07.05.2018

INDSIGT om fake news: falske informationer og deres konsekvenser
I INDSIGT ser vi nærmere på nogle af de nye tendenser og fænomener, som præger vores moderne verden i dag. Målet er at opnå større forståelse for deres årsager og virkninger. Dette interview er en del af serien om fake news. Tidligere med Pierre Collignon.

“Mediebilledet i dag består af utrolig mange platforme, så fake news kan komme fra hvor som helst. Enhver med en Twitter-konto kan sprede fake news. Det er hele problemet. Når det er sagt, så er der helt klart statsstyrede institutioner – primært i Rusland – som gør det her i en stor skala. Der, hvor Rusland skiller sig ud, er, at de prøver at blande sig i andre landes interne politik, hvorimod Kina – for det meste – foretrækker kun at sprede fake news internt til sit eget folk.”

Interview med Tom Carver, tidligere BBC-korrespondent og global kommunikationsdirektør for The Carnegie Endowment for International Peace

Interview af Mark Sinclair Fleeton

RÆSON: Hvordan vil du definere fake news?
CARVER: Det handler om intentionen. Der findes nyheder, der er vildledende, fordi de er unøjagtige, men som ikke er bevidst unøjagtige. Fake news er noget, der bevidst er konstrueret til at vildlede.

RÆSON: Du blev ansat i BBC i 1989. Er volumen eller frekvensen af fake news forøget eller uændret siden dengang?
CARVER: Jeg ville mene, at volumenen er øget, fordi volumen af alting i medieverdenen er forøget. Teknologien har øget alt eksponentielt. Jeg tror, at folk glemmer, at fake news ikke er noget nyt. Det har altid været her. Men jeg tror, at det forvirrer folk at det under den kolde krig gik under et andet navn: propaganda. I den kommunistiske æra så vi stater og regeringer på den kommunistiske side foretage store, altomfattende forsøg på at vildlede både deres egne og andre landes befolkninger. Det blev som regel kaldt propaganda – man havde ikke opfundet begrebet fake news endnu. Der var mange forsøg på at udbrede vildledende informationer fra såkaldt demokratiske regeringer. Fordi teknologien er blevet brudt op i mange platforme, så ligger evnen til at producere fake news ikke længere kun i hænderne på stater eller store organisationer. Det er noget, alle er i stand til.

RÆSON: I hvor høj grad er mainstream medier – som fx BBC – i stand til at håndtere fake news?
CARVER: Alle medieorganisationer kæmper med udfordringen om, hvordan de skal håndtere det. Nogle med større held end andre. Jeg tror, at man bliver nødt til at skelne mellem organisationer, der bevidst skaber fake news, og organisationer, der fungerer som kanaler for det. Enten som uvidende eller bevidste kanaler. Du kan fx have en situation, hvor nogen udsender en historie om misbrug af børn eller noget lignende, som, afsenderen ved, er ukorrekt, men hvor det så efterfølgende bliver samlet op af en mainstream medieorganisation. I mange tilfælde vil medieorganisation ikke have den fjerneste ide om, at der er tale om fake news. Det er problemet for alle. Hvordan skelner du mellem, hvad der falsk, og hvad der er sandt? Det er meget vanskeligt. Og det er lige så vanskeligt for mainstream-medierne, som det er for individer.

RÆSON: Mener du ikke, at det gør situationen bedre, at de store mediehuse har flere ressourcer til at bekæmpe det?
CARVER: Jeg tror ikke, at der findes en snuptagsløsning. Jeg tror ikke, at der én type teknologi, der på en eller anden måde løser problemet. Hvis du ser på det, der skete under den amerikanske præsidentvalgkamp (i 2016, red.), så var det ikke blot den enkelte amerikaner, der blev narret af fake news fra Rusland. Det var alle mulige offentlige institutioner og amerikanske mainstream-medier. Men jeg tror, at folk bliver klogere. Der er ting som platforme som Twitter og Facebook kan gøre ved det. Jeg tror dog ikke, at det nogensinde vil fjerne problemet fuldstændig.

RÆSON: Mener du, at vi har et anderledes syn på fake news efter det amerikanske præsidentvalg i 2016? Er vi som offentlighed blevet klogere?
CARVER: Jeg kan ikke tale for den danske befolkning, men den amerikanske er bestemt blevet klogere. Den omfattende dækning af problemet fake news har gjort folk klogere. Betyder det så, at de er i stand til at identificere, hver gang der dukker et eksempel på fake news op? Nej. Men det betyder sandsynligvis, at de er en smule sværere at narre, end de var for to år siden.

Hvis du skal blive klogere på fake news, skal du se på den kontekst, som fake news spredes i. Når du har et skarpt opdelt politisk rum – som det er tilfældet i både Europa og USA – så åbner det muligheder for en større spredning af fake news. Det er den klassiske idé om ”del og hersk”. Hvis du er splittet som nation, er det lettere for folk at trænge igennem med vildledende historier, fordi den ene side ønsker at tro på dem. Hvis du derimod har en bred politisk konsensus, som vi så det i USA i fx 1950’erne eller 1960’erne, så er det langt sværere at sprede fake news. Jeg er sikker på, at russerne forsøgte at gøre det i USA på det tidspunkt – da den kolde krig var på sit højeste – men sikkert uden det helt store held. Derfor tror jeg, at det er meget vigtigt at se på det klima, hvori fake news trives, og ikke bare på fake news i sig selv.

 

Når du har et skarpt opdelt politisk rum – som det er tilfældet i både Europa og USA – så åbner det muligheder for en større spredning af fake news. Det er den klassiske idé om ”del og hersk”
_______

 

RÆSON: Tror du, at der er forskel på, hvor effektive fake news er i forskellige lande – selv inden for den vestlige verden?
CARVER: Jeg er ikke ekspert i, hvor effektivt det er i eksempelvis Tyskland eller andre steder, men jeg tror, at det er en ganske god indikator for, hvor effektiv fake news er, hvis du ser på, hvor politisk splittet et land er. Teknologien er den samme for alle nu om dage. Det er ikke sådan, at et land har en bedre teknologi end et andet land. Alle har adgang til de samme teknologier. Så jeg tror, det kommer an på, hvor ideologisk baseret et land er. Så måske er fake news mindre effektivt i lande, der er mindre præget af ideologisk tænkning. Måske fx i de skandinaviske lande.

RÆSON: Hvad er kilderne til fake news ud fra din erfaring?
CARVER: Som jeg sagde, så består medieklimaet i dag af utrolig mange platforme, så det kan komme fra hvor som helst. Enhver med en Twitter-konto kan sprede fake news. Det er hele problemet. Når det er sagt, så er der helt klart statsstyrede institutioner – primært i Rusland – som gør det her i en stor skala. Den kinesiske regering og andre autoritære regimer som Tyrkiet, Egypten og Vietnam gør det også. Russerne er bare de mest berygtede. Der, hvor Ruslands skiller sig ud, er, at de prøver at blande sig i andre landes interne politik, hvorimod Kina – for det meste – kun spreder fake news internt til sit eget folk. Tyrkiet spreder ligeledes fake news til sin egen befolkning. Men de forsøger ikke totalt at nedbryde et andet lands politiske rum.

RÆSON: Det lyder som om, at der ligger forskellige motivationer bag fake news. Er det også din erfaring?
CARVER: Jeg tror, at det handler om, hvorvidt det gøres bevidst eller ej. Det er min definition af fake news. Hvis du bevidst forsøger at vildlede, så er det den samme motivation, om du gør det ud fra et ekstremt højreorienteret eller ekstremt venstreorienteret synspunkt. Det er alt sammen fremstillet for at skabe bevidst vildledning og forvirring. Måske kan man sige, at nogle typer af fake news er konstrueret til at overbevise folk om et bestemt synspunkt. Andet er blot konstrueret til at forvirre. På den måde kan der måske være nuanceforskelle, men det er alt sammen beregnet til at vildlede.

RÆSON: Hvilke interesser ligger bag vildledningen. Hvad er det endelige mål?
CARVER: Endemålet er selve vildledningen. Det endelige mål er at skabe forvirring og dermed uenighed i et politisk samfund. Jeg tror ikke, at russerne har noget mål udover det. De ser USA som en strategisk fjende, som de ønsker at undergrave.

RÆSON: Du nævnte et splittet politisk rum. Samtidig er der debat om manglende tillid til mediernes troværdighed. Tror du, at det spiller ind?
CARVER: Kun på den måde, at der er mindre kontrol. Hvis enhver kan sprede fake news, så mindskes mainstream-mediernes mulighed for at kontrollere det. Enhver er grundlæggende blevet sit eget medieforetagende. Jeg tror ikke, at mainstreammedier længere kan gøre særligt meget ved det. Det eneste, de kan gøre, er at sikre sig, at deres egne historier er korrekte. Men de kontrollerer ikke medierummet længere – og det har russerne forstået. Det er forskellen. Før i tiden ville russerne have forsøgt at tage kontrollen over medierummet. Nu prøver de i stedet at sprede kaos, fordi de anerkender præmissen om, at medierummet ikke kan tæmmes.

RÆSON: Hvad er konsekvenserne af denne udvikling?
CARVER: Jeg tror, at folk tilpasser sig til den nye medievirkelighed ligesom til så mange andre ting, og derfor vil de blive vant til det nye mediebillede. Folk har en utrolig kapacitet til at vænne sig til ting. Vi kommer til at leve i en verden, hvor nogle af nyhederne er falske. Vi bliver bare nødt til at tilpasse os og finde måder til at navigere i det på.

RÆSON: Tror du, det vil få konsekvenser for de store medie-organisationer, eller vil de også tilpasse sig?
CARVER: De bliver nødt til at tilpasse sig til en verden, hvor de har en mindre og mindre del af mediepublikummet. Men det har ikke noget med fake news at gøre. Det er bare den måde, som medielandskabet har ændret sig på. Der er ting, som vi kan gøre i periferien af problemet, men vi kommer aldrig af med det, så det er et spørgsmål om at tilpasse sig til det – at leve i det klima. ■

 

Der er ting, som vi kan gøre i periferien af problemet, men vi kommer aldrig af med det, så det er et spørgsmål om at tilpasse sig til det – at leve i det klima
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne