21.06.2018

INDSIGT om blockchain: nye forbindelser og distribueret sikkerhed
I INDSIGT ser vi nærmere på nogle af de nye tendenser og fænomener, som præger vores moderne verden i dag. Målet er at opnå større forståelse for deres årsager og virkninger. Dette interview er femte del af serien om blockchain. Tidligere med Jonas Lindstrøm, Jonas Valbjørn Andersen, Peter Ludvigsen og Lars Christensen.

”Den mest interessante anvendelse af blockchains er som en helt ny data-infrastruktur. Jeg vil ikke sige, at der er ét bestemt marked eller én bestemt industri, hvor blockchain er særligt anvendelig. Spørgsmålet er nærmere, hvilke områder der kan have gavn af øget troværdighed, gennemsigtighed og sikkerhed.”

Interview med Lawrence Lundy-Bryan, leder af researchafdelingen hos Outlier Ventures

Interview af Mark Sinclair Fleeton

RÆSON: På hvilke områder ser du de vigtigste anvendelsesmuligheder for blockchain?
LUNDY: Det har vi tænkt meget over hos Outlier Ventures i og med, at vi er et investeringsfirma.
Blockchain blev i første omgang anvendt i forhold til finansielle services, men det var kun, fordi Bitcoin var den første implementering af blockchain. Jeg tror, at tanken om at Bitcoin kunne anvendes som en brugerstyret form for elektronisk valuta vakte bankernes opmærksomhed. Derfor var den finansielle sektor tidligere opmærksomme på blockchains end fx energisektoren eller sundhedssektoren.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er inden for finanssektoren, at blockchain vil få den største betydning. Den mest interessante anvendelse af blockchains som en helt ny data-infrastruktur og ikke blot til brug i specifikke tilfælde, som fx Bitcoins. En blockchains uforanderlighed betyder, at data ikke kan slettes eller ændres uden bevis, og det rummer enorme gevinster i forhold til åbenhed og gennemsigtighed ved digitale transaktioner. Derudover rummer teknologien stor værdi for sikkerhed der, hvor centraliserede databaser er problematiske. Jeg vil ikke sige, at der er ét bestemt marked eller én bestemt industri, hvor blockchain er særligt anvendelig og der er andre, hvor den ikke er. Spørgsmålet er nærmere, hvilke områder der kan have gavn af øget troværdighed, gennemsigtighed og sikkerhed.

RÆSON: Hvor bliver teknologien taget i brug i dag?
LUNDY: Der er mange områder, hvor man allerede i dag kan tage blockchain i brug, men det gør det ikke nødvendigvis værd at investere i. Et eksempel er forsynings- og shippingsektoren, hvor fx shipping-dokumenter skal fra A til B til C, og hvor mange parter har brug for adgang til de rigtige og pålidelige data på det rigtige tidspunkt. Det rummer muligheder for store omkostningsbesparelser.

Vi er dog mere interesserede i de områder, hvor blockchains og en bredere klasse af distributed ledgers (distributed ledgers (distribuerede hovedbøger) er det, man kalder oplysningerne i en blockchain. Det kan fx være en overførsel af penge. Derfor bruger man ofte regnskabsanalogier. Oplysningerne ligger på alle brugernes computere og er således distribuerede. Læs mere her, red.) smelter sammen med kunstig intelligens eller Internet of Things (IoT). Det lyder måske som samtlige buzzwords, du nogensinde har hørt, men det hænger faktisk mere sammen, end man lige skulle tro. Data indsamles via Internet of Things, håndteres af blockchain og distributed ledgers-teknologien og bliver derefter opsamlet og automatiseret gennem kunstig intelligens. De behandlede data bliver alle motiveret gennem nye crypto-tokens (Crypto-tokens er et andet udtryk for en enhed i en kryptovaluta, som virksomheder kan udstede som en finansieringsform. Læs mere her, red.). Det er kombinationen af disse tre teknologier med crypto-tokens, som vi kalder ”the Convergence Ecosystem” (konvergensens økosystem, red.), og det er der, vi foretager vores investeringer.

RÆSON: Kan web 3.0 defineres som der, hvor de tre teknologier mødes?
LUNDY: Web 3.0 er en meget løst defineret vision. Kort sagt er det en gruppe af decentraliserede teknologier, der forsøger at kopiere det eksisterende web 2.0’s centraliserede infrastruktur, som fx Facebook og Google, der har indfanget al værdien i systemet på applikations-niveauet.

Vi mener, at the Convergence Ecosystem er en langt bedre framing, fordi det beskriver de steder, hvor webteknologi anvendes på Internet of Things, og hvor webteknologier anvendes på kunstig intelligens. Det betyder, at vi vil skabe et internet, der er decentraliseret, distribueret, automatiseret og belønningsbaseret. Centraliserede systemer er ikke længere egnede til formålet, som det fremgår af de konstante hacking af data og krænkelser af privatlivets fred. Derfor vil dataopbevaring og forretningsmodeller over tid blive decentrale. De vil blive decentraliserede for bedre datahåndtering, og de vil blive automatiserede gennem brugen af kunstig intelligens og smart contracts, og så vil de blive belønningsbaserede (gennem udstedelse af crypto-tokens, red.). Det belønningsbaserede element er en finansieringsmetode, men det er også et nyt incitament, som, vi tror, bliver en vigtig del af denne nye web 3 stack (det software, der kræves for at udvikle web 3, red.).

 

De største virksomheder er i stand til at indsamle flest data. Det gør dem mere magtfulde, og på den måde kan de tiltrække de bedste udviklere og investere mere i infrastruktur
_______

 

RÆSON: Fortæl om et specifikt projekt, som I er involverede i lige nu?
LUNDY: Ocean Protocol skaber en forretningsmodel for datadeling, og vi tror, at det kan ende med at få stor indflydelse. Vi beskriver det som en protokol for et datamarked, der gør det muligt at dele eller bruge data i kunstig intelligens-algoritmer. Ocean er et rigtigt godt eksempel på the Convergence Ecosystem. Det forsøger at bruge distributed ledgers- og blockchain-teknologien kombineret med tokens som en ny incitamentsstrategi, som dermed hjælper med at løse et af de store problemer inden for kunstig intelligens: adgang til data. Data er værdifulde lige nu, fordi det er det, der giver brændstof til machine learning-algoritmer. De største virksomheder er i stand til at indsamle flest data. Det gør dem mere magtfulde, og på den måde kan de tiltrække de bedste udviklere og investere mere i infrastruktur. Det skaber store problemstillinger i forhold til monopolisering af markeder.

Vi ser allerede nogle af disse udfordringer, når en enkelt virksomhed som Facebook eller Google dominerer et marked. Vi synes, at Ocean leverer en fantastisk løsning, der kan skabe incitamenter til at dele data. Det kan være enkeltpersoner, der bliver betalt for at dele deres data, men det kan også være organisationer eller endda dele af den offentlige sektor, som i dag ikke har mulighed for at dele data på grund af lovmæssige barrierer, eller fordi det simpelthen er for kompliceret.

RÆSON: Hvad er de etiske implikationer af at betale mennesker for at dele deres data? Selvom det overfører ejerskab af data til den enkelte, vil det så ikke få folk til at sælge ud af deres private data for at skaffe mad på bordet?
LUNDY: Der vil stadig være folk, der vælger at bruge Facebook eller andre services som ubetalte dataleverandører, men en decentraliseret datainfrastruktur giver folk muligheden for at blive betalt. På nuværende tidspunkt har man ikke valget, og det er et problem. Jeg håber på, at databeskyttelse og tillid bliver den måde, som folk bedømmer de services, de benytter. Kan jeg stole på, at denne virksomhed behandler de data forsvarligt, som jeg deler med dem? Hvad vil de bruge dataene til? Alle vil indgå deres egne byttehandler, og det er helt fint, men databehandling skal være central for beslutningsprocessen.

RÆSON: Lad os komme omkring deleøkonomien. Det bliver diskuteret om de virksomheder, som vi i dag betragter som deleøkonomiske, reelt er en del af deleøkonomien. I Danmark er Uber blevet forbudt, og vi taler meget om konkurrenceforholdene på markedet. Hvor passer blockchain ind i den sammenhæng?
LUNDY: Jeg tror, at det er ved at gå op for os, at deleøkonomien aldeles ikke er deleøkonomisk. Det er en fantastisk label, men det, der egentligt er tale om, er platformskapitalisme. Det er bare en ny forretningsmodel – en digital forretningsmodel. Uber er en markedsplads, der bringer chauffører og passagerer sammen. Det er på ingen måde at dele, men jeg tror meget på ideen om deling gennem blockchains. Blockchains kan bruges til at decentralisere Airbnb eller Uber, og det vil formodentligt koste et lille ekspeditionsgebyr for at finansiere infrastrukturen. Vi vil hver især være i stand til at udbyde en cykel eller beboelse, og vi vil være i stand til at interagere problemfrit og næsten gratis uden behov for centraliserede tredjeparter til at levere service. Det ville muliggøre deleøkonomi.

 

Jeg tror meget på ideen om deling gennem blockchains. Blockchains kan bruges til at decentralisere Airbnb eller Uber […] Det ville muliggøre deleøkonomi
_______

 

RÆSON: Tror du, at blockchain vil ændre den måde, vi forstår penge på i dag?
LUNDY: Det tror jeg, at det vil over tid, men det er langt ude i fremtiden. I dag er de mennesker, der er mest interesserede i kryptovalutaer, personer, der allerede ved meget om penge, og de ser Bitcoin som en politisk reaktion på finanskrisen i 2008.

For dem er det vigtigt at eje sine egne penge og ikke tillade centralbankerne at forringe værdien af pengemængden. De værdier skaber genklang hos det libertære kryptovaluta-publikum, men det vækker ingen genklang hos gennemsnitsborgeren. Vi har muligheden for at tilbyde inflationsfri valutaforsyning og give folk mulighed for at eje deres egene penge. Jeg er grundlæggende i tvivl om, hvorvidt det er noget, de fleste mennesker bekymrer sig om på nuværende tidspunkt. Det er fantastisk, at vi er ved at opbygge en ny finansiel infrastruktur med fx cryptowallets og børser uden centraliserede tredjeparter. Men den virkelige forandring vil være en kulturel forandring, og den kommer til at gå meget langsomt.

RÆSON: Kan du forklare den kulturelle forandring nærmere, fordi det vil vel ikke kun være i forhold til penge?
LUNDY: Nej, kulturel forandring sker gennem uddannelse. Kulturel forandring er forankret i mediernes måde at forstå penge. I løbet af de sidste fire år har vi set en reel forandring i måden, vi taler om Bitcoin og andre kryptovalutaer på. Vi er gået fra en fuldstændig mangel på forståelse til et udbredt kendskab til Bitcoins eksistens, selvom det endnu er et fåtal, der ved, hvad det er, og hvad det kan. Det skete alligevel hurtigere, end jeg havde forventet. Jeg tror, det kommer til at ske hurtigere, end de fleste mennesker tror på grund af et generationsskifte. Hvis du har gamle antagelser, så er det meget svært at bruge fundamentalt ny teknologi. Unge mennesker har ikke en pensionsordning, finansielle aktiver eller opsparing. De integrerer sig ikke for alvor i den eksisterende finansielle sektor. De har måske en privatkonto, men de er vant til at sende penge gennem Venmo, WePay eller Monzo (betalingssystemer svarende til MobilePay i Danmark, red.). Derfor bliver det at bruge en digital wallet som Coinbase ikke så stort et skridt. Om vi vil se den ældre generation bruge SnapChat og Bitcoin, ved jeg ikke. Det er mere sandsynligt, at vi vil se et generationsskifte, hvor de unge tager teknologien til sig, end at kryptovaluta udbredes i hele befolkningen over de næste ti år.

RÆSON: Hvad tror du, der vil ske i en lidt fjernere fremtid?
LUNDY: Jeg tror, at vi vil se decentraliserede netværk og open-source projekter langsomt bliver det åbenlyse valg for nye startups. Hvor store virksomheder bruger Oracle eller SAP-databaser (traditionelle databasesystemer, red.), så bruger nye startups AWS og Google Cloud, fordi de tilbyder et langt mere fleksibelt og billigt alternativ. Innovation sker i det hurtigste tempo, jeg nogensinde har set inden for nogen teknologi, inklusive kunstig intelligens og Internet of Things. Jeg tror, at vi kommer til at se en helt ny type startups, som er i stand til at tilbyde netværk med tokens som et incitaments-instrument til at udfordre eksisterende spillere på markedet.

Det handler i virkeligheden om innovation af forretningsmodeller. Ingen er sikre på, hvordan denne belønningsbasering vil ende med at se ud, men det, vi ser, er muligheden for, at startups kan skabe deres egne tokens og tilbyde dem til forbrugerne til at bruge på deres services. Hvordan opnår du det med Facebook, Google, Airbnb eller Uber? Hvad ville få nogen til at skifte fra at bruge Facebook til at bruge et decentraliseret socialt medie? Under normale omstændigheder ville du tilbyde en bedre service, en hurtigere service, en mere lettilgængelig service, men hvad med at give brugerne tokens eller vouchers, som de så kan bruge til dine produkter Det, der opstår, er en ny forretningsmodel. Jeg tror, at det er dér, disruption reelt starter. Derfor er den forandring, som blockchain repræsenterer, langt mere vidtrækkende end blot en ny type penge i form af kryptovaluta, et nyt kryptoaktiv. Når du skraber i overfladen, så giver blockchains mulighed for at skabe et digitalt indfødt incitaments-instrument, og det har vidtrækkende betydning. Jeg tror snart, at vi vil se, at nogen af de såkaldte ”disruptors” selv bliver disrupted af den nye decentrale måde at opbygge en forretning på. ■

 

Jeg tror snart, at vi vil se, at nogen af de såkaldte ”disruptors” selv bliver disrupted af den nye decentrale måde at opbygge en forretning på
_______

 

Lawrence Lundy-Bryan leder researchafdelingen hos Outlier Ventures som er det første decentraliseringsfokuserede investeringsfirma i Europa. Han arbejder med koblingen mellem kunstig intelligens, blockchains og the Internet of Things. Han var med til at skabe firmaets investeringsstrategi ’the Convergence Ecosystem’. Han er samtidig FinTech Fellow på The Singapore University of Social Sciences (SUSS) og rådgiver hos Alice.si, der er en decentral social bidragsplatform. ILLUSTRATION: Metalstativer fyldt med grafikkort [foto: Fabrice COFFRINI/Scanpix]