28.03.2018

Det er med god grund, at også kommentatorer på USA’s højrefløj advarer mod, at John Bolton nu indtager den centrale rolle som sikkerhedsrådgiver for landets præsident. Hans fortid under Bush viser, hvordan han ser på verden – og hvad konsekvenserne af dét verdenssyn kan blive.

International kommentar af Jørgen Dragsdahl

Reaktionerne på udnævnelsen af John Bolton til præsident Trumps ledende sikkerhedsrådgiver spænder ikke vidt. Mellem eksperter og kommentatorer fra et bredt spektrum er konklusionen fælles og klar: Risikoen for krig vil vokse, endog meget betydeligt. Har disse iagttagere ret? Hvis svaret er ja, er der ganske stor risiko for, at USA’s allierede bliver spurgt, om de vil inddrages. Det er nogle af disse lande ganske opmærksomme på.

Trump er en sjælden udfordring i det transatlantiske samarbejde. Intet tyder på, at han lytter til allierede. Han foragter dem vel nærmest. Det er en holdning, som Trump har til fælles med Bolton. Hvis de allierede vil gøre indtryk på USA’s nuværende ledelse, skal de ikke håbe på effekten af lavmælte protester eller forsøg på at danne fælles front og søge kompromisser. Skal man sige fra, skal det gøres endnu tydeligere. Og måske bliver dialogen så vanskelig, at dét i sig selv vil true alliancens fremtid.

Advarsler og ønsketænkning
Der er i allierede hovedstæder tradition for ønsketænkning, der kan mildne indtrykket af uenighed. Herhjemme har tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) efter Boltons udnævnelse meldt sig med sine egne erfaringer: „John Bolton har et image som en vildmand på højrefløjen, der bekriger alt og alle. Men når det kommer til stykket, er han meget realitetsorienteret, og han går efter en pragmatisk løsning‟.

Men konservative amerikanske eksperter deler ikke Møllers vurdering. Også fra den amerikanske højrefløj lyder der mange alarmråb. Historikeren Max Boot – der også er en flittig kommentator – har fx altid talt for en ret militant sikkerhedspolitik. Han var for angrebet på Irak – og han var en varm tilhænger af Bolton, da denne gjorde karriere i Bush-administrationen og blev en kontroversiel figur. Som Møller henviser også Boot til, at Bolton anses for en ”vildmand”, men han finder nu dette ry ”velfortjent”. Boltons modvilje, når det gælder internationale traktater og organisationer er ”legendarisk” og er ”langt mere vidtgående end almindelige konservatives”, lyder Boots vurdering. Han kritiserer sikkerhedsrådgiverens ”ideologiske ekstremisme” og ser en reel risiko for, at USA ”inden længe” kan være i en to-frontskrig med Iran og Nordkorea. Lignende vurderinger høres fra Richard Haas, der er leder af USA’s udenrigspolitiske selskab og kendt fra topposter i Bush-administrationen, og George Will, der i årtier har været de respektable konservatives ledende kommentator.

 

I dag er det da også Boltons utvetydige politik, både når det gælder Nordkorea og Iran, at deres regimer skal udskiftes – i strid med bl.a. FN-pagten
_______

 

Idéen om forebyggende krig
Nogle beroliger de bekymrede iagttagere med, at Bolton har været FN-ambassadør og vel derfor ikke helt afviser diplomati. Men i 2005 ville Kongressen – trods republikansk flertal – ikke tildele ham posten. I stedet gav præsident Bush ham en midlertidig udnævnelse, der ikke blev forlænget, fordi hans ry var blevet endnu værre imens. I dag er det da også Boltons utvetydige politik, både når det gælder Nordkorea og Iran, at deres regimer skal udskiftes – i strid med bl.a. FN-pagten.

Måske så Bolton selv behov for nogle beroligende ord, thi i forbindelse med udnævnelsen forklarede han sin sikkerhedspolitik med det gamle romerske ordsprog: ”Hvis man vil have fred, så må man forberede sig på krig”. Visdommen kender vi i dag i begrebet ”afskrækkelse” – man skal være så stærk militært, at fjender på forhånd kan se, at angreb ikke vil betale sig. Men Bolton har ihærdigt ivret ikke alene for afskrækkelse, men for krig – og lige så ihærdigt vendt sig imod forhandlinger og våbenkontrol, der sædvanligvis supplerer afskrækkelse.

Bolton er tilhænger af ”forebyggende krig”, når modstandere måske – ifølge ens egen vurdering – kan udgøre en trussel. I Wall Street Journal har han nyligt i en artikel argumenteret for, at et angreb på Nordkorea vil være en mere effektiv håndtering af udfordringen fra Pyongyang end forhandlinger. Som Trump er han imod nedrustningsaftalen med Iran, idet han foretrækker bombardementer – og ifølge en tidligere israelsk forsvarschef har han opfordret til et israelsk angreb.

Hvad Boltons fortid fortæller
Som leder af præsidentens nationale sikkerhedsråd NSA skal Bolton sørge for, at hans chef får serveret objektive analyser og et bredt spektrum af handlemuligheder. Efter at han i 2001 blev leder af udenrigsministeriets kontor for rustningskontrol og international sikkerhed, spillede Bolton en central rolle, da efterretningstjenesterne skulle vurdere, hvorvidt Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Afklassificerede dokumenter har vist, at Bolton lagde stærkt pres på eksperterne, længe inden de nåede frem til den konklusion, som han foretrak.

I bagklogskabens lys virker Boltons indsats dengang drevet af verdensfjern ideologi og i strid med amerikanske – og i øvrigt danske – sikkerhedsinteresser. Det følgende er kun udvalgte eksempler:

Bolton var imod ABM-traktaten mellem USA og Rusland, som forbød et effektivt forsvar imod interkontinentale raketter. Aftalen – som USA brød i 2002 – var en slags grundlov for rustningskontrol, og bruddet er en af årsagerne til, at nedrustning i forbindelse med atomvåben siden stort set har stået i stampe og nu risikerer at blive afløst af oprustning.

Det var med Boltons begejstrede indsats, at USA trak sig fra den internationale domstol ICC. Og saboterede bestræbelser for forbedringer i aftalen imod biologiske våben. Bolton var også meget aktiv, da Bush-regeringen i 2002 brød med den aftale, som Clinton-regeringen i 1994 havde indgået med Nordkorea, og som skulle forhindre landet i at fremstille atomvåben. Bruddet stillede Nordkorea frit til genoptagelse af sit våbenprogram, hvad Pyongyang sandelig også gjorde. Per Stig Møller husker med glæde, hvordan han i 2006 kunne samarbejde med Bolton, da FN skulle vedtage sanktioner mod Nordkorea efter den første atomprøvesprængning. Men glemt er det, at USA havde et stort medansvar for, at situationen opstod.

 

I bagklogskabens lys virker Boltons indsats dengang drevet af verdensfjern ideologi og i strid med amerikanske – og i øvrigt danske – sikkerhedsinteresser
_______

 

En militant nationalisme
Ender Boltons karriere hos Trump med den samme fyreseddel, som hans forgænger indkasserede? Når det gælder Trumps skiftende humør kan intet forudsiges. Men Bolton og Trump er sandsynligvis i deres grundholdninger mere enige, end nogle kommentatorer har lagt op til.

Trump har ganske vist aldrig skjult, at han er uenig med de ”neo-konservative”, som spillede en stor rolle i præsident Bushs krigspolitik. Nogle har kaldt Bolton for neo-konservativ, men det er han ikke. De neo-konservative stod for en sikkerhedspolitik, som skulle fremme demokrati og skabe en verden efter amerikansk forbillede. Det har aldrig været holdningen hos Bolton – eller hos Trump. De er begge, hvad man kan kalde militante nationalister, og deres seneste historiske forbillede er næppe så meget Bush selv som hans vicepræsident Richard Cheney.

De forenes af Trumps slagord: ”Amerika først”. Det betyder, at de i praksis vil lægge vægt på at demonstrere USA’s magt. Det centrale for dem er, at USA – når landet udfordres – skal slå hårdt tilbage – efterspillet er mindre vigtigt. Det er dog sandsynligt, at en stor del af den sikkerhedspolitiske elite i USA og USA’s allierede vil være mere bekymrede for konsekvenserne af militære indgreb. Omkostningerne ved krige mod Iran og Nordkorea vil være enorme, og måske vil denne kendsgerning i sig selv presse Trump og Bolton til at være mere tilbageholdende, end de ønsker. ■

 

Ender Boltons karriere hos Trump med den samme fyreseddel, som hans forgænger indkasserede? Når det gælder Trumps skiftende humør kan intet forudsiges. Men Bolton og Trump er sandsynligvis i deres grundholdninger mere enige, end nogle kommentatorer har lagt op til
_______

 

Jørgen Dragsdahl (f. 1949) er dansk journalist, der har fokus på amerikansk sikkerhedspolitik. Tidligere korrespondent ved Danmarks Radio og Dagbladet Information. ILLUSTRATION: John Bolton [foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix]