15.04.2018

FRA RÆSON33: FINDES BLÅ BLOK? FINDES RØD? TEMA OM DEN VALGKAMP, DER ALLEREDE ER BEGYNDT (forårsnummeret/marts 2018). „Det er jo frækt. At komme udefra og sige, at man gerne vil i regering, men kun hvis han smider dem ud, han leger med lige nu‟

Interview af Vilas Holst Jensen

RÆSON: Hvad er Lars Løkke og Mette Frederiksens største udfordringer frem mod et valg?
KRISTIANSEN: For dem begge ligger den største udfordring i deres historiske parlamentariske grundlag – hvem, der peger på dem. Ingen af dem har – hverken i valgkampen eller bagefter – nogen, der ’bare’ støtter dem. Vi ser det med Lars Løkke, der har en regering, som reelt ikke er funktionsduelig, fordi DF har set sig så rasende på LA, at det godt kan være, de har parlamentarisk flertal, men de har ikke et flertal, der rigtig kan omsættes til reel politik. I hvert fald ikke noget, der flytter noget for alvor. Det tror jeg er en tendens, der vil fortsætte og blive større i valgkampen.

Vi vil se Thulesen Dahl sige, at hvis han får et valg, der minder om det sidste, så vil han i regering med Lars Løkke. Måske lidt presset vil han sige, at Søren Pape godt må være med, men de vil ikke have Anders Samuelsen med. Det er i sig selv en bombe at smide ind i en valgkamp, for regeringen vil jo sandsynligvis gå samlet til valg. Så har vi også Pernille Vermund, som jeg tror kommer ind i Folketinget. Hun har på forhånd sagt, at hun stiller ultimative krav til Løkke, og opfylder han ikke dem, så peger hun ikke på ham, og jeg ser ingen grund til at tro, at det ikke er sådan, det bliver.

 

„Forudsætningen for, at Mette Frederiksen overhovedet har en chance for at blive statsminister, er, at flertallet af vælgerne stoler på hende på udlændingepolitikken‟
_______

 

Mette Frederiksen vil helt sikkert langsomt løbe ind i de samme udfordringer. Vi har set Enhedslisten gå mod linjen, og Alternativet kan ikke rigtig finde ud af, hvordan de skal håndtere det her udlændingeudspil, som S er kommet med, men der er jo ingen tvivl om, at mange ledende i Alternativet er uenige i det, og de vil sige, at de vil have svært ved at pege på Mette Frederiksen, hvis ikke der kommer indrømmelser, og det kommer hun ikke til at give. Så er der De Radikale, som jeg tror bliver lidt mindre besværlige, end andre går og tror, men de vil selvfølgelig også stille krav om det ene og det andet.

Så den største udfordring er, at de parlamentariske grundlag ikke er så sikre længere. Det er – for begge blokke – sværere at tælle til 90.

RÆSON: Tager S for let på Enhedslisten og De Radikales udmeldinger om, hvad de forventer af S?
KRISTIANSEN: Jeg ved ikke, hvad man ellers kunne gøre. Jeg synes, man gør det rigtige. Forudsætningen for, at Mette Frederiksen overhovedet har en chance for at blive statsminister, er, at flertallet af vælgerne stoler på hende på udlændingepolitikken, og det er for første gang lykkedes for S i årtier – det ved jeg, at partiet har fundet ud af gennem deres egne målinger. Det er selve forudsætningen for, at hun overhovedet har en chance – for hvis vælgerne har en usikkerhed omkring, hvorvidt det hun siger, bliver til noget, så kommer hun aldrig til magten. Så hun er nødt til at gøre det, hun gør, og så må hun tage mulighederne med sit parlamentariske flertal bagefter.

 

„Han kan næppe smide LA ud, men der kan jo komme en situation, hvor både LA, K og V kan se hinanden i øjnene og sige, at det er bedst for alle parter, hvis man skilles‟
_______

 

I en valgkamp er hun nødt til at være stålsat, og hun må ikke give noget. Hverken til Morten Østergaard eller andre, og det er også derfor, jeg tror, man kommer til at se en valgkamp, hvor partier på begge sider vil sige, at de ikke kan garantere det og det, medmindre de får nogle indrømmelser. Derfor tror jeg også, der kommer et væsentligt efterspil, når stemmerne er talt op. Jeg tror ikke, man kommer til at se, at der bliver dannet noget langvarigt.

RÆSON: Hvad hvis Thulesen Dahl vælger ikke at pege på Mette Frederiksen, men også undlader at stille et mistillidsvotum, så hun kan regere fra sag til sag?
KRISTIANSEN: Det mener jeg er et meget realistisk scenarie. Det er for tidligt at sige, at det bliver sådan, for det afhænger af dynamikkerne frem mod valget og de forhandlinger, der foregår. Men der er jo ingen tvivl om, at lige nu har Thulesen Dahl en bedre personlig relation med Mette Frederiksen, end han fx har med finansminister Kristian Jensen. Det kan man jo se i dag, hvor Mette Frederiksen kvitterer ret hjerteligt for Thulesen Dahls tilbud om at lave udlændingepolitik uden om regeringen. Den relation skal man ikke underkende, og hvis Thulesen Dahl ikke kan komme i regering med Lars Løkke, så kan han maksimalt få indflydelse på en socialdemokratisk regering. Så det er en mulighed.

RÆSON: Vil Løkke så stå stærkere ved at sige farvel til LA og så gå til valg med en VK- eller ren V-regering?
KRISTIANSEN: Det er jo prøvet og han kastede håndklædet i ringen med den. Så det ville være underligt at genopfinde den. Han kan næppe smide LA ud, men der kan jo komme en situation, hvor både LA, K og V kan se hinanden i øjnene og sige, at det er bedst for alle parter, hvis man skilles. Det er der p.t. ikke noget, der tyder på vil ske. Og det tror jeg egentlig har noget at gøre med, at Samuelsen godt kan lide at være minister. For det ville ellers være klogt at komme ud af regeringen og få en selvstændig profil igen inden et valg. Men det kan jo sagtens nå at ske endnu, og det kan også ske i forbindelse med en valgkamp.

Der er jo godt nok ingen tvivl om, at det for Lars Løkke er problematisk med Thulesen Dahls melding til S. Det er jo frækt. At komme udefra og sige, at man gerne vil i regering, men kun hvis han smider dem ud, han leger med lige nu. Så der er en ophobet irritation hos alle tre regeringspartier over den måde, som DF opfører sig på, og det forstår man jo godt.

RÆSON: Kan DF komme til at overspille sine kort, hvis resultatet efter et valg ikke giver samme muligheder, som størrelsen gør nu?
KRISTIANSEN: Det er jo rigtig godt set, for ofte finder de her spekulationer jo et naturligt leje, når først vælgerne har talt. Hvis vælgerne faktisk ender med at give DF 22 pct., så har de jo også sendt et tydeligt signal til regeringen om, at de er nødt til at tage dem med. På et eller andet tidspunkt når vi frem til det punkt, hvor det er vælgerne, der afgør de her spidsfindigheder. Og hvis LA får 2 pct, så har vælgerne jo sagt, at de skal ud af den her regering.

RÆSON: Ser du S’s udlændingeudspil som et valgoplæg?
KRISTIANSEN: Når man er et stort parti, så kan man jo ikke gå en hel valgperiode igennem uden også at præsentere noget politik. Det kan man simpelthen ikke. Når man så præsenterer sin politik, må den helst ikke være for kopierbar, for så kan regeringen bare tage den, og så er der ikke noget tilbage – det var i høj grad det, der skete, da Fogh var statsminister. Det elegante ved udspillet er, at det ikke er særlig kopierbart. Det ser vi jo også med Løkke, der har travlt med at sige, at det er urealistisk, fordi man ikke kan opretholde de her lejre i Nordafrika.

Jeg synes, udspillet er ret smart, fordi det substantielt hænger sammen, det er retorisk overbevisende, og løsningen er ikke helt gak, for det er jo også en løsning, som EU har peget på. Og vi kan jo alle se, at det nuværende system ikke kan fortsætte.

Det er første gang, S har lanceret et udspil, der har givet dem en position på udlændingeområdet, hvor man jo ellers har fjollet rundt og prøvet at kopiere DF. Så det ER et valgoplæg, men det er jo også et politisk oplæg, der er brugbart. Også i forhold til, at Thulesen Dahl jo kommer og siger, at så må man snakke om det. Det kan man jo så ikke, fordi man ikke kan lave det her udenom regeringen, men Mette Frederiksen kan signalere, at ”nu skal man ikke tale om, hvordan man er endt der, men i stedet skal man se på, hvordan man løser det – nationalt med et kompromis”. Velvidende at det nok er ret svært at få forud for et valg. Så jeg synes, det er supersmart, men også substantielt.

RÆSON: Men risikerer hun ikke, at S nu er kommet med deres oplæg, og så er der ikke rigtig mere tilbage i den kommende tid?
KRISTIANSEN: Men der ER mere i den kommende tid. Den unikke position i det her oplæg er fx de her lejre, som ikke er noget, man KAN løse før valget – så den holder hele vejen frem til valgdagen. Så risikoen for, at hun ikke har noget fremadrettet, er ret minimal. Og skulle det endelig ende med, at DF, V og S sætter sig ned og laver en aftale, så vil hun lykkes med at være brobyggeren i det her, og det ville jo også kunne bruges i en valgkamp. Så jeg synes, hun har bragt sig selv i en ret elegant position med det her udspil, og jeg tror også, at man vil komme til at se flere udspil frem mod valget, men det her var det vigtigste.

RÆSON: Hvordan passer regeringens ghettoplan ind i den debat? Er det to forskellige ting?
KRISTIANSEN: Man kan høre på retorikken, at de to ting filtres ind i hinanden. Statsministeren har behov for at sige, at socialdemokraternes plan er urealistisk, og at det leder hen til de her ghettoproblemer, så det handler virkelig meget om positionen lige nu. Uanset S-udspillet så var det nok regeringens plan at komme med et ret voldsomt udspil på ghettoområdet alligevel, og det er man jo nødt til, for de andre tiltag har jo ikke virket. Det skal jo nå at have en form for effekt, når vi rammer valgdagen – og man kan jo godt have sine tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre. Så skal det i hvert fald retoriskopleves, som om det har haft en effekt. Regeringen har jo også enormt meget brug for, at der er nogen, der er sure over det her, så på den måde er det også godt for dem, at der allerede nu er nogen, der er ude at sige, at det er helt henne i vejret. Det er faktisk ret brugbart for regeringen.

 

„Den her regering har groft sagt to ting, man er lykkedes med – lettelsen af registreringsafgiften og udflytningen af statslige arbejdspladser. Det er det‟
_______

 

RÆSON: Kan vi gå ud fra, at ghettoudspillet er helt klappet af med Thulesen Dahl?
KRISTIANSEN: Nej, det tror jeg ikke. Man kan næsten være helt sikker på, at DF ikke vil være tilfredse. DF er i virkeligheden enormt pressede af S, V og NB – ja, i virkeligheden af alle. DF har haft det her område i så mange år. Fogh var lidt inde over det, men DF har trods alt haft plads til at ligge en lille smule skarpere end V i udlændingepolitikken. Det gør man jo ikke længere. Problemet er at Tesfaye, Sass og Frederiksen jo siger det, Dansk Folkeparti har sagt i årevis, og så er der Nye Borgerlige, der siger tingene mere krystalklart, end DF måske endda selv kan finde ud af. Kommunalvalget viste jo, at hvis ikke man har udlændingepolitikken at spille på, så virker DF ikke.

Hele den her leg med Socialdemokratiet i en længere periode var jo også et forsøg på at vise, at Dansk Folkeparti er andet end udlændingepolitik. Men at man bliver Socialdemokratiet 2.0, der ligger inde på midten? Dét fik man jo overhovedet ingen belønning for.

RÆSON: Har regeringen behov for i den kommende tid at lave aftaler, der er borgerligt liberale med DF uden S for at differentiere sig fra den anden fløj?
KRISTIANSEN: Det har man. Det er jo også udfordringen med ghettoudspillet. Regeringen har så meget brug for at lave noget, hvor S står tilbage og siger, at det her kan man simpelthen ikke være med til. Det tror jeg bliver svært.

RÆSON: K hører man jo ikke meget til i den strid. Men kan vi forvente at fortsætte med at se det, de selv kalder borgerlige stemmer, der arbejder?
KRISTIANSEN: Det er der ingen tvivl om, for det er det, de har fået ud af at gå ind i regeringen. De havde næppe turdet håbe på, det ville gå så godt.

RÆSON: Hvilke mærkesager og resultater skal regeringen kunne præsentere i en valgkamp?
KRISTIANSEN: Den her regering har groft sagt to ting, man er lykkedes med – lettelsen af registreringsafgiften og udflytningen af statslige arbejdspladser. Det er det. Så vil man sige, at det går godt i Danmark, MEN det vil være svært at pege på, at det skulle være regeringens politik. Det skyldes jo primært, at Danmarks Statistik har ændret sine definitioner på nøgletallene. Så lige nu har regeringen ikke meget at vise frem i en valgkamp. Derfor er regeringen nødt til at så tvivl om socialdemokraternes planer og parlamentariske grundlag. Løkke har ikke en chance, hvis ikke det lykkes ham at så tvivl om, hvorvidt Mette Frederiksen kan få gennemført sin politik. Det bliver han nødt til, og lykkes det ikke, så er han chanceløs.

 

„Hvis dansk politik kunne fostre en Macron, så kunne vedkommende godt få 20-30 pct. i løbet af ingen tid‟
_______

 

RÆSON: Hvilke andre emner kommer i spil udover udlændinge, når vi engang skal til valg?
KRISTIANSEN: Velfærd er helt oplagt. Skat er ikke velegnet, og der er jo ingen liberale partier, der har vundet ved at lege med skat. Og det giver jo slet ikke mening med det forløb, vi har haft – troværdigheden er væk, for de har jo haft fire år til at gøre det i. Velfærd bliver jo et tema. Men i og med at det går godt økonomisk, vil det være en helt anden økonomisk debat at tale ind i, end vi så ved sidste valgkamp. Man vil jo kunne argumentere for, at der er råd til at bruge flere penge på velfærd, og det er jo umiskendeligt en mulighed, der taler godt til S. Se på overenskomstforhandlingerne: Det er jo lykkedes lønmodtagerne at tage den offentlige diskurs og fået vendt det med, at man er milliarder bagud til at Sophie Løhde ikke kan lide offentligt ansatte. Det giver jo et meget godt billede på, at den her type dagsordener vinder de røde. Og det gør de hver gang.

RÆSON: Hvor meget er der på spil i overenskomstforhandlingerne for regeringen?
KRISTIANSEN: Trepartsaftalen kan man ikke flytte mere end to til tre stemmer på. Den måde, det kan spille ind på, er i forhold til Lars Løkkes mulighed for at præsentere sig som en leder, der får tingene gennemført. Og der må man sige, at lige nu er det jo kaosledelse. Så på det punkt er regeringen jo langt bagud. Det kan være urimeligt, men i hvert fald er der ingen opfattelse af, at regeringen i fred og ro har styr på det. Så det er også et parameter, hvor Løkke er klart bagud lige nu.

RÆSON: Er der noget udover udlændingeområdet, vi skal være særligt opmærksomme på?
KRISTIANSEN: Tager man det forrige valg, så så man jo Alternativet komme fra 0 til 6 pct. i løbet af næsten en måned. Vi har haft ret mange valgkampe, hvor der har været et eller to partier, der har haft 7-8 pct. vind i sejlene – SF har haft turen, R har haft turen. Og der en ekstrem labilitet i vælgerkorpset, så hvis dansk politik kunne fostre en Macron, så kunne vedkommende godt få 20-30 pct. i løbet af ingen tid. Det er svært at sige, hvem der bliver dette valgs Uffe Elbæk eller Villy Søvndal, og man skal altså i den forbindelse ikke helt underkende hende her Pernille Vermund. Hun kommer med en helt anden retorik, og hun har noget helt andet på spil, end de andre har, så hun kan disrupte den blå lejr.

RÆSON: Hvad med Radikales indsigelser til S, når det kommer til spørgsmålet om udlændingepolitikken og dannelsen af en ny regering?
KRISTIANSEN: Der kan jo være et flertal udenom De Radikale. Jeg tror, der kommer et tidspunkt inden valget, hvor Mette Frederiksen fortæller Morten Østergaard, at han ikke skal med i regeringen, for det kommer han ikke. Men hvor skal han så gå hen? Til Lars Løkke? Når det kommer til udlændingepolitikken, så vil Mette Frederiksen have gode muligheder for at sætte sig parlamentarisk på SF og DF. De vil have flertal sammen, og det kan man sagtens forestille sig. Kan hun hoppe fra tue til tue? Ja, det kan hun. Det kræver så, at Morten Østergaard ikke vælter regeringen, men det tror jeg heller ikke, han kan holde til.

RÆSON: Kan Margrethe Vestager blive så vigtig, at hun kan få indflydelse på de Radikales statsministerkandidat?
KRISTIANSEN: Nej, for den kommissærpost er jo kun for Margrethe Vestager. Det giver jo ikke De Radikale noget. Det tror jeg ikke på. Vestager skal nok klare sig, men hun bliver ikke genudnævnt, og sådan er det. Men hun skal jo nok klare sig og finde noget.

RÆSON: Er det den blok, der kan holde interne uenigheder længst nede, den samme blok, der vinder valget?
KRISTIANSEN: Ja, det tror jeg. Det er tre ugers valgkamp og spørgsmålet om, hvor store skænderier der er imens. Vælgerne stemmer ikke på blokke. Stemmer man på Mette Frederiksen, så stemmer man på hende. Stemmer man på Morten Østergaard, så stemmer man på ham. Der er ikke mange, der så taktiske, at de tænker i blokke. Men for Løkke og Frederiksen handler det om at holde styr på deres blokke, og lige nu er det Mette Frederiksen, der har mest styr på sin blok. Hun er så heller ikke så udfordret som Løkke, men lad os nu se. ■

 

„Jeg tror, der kommer et tidspunkt inden valget, hvor Mette Frederiksen fortæller Morten Østergaard, at han ikke skal med i regeringen, for det kommer han ikke‟
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden