22.03.2018

Der bliver færre og færre letter. Siden 1991 er befolkningstallet faldet med 700.000 indbyggere, så det nu ligger under to millioner. Udviklingen har mange forklaringer, men løsningerne er svære at få øje på, hvilket giver landet problemer på både kort og lang sigt. De lettiske politikere må snart tage affære, hvis ikke deres passivitet skal få dramatiske konsekvenser.

Analyse af Jakob Kromann

DA LETLAND I 1991 løsrev sig fra Sovjetunionen og genvandt sin selvstændighed, boede der 2,65 mio. indbyggere i landet. Det boblede af optimisme og tro på fremtiden, og man glædede sig over, at man nu fik mulighed for at dyrke sin lettiske identitet, kultur og nationalitet uden bekymring for konsekvenserne. Man ville genopbygge Letland som et stærkt og sprudlende samfund. Siden er indbyggertallet svundet med 700.000, så det nu er faldet til lige under to mio. Fortsætter tendensen, vil der i 2030 kun bo 1,6 mio. indbyggere i det baltiske land, og endnu mere alarmerende er det, at næsten halvdelen af befolkningen vil være over 50 år.

 

Fortsætter tendensen, vil der i 2030 kun bo 1,6 mio. indbyggere i det baltiske land, og endnu mere alarmerende er det, at næsten halvdelen af befolkningen vil være over 50 år
_______

 

Udviklingen er gået i støt nedadgående retning siden uafhængigheden, og emnet har derfor jævnligt fundet vej til den offentlige debat. Letterne er med tiden begyndt at stille spørgsmålstegn ved, hvor stabil deres nationale identitet egentlig er, når antallet af dem, der bærer den, så hastigt daler. Det fik i efteråret 2017 det lettiske magasin Re:Baltica, som er kendt for sin undersøgende journalistik, til at lave en omfangsrig artikelserie under overskriften ”Dying Out”, som igen bragte de demografiske udfordringer på dagsordenen. Det har ikke været den mest festlige indledning på 2018, der er det store jubilæumsår, hvor den lettiske nations 100 år fejres.

I begyndelsen skyldtes det drastiske fald i det lettiske indbyggertal, at mange russere, herunder militært personel, rejste ud, hvilket både var godt og nødvendigt for den genopbygningsproces, Letland skulle i gang med. På dette tidspunkt var kun lidt over halvdelen af Letlands indbyggere etniske letter, fordi Moskva under den sovjetiske besættelse havde sendt et stort antal etniske russere til Letland. Samtidig var mange lettiske familier blevet deporteret til arbejdslejre i Sibirien, hvoraf mange aldrig var vendt tilbage. Selvom det i dag stadig kun er lidt over 60 pct. af befolkningen, der er etniske letter, da mange etniske russere er blevet boende i landet, var det en uundgåelig opgave at få sendt de russiske militæransatte hjem for at opnå reel suverænitet fra Rusland. Denne lettere problemfyldte proces blev afsluttet i 1995, hvor knap 200.000 etniske russere var rejst ud. I dag skyldes befolkningsflugten ikke længere fraflyttende russere men derimod en opgivende ungdom, hvoraf mange ser bedre fremtidsudsigter for deres tilværelse uden for deres hjemland.

 

I dag skyldes befolkningsflugten ikke længere fraflyttende russere men derimod en opgivende ungdom, hvoraf mange ser bedre fremtidsudsigter for deres tilværelse uden for deres hjemland
_______

 

Letland svinder ind
Udviklingen med emigration og faldende befolkningstal er fortsat. Bare siden optagelsen i EU i 2004 har Letland mistet næsten en femtedel af sin befolkning, og meningsmålinger viser, at over 80 pct. af letterne ser de demografiske udfordringer som én af de største trusler mod den lettiske nation.

Årsagerne skal findes ved tre tendenser: lave fødselsrater, høj dødelighedsrate og et højt niveau af emigration.
Fertilitetsraten i Letland lå på 1,74 i 2016 (det højeste niveau i 25 år), og det fører til en aldrende befolkning. Letterne føder simpelthen ikke nok børn.

Samtidig har Letland – sammen med Litauen – EU’s absolut højeste dødelighedsrate ifølge WHO. Særligt mændene i udkantsregionerne dør meget tidligt, hvilket i høj grad kan tilskrives sociale problemstillinger – ofte drikker de sig ganske enkelt ihjel, hvilket igen hænger sammen med affolkningen af mindre byer. I Letland bor omkring en tredjedel af befolkningen i hovedstaden Riga, som økonomisk, kulturelt og politisk er landets omdrejningspunkt. Velstandsniveauet her er betydeligt højere end i landområderne, og de regionale skævheder er kolossale. Det får mange af dem, som kan, til at søge mod hovedstadsområdet, hvilket efterlader de ressourcesvage tilbage i de usædvanligt tyndtbefolkede udkantsområder. Letland er arealmæssigt en halv gang større end Danmark, og når en tredjedel af de knap 2 mio. indbyggere bor i Riga, er der ofte meget langt mellem husene i særligt landets østlige dele.

Desuden blev sundhedssektoren kraftig beskåret under finanskrisen. De offentligt finansierede sundhedstilbud er fortsat på et lavt niveau, og mange har ikke råd til at benytte private ordninger.

Ligesom i flere andre østeuropæiske lande er mange emigreret til andre dele af EU for at finde beskæftigelse og højere levestandard. Efter finanskrisen har især yngre letter slået sig ned i bl.a. Tyskland, Storbritannien, Irland og Norden. Problematikken er derfor ikke unik for Letland, men opgørelser anslår, at omkring 100.000 er fraflyttet inden for de seneste ti år, mens andre bud lyder på helt op mod 250.000 siden årtusindskiftet, alt efter hvem man spørger.

Selvom udviklingen er bremset noget, fraflytter 10.000 indbyggere stadig Letland årligt, og lidt over 30 pct. af respondenterne fra en stor repræsentativ undersøgelse foretaget i Letland i 2015 svarede, at de ville være villige til at flytte til et andet land, hvis det kunne sikre dem en bedre socioøkonomisk situation. Størstedelen af de udenlandsk bosiddende letter overvejer desuden først at komme hjem, når de skal pensioneres, da de er glade for at bo i udlandet.

Der er ingen tvivl om, at den økonomiske situation spiller en afgørende rolle for den omfattende fraflytning. Letland blev meget voldsomt ramt af finanskrisen med et fald på knap 25 pct. af BNP. Økonomien har endnu ikke nået samme niveau som før 2008, og med en månedlig gennemsnitsløn på 850 euro ligger Letland på et af de nederste trin på lønstigen i EU. Incitamenterne til at flytte til en mere velstående del af unionen er store, og mange letter har kompetencer, der bliver efterspurgt på det nordeuropæiske arbejdsmarked. Den lettiske arbejdskraft er meget kvalificeret med velansete uddannelser og gode sprogkundskaber og er derfor efterspurgt i andre EU-lande.

 

Incitamenterne til at flytte til en mere velstående del af unionen er store, og mange letter har kompetencer, der bliver efterspurgt på det nordeuropæiske arbejdsmarked
_______

 

Men måske er økonomi og beskæftigelse ikke hele forklaringen. Den manglende sammenhængskraft, herunder den – på nogle punkter – skarpe opdeling mellem lettisk- og russisksprogede og den gennemgående mistillid til staten og det politiske system, kan også spille en rolle. Ifølge Eurobarometer ligger Letland i den absolutte bund i EU, hvad angår befolkningens tillid til regering, parlament, embedsværk, politi mv. – også sammenlignet med sine baltiske naboer. Det skyldes bl.a. Letlands problemer med at få gjort op med korruption, sort økonomi og oligarkindflydelse, hvilket givetvis har ført til udbredt vælgerapati i befolkningen og en manglende tro på forandringer.

Løsningerne er svære at få øje på
Den demografiske udvikling medfører en voksende ældrebyrde, som vil lægge pres på de offentlige udgifter og det udsultede sundhedssystem i de kommende år. Det er på sin vis ikke meget anderledes end i størstedelen af de resterende EU-lande, men Letland er særligt hårdt ramt.

Letland oplever for tiden en høj vækst på næsten 5 pct., og arbejdsløsheden er hastigt faldende, men der er også her store regionale forskelle. Erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Det har fået regeringen til at udvikle en række efteruddannelsestilbud, men udsigten er, at der allerede i 2022 vil mangle 35.000 arbejdstagere. Man håber, at mange af de udvandrede arbejdstagere fra kriseårene vil vende tilbage, men det vil ikke kunne løse problemet, medmindre der sker noget drastisk. Næsten 10.000 arbejdstagere skal vende hjem årligt, hvis de skal møde efterspørgslen på arbejdsmarkedet. For øjeblikket ligger tallet kun omkring halvdelen med 5.000 årligt hjemvendte. Derfor har udenrigsminister Edgars Rinkēvičs efterlyst en langsigtet plan for at få flere til at rejse hjem, som ikke blot tager højde for økonomi og lønindkomst, men i lige så høj grad fokuserer på uddannelses- og boligmuligheder, børnepasning mv. Det eneste reelle politiske tiltag, der er foretaget indtil videre, er en stigning i børnebidraget, hvilket givetvis ikke er nok til at trække et betydeligt antal arbejdstagere hjem, og hvis effekt på de lettiske borgere åbenlyst ikke hjælper på de kortsigtede økonomiske udfordringer.

 

Næsten 10.000 arbejdstagere skal vende hjem årligt, hvis de skal møde efterspørgslen på arbejdsmarkedet. For øjeblikket ligger tallet kun omkring halvdelen
_______

 

Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft gennem immigration er heller ikke en enkel politisk løsning, da regeringen er meget selektiv omkring, hvem man ønsker at lukke ind. Letland er blandt de EU-lande, der er mest skeptiske over for at modtage flygtninge, og holdningen er den samme i forhold til russisktalende migranter fra de østlige nabolande. Integrationsproblemerne med det store russisktalende mindretal er store nok i forvejen, så man ønsker ikke en tilførsel af migranter, da det kan øge denne udfordring.

Det lange seje træk
Det er dog ikke kun negativt at have mange letter i udlandet. Fra lettisk side har man været dygtig til at organisere og aktivere diasporaen i udenrigspolitiske sammenhænge. Det har man fx oplevet i Trumps præsidentperiode, da letter bosiddende i USA i flere omgange har kontaktet amerikanske kongresmedlemmer og talt Letlands sag, når præsidenten har skabt usikkerhed om forskellige internationale spørgsmål. Desuden er Letland ifølge Eurostat det land i EU, hvor pengeoverførsler fra diasporaen udgør den største andel af BNP med 4,4 pct. i 2015. Landet får derfor både betydelige politiske og økonomiske fordele ud af sine udrejsende.

Der gøres meget fra lettisk side for at fastholde kontakten til diasporaen, og en særlig ambassadør er udpeget til at pleje forbindelserne. Der er desuden etableret en særlig enhed i justitsministeriet, som skal hjælpe letter, der bor i udlandet, med at håndtere lokale sociale og familiemæssige problemer, som lettiske familier kan opleve her. I Brexit-forhandlingerne er opholdsbetingelserne for letter i Storbritannien den absolut vigtigste prioritet.

Det ændrer imidlertid ikke på, at hvis den demografiske udvikling for alvor skal vendes, bliver Letland nødt til at nå et socioøkonomisk niveau, der ligger tættere på de vesteuropæiske lande. Af samme grund hører man i mange sammenhænge lettiske beslutningstagere sige, at konvergens i EU er afgørende.

 

Hvis den demografiske udvikling for alvor skal vendes, bliver Letland nødt til at nå et socioøkonomisk niveau, der ligger tættere på de vesteuropæiske lande. Af samme grund hører man i mange sammenhænge lettiske beslutningstagere sige, at konvergens i EU er afgørende
_______

 

Letland er kommet langt i sine 25 år siden den genvundne selvstændighed, men der er fortsat mange udfordringer, før man kan nå i nærheden af den nordiske samfundsmodel, der er et forbillede hos mange i landet. I de senere år har sikkerhed og suverænitetssikring været prioriteret og taget størsteparten af de årlige budgetstigninger. Dette skyldes i høj grad forsøget på at imødegå den øgede trussel fra Rusland og nå NATO-målsætningen om at bruge 2 pct. af BNP på forsvarsbudgettet (se tidligere analyse i RÆSON her). Ruslands aggressive adfærd har skabt bekymringer hos de lettiske beslutningstagere, som har været store nok til, at de til dels har forsømt investeringer i en bredt funderet socioøkonomisk fremgang.

Det har resulteret i, at de indre aspekter af nationens overlevelse er blevet underprioriteret. Håbet er, at man i de kommende år kan genvinde en mere balanceret økonomisk og social udvikling. Premierminister Māris Kučinskis har tidligere været minister med ansvar for regional udvikling, og han har i højere grad end tidligere sat regional udligning på regerings dagsorden. Herfra skal velstandsudviklingen komme, så det demografiske problem løser sig selv – at letterne vender hjem. Det kræver nok endnu et langt sejt træk, inden man når dertil, men historien har vist, at letterne er gode til lange seje træk. Letland er udfordret men ikke ved at forsvinde. ■

Jakob Kromann (f. 1992) skriver for øjeblikket speciale i statskundskab på Aarhus Universitet, hvor hans fokus er på internationale relationer, udenrigspolitik og global styring. I efteråret 2017 var han i praktik i den politiske afdeling på den danske ambassade i Riga. Han er redaktør og skribent på RÆSON. ILLUSTRATION: Det lettiske flag foran Frihedsmonumentet i Riga, Letland [foto: Ints Kalnins/Scanpix]