15.03.2018

Den ungarske opposition vejrer pludselig morgenluft efter, at en uafhængig oppositionspolitiker i slutningen af februar slog regeringspartiet Fidesz‛ kandidat ved et borgmestervalg. Analytikere og kommentatorer har spurgt, hvorvidt de regerende koalitionspartier ved valget d. 8. april kan genopnå det to-tredjedelsflertal i parlamentet, der skal til for at gennemtrumfe forfatningsændringer. Nu er et andet spørgsmål begyndt at melde sig: Kan Orbán ligefrem miste regeringsmagten?

Analyse af Frederik Forrai Ørskov

HÓDMEZŐVÁSÁRHELY i det sydøstlige Ungarn trækker sjældent store overskrifter. Med sine knap 50.000 indbyggere har byen med det mundrette navn – der på dansk betyder noget i retning af „Markedspladsen på bævernes mark‟ – længe levet et søvnigt liv ved Tiszáflodens bredder. Men siden søndag d. 25. februar har byen været på læberne af alle politisk interesserede ungarere.
At kandidaten fra premierminister Viktor Orbáns Fidesz tabte valget om borgmesterposten til en uafhængig kandidat kom tydeligvis som et chok for partiet. Nederlagets størrelse var ikke til at tage fejl af – den uafhængige kandidat Péter Márki-Zay tog 57,5 pct. af stemmerne og dermed næsten 16 pct. mere end Fidesz‛ Zoltán Hegedüs (41,6 pct.). Det er så meget desto mere tankevækkende, at et så overbevisende nederlag finder sted i en by, der traditionelt set har været en højborg for Fidesz. Således er Márki-Zay den første ikke-Fidesz borgmester i Hódmezővásárhely i mere end to årtier.

 

At kandidaten fra premierminister Viktor Orbáns Fidesz tabte valget om borgmesterposten til en uafhængig kandidat kom tydeligvis som et chok for partiet. Nederlagets størrelse var ikke til at tage fejl af
_______

 

Det nye tema: Korruptionen
Til byens tidligere borgmestre hører blandt andet János Lázár (borgmester fra 2002-2012), Orbáns nære allierede og indflydelsesrige stabschef. Den 43-årige Lázár anses af mange som en fremtidens mand i partiet, men afsløringer i nogle af landets få tilbageværende regeringskritiske medier har sat ham i forbindelse med korruptionssager, der rækker tilbage til hans borgmestertid. Sagerne har blandt andet involveret lukrative kontrakter til Orbáns svigersøns firma, der i Hódmezővásárhely opsatte, hvad der har vist sig at være dårlige gadelygter til overpriser. Finansieringen kom fra EU-midler, hvorfor sagen siden er blevet undersøgt af OLAF, EU’s anti-svindel-enhed, der har forlangt, at den ungarske regering betaler 300 mio. kroner tilbage til EU.

Korruption har derfor været et dagsordensættende tema op til borgmestervalget, og for Fidesz er der god grund til at frygte, at netop dette tema også kommer til at dominere forårets parlamentsvalg. Rapporter om korruption og nepotisme har længe været faste indslag i den kritiske presse, men har hidtil ikke haft den store betydning for regeringskoalitionens popularitet blandt vælgerne – blandt andet fordi korruptionen også var allestedsværende under Orbán-regeringens forgænger, ledet af det nu decimerede og fragmenterede socialistiske MSZP-parti.

Men Fidesz‛ nederlag i Hódmezővásárhely er muligvis et symptom på, at noget har ændret sig – kombinationen af en tiltagende og åbenlys nepotisme i kredsen omkring Orbán og en offentlig sektor i hastigt forfald har tilsyneladende dannet grobund for utilfredshed også i regioner og blandt vælgersegmenter, der ellers længe har støttet Fidesz. Som en 70-årig kvindelig pensionist sagde til det franske medie AFP: „Jeg har altid stemt på Fidesz. Men da jeg for nyligt blev syg, blev jeg chokeret over at se, hvor dårlig en tilstand hospitalerne er i nu om dage.‟ Den udbredte korruption og dens indflydelse på det lokale niveau, bliver Orbán-regeringens største akilleshæl ved det kommende valg.

 

Fidesz‛ nederlag i Hódmezővásárhely er muligvis et symptom på, at noget har ændret sig – kombinationen af en tiltagende og åbenlys nepotisme i kredsen omkring Orbán og en offentlig sektor i hastigt forfald har tilsyneladende dannet grobund for utilfredshed også i regioner og blandt vælgersegmenter, der ellers længe har støttet Fidesz
_______

 

Kan den splittede opposition finde sammen?
Men i virkeligheden er den største historie fra Hódmezővásárhely ikke, at tidligere Fidesz-vælgere er gået imod partiet: Zoltán Hegedüs, Fidesz‛ kandidat, fik rent faktisk flere stemmer end partiets afdøde borgmester havde fået ved det forgående valg i 2014. Til gengæld må det for alvor bekymre Orbán, og opmuntre oppositionen, at vælgerfremmødet var så meget større end normalt, at den uafhængige Márki-Zay fik mere end tre gange så mange stemmer, som kandidater fra de partier, der støttede hans kandidatur ved årets valg, havde fået, da de stillede op for deres respektive partier i 2014.

Det tyder på, at oppositionen har været i stand til at mobilisere et antal sofavælgere – de borgere, der har været utilfredse med regeringen og med tingenes tilstand, men som tidligere har undladt at stemme. Mange har ikke kunnet se noget reelt alternativ til Fidesz i den splittede opposition; andre har ikke troet på, at nogle af de mange mikropartier, der befolker den midtsøgende og venstreorienterede halvdel af det politiske landskab, har haft en realistisk chance for at udfordre regeringskoalitionen. Blandt andet derfor har valgdeltagelsen i Ungarn generelt været for nedadgående siden årtusindeskiftet; en tendens, der overordnet set har gavnet Fidesz.

At det lykkedes oppositionen at mobilisere så relativt mange vælgere i Hódmezővásárhely skyldes da også blandt andet, at den stod samlet bag én kandidat. For tilstrækkeligt mange vælgere fik Márki-Zay til at fremstå som en realistisk udfordrer overfor byens mangeårige Fidesz-dominans. Dertil kommer, at han ifølge iagttagere var en mere karismatisk skikkelse end sin ofte noget anonyme modstander, der ofte fremstod famlende på valgmøder, selv når han ved flere lejligheder var flankeret af prominente Fidesz-politikere, så som Lázár og Orbán selv.

Også på grund af denne personlige dimension må man naturligvis være forsigtig med at drage for mange landspolitiske konklusioner fra et lokalt borgmestervalg. Ikke desto mindre er det en vigtig lektie for den ungarske opposition, at det rent faktisk er muligt at mobilisere nok vælgere til at besejre Fidesz, hvis den samler sig bag stærke fælles kandidater.

 

Det [er] en vigtig lektie for den ungarske opposition, at det rent faktisk er muligt at mobilisere nok vælgere til at besejre Fidesz, hvis den samler sig bag stærke fælles kandidater
_______

 

Den viden kan anvendes ved parlamentsvalget 8. april. Det skyldes ikke mindst opbygningen af det ungarske valgsystem, hvor 106 ud af parlamentets 199 medlemmer er de kandidater, der har fået flest stemmer i landets 106 valgdistrikter. De resterende 93 medlemmer vælges på baggrund af partilister. Derfor vil det være en fordel for den ungarske opposition, hvis den i de forskellige valgdistrikter formår at samle sig i alliancer bag de stærkeste oppositionskandidater på tværs af partiskillelinjer – nøjagtigt som det skete i Hódmezővásárhely.

Hidtil har oppositionen – der tæller alt fra højrefløjspartiet Jobbik over center-højre- bevægelser til aktivistiske venstrefløjspartier – været for splittet til for alvor at kunne enes om at indgå i valgforbund. Fjendskaber, der går tilbage til socialistpartiets spektakulære deroute op til og i kølvandet på magtskiftet i 2010, martrer stadigvæk den traditionelle venstrefløj, der i dag består af en række forskellige socialistiske partier og grupperinger. Fx er der konflikt mellem MSZP-partiet og udbryderpartiet DK (Demokratisk Koalition), der er ledet af Orbáns forgænger på premierministerposten, Ferenc Gyurcsány, hvis regeringsperiode var præget af korruption og førte til Orbáns jordskredssejr i 2010. Gyurcsánys brud med socialistpartiet var ikke kønt – og resulterede i mange personlige fjendskaber, der stadig nager. Samtidig består oppositionen af nye partier – fx det ungdommelige, men stadigvæk noget udefinérbare Momentum-parti – der ikke har været ivrige efter at blive sat i bås med de gamle dysfunktionelle og opbakningsfattige partier.

Endelig er det en stor og temmelig ubehagelig sten i skoen for mange af oppositionens politikere og deres tilhængere, at deres eneste realistiske vej mod et brugbart valgresultat går via Jobbik. Partiet, der med afstand er Ungarns næstmest populære, var indtil for få år siden at finde på den radikale højrefløj, hvor det nærede tætte forbindelser til bevæbnede militser og med tydelige antisemitiske elementer. Siden sidste parlamentsvalg har partiet dog kappet forbindelserne til militserne og ihærdigt forsøgt at portrættere sig selv som et mainstream centrum-højre-parti i et forsøg på at komme tættere på regeringsmagten. Da Fidesz i samme periode, og især siden flygtningekrisen i sommeren 2015, gradvist har bevæget sig længere mod højre i politik og retorik, anser mange på den ungarske midte og venstrefløj efterhånden Jobbik som det mindre ekstreme af de to partier.

 

Endelig er det en stor og temmelig ubehagelig sten i skoen for mange af oppositionens politikere og deres tilhængere, at deres eneste realistiske vej mod et brugbart valgresultat går via Jobbik
_______

 

Mens fx Gyurcsány har kaldt det nye Jobbik „en ulv i fåreklæder‟, har der været tilnærmelser mellem Jobbik og andre dele af oppositionen. Mange ser hellere en koalition med et mindre dominerende Jobbik, end endnu en periode med et altdominerende Fidesz-parti. Endnu har denne logik dog ikke ført til officielle samarbejdserklæringer, men det er ikke utænkeligt, at det vil komme på tale i slutspurten frem mod valget. Processen er i hvert fald blevet hjulpet på vej af resultaterne fra Hódmezővásárhely, der også har medført en større åbenhed overfor fælles valglister i de forskellige valgdistrikter – blandt andet hos Momentum og det socialliberale LMP-parti. Og det socialliberale Együtt-parti har, som det første oppositionsparti, annonceret sin støtte til andre partiers kandidater i en række valgdistrikter.

Kan Orbán tabe valget?
ORBÁNS sejr ved det forestående parlamentsvalg har længe været anset som en formalitet; selv blandt oppositionspolitikere og aktivister har det store spørgsmål ikke været om Fidesz vinder, men hvor stort. Kan de regerende koalitionspartier genopnå det to-tredjedelsflertal i parlamentet, det kræver at gennemføre forfatningsændringer? Det er sandsynligvis også en medvirkende årsag til, at oppositionspartierne ikke tidligere har været villige til at samarbejde: Hvis Fidesz alligevel vinder valget, hvorfor så gå på kompromis med egne principper og – værre endnu – miste synlighed ved at stille sig bag andre partiers kandidater?

Men efter resultatet i Hódmezővásárhely har ikke blot oppositionen, men også Fidesz selv tilsyneladende erkendt, at billedet har ændret sig markant. I partiledelsen bredte der sig ifølge ungarske medier en panikagtig stemning, da nederlaget blev en realitet. Både prominente partimedlemmer og regeringsvenlige kommentatorer efterspurgte efterfølgende en ændret kampagnestrategi frem mod valget. Fra flere sider lød det, at det var på tide at droppe de stort opsatte kampagner, der det seneste år har portrætteret en række udvalgte politiske modstandere (såsom EU og finansmanden George Soros) som konspirerende aktører, der forsøger at nedbryde den ungarske stat i en strøm af migranter. Det ensidige, negative fokus på immigration var gået for langt, mente flere kommentatorer, der i stedet foreslog, at regeringen fokuserede på sine egne positive resultater.

 

I partiledelsen bredte der sig ifølge ungarske medier en panikagtig stemning, da nederlaget blev en realitet. Både prominente partimedlemmer og regeringsvenlige kommentatorer efterspurgte efterfølgende en ændret kampagnestrategi frem mod valget
_______

 

Orbán er uenig. Dagen efter borgmestervalget sagde han i et interview, at immigration er det, valget handler om. Og allerede onsdag kunne ungarske TV-seere da også se en ny kampagnevideo, der påstod, at oppositionspartiernes politikere er i ledtog med George Soros. Orbán satser tydeligvis på, at Fidesz kan opnå den eftertragtede supermajoritet – altså de forfatningsændrende to-tredjedeles flertal i parlamentet – ved fortsat at udnytte sin dominans i det ungarske medielandskab. Efter en række opkøb over de seneste år, ejer forretningsmænd med tætte forbindelser til Orbán nu omtrent 90 pct. af landets medier. Og premierministeren fortsætter altså
den markante anti-migrations retorik, der tidligere har vækket genklang i vælgerskaren. I efteråret 2015 blev opsætningen af et grænsehegn ved Ungarns sydlige grænser lidt af et popularitetsmæssigt vendepunkt for Fidesz, der inden da havde mistet mange vælgere til Jobbik.

 

Orbán satser tydeligvis på, at Fidesz kan opnå den eftertragtede supermajoritet – altså de forfatningsændrende to-tredjedeles flertal i parlamentet – ved fortsat at udnytte sin dominans i det ungarske medielandskab. Efter en række opkøb over de seneste år, ejer forretningsmænd med tætte forbindelser til Orbán nu omtrent 90 pct. af landets medier
_______

 

Det er ikke umuligt at Orbán har ret i vigtigheden af immigrationsspørgsmålet. Foruden mediedominansen har Fidesz økonomiske ressourcer, der langt overgår oppositionspartiernes, ligesom det ungarske valgsystem er indrettet på en måde, der favoriserer partiets kandidater – blandt andet gennem en optegning af valgdistrikter, der ikke står tilbage for amerikansk gerrymandering [politikeres ændring af valgdistrikter med det formål at stille deres eget parti bedre ved at ‚samle‛ vælgere i de samme kredse, red.]. Ved valget i 2014 opnåede Fidesz således lige netop to-tredjedels flertal selvom det kun modtog 44 pct. af stemmerne.

Desuden nyder Fidesz ifølge de fleste meningsmålinger fortsat stabil støtte fra omtrent 50 pct. af den del af befolkningen, der har besluttet sig for, hvor de vil sætte deres kryds. Dem er der mange af. Resultatet i Hódmezővásárhely har uden tvivl givet oppositionen grund til at tro, at den kan nå ud til den gruppe. Men det kræver, at oppositionspartierne viser sig i stand til at samarbejde og sætte korruptionen på dagsordenen. Lykkes det, er det ikke længere en selvfølge, at Orbán sidder på magten efter d. 8. april. ■

Frederik Forrai Ørskov (f. 1991) er uddannet historiker ved Central European University i Budapest. Han er videnskabelig assistent ved Aalborg Universitet samt redaktør og skribent på RÆSON. ILLUSTRATION: Orbán ankommer til EU-topmøde, 28. september 2017 (foto: Annika Haas/EU2017EE)