26.09.2018

.

Socialdemokratiets Trine Bramsen udtalte for nylig, at der kunne være potentielle terrorister iblandt de afviste asylansøgere i Danmark, der er efterlyst af politiet. Udtalelsen er ikke kun populistisk og spreder frygt, den er også med til at mistænkeliggøre en række mennesker, der i forvejen er stærkt pressede.

Kommentar af Michael Graversen

Den 13. september kunne man i Radio24Syv høre Trine Bramsen udtale sig om en redegørelse fra Rigspolitiet, hvori man kan læse, at 2.835 afviste asylansøgere er efterlyst af politiet. På baggrund af redegørelsen fremhævede Bramsen sin bekymring for, at der kunne være potentielle terrorister blandt dem. Med den udtalelse skævvrider Bramsen virkeligheden. For det kun en meget lille procentdel af terroristerne bag de seneste års terrorangreb i Europa, der rent faktisk har været afviste asylansøgere, og billedet af de afviste asylansøgere som potentielle terrorister står i stærk kontrast til den virkelighed, jeg har oplevet. Jeg har de sidste 6-7 år fulgt netop afviste asylansøgere, der efterfølgende er blevet efterlyst og forsvundet ind i en udsigtsløs skyggetilværelse.

I 2011 fik jeg gennem et dokumentarprojekt adgang til et børneasylcenter i Jægerspris. Igennem et år mødte jeg drenge fra verdens brændpunkter og fattige lande, der opretholdt en hård facade i løbet af dagen men ikke kunne sove om natten. De åbnede op for traumatiske oplevelser og savn til familien, og jeg fik skabt tætte bånd til flere af dem. Da flere af drengene fik deres endelige afslag på asyl – og blev 18 år – forsvandt de fra centret af frygt for at blive sendt hjem.

Én af skæbnerne, 18-årige Wasiullah fra Afghanistan, fulgte jeg i filmen “Drømmen om Danmark”, hvor jeg rejste gennem Europa med ham. Over en periode på to år opholdt jeg mig jævnligt i Italien blandt afviste og udokumenterede asylansøgere, hvoraf flere havde boet i Danmark. Senere har jeg udvidet mit netværk og lært afviste asylansøgere at kende i Frankrig, Tyskland, Serbien, Italien og Grækenland. Størstedelen af disse bekendtskaber er afghanere, og der kommer løbende flere til. I 2017 var det kun 19 pct. af de afghanere, der søgte, som opnåede asyl i Danmark. Det til trods for at Afghanistans sikkerhedssituation er forværret kraftigt de seneste år.

Senest har UNHCR udsendt nye retningslinjer, hvor de vurderer, at IFA/IRA (Internal Flight Alternative/Internal Relocation Alternative) ikke længere er muligt i Kabul. Kabul var ellers en af de få steder i Afghanistan, hvor der tidligere var forholdsvis sikkert at opholde sig, og udviklingen indebærer derfor, at der ikke længere findes sikre steder i byen, som tilbagesendte afghanere kan blive flyttet til. Sådan er det mange steder, hvor afviste asylansøgere kommer fra.

Det er bemærkelsesværdigt og udtryk for slående kynisme, at Trine Bramsen ikke vælger at forholde sig til dette faktum. I stedet for at forholde sig til grundene til, at de afviste asylansøgere ikke kan eller vil rejse tilbage til deres hjemland, mistænkeliggør Trine Bramsen en gruppe af personer, som lever en udsigtsløs og ussel tilværelse.

 

I stedet for at forholde sig til grundene til, at de afviste asylansøgere ikke kan eller vil rejse tilbage til deres hjemland, mistænkeliggør Trine Bramsen en gruppe af personer, som lever en udsigtsløs og ussel tilværelse
_______

 

VIRKELIGHEDEN FOR dem, der vælger at leve et udokumenteret liv i Danmark eller et andet europæisk land, er barsk. De er uden rettigheder, og mange bor på gaden, i parker eller stuvet sammen på små værelser. Mange arbejder til næsten ingen penge og uden ordnede arbejdsforhold. Så er der dem, for hvem det ikke lykkes at finde et arbejde, og som ender i kriminalitet – oftest ved at sælge stoffer. De færreste stifter en familie, og ingen har mulighed for at få en uddannelse, men rejser i stedet fra land til land i en udsigtsløs nomadetilværelse.

Mange har traumer og forsøger at dulme deres smerter med alkohol, stoffer eller selvskade. Et eksempel er Joe Frazier, der har opkaldt sig selv efter sin favoritbokser. Jeg lærte Joe at kende gennem en afvist afghansk asylansøger, der tog fra Danmark til Italien. Han har 30 cigaret-brændemærker på armen, som han har påført sig selv. Han stod altid med en flaske øl, når jeg mødte ham klokken 8 om morgenen i den lokale park i Bolzano, Italien. Han bor i dag under en bro og lever af at sælge stoffer. Sådan var han ikke, da jeg først mødte ham for fire år siden. Da havde han ikke noget misbrug og var en stolt og præsentabel afghaner, men livet som udokumenteret asylansøger ændrede ham.

Når Trine Bramsen vælger at fremhæve, at de 2.835 efterlyste asylansøgere kan være potentielle terrorister, så mistænkeliggør hun ikke kun personer som Joe Frazier, der i forvejen lever et usselt liv. Hun spreder også frygt blandt befolkningen på et usagligt grundlag. For ser man på fakta, er der ikke stor sandsynlighed for, at Joe eller nogen de 2.835 afviste asylansøgere skulle begå terror. En dansk rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har undersøgt terrorangreb fra januar 2016 til april 2017. Rapporten konkluderer, at det er europæiske statsborgere, der står bag langt størstedelen af de angreb, der har været i perioden.

En anden rapport udført af tre forskere fra George Washington University i 2017 viste, at ud af i alt 51 terrorangreb i Europa og USA fra 2014 og frem, havde kun tre ud af 65 gerningsmænd status som flygtning eller asylansøger.

 

Ud af i alt 51 terrorangreb i Europa og USA fra 2014 og frem, havde kun tre ud af 65 gerningsmænd status som flygtning eller asylansøger
_______

 

Det var dermed under fem pct. af gerningsmændene, der havde status som asylansøgere eller flygtninge, og kun seks pct. af gerningsmændene opholdt sig ulovligt i det pågældende land. Over 70 pct. var statsborgere i det land, de angreb. Hvis man desuden sammenligner med hele den store gruppe af asylansøgere og afviste asylansøgere, der findes i Europa, så bliver det et langt mindre tal end 5 pct. Siden flygtningestrømmen i 2015 er der kommet over en million asylansøgere til Europa, og hvert år forsvinder tusindvis af afviste asylansøgere, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Set i det lys er tre gerningsmænd siden 2014 et forsvindende lille tal, sammenlignet med hvor mange asylansøgere og udokumenterede asylansøgere, der rent faktisk befinder sig i Europa.

Terrorforsker Lorenzo Vidino konkluderede da også i rapporten fra George Wahsington University, at frygten for, at flygtninge eller asylansøgere – herunder afviste asylansøgere – vil begå terrorangreb, ikke er bakket op af fakta. Trine Bramsen generaliserer dermed på det groveste og skævvrider billedet af de afviste asylansøgere, når hun insisterer på at se på dem som potentielle terrorister. Når hun i samme interview på Radio24syv foreslår, at man kan få studentermedhjælpere til at ringe rundt til de afvistes telefoner for at undersøge deres opholdssituation, så tager hun ikke engang sit eget udsagn seriøst, for hvordan kan studentermedhjælpere udføre en så kompliceret opgave, der kræver stærke sproglige og efterretningsmæssige kompetencer samt enorme ressourcer?

Trine Bramsen spreder med sin udtalelse unødig frygt blandt befolkningen, og i stedet for at dæmonisere og ignorere fakta i en kamp for stemmemaksimering burde hun forholde sig til, at en stor del af de 2.835 efterlyste asylansøgere i Danmark tilslutter sig en stadig større underklasse af mennesker, som lever en udsigtsløs og barsk tilværelse i Europa. Det er de personer, som i forvejen ligger ned, som Trine Bramsen mistænkeliggør. ■

 

En stor del af de 2.835 efterlyste asylansøgere i Danmark tilslutter sig en stadig større underklasse af mennesker, som lever en udsigtsløs og barsk tilværelse i Europa
_______

 

Michael Graversen (f. 1980) er dokumentarfilminstruktør og har blandt andet instrueret filmene “Ingenmandsland” og “Drømmen om Danmark” om unge afviste asylansøgere. ILLUSTRATION: Asylansøgere fra flygtningelejren kendt som “Junglen” i den franske by Calais, 2016 [foto: PHILIPPE HUGUEN / Scanpix]