21.03.2018

Apple går på kompromis med sine idealer i jagten på profit og markedsandele i Kina, og det rejser spørgsmål om, hvordan store teknologifirmaer opbevarer og videregiver de persondata, de ejer om os.

Af Magnus Kirkebæk

DEN 28. FEBRUAR begyndte Apple at flytte sine kinesiske kunders iCloud-konti fra servere i USA til firmaet Guizhou-Cloud Big Data på det kinesiske fastland. I et autoritært land som Kina betyder det i praksis, at den kinesiske regering får mulighed for at kigge med over skulderen på landets millioner af Apple-brugere. Apple, der med sloganet ”Think Different” har markedsført sig som ytringsfrihedens beskytter, går på kompromis med sine idealer i jagten på profit og markedsandele i Kina. Sagen viser, at der er brug for internationale retningslinjer for, hvordan store teknologifirmaer opbevarer og videregiver den persondata, de ejer om os, til autoritære regimer som Kina.

“Think different”, but not too different
Apple er presset i Kina, som både repræsenterer den største mulighed og udfordring for firmaet i disse år. Kina er verdens største smartphonemarked, hvor borgerne i stort omfang bruger sociale medier, online tjenester og nethandel i deres dagligdag. Apples produkter er udfordret af kinesiske alternativer som Huawei og Xiaomi, hvis smartphones koster 1800 kr. mindre end iPhonen. App’en WeChat, udviklet af den kinesiske virksomhed Tencent, er en anden udfordring, fordi den kan bruges til stort set alle gøremål i hverdagen som transport, betaling, kommunikation, og så er den både kompatibel med Apple og Android-produkter, hvilket har gjort den ekstremt udbredt i Kina. Samtidig bliver den kinesiske regering ved med at stille nye betingelser for, at Apple fortsat skal kunne have adgang til det kinesiske marked. Sidste år måtte Apple bøje sig for et kinesisk krav om at fjerne Skype og 700 andre såkaldte VPN-apps fra sin App Store, som gør det muligt at omgå internetcensuren i landet.

 

Den kinesiske regering [bliver] ved med at stille nye betingelser for, at Apple fortsat skal kunne have adgang til det kinesiske marked. Sidste år måtte Apple bøje sig for et kinesisk krav om at fjerne Skype og 700 andre såkaldte VPN-apps […] som gør det muligt at omgå internetcensuren
_______

 

Apple har ellers tidligere taget kampen op mod myndighederne for retten til privatliv. Et kendt eksempel var i forbindelse med San Bernadino-skyderiet i Californien i 2015, hvor et lokalt ægtepar inspireret af terrorgrupper skød og dræbte 14 civile og bagefter selv døde i ildkamp med politiet. Retten i Los Angeles pålagde Apple at yde assistance til at åbne en af gerningsmændenes arbejdstelefon i forbindelse med efterforskningen. Dengang nægtede Apples direktør Tim Cook at hjælpe FBI med efterforskningen med henvisning til, at der var tale om et principielt spørgsmål om Apple-brugernes privatlivsrettigheder. I Kina er situationen en anden, fordi Apple er nødt til at tage hensyn til firmaets indtjening. Der er nemlig mere på spil end Apple-brugernes principielle privatlivsrettigheder, fordi Kina udover at være et stort marked også er stedet, Apple får produceret sine produkter. Derfor føler Apple sig tvunget til at bøje sig for kravene fra den kinesiske regering om, at hvis de vil være på det kinesiske marked, så skal persondata om kinesiske brugere opbevares i Kina, så regeringen kan kigge med.*

Kinas big data-diktatur
Teknologiudviklingen giver den kinesiske regering bedre muligheder for at overvåge og udøve social kontrol med befolkningen. Siden 2014 har den kinesiske regering arbejdet på at udvikle et socialt pointsystem, som sammenkører data fra offentlige registre med big data fra private firmaer, apps og online tjenester. Ud fra borgernes økonomiske situation, forbrugsvaner, sociale omgangskreds og religiøse tilhørsforhold udregnes en score, som kan stige eller falde alt efter, hvad man foretager sig. Scoren afgør ikke kun, hvor mange penge man må låne i banken, men også hvor man kan få lov at leje en lejlighed, eller hvilken skole éns børn kan gå i. Og data er der nok af. Kina tegner sig for 40 pct. af verdens internethandel, kineserne bruger i større omfang mobilbetaling, end vi gør i Vesten, og deleøkonomiske apps, hvor man lejer hinandens cykler, biler og lejligheder er voldsomt udbredte. Kinesiske online-handelshjemmesider som Alibaba og Tencent er juridisk forpligtiget til at dele deres data med den kinesiske centralbank, som sammenkører disse data med 50 statsejede banker og dermed bidrager til at skabe en database over omkring 400 millioner kineseres økonomiske aktiviteter og kreditværdighed. Udover bankoplysninger og online-handel skal dataen komme fra tjenester som fx samkørsels-tjenesten Didi Chuxing og datingsiden Baihe, hvor brugerne anmelder hinanden. Den kinesiske regering inddrager i stigende omfang også data fra udenlandske firmaer og tjenester i deres kreditvurderingssystem. I februar måned blev Grindr, et datingsite for homoseksuelle mænd, solgt til det kinesiske firma Kunlun for et så stort beløb, at købet formentlig er godkendt eller måske sat i værk af den kinesiske regering. Og nu kommer de kinesiske iCloud-brugeres data således også til at bidrage til systemet.

 

Siden 2014 har den kinesiske regering arbejdet på at udvikle et socialt pointsystem, som sammenkører data fra offentlige registre med big data fra private firmaer, apps og online tjenester […] Scoren afgør ikke kun, hvor mange penge man må låne i banken, men også hvor man kan få lov at leje en lejlighed, eller hvilken skole éns børn kan gå i
_______

 

Pointsystemet er en slags data-baseret karakterbog, som tilskynder at den enkelte til, i regeringens øjne, at tage gode beslutninger. Gør man ikke det, vil ens livsmuligheder og handlerum blive begrænset i større eller mindre grad. Den kinesiske journalist og systemkritiker Liu Hu kan fx ikke længere låne penge i banken, købe flybilletter eller fast ejendom i Kina, og på sigt kan den slags restriktioner ramme almindelige kinesere, hvis pointsystemet implementeres fuldstændigt.

Officielt er programmet iværksat for at undgå korruption og begrænse økonomisk svindel, men i realiteten kommer det også til at fungere som et redskab til at disciplinere befolkningen.** Hvem har lyst til at læse en systemkritisk blog på internettet, hvis det går ud over ens mulighed for at optage lån, købe fast ejendom eller få en institutionsplads til sine børn? Resultatet kan i sidste ende blive en politisk fuldstændig passiv befolkning ude af stand til at formulere kritik af regeringen og tænke i nye politiske løsninger, hvis det en dag skulle blive aktuelt efter Xi Jinping fik opbakning til at fjerne begrænsningen for antal embedsperioder.

Et skræmmeeksempel på, hvor langt den kinesiske regering er villig til at gå i forhold til at overvåge sine egne borgere, finder man i den uroplagede Xinjang-provins i det vestlige Kina. Provinsens 11 millioner uighurer, som udgør et flertal i provinsen, bekender sig til islam og taler et tyrkisk sprog. De seneste år har provinsen været plaget af terrorangreb fra separatister med øget sikkerhedsoprustning og overvågning af civilbefolkningen til følge. Dette indebærer ikke blot overvågningskameraer og mere politi i gaderne, men også systematisk indsamling af uighurernes DNA og tvungen installation af spyware i smartphones. Sean Roberts, der forsker i Xinjiang ved George Washington University i Washington D. C., sagde for nyligt til Weekendavisen, at Xinjang er blevet en slags testlaboratorium for kinesisk overvågningsindustri, og at overvågningssituationen er ekstrem selv efter kinesisk målestok.***

 

De seneste år har Xinjang-provinsen været plaget af terrorangreb fra separatister med øget sikkerheds-oprustning og overvågning af civilbefolkningen til følge. Dette indebærer ikke blot overvågningskameraer og mere politi i gaderne, men også systematisk indsamling af uighurernes DNA og tvungen installation af spyware i smartphones
_______

 

Internationale retningslinjer for håndtering af persondata
Apple ejer, sammen med andre teknologigiganter som Google, Facebook og Amazon, tilsammen flere personlige oplysninger om os end de fleste stater gør om deres indbyggere. Samtidig er retningslinjerne for, hvad de må gøre med den data, vi genererer, når vi bruger deres tjenester, er ikke-eksisterende eller stadig ved at blive skrevet. De amerikanske myndigheder har indtil nu været ude af stand til at udfordre teknologigiganternes monopoler og regulere firmaernes behandling af persondata. Det amerikanske monopoltilsyn FTC pegede ellers i en rapport sidste år på, at Googles monopolstatus på søgemaskine- og annoncemarkedet er problematisk, og anbefalede den amerikanske regering at indlede en antimonopol-retssag, men indtil videre er der intet sket.

Det skyldes blandt andet en massiv lobbyindsats i Washington fra firmaer som Apple, Amazon, Facebook og Google, som kæmper mod tiltag, som angriber deres monopolstatus og fx stiller krav til håndtering af persondata. Tænketanke ejet af de store teknologivirksomheder spytter den ene rapport ud efter den anden om, hvordan mere regulering vil skade markedet. Apple brugte omkring 7 millioner dollars på lobbyvirksomhed i 2017, og Google har brugt over 25. mio. dollars på at påvirke amerikanske politikere og lovgivere i løbet af de sidste par år.****

Teknologifirmaernes lobbyindsats har indtil videre været en succes, men Apples seneste beslutning om at flytte kinesiske iCloud-konti servere i Kina kan på sigt ødelægge firmaets image og forretning. Organisationen Reporters Without Borders fraråder efter tiltaget journalister, der arbejder i Kina, at bruge Apples produkter. Organisationens anbefaling er et faresignal for Apple, fordi organisationens medlemmer må betegnes som typiske Apple-brugere, der lever af at tænke anderledes og forholde sig kritisk til myndighederne.

Et andet spørgsmål går på, hvad der sker, hvis teknologiboblen brister? Vil Apple og andre teknologifirmaer begynde at sælge ud af brugernes persondata for at overleve? Eksemplet fra Kina viser, at Apple i hvert fald er villig til at gå på kompromis med sit brand og sine principper i jagten på markedsandele og profit. ■

 

Hvad sker der, hvis teknologiboblen brister? Vil Apple og andre teknologifirmaer begynde at sælge ud af brugernes persondata for at overleve?
_______

 

Magnus Kirkebæk (f. 1991) er cand.mag. i historie og freelance skribent, tidligere praktikant på DR P1’s udlandsmagasin Verden ifølge Gram og ansat i DR. ILLUSTRATION: En kinesisk politimand har overblikket fra en balkon ved en Applebutik i Beijing, Kina [foto: David Gray/Scanpix]

* ”Systematisk misinformation”, Weekendavisen, 23/02/2018
** https://www.theatlantic.com/technology/archive/2018/02/chinas-dangerous-dream-of-urban-control/553097/
*** “Big Brother måler dig”, Weekendavisen, 05/01/2018
**** https://www.recode.net/2018/1/23/16919424/apple-amazon-facebook-google-uber-trump-white-house-lobbying-immigration-russia