29.11.2018

Efter ti år med danske bidrag til pirateribekæmpelse har vi glemt, at maritim sikkerhed handler om mere end antipirateri. Det har andre dog ikke. Det bliver spændende at se, om et bredere fokus reflekteres i den opfølger til Danmarks nuværende antipirateristrategi, som er lige på trapperne.

Af Katja Lindskov Jacobsen

Mens der i København arbejdes på en opfølger til Danmarks snart forældede antipirateristrategi, mødtes repræsentanter fra mere end 40 forskellige lande, internationale organisationer og den maritime industri i Bahrain i sidste uge for at drøfte, hvordan det står til med den maritime sikkerhed i farvandene ud for Somalia. Særligt er det relevant for Danmark at være opmærksom på, at maritim sikkerhed ikke ’blot’ er et spørgsmål om pirateri, men blandt andet også handler om terrorfinansiering, våbensmugling og ulovligt fiskeri.

I spidsen for mødet, der afholdes i Bahrain to gange årligt, står Combined Maritime Forces (CMF), der er en amerikansk-ledet koalition, og EU NAVFOR, der varetager EU’s antipirateri-operation ATALANTA. Dette var det mest velbesøgte møde længe. Den fortsatte interesse for både pirateri og bredere spørgsmål om maritim sikkerhed ud for Afrikas Horn er med til at illustrere vigtigheden af Danmarks nye strategi, som vil danne ramme for Danmarks fortsatte engagement i arbejdet med at bekæmpe maritime trusler rundt om i verden. Hidtil har det danske engagement fokuseret på antipirateri, men ud over risikoen for nye piratangreb var det tydeligt på mødet i Bahrain, at andre maritime udfordringer også har stor bevågenhed.

Dette bør reflekteres i opfølgeren til den nuværende antipirateristrategi – en opfølger, som ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen skulle være lige på trapperne. De mange maritime trusler, som blev drøftet i Bahrain, og som mange CMF-medlemslande allerede bidrager til at bekæmpe, bør give anledning til, at også Danmark beslutter, hvorvidt man skal forlade en ensidig pirateristrategi og erstatte den med en bredere maritim sikkerhedsstrategi. Det vil give Danmark mulighed for at bidrage til internationale indsatser mod de mange komplekse maritime trusler, som findes ud for Afrikas Horn og andre steder. Trusler, som det, af mange årsager, er vigtigt at adressere.

Én årsag er, at nogle former for maritim kriminalitet er tæt relaterede til pirateriet, så som piratbagmænd der også er involveret i eksempelvis våbensmugling ad maritime ruter. En anden årsag er, at nogle former for maritim kriminalitet er tæt relaterede til terrortrusler i henholdsvis Somalia og Afghanistan. Disse trusler og sammenhænge skaber bekymring hos en række aktører, som derfor var i Bahrain for at drøfte netop disse spørgsmål. CMF, der oprindeligt blev etableret som en post-9/11 antiterror-koalition, har eksempelvis stort fokus på at sætte ind over for den narkotikasmugling, som udgør en indtægtskilde for al-Qaeda i Afghanistan. For industrien er det blandt andet konflikten i Yemen og dens maritime dimensioner (søminer, asymmetriske angreb, mv.), som skaber bekymring, og som industrien derfor ønsker at sætte fokus på ved mødet i Bahrain.

 

At Somalia-baseret pirateri kun er undertrykt og altså ikke løst, blev tydeliggjort i en præsentation af, hvordan mindst to piratnetværk stadig eksisterer i Somalia
_______

 

Angående Somalia-baseret pirateri blev det understreget, at pirateriet for nuværende er holdt nede takket være særligt EU og CMF’s fortsatte tilstedeværelse tilsat militære bidrag fra lande som fx Indien og Kina. At Somalia-baseret pirateri kun er undertrykt og altså ikke løst, blev tydeliggjort i en præsentation af, hvordan mindst to piratnetværk stadig eksisterer i Somalia. Evnen til at begå nye angreb findes stadig, selvom antallet af piratangreb er bragt ned på niveau med, hvad det var, inden alle disse internationale aktører begyndte at adressere problemet i 2008.

At der fortsat er en trussel, blev fremhævet, da tankskibet Leopard Sun blev angrebet i februar og bulkcarrieren KSL Sydney i oktober. Derudover blev det understreget, at pirateriet er en investeringsmodel: Nogle investerer i de ressourcer, det kræver at sejle ud for at kapre et skib. Denne investeringsmodel fungerer – som alle andre – mod forventning om, at en sådan investering kan give afkast. Blot et enkelt succesfuldt angreb med efterfølgende betaling af løsesummer kan risikere at puste liv i de forventninger (og medfølgende investeringer), som udgør et vigtigt vilkår for det Somalia-baserede pirateri.

Et andet spørgsmål er, hvordan man bevæger sig mod en mere langsigtet løsning, hvor piratproblemet ikke blot bliver undertrykt, men kommer tættere på at blive løst. Her er den politiske situation i Somalia afgørende. Men det er også mindst to andre udfordringer, som er med til at underminere den langsigtede stabilitet i Somalia: ulovligt fiskeri samt smugling af trækul og våben. For nuværende har ét fokusområde for arbejdet med at finde en mere langsigtet løsning været at skabe bedre jobmuligheder i Somalia. Forskellige projekter tilstræber at opbygge en fiskerisektor, hvor det maritime domæne kan danne udgangspunkt for lovligt arbejde i stedet for illegal aktivitet. En udfordring, som i den sammenhæng er vigtig – men overset – er risikoen for, at disse projekter uddanner til et erhverv, som kan være forsvundet om få år. Fx fisker store kinesiske skibe ulovligt i området og bruger metoder, som ødelægger fiskeribestanden og økosystemet, hvorfor de somaliernes muligheder for både jobs og fødevareforsyning fra havet ødelægges.

Ulovligt fiskeri var ét af de emner, som blev drøftet i tæt sammenhæng med spørgsmålet om pirateri. Når det kommer til ulovligt fiskeri, er der på den ene side øget fokus på emnet i bl.a. CMF, mens det samtidig er et ømtåleligt emne, grundet de interesser som store spillere, herunder Kina, har på spil. Derfor blev emnet kun berørt overfladisk på mødet i Bahrain, hvor repræsentanter fra Kina også deltog.

 

Et andet diskussionspunkt, som illustrerer bredden i de maritime trusler, handler om, hvordan forskellige former for maritim kriminalitet er relaterede til terrortrusler
_______

 

Et andet diskussionspunkt, som illustrerer bredden i de maritime trusler, handler om, hvordan forskellige former for maritim kriminalitet er relaterede til terrortrusler, både fra al-Shabaab i Somalia og fra al-Qaeda i Afghanistan. Alene i år har CMF beslaglagt 3320 kg heroin på vej fra Afghanistan til USA og Europa via maritime ruter, som involverer forskellige stater langs Østafrikas kyst, syd for Somalia. Denne form for maritim kriminalitet er med til at finansiere al-Qaedas globale virke. Ligeledes er der sammenhænge mellem maritim kriminalitet og al-Shabaab. Eksempelvis foregår meget af den ulovlige eksport af trækul fra Somalia via maritime ruter til landene omkring den Arabiske Golf. Og netop denne “eksportvare” udgør en indtægtskilde for al-Shabaab, som “beskatter” trækul, der fragtes via områder under deres kontrol. Som illustration på den trussel, som al-Shabaab anses for at udgøre, har USA i år udført 35 luftangreb mod al-Shabaab i Somalia. Sidste uges luftangreb var rettet mod Mudug, et af de områder hvor al-Shabaab fortsat kontrollerer større områder. Hertil kommer, at hvad angår trækul, har det også betydelige negative konsekvenser for Somalias stabilitet, at der fældes cirka to træer i minuttet i landet. Dette er med til at forværre tørken og de generelle levevilkår for den somaliske befolkning. Endelig er der våbensmugling via maritime ruter. Selvom ikke alle våben, der smugles til Somalia, er tiltænkt at ende hos al-Shabaab, ender mange våben hos terrorgruppen.

Spørgsmålet er så, hvordan dette fokus på andre maritime trusler end pirateriet vil blive reflekteret i det prioritetspapir, som udenrigsministeren har lovet os inden jul, og som kommer til at fungere som opfølger til Danmarks nuværende, og snart forældede, antipirateristrategi. En mulighed er at se til det oprindelige mandat, som i 2008 dannede grundlag for de første danske bidrag til CMF. Dette mandat var ikke begrænset til alene at omhandle pirateri, men var formuleret således, at danske CMF-bidrag havde mandat til at adressere en bred vifte af maritime trusler, herunder som en del af indsatsen mod terrorisme.

 

Spørgsmålet er så, hvordan dette fokus på andre maritime trusler end pirateriet vil blive reflekteret i det prioritetspapir, som udenrigsministeren har lovet os inden jul
_______

 

I tillæg til den tematiske fleksibilitet og bredde i CMF – i den forstand at koalitionen både adresserer Somalisk-baseret pirateri, narkotikasmugling, våbensmugling m.v. og i øvrigt danner ramme for vigtige drøftelser om bredden i det nuværende trusselsbillede for så vidt angår maritim kriminalitet – så blev det tydeligt, at CMF i en vis forstand også rummer en geografisk fleksibilitet, som det er værd at fremhæve. Særligt i lyset af at den forværrede situation i Guineabugten på Afrikas vestkyst også er en bekymring for dansk skibsfart. Den geografiske fleksibilitet blev tydelig, da et koreansk skib blev kapret i Guineabugten ved Afrikas vestkyst i marts. Det udløste, at et koreansk krigsskib blev frigivet fra CMF, så det kunne sejle hele vejen om til den anden side af det afrikanske kontinent med henblik på at komme de tilfangetagne besætningsmedlemmer til undsætning. Selve aktionen blev understøttet af CMF, eksempelvis med efterretninger som var med til at få missionen til at lykkes.

Selvom det er en mindre kendt del af den danske pirateriindsats – hvis primære offentlige ansigt har været krigsskibene Esbern Snare og Absalon – så har dansk forsvar bidraget til den amerikansk-ledede koalition, CMF, i de seneste ti år i form af både skibe, fly og stabsofficerer. Og det er netop i rammen af denne koalition (sammen med EU NAVFOR), at man i Bahrain har drøftet pirateriets status, bredden i det maritime trusselsbillede, samt hvordan fremtidige indsatser bedst imødegår det komplekse trusselsbillede. Det interessante bliver, hvilken ramme den nye strategi vil sætte for fremtidige danske bidrag til denne indsats.

Hvis fokus i det kommende prioritetspapir fortsat er på antipirateri, bør koblingen til andre typer maritim kriminalitet indtænkes i den fremtidige danske indsats. Men i tillæg hertil bør vi ikke overse vigtigheden af maritim kriminalitet, som ikke umiddelbart har relation til piratnetværk i Somalia. Dette gælder eksempelvis narkotikasmugling ad maritime ruter i det område, hvor CMF opererer. Både isotoptest og analyser af de stempler, der findes på den vakuumpakkede heroin, som CMF har beslaglagt, peger på, at den narkotika, som smugles i det Indiske Ocean via maritime ruter, stammer fra Taliban-kontrollerede områder i Afghanistan. Selvom denne narkotikasmugling ikke ser ud til at være relateret til Somalia-baseret pirateri, er det ikke desto mindre en form for maritim kriminalitet, som Danmark har interesse i at bekæmpe. Ikke mindst i lyset af vores mangeårige antiterror-engagement i Afghanistan. Maritim sikkerhed dækker bredere end som så, og det må den danske regering huske i sit arbejde med at give liv til det kommende maritime prioritetspapir. ■

 

Maritim sikkerhed dækker bredere end som så, og det må den danske regering huske i sit arbejde med at give liv til det kommende maritime prioritetspapir
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden