19.12.2018

Bangladeshs premierminister Sheikh Hasina er under et stort indenrigspolitisk pres for at finde en løsning på rohingya-krisen, der dag for dag giver kraftigere ammunition til oppositionen forud for valget 30. december. Samtidig må hun forsøge at balancere forholdet til sine buddhistiske og hinduistiske naboer i Myanmar og Indien, der omringer den muslimske enklavestat.

Af Jonas Stengaard Jensen

I august sidste år så verden til, mens Myanmars de-facto leder Aung San Suu Kyi tillod uddrivelsen af den muslimske rohingya-befolkning fra den vestlige delstat Rakhine. Rohingyaerne er en af Myanmars mange minoritetsgrupper og udgør den største andel af muslimer i den hovedsageligt buddhistiske nation. Der har længe hersket uvenskab imellem rohingyaerne og Myanmars buddhistiske flertal, der anser dem for at være indvandrere fra Bangladesh. Rohingyaerne er derfor blevet nægtet statsborgerskab samt adgang til sundhedspleje og uddannelse.

Den ulmende animositet brød i 2017 ud i lys lue, da rohingya-militser angreb en række politistationer og vagtposter. Myanmars militær responderede prompte og påbegyndte hånd i hånd med buddhistiske selvtægtsgrupper en ukontrolleret offensiv mod Rakhines rohingya-befolkning med tragiske humanitære konsekvenser til følge. Massakren er af FN blevet beskrevet som et skolebogseksempel på etnisk udrensning.

Flugten til Bangladesh
700.000 af de omkring en million rohingyaer i Myanmar flygtede ud af landet, hovedsageligt over den nordlige grænse til det muslimske Bangladesh. Siden har de været indkvarteret i Cox Bazar-distriktet, et af Bangladeshs mest udsatte områder, der i forvejen kæmper med overbefolkning, fattigdom og klimaforandringer. Selvom Bangladesh har gjort store fremskridt og løfter stadig flere borgere ud af absolut fattigdom, har meget af denne velstandsstigning har været drevet af især vækst i servicesektoren og dertilhørende urbanisering. Mange landområder og udkantsområder såsom Cox Bazar er stadig underudviklede, og befolkningerne i disse områder ernærer sig primært af landbrug, hvilket kun gør områderne mere sårbare overfor et stadig mere utilregneligt klima, og de stadigt hyppigere oversvømmelser.

På trods af Bangladeshs beundringsværdige velvilje overfor rohingyaerne har de ikke haft forudsætninger for at yde megen hjælp ud over ophold i flygtningelejre, med de deraf følgende konsekvenser for flygtninge såvel som lokale. Situationen var tydeligvis ikke langtidsholdbar, og Myanmar og Bangladeshs regeringer indgik derfor i januar en aftale om hjemsendelse af rohingyaerne under sikre, frivillige og værdige forhold.

Denne plan skulle være igangsat 15. november, men er sidenhen blevet aflyst. Ingen rohingyaer har vist sig villige til at risikere hjemsendelse til Myanmar, selvom det betyder fortsat ophold i flygtningelejre. Skønt Myanmar hævder at være klar til at modtage flygtningene, er der fortsat udbredt tvivl om, hvorvidt det er sikkert for rohingyaerne at vende tilbage.

 

Skønt Myanmar hævder at være klar til at modtage flygtningene, er der fortsat udbredt tvivl om, hvorvidt det er sikkert for rohingyaerne at vende tilbage
_______

 

Trods løfter om genopbyggede hjem, klargjorte madmagasiner og frit tilgængelig lægehjælp i Myanmar ønsker flygtninge frem for alt burmesisk borgerskab, inden de vover at vende tilbage til den buddhistiske nation, der stadig anser dem som fremmede, og hvis hær orkestrerede deres uddrivelse.

Situationen er således yderst prekær. Så længe den burmesiske befolkning bevarer sin indgroede mistro overfor rohingyaerne, vil det være risikabelt at iværksætte en hjemsendelse. Samtidig er det urealistisk at forvente, at så dybtliggende etnisk-religiøse modsætningsforhold kan ændres inden for en overskuelig tidshorisont. Bangladesh vil således næppe kunne effektuere hjemsendelsesprocessen uden brug af tvang, hvilket ville undergrave den internationale goodwill, man retmæssigt har opbygget i løbet af det seneste halvandet år.

Ude af stand til hverken at opretholde lejren i Cox Bazar eller effektuere en værdig hjemsendelse virker det i stigende grad sandsynligt, at Bangladesh vil lade sig inspirere af den australske model op flytte rRohingyaerne til en ø i Den Bbengalske bBugt. Man er ifølge The Guardian allerede begyndt at konstruere beton boliger på øen Bhasan Char omkring 30 kilometer fra kysten., Bbebyggelserne burdeforventes at være klar tidligt i 2019. Øen er først blevet formet af sedimenter indenfor de sidste 20 år og er stadig sårbar overfor oversvømmelser og cykloner, og da det kræver over tre3 timers sejlads at nå fastlandet, vil det være yderst vanskeligt at evakuere i fald af en sådan katastrofe. Selvom denne løsningsmodel således har mange ulemper, virker det i stigende grad som den eneste mulige.

Autokrati på fremmarch i Bangladesh
Den fejlslagne hjemsendelse og de store økonomiske udgifter, der stadig knytter sig til rohingyaernes ophold, falder yderst uheldigt ud for regeringen, der havde håbet på en effektiv løsning på krisen op til parlamentsvalget 30. december. Det bliver det 11. parlamentsvalg siden Bangladeshs blodige løsrivelse fra Pakistan i 1971.

På trods af sin autokratiske fortid har demokratiet i Bangladesh været relativt solidt. Der har været en jævn veksling imellem det lettere pro-islamitiske Bangladesh National Parti (B.N.P.) og den normalt mere sekulære Awami League, der har siddet i regering siden 2008 og nu håber på sin tredje valgsejr i træk. I sin iver efter at beholde magten har den nuværende premierminister Sheikh Hasina Wajed, datter af uafhængighedslederen Sheikh Mujibur Rahman, imidlertid kultiveret autokratiske tendenser i Bangladesh.

 

I sin iver efter at beholde magten har den nuværende premierminister Sheikh Hasina Wajed […] kultiveret autokratiske tendenser i Bangladesh
_______

 

Disse autokratiske tendenser har manifesteret sig i fængslingen af flere oppositionsmedlemmer, herunder den kvindelige leder af B.N.P og tidligere premierminister Khaleda Zia, der i februar blev dømt til 10 års fængsel og udelukket fra det kommende valg. Ligeledes er en stor skare af B.N.P.-medlemmer blevet arresteret og retsforfulgt, et middel hvormed pressen også holdes i ave. Siden maj måned har politiet, ligesom i Filippinerne under Rodrigo Duterte, haft tilladelse til summarisk at henrette mistænkte narkotikapushere, hvilket ifølge The Economist har kostet 264 menneskeliv. Sidst men ikke mindst ændrede Awami League i 2011 forfatningen og afskaffede traditionen for et neutralt forretningsministerium til at overse nationale valg på trods af rasende protester fra B.N.P., der boycuttede valget i 2014.

Dette voldsomme pres fra regeringen har genereret en vis mængde sympati for B.N.P., der har skiftet sin alliance med de konservative islamister ud med en koalition, der består af en række små sekulære partier kendt under den samlede betegnelse Jatiya Oikya Front. De to partnere har en fælles interesse i at forhindre Sheikh Hasina i at gøre Bangladesh til en de facto et-partistat. Som reaktion på dette skift har Sheikh Hasina skruet ned for de politiske forfølgelser og inviteret de små partiers ledere til samtaler i et forsøg på at lokke dem ud af B.N.P.’s koalition med løfter om mere retfærdige valg.

Et politisk trekantsdrama
Sheikh Hasina har tilsidesat sit partis sekulære tradition og dannet alliance med B.N.P.’s gamle partnere, de højreekstreme islamister i partiet Hefajat-e-Islam. Netop behovet for at danne denne alliance fanger dog Sheikh Hasina i et ubehageligt trekantsdrama.

Hefajat er naturligvis rødglødende over Myanmars behandling af rohingyaerne, og så længe flygtningekrisen står på, kan de skumme fløde på befolkningens anti-buddhistiske sympatier. Militæret, med hvem Awami League ellers stod på glimrende fod grundet 10 års gavmild forkælelse af officerstanden med regeringsmidler, ser ligeledes uddrivelsen af rohingyaerne som en burmesisk aggression, der skal forpurre Bangladeshs ellers høje vækst.

 

Militæret […] ser ligeledes uddrivelsen af rohingyaerne som en burmesisk aggression, der skal forpurre Bangladeshs ellers høje vækst
_______

 

På trods af disse stærke indenrigspolitiske kræfter, der alle ønsker en mere standhaftig linje overfor Myanmar, er Sheikh Hasina bundet af sit partis stærke bånd til Indien. Det sekulære Awami League har altid været Indiens foretrukne parti, netop fordi det ikke var islamistisk – især når det sekulære Congress Party ligeledes var ved magten i Indien.

Nu er det imidlertid Narendra Modis hindunationalistiske Bharatiya Janata Party, der sidder tungt i sadlen. Modi står solidt bag den buddhistiske regering i Myanmar, hvis hjælp han har brug for i kampen mod indiske oprørere, der kæmper for større uafhængighed til Indiens nordøstlige stater ud fra det nordlige Myanmar.

Rohingya-spørgsmålet lægger et stort indenrigspolitisk pres på Sheikh Hasina for at finde en løsning på krisen, der dag for dag giver kraftigere ammunition til oppositionen. Samtidig må hun forsøge at balancere forholdet til sine buddhistiske og hinduistiske naboer i Myanmar og Indien, der omringer den muslimske enklavestat. Ikke desto mindre har hun gode odds.

Skønt Bangladesh engang var regionens fattigste land, har Hasinas 10-årige administration sikret en gennemsnitlig vækst på 6,3 pct. over de ti år og 7,3 pct. sidste år – højere end både Indien og Pakistan. BNP pr. capita er højere end i Pakistan, både fødselsraten og børnedødeligheden er nedadgående, mens levealderen og antallet af børn, der kommer i skole, er på vej op. Selvom meningsmålinger stadig er favorable, sidder rohingyaerne dog som en tikkende bombe, der har potentiale til at kaste hele Bangladesh og de omkringliggende stater ud i kaos. ■

 

Selvom meningsmålinger stadig er favorable, sidder rohingyaerne dog som en tikkende bombe, der har potentiale til at kaste hele Bangladesh og de omkringliggende stater ud i kaos
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland