16.05.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Trumps handlinger i relation til Iran og Israel viser, at USA har en præsident, der er optaget af at overholde sine valgløfter og i øvrigt holder fast i sin politik desuagtet protesterne fra den politiske korrekte elite i EU.


Kommentar af Kenneth Kristensen Berth (MF, EU-ordfører, DF)

ISRAELS HOVEDSTAD er Jerusalem. Det har det altid været – og det vil den altid forblive. Alligevel har ambassader i landet været placeret i Tel Aviv for ikke at fornærme araberne i Judæa, Samaria og Gaza – indtil den 14. maj, hvor først USA og siden Guatemala valgte at flytte deres ambassader til Jerusalem. For USA’s vedkommende den praktiske udførelse af en beslutning truffet af Kongressen for 23 år siden med næsten enstemmig opbakning.

Det er naturligt og rigtigt, at den amerikanske ambassade nu ligger i Jerusalem – og Danmark burde gøre som Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Østrig og påbegynde overvejelser om flytning af vores ambassade. Det burde i virkeligheden ikke give anledning til nogle problemer overhovedet, idet ingen vesterlændinge vel anfægter Israels ret til Vest-Jerusalem, hvor den nye amerikanske ambassade er placeret.

 

I mange af de arabiske lande er regeringer og regenter ved at være godt trætte af de evindelige beklagelser fra arabere bosat i Judæa, Samaria og Gaza og deres støtte til organisationer, der virker undergravende i forhold til de arabiske regimers fremtid
_______

 

Man skal også bemærke sig den ganske afdæmpede modtagelse som ambassadeflytningen har fået i den arabiske verden. I mange af de arabiske lande er regeringer og regenter ved at være godt trætte af de evindelige beklagelser fra arabere bosat i Judæa, Samaria og Gaza og deres støtte til organisationer, der virker undergravende i forhold til de arabiske regimers fremtid. Hamas er som bekendt en aflægger af Det Muslimske Broderskab, der væltede Mubarrak af pinden i Egypten og som i flere andre arabiske lande har virket destabiliserende.

 

Iran har benyttet de mere venlige vinde fra Washington til bl.a. at engagere sig i borgerkrigene i Syrien og Yemen, krænke israelsk luftrum og territorium samt at underbygge sin stilling i de shia-dominerede dele af Irak
_______

 

KAN DER FINDES en fredsaftale mellem Israel og araberne? Det er tvivlsomt. Dertil er interessen for fred hos de store palæstinensiske bevægelser, Hamas og PLO, for begrænset. Begge drømmer om at et ”Stor-Palæstina” omfattende hele det område, der i 1948 blev til Israel.

I Bruxelles, Berlin og Paris er USA’s beslutning om flytningen af ambassaden til Jerusalem og den lynhurtige praktiske udførelse heraf blevet mødt med bestyrtelse. Da Trump traf beslutningen var håbet i Europa, at han ikke ville nå at udføre den, før han eventuelt var blevet vippet af pinden ved præsidentvalget i 2021. Men ved at ændre repræsentationen i Jerusalems status til ambassade lykkedes det at flytte i lyntempo.

Det er imidlertid ikke det eneste, der har skabt opstandelse blandt europæerne. Opsigelsen af atomaftalen med Iran anfægtes også af EU’s top. Og det på trods af at Iran har benyttet de mere venlige vinde fra Washington til bl.a. at engagere sig i borgerkrigene i Syrien og Yemen, krænke israelsk luftrum og territorium samt at underbygge sin stilling i de shia-dominerede dele af Irak.

IRAN HAR altså på alle måder forsøgt at intervenere på den arabiske halvø og dermed spille sig selv ind som stormagt i området. Et forhold, der er med til yderligere at generere splittelse i de arabiske lande, der har betydelige shia-muslimske minoriteter. Og en politik, der udfordrer Saudi-Arabien.

Man burde aldrig have stolet på den iranske regering. Nok har man – måske – fået bremset Irans forsøg på at udvikle atomvåben. Men projektet kan lynhurtigt genoptages, og der er ingen grund til at nære tillid til det iranske regime. Samtidig har man de facto svigtet de systemkritiske kræfter i Iran og givet kunstigt åndedræt til et iransk styre, der faktisk var klemt under sanktionerne.

Det fik i dag (onsdag den 16. maj) EU’s præsident Donald Tusk til at gå i kødet på den amerikanske administration med beskeden om ”at med venner som disse, har Europa ikke brug for fjender”. Udtalelsen faldt også med henvisning til den trussel om told på stål og aluminium, som den amerikanske præsident har udstukket, men som EU har været undtaget fra frem til juni måned. Med Tusks dumsmarte bemærkninger er det ikke sikkert, at den undtagelse forlænges.

 

Med Tusks dumsmarte bemærkninger er det ikke sikkert, at den undtagelse forlænges
_______

 

TUSKS UDTALELSER siger meget om, hvordan den europæiske elite ser på Trump. De bryder sig ganske enkelt ikke om ham. Det samme gælder i øvrigt for Frankrigs præsident, der ellers har fået bildt verden ind, at han har et godt og særligt forhold til USA. Dette særlige forhold består tilsyneladende i, at Macron har fattet Trumps begejstring for pomp og pragt og optræder overmåde venligtxxok? under sine besøg hos USA’s mægtigste mand. Hvis man skal dømme efter Trumps berømte håndtryksstrategi er Trump ikke nær så imponeret af sin franske kollega.

Trump er en macho-præsident, der ynder at tryne andre. Det gjorde han som erhvervsmand og det gør han som præsident. Det kan man synes om eller lade være. Men det er et faktum. Derfor skal man ikke gå til manden ved at kaste sig ud i unødvendige konflikter eller provokationer. Man skal vise ham respekt, men netop ikke underdanighed (og heller ikke. Ved at vise respekt opnår man selv respekt. Det har Macron tilsyneladende ikke fattet.

 

USA har en præsident, der er optaget af at overholde sine valgløfter
_______

 

NÅR DET GÆLDER Iran og Israel viser Trumps handlinger, at USA har en præsident, der er optaget af at overholde sine valgløfter og i øvrigt holder fast i sin politik desuagtet protesterne fra den politiske korrekte elite i EU. Forhåbentlig vil opsigelsen af Iran-aftalen medvirke til at stække Irans problematiske kurs på den arabiske halvø. Forhåbentlig er flytningen af ambassaden til Jerusalem endnu et skridt i retning af at betragte Israel som et helt almindeligt land i stedet for hele tiden at kæde vores udenrigspolitik over for Israel sammen med angsten for at provokere ballademagere blandt araberne.

Efter otte år med en tilbagelænet Obama, der fik absolut intet ud af sine drømmerier, er USA tilbage i førertrøjen, hvad enten EU så vil det eller ej. Det skal vi være glade for i Danmark. ■

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)


ILLUSTRATION: Præsident Trump under sin State of the Union-tale [officielt pressefoto: Det Hvide Hus]