01.07.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister. Som abonnent får du hver år: 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter samt bl.a. den nye ebog “Velkommen til en verden med tre stormagter” (normalpris: 149 kr.)

_____________________________________________________________

Fremfor at kæmpe om at stramme eller slække udlændingepolitikken, burde de ansvarlige politikere fokusere på at løse vores helt store problem: klimaforandringerne.

Kommentar af Jonas Holm

UFFE ELBÆK peger på sig selv som statsminister med det erklærede mål at bremse klimaforandringerne. Vennerne i det, som nogen stadig kalder “rød blok”, anklager ham for at give nøglerne til Lars Løkke, og kommentatorerne latterliggør ham og kalder det for et “stunt”.

Hvorfor? Hvad med i stedet at tage manden og de udfordringer, vi står overfor, alvorligt? Selvfølgelig bliver Uffe Elbæk ikke statsminister, men det er heller ikke det væsentlige i hans udmelding. Det væsentlige er, at han hverken peger på Mette Frederiksen eller Lars Løkke, og at han sætter klimaet som prioritet nr. 1 for de kommende forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag.

Det fortjener anerkendelse og respekt fremfor kritik og hån. Tænk, hvis vi kunne stoppe med at omtale flygtninge og muslimer som vores største problem. Ja, der er problemer med parallelsamfund og social kontrol, som skal bekæmpes, men modsat af hvad både regeringen, DF og S forsøger at give os indtryk af, så er der faktisk rimeligt godt styr på både indvandringen og integrationen i Danmark, som det fx senest er påvist både i Mandag Morgen og i Udlændinge- og Integrationsministeriets egen Medborgerskabsundersøgelse (2017).

Begge undersøgelser viser, at der stadig er områder, hvor integrationen kan styrkes, men først og fremmest viser de, at integrationen snarere er en succes end en fiasko, når vi kigger på tværs af tallene og sammenligner os med andre lande.

Selvfølgelig betyder antallet af indvandrere noget, og selvfølgelig betyder kulturel og uddannelsesmæssig baggrund også noget. Der er bred opbakning i befolkningen til at fastholde en stram udlændingepolitik. Så lad os gøre det. Det er vel det eneste rimelige i et repræsentativt demokrati. Men det kan vi sagtens gøre, uden vi behøver at tale nedsættende om muslimer og folk fra ikke-vestlige lande, som om det var én samlet gruppe og uden, at vi blæser de overkommelige problemer, der er, op. Selvfølgelig kan vi håndtere og integrere de ca. 3.000 flygtninge, som nu årligt kommer til Danmark svarende til én flygtning pr 18.000 borger, så længe vi sørger for at fordele byrden mellem os. Folk, der kan forsørge sig selv og vil det danske samfund, skal vi byde velkommen, uanset om de kommer fra USA, Polen eller Pakistan.

Naturligvis skal De Radikale og Alternativet have indrømmelser for at støtte et kommende regeringsgrundlag. Det giver sig selv. En regering kan ikke hoppe fra isflage til isflage men er nødt til at have fast grund under fødderne. Ellers kan S og V satse på DF, sådan som begge partiledelser synes at have planer om, og som DF meget gerne ser. Men dels kan de ikke nødvendigvis tælle til 90 (med mindre SF bryder sit løfte og indgår en alliance med S og DF), og dels smelter isen under os alle sammen – og her bliver det ikke DF’s klimapolitik, som redder os.

 

I stedet for at satse på DF, burde S og V (gerne sammen) satse på at redde planeten. […] Det handler om at vise vejen for resten af verden
_______

 

I stedet for at satse på DF, burde S og V (gerne sammen) satse på at redde planeten. Det kan lyde flyvsk, da Danmark naturligvis ikke kan løfte opgaven alene. Men det handler om at vise vejen for resten af verden. Dels ved at vise, hvordan man kan sætte og opnå de mest ambitiøse klimamål i verden – både på kort og lang sigt – og dels ved at investere massivt i forskning og udvikling af grøn teknologi, som kan eksporteres til – eller deles med – resten af verden.

FOR GOD ordens skyld skal det understreges, at det ikke handler om, hvorvidt vi skal have en vindmøllepark eller 100.000 elbiler mere eller mindre. Det handler ikke om at male sit logo grønt, lette nogle elafgifter eller opstille ambitiøse 2050 mål. Vi skal fuldstændigt skifte gear, og vi skal gøre det allerede i den næste regeringsperiode. Det handler blandt andet om:
• Mange flere havvindmølleparker
• Krav om installation af solceller og ladestandere i forbindelse med nybyggeri
• Målrettede afgiftslettelser på grøn elektricitet fremfor generelle afgiftslettelser, som øger energiforbruget
• Afgiftsfritagelse på el-biler/lastbiler/busser indtil salget overstiger salget af benzin og dieselkøretøjer
• Investering i batterikapacitet og anden lagring af energi (fx ved opvarmning af vand)
• Miljøzoner i de store byer, hvor man kun må køre i køretøjer, som opfylder skrappe miljøkrav, og på sigt kun i el/hybridbiler
• Roadpricing, særligt i de store byer, for at nedbringe både forurening og trængsel
• Afgift på flyrejser/jetbrændstof/skibsbrændstof, så man tager hensyn til klimabelastningen ligesom på brændstof til landtransport
• Afgift på okse- og lammekød
• Et renere vandmiljø
• Nultolerance over for pesticider i drikkevandet mv.

Det økonomiske råderum skal ikke bruges på hverken skattelettelser eller øget offentligt forbrug. Det er direkte uansvarligt midt i en højkonjunktur og med en forestående klimakrise. Det nuværende og fremtidige økonomiske råderum skal reserveres til investeringer i den grønne omstilling.

Hvis Alternativet og De Radikale er indstillede på at sætte deres mandater ind på at redde Danmark og planeten mod til gengæld gå på kompromis på udlændingepolitikken, kunne de lykkes med projektet. Dermed mindsker man også DF’s indflydelse. Og på længere sigt bidrager man til at forbedre livet for millioner af mennesker og lette presset på vores grænser som følge af klimaflygtninge – et fremtidigt kæmpe problem, som vi slet ikke forholder os til.

Fremtidens politik er hverken rød eller blå. Fremtidens politik er grøn. ■

 

Hvis Alternativet og De Radikale er indstillede på at sætte deres mandater ind på at redde Danmark og planeten mod til gengæld gå på kompromis på udlændingepolitikken, kunne de lykkes med projektet
_______

 

Jonas Holm (f. 1973) er cand.polit. og arbejder som selvstændig konsulent. ILLUSTRATION: Vindmøllefarm i San Gorgonio, Californien [foto: Nandaro]