30.05.2018

INDSIGT om blockchain: nye forbindelser og distribueret sikkerhed
I INDSIGT ser vi nærmere på nogle af de nye tendenser og fænomener, som præger vores moderne verden i dag. Målet er at opnå større forståelse for deres årsager og virkninger. Dette interview er fjerde del af serien om blockchain. Tidligere med Jonas Lindstrøm, Jonas Valbjørn Andersen og Peter Ludvigsen.

”De næste 10-15 år vil vi se en verden, hvor centralbankerne helt naturligt bevæger sig i retning af noget, der ligner kryptovalutaer, og hvor der i virkeligheden ikke er en konflikt mellem den traditionelle økonomi og kryptoverdenen men derimod en parallel udvikling. Jeg har beskrevet det sådan, at IT-nørderne flytter ind i centralbankerne, og advokaterne og økonomerne flytter ind i kryptoverdenen. De to ting begynder at konvergere.”

Interview med Lars Christensen, økonomisk rådgiver og CEO i Markets and Money Advisory

Interview af Mark Sinclair Fleeton

RÆSON: Hvordan vil du definere blockchain i forhold til kryptovalutaer?
CHRISTENSEN: Hvis jeg skal se det i et pengeperspektiv, vil jeg nok se på det historisk. Vi kan gå tilbage, til da penge opstod. For ca. 11-12.000 år siden begyndte man at bruge kvæg og korn som betalingsmiddel. Banksystemer opstår for ca. 4-5.000 år siden, da vi får et skriftsprog, så vi kan skrive og registrere ting. I krypto-henseende vil jeg opfatte blockchain på samme måde. Det er i virkeligheden et teknologisk fremskridt, der betyder, at vi nu kan registrere historiske transaktioner. Vi kan spore transaktioner fra en person til en anden, og vi kan gøre det på en måde, som er decentral, hvilket betyder, at der ikke er nogen, der kan rode med transaktionerne (når alle har en kopi, kan man ikke rette i én version, red.). Vi kan lave et setup, hvor vi opretter nogle registre, og det er måske i virkeligheden lidt paradoksalt.

De mere ideologiske diskussioner af blockchain handler typisk om privacy, da vi får et registersystem, der registrerer en hel masse. Men det er også derfor, at det i et pengeperspektiv bliver interessant, at vi kan lave en unik pengeseddel. Vi kan tage en elektronisk pengeseddel og gøre den unik. En pengeseddel er i sig selv unik. Grunden til at vi sætter et vandmærke på, er for at sikre, at den bliver ved med at være det, så vi ikke bare kan kopiere den. Vi kan således ikke bare stikke en pengeseddel i en kopimaskine og derved underminere værdien af den. Det, der gør blockchain interessant fra et pengeperspektiv, er, at vi ikke kan kopiere en møntenhed igen og igen. Blockchain sikrer, at vi ikke bare kan lave en falsk Bitcoin. I pengemæssig henseende er blockchain vandmærket på en pengeseddel, der sørger for, at den ikke bare kan kopieres, og at pengesedlen er unik. Når det kombineres med en algoritme, der styrer, hvordan pengemængden udvikles, løses en række problemer fra et pengepolitisk perspektiv.

RÆSON: Det, du beskriver, ligger i virkeligheden meget tæt op ad de valutaer, vi allerede kender. Kan kryptovalutaer noget, som traditionelle valutaer ikke kan?
CHRISTENSEN: Jeg har argumenteret for, at centralbanker rundt om i verden har prøvet at omdanne sig selv til kryptovalutaer siden begyndelsen af 90’erne. Hvis man spørger en tilfældig centralbankchef om, hvad centralbanken skal levere, så vil personen sige, at opgaven er at levere en nominel målsætning. Målsætningen kunne fx være en given inflationsrate. I Nationalbanken i Danmark er målsætningen at sikre, at kronen konstant har den samme værdi over for euroen. Altså en klart defineret målsætning. Noget som i virkeligheden kan skrives ned som en ligning. Vi vil altid føre en pengepolitik, så vi har cirka to pct. inflation. Den Europæiske Centralbank (ECB) dikterer, at vi skal føre en pengepolitik, som leverer en inflation på cirka to pct. Det er en regel, og hvis du oversætter det til kryptoverdenen, så er det i virkeligheden bare en algoritme.

I Bitcoins-eksemplet er det en regel for pengemængden, hvor mange Bitcoins der bliver produceret. Den regel er skrevet ind i en algoritme. Hvis man kigger på centralbankerne siden starten af 90’erne, så har de i virkeligheden sagt, at de vil levere en pengepolitik, som altid følger en bestemt regel. Hvis du skrev det ned som ligninger, så kunne vi sagtens forestille os et krypto-setup, hvor man havde sagt, at man vil levere en eller anden form for målsætning. Det kunne være et prisniveau eller inflation. Vi programmerer derefter vores algoritme til at producere en pengemængde så stor, at vi rammer den målsætning. For at centralbankerne kan nå deres målsætning, er det absolut nødvendigt at de er uafhængige. Det holder ikke, hvis Finansministeriet kan bede centralbanken, om at trykke nogle flere penge, fordi det går dårligt med de offentlige finanser. Hvis man kigger på ECB, så er dens uafhængighed skrevet meget klart ind, og den må ikke finansiere offentlige budgetunderskud. Det er ikke sådan, at den tyske eller den græske regering kan ringe til ECB og sige, at de skal trykke nogle sedler, fordi de har et budgetunderskud.

Centralbanker er meget ivrige efter at vise deres uafhængighed. De steder, hvor deres uafhængighed ikke bliver respekteret, har man et alvorligt problem, fordi centralbankerne bliver en underafdeling af finansministerierne og dermed bruges til at finansiere de offentlige finanser. Nyere eksempler er Zimbabwe i 2008 eller Venezuela lige nu. Hvis uafhængigheden ikke bliver respekteret, så kan man ikke ramme målsætningen om eksempelvis et bestemt inflationsniveau. Hvis vi oversætter det til krypto-verdenen, så er uafhængighed det, som krypto-entusiaster kalder for et decentralt system. I et decentralt system er algoritmen er sikret mod, at der kommer nogen udefra og kræver, at pengemængden øges.

I traditionelle økonomiske modeller beskrives centralbanken som en ligning, hvor man ændrer renten eller pengemængden for at sikre en given inflation. Det er som sagt en simpel matematisk sammenhæng. Vi ville have noget meget tilsvarende, hvis vi skulle skrive en kryptovaluta ind i lignende modeller. En regelfølgende adfærd, en produktion af penge og en bestemt målsætning. Hvis vi tager Bitcoin som eksempel, så er der ikke en formulering af, hvordan man skal opnå en bestemt inflation. Bitcoin har alene en målsætning om, at pengemængden skal vokse med en forudbestemt rate. Men man kunne sagtens forestille sig en kryptovaluta med en algoritme, hvis målsætning var at sikre to pct. inflation. Derfor er der ikke så meget forskel på, hvad der har været idealet for centralbanker, og hvad kryptovalutaerne potentielt kan bruges til.

 

Der er ikke så meget forskel på, hvad der har været idealet for centralbanker, og hvad kryptovalutaerne potentielt kan bruges til
_______

 

De mere fremadsynede centralbanker er bevidste herom, og derfor begynder vi at se, at nogle centralbanker begynder at introducere kryptolignende valutaer. I Sverige er Riksbanken fx i gang med at introducere e-kroner. Desværre har Nationalbanken i Danmark været meget negativ over for at diskutere denne problemstilling. For mig at se vil det ændre sig. De næste 10-15 år vil vi se en verden, hvor centralbankerne helt naturligt bevæger sig i retning af noget, der ligner kryptovalutaer, og hvor der i virkeligheden ikke er en konflikt mellem den traditionelle økonomi og kryptoverdenen men en parallel udvikling. Jeg har beskrevet det sådan, at IT-nørderne flytter ind i centralbankerne, og advokaterne og økonomerne flytter ind i kryptoverdenen. De to ting begynder at konvergere.

Et af de meget store problemer i kryptoverdenen er, at krypto-innovationen hidtil har været drevet af nogen, der primært har været optaget af krypto-teknologi. De er meget fokuserede på teknologien, og der er ikke mange, der har overvejet, om kryptovalutaen har de karakteristika, som reelt gør dem brugbare som penge. Hvis Bitcoin, eller andre kryptovalutaer med samme algoritme som Bitcoin, får succes, og pengeefterspørgslen stiger, så vil prisen på den valuta stige, hvilket vil medføre hyper-deflation. Fordi pengemængden er nogenlunde konstant, vil pengeefterspørgslen lede til store svingninger i prisen på denne valuta og dermed påvirke prisniveauet. Hermed forsvinder en meget væsentlig del af pengefunktionen, da man ikke kan bruge dem til transaktioner. Hvis en valuta svinger 5-8 pct. i værdi om dagen, eller måske flere tusind pct. om året, er den ikke brugbar som penge/betalingsmiddel. Man kan sagtens forestille sig kryptovalutaer, som løser det problem, men det kræver, at kryptovalutaen designes med det formål. Det har man hidtil ikke fokuseret på inden for kryptoverdenen.

Det, der begynder at ske nu, er, at man inden for kryptoverdenen begynder at tale med nogen, der ved noget om pengeteori. Man har indset, at man skal have nogle økonomer involveret i innovationen af kryptovalutaer. For mit eget vedkommende er jeg i øjeblikket involveret i et par projekter. Motivationen har netop været, at der er en teknologi, som er interessant, men krypto-entusiasterne ved ikke noget om penge. Samtidig ser vi, at flere centralbanker siger, at blockchain og kryptoteknologien giver god mening for et bank- og pengesystem. Skulle vi ikke også prøve at fokusere på det her? Vi bevæger os i en verden, hvor kontanter forsvinder. Denne udvikling kan understøtte centralbankernes uafhængighed og troværdighed, hvilket har været målet siden starten af 90’erne. Så jeg ser de to verdener konvergere. Jeg ser ikke den store konflikt. Jeg tror, at begge verdener bliver mere pragmatiske over tid.

Det er ret oplagt, at en Bitcoin ikke kan det, som en dollar eller en euro kan, fordi den ikke har samme stabilitet. Bitcoin kan ikke konkurrere med euroen eller dollaren som valuta i Europa eller USA. Men Bitcoin kan godt konkurrere med Venezuelas bolivares eller valutaer i andre lande, hvor der er stor systemusikkerhed, og hvor regimerne er ved at falde fra hinanden. Vi kan sagtens forestille os en situation fremover, hvor krypto-innovation medfører, at man kan lave en algoritme, der leverer en vare, der er bedre end Bitcoin i sin nuværende form. Jeg mener, at Bitcoin har vist, at det er muligt at skabe noget, som troværdigt fungerer som penge, uden der ligger lovgivning eller en form for guldreserve eller råvare bag. Alene det, at der er en forud programmeret regel, har haft stor betydning. Det er bare et spørgsmål om tid, før man får lavet “den rigtige” algoritme, der også leverer stabilitet. Så begynder vi at se noget, som for alvor kan begynde at konkurrere med centralbank-udstedte penge. Oppe i mit hoved bliver det en pragmatisk konvergens. På samme måde som centralbanker accepterer, at private banker er pengeskabende, så kommer centralbankerne også til at acceptere, at der eksisterer private penge i form af kryptovalutaer. Centralbankerne må acceptere, at kryptovalutaerne med tiden vil kunne levere den samme type vare, som penge udstedt af centralbanken leverer.

 

Bitcoin har vist, at det er muligt at skabe noget, som troværdigt fungerer som penge, uden der ligger lovgivning eller en form for guldreserve eller råvare bag
_______

 

RÆSON: Så Nationalbankers modstand har mest noget at gøre med kryptovalutaernes ustabilitet?
CHRISTENSEN: Jeg må sige, at jeg er meget kritisk over for den attitude, som Danmarks Nationalbank har haft. For mig afspejler det en hysterisk frygt for bobler. Bitcoin-priserne er steget og faldet voldsomt, men det er der jo ingen aktører i de finansielle markeder, der ikke kan se. Langt de fleste private mennesker kan også se det. Vi har jo ikke set en tendens til, at danske husholdninger har optaget lån for at købe Bitcoin. Så der er ingen grund til at tro, at kryptovalutaer indebærer en systemisk risiko for den finansielle stabilitet. Når man lytter til nationalbankdirektøren, får man imidlertid den opfattelse, at her er tale om noget meget farligt, der truer den finansielle stabilitet. Man har været ekstremt optaget af at påpege de potentielle konsekvenser af kryptovalutaer, men man har ikke været særlig optaget af, at prøve at sætte det ind i et historisk eller et finansielt markedsperspektiv. Jeg tror, at der om 10-15 år eksisterer et antal – relativt få – kryptovalutaer globalt, som spiller en form for rolle som betalingssystem i visse lande. Oven i det vil vi have kryptoaktiver, som spiller samme rolle som fx guld i dag, som et middel til værdiopbevaring. De vil, omend i et mindre omfang, indgå i porteføljer på helt samme måde som råvarer i dag. Jeg synes, at det er underligt at afskrive kryptovalutaer, bare fordi man mener, at de er farlige, i stedet for konstruktivt at forholde sig til, om der er noget i denne teknologi, som man kan bruge i tilrettelæggelsen af den danske pengepolitik.

Vi har i Danmark en klart defineret pengepolitisk regel. Det er, at kronen skal ligge fast ift. euroen. Det behøver vi i virkeligheden ikke have en nationalbank for at opnå. I fremtiden kan vi forestille os en dansk e-krone, hvor produktionen svingede med afvigelsen i den danske kroneværdi i forhold til euroen, så den blev hevet op og ned helt automatisk. Det er sådan set det, Nationalbanken selv har sagt, at den vil gøre for at sikre den faste valutakurs. Vi kunne potentielt nøjes med at have en algoritme, der gjorde det, hvilket ville gøre fastkursregimet mere troværdigt. Så ville vi de facto have indført euroen, men det er jo sådan set det, vi allerede har gjort. Mit argument er, at der ikke er den store forskel på, hvad en centralbank ideelt ville gøre, og hvordan en kryptovaluta ideelt ville fungere.

RÆSON: Hvis vi skal have den type systemer, så er der også en række sikkerhedsspørgsmål. Både i forhold til valutakurser og hacking. Vi har set eksempler på Bitcoin-børser, der er blevet hacket. Skal der ikke en højere grad af sikkerhed til, hvis denne type systemer skal integreres?
CHRISTENSEN: Vi er i en meget tidlig fase. Kryptovalutaer spiller ingen rolle i det globale finansielle system. Kryptovalutaer spiller ingen rolle som betalingsmiddel. Man kan se, at det her over tid kan udvikle sig til noget, som kommer til at blive en mere klart defineret del (af det finansielle system, red.). Derfor er der naturligvis en masse usikkerhed. Jeg tror, at det er vigtigt at kigge på, hvad vi har set i forhold til hacking og svindel i øvrigt. Der er det ikke kryptovalutaerne, der er blevet hacket. Det er børser, der er blevet hacket. Det svarer til bankrøverier. Det er ikke anderledes, end at en almindelig bank kan få røvet sin bankbeholdning. Enten elektronisk eller ved et fysisk røveri. Det er ikke selve Bitcoins betalingssystem der er blevet hacket, men det er klart, at der eksisterer en række problemer i den nuværende form. Hvis jeg som virksomhed, forbruger, eller investor skulle benytte det her på en større basis, ville jeg ønske mere sikkerhed og gennemsigtighed. Behøver man at skrive lovgivning omkring det? Det mener jeg ikke nødvendigvis.

Det er klart, at hvis man kunne forestille sig en krypto-innovation, som leverer mere transparens og sikkerhed vil det finansielle system i højere grad være villig til at adoptere kryptovalutaer. I det nuværende system er der stor usikkerhed om kryptovalutaer. Der er i høj grad en følelse af, at det her er “dodgy” blandt banker og investorer. Det mener jeg ikke nødvendigvis, er tilfældet. Det at kryptovalutaer har været brugt til kriminelle handlinger, gør jo ikke kryptovalutaerne problematiske i sig selv. Den mest udbredte valuta i verden er dollars. Dollars cirkulerer som sedler i hele verden og bruges til transaktioner. Hvis man skal lave en narkohandel et hvilket som helst sted i verden med en russisk gangster, er det meget sandsynligt, at man gør det i dollarsedler. Det gør jo ikke dollaren problematisk i sig selv.

Såfremt man ønsker at tiltrække investorer, er der behov for en form for regulering. Men reguleringen kan sagtens ske inden for det private. Fondsbørser har i dag nogle meget klare regler. De følger ikke af lovgivningen, men er opstået, fordi man ønsker troværdighed omkring børserne. Vi ser en klar bevægelse i den retning, og mit bud er, at vi inden for relativt kort tid kommer til at se en udvikling af kryptovalutaer, som stemmer overens med de eksisterende finansielle regler. Hvis nye kryptovalutaer lever op til reglerne, så bør de regulerende myndigheder og centralbankerne også acceptere dem som en del af det finansielle system.

Hvis vi går tilbage i historien, så har de regulerende myndigheder dog altid været meget skeptiske over for finansielle innovationer. Frem til 1971 havde vi et Bretton-Woods-system, som betød, at valutaerne i den vestlige verden havde en fast kurs over for dollaren. I løbet af 1970’erne brød Bretton-Woods systemet sammen, og flydende valutakurser gjorde atter sit indtog, og man begyndte at spekulere i, hvordan valutakurserne bevæger sig. Samtidig opstod der nye markeder, hvor investorer kunne købe og sælge valutaer og fremtidige kontrakter. I starten havde de fleste bankfolk ikke meget til overs for disse nye ”future markets”, da de anså dem for at være en form for lotteri. I dag kan man imidlertid ikke forestille sig en bank, der ikke tilbyder sine kunder at dække en valutakursrisiko via valutakursfutures eller terminsforretninger. Jeg har det på samme måde med kryptovalutaer. Om 15 år vil man kunne handle med kryptovalutaer i både Danske Bank og Nordea, og danske pensionskasser vil være eksponeret for kryptoaktiver i et eller andet omfang. Det vil ikke være tyve pct. af deres portefølje, men det vil være måske to, tre eller fire pct. Ligesom de i dag har en lille del af deres portefølje i guld og andre råvarer. Derfor må de reguleringsmæssige rammer over tid udvikle sig. Det ser jeg ikke som et stort problem.

 

Om 15 år vil man kunne handle med kryptovalutaer i både Danske Bank og Nordea, og danske pensionskasser vil være eksponeret for kryptoaktiver i et eller andet omfang
_______

 

De her systemer kommer imidlertid ikke til at fungere, medmindre man får en form for selvregulering, hvor man får skabt nogle institutionelle rammer, der giver gennemsigtighed og sikkerhed for aktørerne på markedet og de regulerende myndigheder. Modsat må de regulerende myndigheder acceptere den teknologiske udvikling. Det vil være enormt positivt, hvis vi ser en udvikling af kryptovalutaer, der leverer noget tilsvarende til, hvad dollaren eller euroen kan. I fremtiden vil de lande i verden, som er mindre stabile end de europæiske eller nordamerikanske, måske kunne få valutaer, der ikke produceres af deres nationale centralbank, men som er produceret af en central algoritme, som de har på deres mobiltelefon. Store dele af Afrika har i dag mobile banking. Kenya har i snart 10 år haft M-pesa, der svarer til MobilePay, og i dag foregår langt de fleste transaktioner i Kenya via M-pesa. Godt nok sker transaktionerne i den kenyanske schilling, men det er alligevel en elektronisk betaling via mobiltelefon. Kan man forestille sig, at de lokale valutaer forsvinder om ti år i Nigeria eller Ghana for at blive erstattet af en stabil kryptovaluta, hvor man foretager transaktioner via mobiltelefonen? Det kan jeg meget vel se for mig. Det kunne give en bedre verden, da man i mange udviklingslande er afhængig af centralbanker, der er i lommen på korrupte regeringer. Vil vi kunne se en udvikling af kryptoaktiver, som giver spredning af porteføljer og dermed reducerer risikoen? Det ville da være positiv innovation. Jeg ser masser af perspektiv i det her. Jeg ser ikke, at centralbankerne forsvinder, men jeg ser, at udviklingen af kryptovalutaer og kryptoaktiver over tid vil give dybde og bredde i det globale finansielle system og betalingssystemerne.

RÆSON: Mange siger, at kryptovalutaer og blockchain vil ændre vores syn på penge. Du siger du, at denne udvikling allerede er i gang. Er der ingen tvivl, om at blockchain og kryptovalutaer i højere grad vil blive udbredt?
CHRISTENSEN: Nogle fremhæver det decentrale i Blockchain, men kan vi forestille os en privat pengeudsteder, som centralt definerer, hvad pengemængden skal være? Hvis The Coca-Cola Company i morgen annoncerede, at man havde lavet en Coca-Cola Coin, og hver gang man købte en dåse cola, så fik man en kode, som man kunne taste på sin mobiltelefon, og så havde man fået en coin, som man kunne betale med. Så kunne Coca-Cola relativt hurtigt få en betydning som betalingssystem fx i store dele af Afrika (hvor de nationale valutaer er mindre stabile, red.). Virksomhedens troværdighed i sig selv ville sikre det. Det ville være et centralt system – der ville ikke være noget bag ved det (som fx en centralbank, red.). Jeg siger ikke, at det kommer til at ske, men min pointe er, at teknologi kan løse noget.

Jeg siger ikke nødvendigvis, at det er blockchain. Der kan være andre ting. Mobile banking har jo allerede udviklet sig voldsomt verden over, og det er en udvikling, der har været i gang i lang tid. Det her er ikke en revolution. Det er en gradvis teknologisk udvikling, som vi har haft i tusindvis af år, hvilket indebærer, at pengesystemerne udvikler sig over tid. En udvikling, som gør, at grænserne mellem offentligt og privat hele tiden forskydes. Der er ikke noget unikt eller nyt i, at vi har private pengesystemer. Historisk er pengesystemer opstået som noget privat, som stater i forskellige perioder har overtaget af forskellige årsager. Som regel har man overtaget de banker, der udstedte penge, fordi der har været et offentligt finansieringsproblem. Derfor er kryptovalutaer ikke en revolution, men en innovation.

Det er en gradvis udvikling, der er mulig på grund af den teknologiske udvikling. Når jeg taler med folk i visse centralbanker, der arbejder med kryptovalutaer i centralbankernes krypto-afdelinger, så møder jeg ikke nødvendigvis den skepsis og aggression, som man hører fra visse centralbankchefer. Modsat er der mange krypto-folk, der er ekstremt skeptiske over for en centralbank og de regulerende myndigheder. Men vi lever ikke i en verden, hvor regeringer eller finansiel regulering forsvinder. Vi lever i en verden, hvor de eksisterer, og hvor investorer kræver gennemsigtighed og en eller anden form for normdannelse. Derfor siger jeg: ”Giv det tid, og vær open minded”.

RÆSON: Hvilke konsekvenser ser du for vores samfund, når vi ændrer pengesystemet på den måde?
CHRISTENSEN: Hvis jeg er borger i Venezuela, så er jeg i en situation, hvor Venezuelas regering har sagt til mig, at jeg kun må eje én valuta. Det er den venezuelanske bolivar. De leverer et rædsomt produkt, der styrtdykker i værdi. Den eneste måde, hvorpå jeg kan bevare min formue eller beskytte min indkomst, er hurtigst muligt at veksle til en anden valuta. Det må jeg ikke, men det gør jeg alligevel, så jeg går ned på gaden og finder nogle gadehandlere, der vil sælge mig dollars. Det er enormt omkostningsfuldt, og jeg roder mig ud i noget, der er kriminelt. Så finder jeg ud af, at jeg også bare kan omsætte det til elektroniske penge. Jeg kan købe Bitcoins, og der kommer ikke et banksystem og griber ind. Det kunne også være, at jeg var saudiarabisk prins, som var bekymret for at den nye kronprins har slået lidt for hårdt ned på visse magtstrukturer, og jeg begynder at blive bekymret for min formue. Jeg kan ikke bare tage pengene ud af landet, fordi så er der nogen i centralbanken, der opdager det. Der er en række problemer ved at bruge Bitcoin som penge, men fordi det produkt, som min lokale centralbank leverer, er rædsomt, er jeg villig til at bruge dem. Jeg vil således bruge primært bruge Bitcoins, hvis jeg er et sted, hvor der er høj inflation eller deflation, volatilitet og kapitalrestriktioner.

 

Der er en række problemer ved at bruge Bitcoin som penge, men [hvis] det produkt, som min lokale centralbank leverer, er rædsomt, er jeg villig til at bruge dem
_______

 

Herhjemme har vi et banksystem, der funger godt. Vi kan lave elektroniske transaktioner let og smertefrit. Vi kan betale elektronisk med kreditkort, dankort eller MobilePay. Internetbanking er ekstremt udbredt, og den danske krone er stabil, og inflationen er stabil. Derfor skal der meget innovation til før, at en dansk husholdning vil eje en anden valuta end den danske krone. Presset på det danske finansielle system og pengesystem er meget mindre, fordi de danske/europæiske/nordamerikanske pengesystemer og banksystemer i det store hele leverer varen. Det er meget sværere at se, hvorfor kryptovalutaer skulle overtage den rolle.

Man kunne godt forestille sig, at kryptovalutaer får en rolle inden for international handel. Det er ret oplagt, at visse sektorer ville byde udviklingen af en kryptovaluta velkommen. Det kunne fx være, at man begyndte at handle olie i en speciel valuta. Vi har historisk set det, vi kalder handelsvalutaer. I et par hundrede år var den såkaldte Maria Theresa-thaler meget udbredt som valuta til international handel i Balkan, det sydlige Europa, Mellemøsten og dele af Afrika. Det er den rolle, som dollaren i høj grad spiller i dag, og vil forsætte med at gøre i lang tid. Hvis jeg ser kryptovalutaer spille en mere afgørende rolle i Danmark, så er det ikke, fordi det kommer til at overtage danske krones rolle. Vi vil nærmere se, at det er nogle af teknologierne, der bliver udviklet, der begynder at spille en rolle i banksystemerne og i andre finansielle systemer. For eksempel kan blockchain-teknologien få betydning i forhold til, hvordan man registrerer en aktiehandel. Der kan blockchain-teknologien spille en rolle. Det er i høj grad, når de lokale systemer fejler, at kryptovalutaerne kan få stor betydning.

Man skal huske, at pengesystemer i høj grad er afhængige af det, vi kalder netværkseffekt. Det handler om, at jeg kun vil bruge en valuta, hvis min nabo også bruger den. Hvis jeg siger, at nu vil jeg handle med Lars Coins – det er det eneste, jeg betaler i – og jeg så går ned i min lokale 7eleven, så siger de, at de aldrig har hørt om Lars Coins, og ikke vil tage imod dem. Men hvis alle priserne er fastsat i Lars Coins nede i 7eleven, og jeg kan betale med det, og virksomheder udbetaler løn i Lars Coins, så vil andre også bruge det. Det handler i høj grad om, at de valutaer, der bliver brugt, er afhængige af, at naboen også bruger dem. Den måde, man sikrer, at det sker, er gennem Legal Tender Laws, hvor staten siger, at du skal acceptere den danske krone. Det handler imidlertid i høj grad også om historik og normer. Det behøver ikke nødvendigvis være en Legal Tender lov, der gør, at man bruger en bestemt valuta. Vi har masser af historiske eksempler på, at der er valutaer i cirkulation, som ikke er blevet udstedt af en regering, eller måske er blevet udstedt af en regering, hvorefter den regering forsvundet. Et eksempel er Somalia, der i princippet blev et anarki i begyndelsen af 90’erne, hvor staten forsvandt, regimet faldt sammen, og centralbanken ophørte med at eksistere. De centralbank-udstedte penge blev ved med at cirkulere, selvom der reelt ikke var nogen centralbank eller stat. Man blev alligevel ved med at benytte det som betalingsmiddel, for det var det, der var.

Kryptovalutaer har den fine, disciplinerende rolle, at hvis en centralbank holder op med at opføre sig ordentligt, så eksisterer der et alternativ, som potentielt set kan være bedre. Det er der ikke lige nu, men jeg ser da en teknologisk og økonomisk udvikling, der betyder, at der kommer kryptovalutaer i fremtiden. Efter min mening i en ganske nær fremtid, og disse kryptovalutaer vil være langt bedre, end hvad Bitcoin eksempelvis er i dag. Der er en række projekter, som bevæger sig i den retning, og som begynder at være interessante. Hvis disse projekter bliver en realitet, kan de ikke kun skabe konkurrence i Venezuela, Zimbabwe eller andre skrøbelige stater i verden men også i i-landene. Så begynder man måske at se nogle valutaer, hvor eksempelvis den tyrkiske befolkning siger, at nu er det altså ikke godt nok, at den tyrkiske centralbank leverer fem pct. inflation og en volatil valuta. Nu begynder det faktisk at være mere interessant, hvis vi havde en kryptovaluta, for den kunne konkurrere med det (inflationsraten og stabiliteten i valutaen, red.). Vi er dog meget langt fra, at der opstår en kryptovaluta, som lever op til danskernes standarder. Det, der bliver innovationen i Danmark, er, at Nationalbanken siger, at vi skal gøre som vores kolleger i Sverige. Vi bevæger os i retning af et kontantløst system, og derfor bevæger vi os i retning af en e-krone. Den innovation kan Nationalbanken godt sige, de ikke vil kigge på, men mit bedste gæt er, at Nationalbanken inden for meget få år har fået en anden indstilling. ■

 

Vi bevæger os i retning af et kontantløst system, og derfor bevæger vi os i retning af en e-krone. Den innovation kan Nationalbanken godt sige, de ikke vil kigge på, men mit bedste gæt er, at Nationalbanken inden for meget få år har fået en anden indstilling
_______

 

Lars Christensen (f. 1971) er selvstændig økonomisk rådgiver og CEO i Markets and Money Advisory. Han var rådgiver i Økonomiministeriet fra 1996-2001 og chef for Emerging Markets Research hos Danske Bank fra 2006-2008. Han var bl.a. medforfatter til rapporten ”The Geyser Crisis” fra 2006, der forudsagde det økonomiske nedbrud på Island, og han har skrevet bogen ”Milton Friedman – en pragmatisk revolutionær”. I dag rådgiver han regeringer, centralbanker og multinationale selskaber om de globale finansielle markeder og økonomisk politik. ILLUSTRATION: A general view of the Bitcoin booth at the 2015 International CES at the Las Vegas Convention Center on January 8, 2015 in Las Vegas [foto: Ethan Miller/Scanpix]