadrettet?
_______

 

Kvælstofsagen
Et tredje eksempel på regeringens trang til benyttelse i stedet for beskyttelse er den aktuelle kvælstofs-sag om potentielt forkerte beregninger af merudvasknig af kvælstof på de danske marker. Beregningerne til grund for landbrugspakken slører, ifølge Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding, at op i mod 3.000 tons kvælstof muligvis kan risikere at havne i naturen, hvis altså beregningerne er forkerte. Miljøforskeren Bjørn Molt Petersen har lavet en analyse for Danmarks Naturfredningsforening, hvor han har fundet ud af, at beregningsmodellerne, der ligger til grund for landbrugspakkens tal om merudvaskning af kvælstof simpelthen ikke holder vand. Sagen har været oprullet i Berlingske Tidende i artiklen ”Talknuseren”.
”Jeg har intet demokratisk problem med, at man sætter landbrugets
produktionsvilkår højere end miljøinteresser, men jeg har et stort problem med, at man gør det på et falsk og forkert grundlag”, sagde Bjørn Molt Petersen til Berlingske. Et ædelt udsagn, der er med til at underbygge tesen om, at regeringen ser ud til at sætte produktionsvilkårene og benyttelsen af naturen langt højere end beskyttelsen.

De danske landmænd har med landbrugspakken fået lov til at bruge mere gødning, der altså kan resultere i langt større såkaldte kvælstofsvandringer fra marker til vådområder med risiko for stigning i algevæksten, iltsvind, nedgang i plantevækst og god vandkvalitet. Landbrugspakken kan ”skade dansk natur” lød det allerede i en artikel i Berlingske Tidende tilbage i 2016. Meldingen kom fra EU-Kommissionen i en såkaldt pilotskrivelse, der tilgik regeringen ovenpå landbrugspakkens vedtagelse. Den 29. november 2017 var Esben Lunde Larsen indkaldt i samråd om kvælstofssagen af oppositionens miljøordførere. Sagen er langt fra afsluttet og vil række langt ind i 2018.

Spørgsmålet, der trænger sig på nu, hvor mågerne sidder på de råkolde marker og de kolde kystbølger bruser: Har regeringen tænkt sig at opjustere på benyttelsen, eller vil VLAK satse mere på beskyttelsen fremadrettet? 
Der er aktuelt oprettet en række nationalparker. Men hvad med kysterne, kvælstoffet og fuglene? Det skylder regeringens miljørepræsentanter os et svar på. Naturelskerne må sidde tilbage med en frostklar fornemmelse af, at den danske landbrugslobby og turisthungrende kommuner er hovedarkitekter bag den førte miljøpolitik i Danmark. Og nu skal mågerne skydes. ■

 

Naturelskerne må sidde tilbage med en frostklar fornemmelse af, at den danske landbrugslobby og turisthungrende kommuner er hovedarkitekter bag den førte miljøpolitik i Danmark
_______

 

Mikael Kristensen (f. 1976) har arbejdet som kommunikationsmedarbejder for bl.a. Udenrigsministeriet, Oxfam IBIS og som pressekoordinator hos FN-kampagnen Verdens Bedste Nyheder. Han blogger om politik og medier på politisk-analyse.dk og er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og Universitetet i Oslo.

ILLUSTRATION: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen [foto: Jonas Olufson/Polfoto]