20.05.2018

INDSIGT om fake news: falske informationer og deres konsekvenser
I INDSIGT ser vi nærmere på nogle af de nye tendenser og fænomener, som præger vores moderne verden i dag. Målet er at opnå større forståelse for deres årsager og virkninger. Dette interview er en del af serien om fake news. Tidligere med Pierre Collignon, Tom Carver og Vincent F. Hendricks.

“At sprøjte en mindre, svækket dosis af en virus ind i kroppen skaber antistoffer i immunsystemet, der skal skabe modstandsdygtighed over for en fremtidig infektion. Det samme kan man rimeligvis gøre med information. Når du udsætter folk for en mindre dosis fake news, så skaber det mentale antistoffer, der kan give modstandsdygtighed over for en fremtidig påvirkning af fake news.”

Interview med Sander van der Linden, Assistant Professor i socialpsykologi og leder af the Cambridge Social Decision-Making Lab ved Cambridge Universitet

Interview af Mark Sinclair Fleeton

RÆSON: Hvordan vil du definere fake news?
VAN DER LINDEN: Det er åbenlyst et begreb, som alle bruger til at betegne hvad som helst vi ikke bryder os om. Det bliver brugt til at beskrive alt muligt: fra ting, der er ukorrekte, til misinformation, bedrag og satire. Jeg skelner gerne mellem misinformation, desinformation og propaganda. Alle tre begreber er knyttet til forskellige funktioner af fake news. Misinformation er bare ganske enkelt information, der er ukorrekt. Det kan være ved et uheld eller simpelthen en fejl. Desinformation er misinformation kombineret med en psykologisk hensigt om at bedrage eller manipulere folk. Endelig er propaganda desinformation kombineret med en politisk dagsorden. Den kan være drevet af en stat eller af andre aktører. Snitfladen mellem desinformation og propaganda er der, hvor fake news er beskrevet som et bevidst forsøg på at manipulere folks holdninger og muligvis deres stemmepræferencer.

RÆSON: Du har udtalt, at de fleste kan blive narret af fake news – uanset alder, erfaring og uddannelse. Hvordan hænger det sammen?
VAN DER LINDEN: Jeg tror, at det er meget vanskeligt at adskille, hvad der er sandt og falsk i den information, som folk modtager. Forestil dig, at du er inde på et nyhedssite på nettet. Alle har begrænset tid og begrænsede ressourcer, og vi er ikke altid lige opmærksomme. Vi søger forskellige signaler i den måde, vi behandler information. Vigtige signaler er: Er jeg enig i det her? Passer det sammen med, hvad jeg allerede ved om verden? Virker det troværdigt i forhold til, hvordan jeg ser tingene? Hvis vi kan sætte hak ved de kasser, så er vi hurtigere til at acceptere information og mindre kritiske overfor den information, end hvis vi ikke kan. Undertiden bliver kilder, der er falske, citeret, og statistik bliver fremlagt ude af kontekst. Det kræver en del undersøgelser at bestemme om informationen er korrekt. Jeg tror, at det er en undersøgelse, som langt de fleste simpelthen ikke foretager, fordi de ikke har tid eller ikke gider, og fordi de dagligt bliver tæppebombet med information.

RÆSON: Du har også udtalt, at det er mindre sandsynligt, at fakta går viralt. Mener du, at virkeligheden bare er mindre tillokkende, eller hvordan vil du forklare det?
VAN DER LINDEN: Jeg tror, det har noget at gøre med, at mange fakta simpelthen er kedelige. Det er ikke noget, der går viralt, fordi det ikke skaber en følelsesmæssig reaktion fra folk, der bliver delt igen og igen. Hvis der bliver bragt en kedelig nyhedshistorie om noget, der er sket i en lille by et eller andet sted, så er folk ligeglade. Men hvis jeg finder på en historie om, at der bliver indledt en rigsretssag mod Donald Trump i morgen, så fanger det alles opmærksomhed og går viralt. Det gør det af en række grunde: Det taler til, hvad mere end 50 pct. af befolkningen ønsker, det er chokerende, det er nyt og spændende, og det har en kendis-faktor. For nylig var der en artikel i Science Magazine – jeg tror den hed „The spread of true and false headlines‟ (”Udbredelsen af sande og falske overskrifter”, red.) – der gennem forskellige modeller viste, at falsk information faktisk spredes hurtigere end sand information.

RÆSON: Vincent Hendricks og Mads Vestergaard fra Københavns Universitet har i deres arbejde identificeret en række faktorer, der synes at skabe grobund for fake news: 1: opmærksomhedens knaphed, 2: medielogik og den deraf resulterende medialisering af politik, der skaber bobler (ligesom økonomiske bobler) og 3: mangel på balance i nyhederne på sociale medier. Er du enig i det?
VAN DER LINDEN: Jeg er enig i, at alle de punkter bidrager til forklaringen. Knaphed på opmærksomhed og det faktum, at folk er overbelastede af information og under konstante begrænsninger gør, at den menneskelige hjerne leder efter genveje – såkaldte heuristikker eller tommelfingerregler – og dem, vi ender med at bruge, er ikke nødvendigvis dem, der giver os den største nøjagtighed. Hvis jeg fx bruger en tommelfingerregel som ”Jeg stoler på denne person, fordi personen er berømt, eller fordi jeg stemte på personen”, så giver det mig ikke nødvendigvis den mest præcise information. Folk siger, at der altid har været fake news, men jeg mener, at den teknologiske side af sagen gør det meget vanskeligt i dag. Strukturen i det nye mediemiljø er væsensforskellig, og det skaber grobund for ekkokamre og bobler og forstærker en række psykologiske processer, der ikke nødvendigvis var til stede på samme måde tidligere.

På et dybere niveau tror jeg, at fake news’ fremmarch har noget at gøre med dyb samfundsmæssig usikkerhed, og at folk i forskellige samfund føler, at deres værdier og samfundsstrukturer enten er under angreb eller under forandring. Når vi tænker på fremtiden og massive fænomener som klimaforandringer eller global migration, så er der gang i mange trends, som grundlæggende er en trussel for mange mennesker og den måde, de lever deres liv på. Vi kan i realiteten ikke længere gemme os bag landegrænser, som vi har gjort førhen. Lige nu tager halvdelen af befolkningen afstand fra den sociale overenskomst om, hvordan vores virkelighed ser ud, og hvad vores grundlæggende værdier er. Tallene er bare spekulation fra min side, men jeg tror, at en stor majoritet i befolkningen sætter spørgsmålstegn ved, hvad det er de tillægger værdi i samfundet, og hvad de ønsker for sig selv og deres familier i fremtiden. Det, tror jeg, får folk til at gå ind i disse informationskrige, løgne og fake news-konflikter, hvor folk vil søge at fremme den informationsdagsorden, der tilfredsstiller deres verdenssyn.

RÆSON: Hvad skyldes den manglende tillid til store medievirksomheder?
VAN DER LINDEN: Jeg tror, at det hænger sammen med forskellene i samfundet – at folk ikke længere stoler på hinanden. Tilliden mellem mennesker – om folk stoler på hinanden og deres naboer – er en meget vigtig indikator for social velfærd og økonomisk velbefindende, og den har været støt faldende. Tilliden til medierne har også været faldende, hvilket jeg finder bekymrende, fordi det signalerer, at folk ikke længere stoler på massemedierne. Det er vanskeligt at finde grunden. Men der er forskel på faldet i tilliden til medierne i forskellige samfundsgrupper. Nogle er langt mere mistroiske over for medierne end andre grupper. Hvis du stemte for Brexit, fordi du er bekymret for indvandringen, og du ser en objektiv statistik, der viser, at indvandringen har en gavnlig nettoeffekt på økonomien, så vil du nære mistro til mediet, fordi det ikke er det, du hører i din omgangskreds. Omvendt er det samme tilfældet, når vi har en debat om, hvad realiteterne er. Den ene side overdriver måske fordelene ved åbne grænser og migration, mens den anden side måske overdriver de negative effekter. Nyhedsmedierne har politiske overbevisninger, og det, jeg tror, der sker, er, at begge sider nærer mistro til de medier, som har det. Man stoler kun på dem, som har den mindste grad af politisk overbevisning – som fx BBC i Storbritannien. Jeg tror ikke, at folk er klar over, at medierne altid har haft politiske overbevisninger, og at det er helt i orden. Når folk ser Fox News, så ved de, at de hælder til den konservative side, og når de ser CNBC, så ved de godt, at de har en venstreorienteret hældning.

 

Nyhedsmedierne har politiske overbevisninger, og det, jeg tror, der sker, er, at begge sider nærer mistro til de medier, som har det. Man stoler kun på dem, som har den mindste grad af politisk overbevisning
_______

 

RÆSON: Fake news ikke et nyt fænomen, og internettet har været her siden 1980’erne. Hvorfor spiller det en større rolle nu?
VAN DER LINDEN: Algoritmerne filtrerer den information, du ser, og så får du et fejlagtigt indtryk af, at alle tænker sådan, eller at der er tale om en rigtig historie, når den i virkeligheden er falsk. Folk er langt mere isolerede på den måde, men ekkokamre eksisterer også i den virkelige verden – folk søger mod steder, hvor folk deler deres politiske og sociale holdninger, så ekkokamre findes ikke kun online.

Der er en fundamental udfordring i viderebringelsen af information i mediemiljøet, og jeg tror, at det har alvorlige konsekvenser. Mange mennesker er bekymrede omkring valghandlinger og validiteten af den demokratiske proces, fordi demokratiet hviler på en velinformeret offentlighed. Før i tiden havde propaganda uden sociale medier stadig en stor betydning. Hvis du ser på Vietnam-krigen eller Anden Verdenskrig, så var konsekvenserne af propaganda i en helt anden og alvorligere størrelsesorden end det, vi ser i dag. Men jeg tror, at folk bekymrer sig om, at den type scenarier kunne gentage sig med en tilstrækkelig mængde fake news-propaganda. Fx bekymrer mange mennesker sig om dæmonisering af minoriteter, der leder til hadefulde ytringer og aggressioner over for hele samfundsgrupper og til en anti-videnskabsbevægelse, der kan true hele samfundet, hvis folk ikke længere bliver vaccineret.

RÆSON: Er det noget, du ser ske lige nu?
VAN DER LINDEN: Der er undersøgelser, der viser, at du rent faktisk kan mobilisere folk til at agere på Facebook. Fx ved at målrette specifikke budskaber til folk og få dem til at klikke på og købe ting, uden at de er bevidste om det. Det er åbenlyst ikke det samme som at gå ud og skade andre mennesker, men vi ser bevægelser i fremmedfjendskhed eller racisme, også uden fake news. Der er spændinger i samfundet, der kommer og går, men jeg tror, at fake news har potentialet til at nære ilden, forstærke disse konflikter og splitte folk i højere grad og få dem til at handle på information, der enten er usand eller konstrueret til at skabe konflikt. Jeg tror, der er grund til optimisme med hensyn til vores evne til at håndtere fake news og blive mindre påvirket af det. Måske er jeg forudindtaget, fordi alt vores arbejde går ud på at hjælpe folk til at kunne modstå bedrag og modstå påvirkning gennem fake news.

RÆSON: Det hele kommer vel an på, hvor langt fake news kommer ud. Der er flere, der siger, at rækkevidden af fake news måske ikke er så stor, og at risikoen og konsekvenserne måske ikke er så alvorlige.
VAN DER LINDEN: Det er bestemt et validt synspunkt. Jeg har læst en række undersøgelser, der viser, at rækkevidden af fake news faktisk ikke er så stor, men at den er stor i nogle bestemte grupper. Jeg tror, at vurderingerne er ret forskellige.

Jeg tror ikke, at det virker på alle, og der er en skævhed i, hvordan fake news påvirker folk. Men det er vigtigt at huske, at fake news ikke behøver at nå ud til en masse mennesker for at underminere den demokratiske proces. Hvad hvis de kun når ud til en bestemt gruppe, der er meget sårbar over for det, og den gruppe er stor nok til at tippe balancen i en tæt afstemning? Som fx Brexit: 51 pct. vs. 49 pct. Der er ting, der afhænger af små forskelle, og som påvirker hele samfundets fremtid.

RÆSON: Tror du, at vores opfattelse af og evne til at opdage fake news har ændret sig siden den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016?
VAN DER LINDEN: Det stiller jeg mig skeptisk overfor. En af de ting, du ser, er, at en masse børn i skolen tror, at sponsoreret indhold rent faktisk er nyheder. Jeg giver folk en fake news-prøve, når jeg holder forelæsning om emnet. Det gælder også andre videnskabsfolk. Når jeg giver dig nogle enkelte overskrifter, og den ene er falsk, så er det svært at afgøre, hvilken en der er falsk. En af mulighederne er ”Canadisk mand nægtet adgang til fly, efter sikkerhedsfolk konfiskerede bombe”. Det lyder som fake news. Hvem ville dog få lov til at gå ombord på et fly, efter de havde forsøgt at medbringe en bombe? Men det er faktisk en rigtig historie. Så det er svært for folk at vide, hvad der er fake news. Og selv hvis vi har tommelfingerregler, redskaber og den rette uddannelse, så er det stadig ikke let. Folk er stadig meget drevet af følelser, bias og stærke overbevisninger om det nuværende politiske klima, der svækker deres dømmekraft. Jeg ville blive meget overrasket, hvis folk er blevet bedre til at opdage fake news efter valget.

 

Det er svært for folk at vide, hvad der er fake news. Og selv hvis vi har tommelfingerregler, redskaber og den rette uddannelse, så er det stadig ikke let
_______

 

RÆSON: Du arbejder på noget, du kalder en fake news-vaccine. Hvad indebærer det?
VAN DEN LINDEN: Det er i virkeligheden en metode, der baserer sig på vaccination. At sprøjte en mindre, svækket dosis af en virus ind i kroppen skaber antistoffer i immunsystemet, der skal skabe modstandsdygtighed over for en fremtidig infektion. Det samme kan man rimeligvis gøre med information. Når du udsætter folk for en mindre dosis fake news, så skaber det mentale antistoffer, der kan give modstandsdygtighed over for en fremtidig påvirkning af fake news. I praksis betyder det, at du først udsætter folk for de videnskabelige fakta, og så giver du dem en svækket dosis af en fake news-historie, der prøver at forvirre folk omkring de videnskabelige fakta. Derefter demonstrerer du på en meget klar måde, hvorfor det er fake news ved at give eksempler og udpege de falske elementer. Vi gjorde det først med specifikke videnskabelige emner, som fx klimaforandringer, men siden har vi udviklet et fake news-spil, som sigter mod at vaccinere folk på et langt mere generelt niveau.

I spillet kan du optjene ”fire badges”, og de badges svarer til specifikke teknikker, der bruges i produktionen af fake news. Ting som at udgive sig for at være andre personer, sammensværgelsesteorier, ekkokamre, polarisering osv. Måden, spillet funger på, er, at det lader dig træde ind i rollen som producent af fake news. Vores tanke var, at den bedste måde at blive modstandsdygtig over for disse teknikker på var at træde ind i rollen som nogen, der forsøger at narre dig. Når du en gang har anvendt dem, og du ved, hvordan de virker, så vil du være i stand til at opdage, når de bliver brugt imod dig. Det svarer lidt til at gå til en forestilling med en tryllekunstner. Første gang, du ser tryllekunstneren udføre et nummer, så bliver du narret, men når han forklarer dig tricket, så sker det ikke igen. Det er logikken bag vaccinerings-metaforen. At hvis vi – ideelt set på forhånd – kan lære folk teknikkerne, så vil de være mindre sårbare over for dem.

RÆSON: Hvordan kan det anvendes mere generelt?
VAN DER LINDEN: Nyhedsmedier kan meget let kan implementere det i måden, de skriver artikler på, men de er meget modvillige ift. at indføre det, fordi det forhindrer clickbait. Jeg forstår godt, at de skal tjene penge, og at medievirksomheder har store problemer i øjeblikket. De er tvunget til at konkurrere på overskrifter for at lokke folk til. I en vis udstrækning er det uforeneligt med den nuværende forretningsmodel, men jeg tror, at vaccinationen kunne være anvendelig, hvis vi havde en anden måde at fortælle nyhederne på. BBC har været ret modtagelige over for det. Vi har prøvet at få dem til også at skrive om usikkerhederne i deres nyheder, fordi nyhederne ofte bringes, uden at man fortæller om usikkerhed omkring kendsgerningerne. De undlader det, fordi folk mister tilliden til nyhedsmedier, der giver udtryk for, at de er usikre på noget. Det er kompliceret, men jeg mener, at det har en praktisk anvendelse.

Jeg kan give dig et eksempel, for der er faktisk folk, der bruger det. Dog ikke på grund af vores arbejde. Det er en retorisk strategi, som er blevet brugt intuitivt. Fagforeninger forsøger at vaccinere folk mod ikke at få lønforhøjelser. Selvom de ikke bruger den samme terminologi, så læste jeg en artikel, hvor der stod, at de gjorde præcis det samme. De siger til medlemmerne, at virksomheden vil sige, at de ikke har penge til lønforhøjelser eller regulere for inflation. Men det passer ikke. Dette er regnskabet og beløbet, der er til rådighed til lønstigninger. Heraf fremgår det, at de har penge, og at de i virkeligheden forsøger at føre folk bag lyset. Dermed er medlemmerne vaccineret, når de skal til lønforhandlinger og bliver ikke narret af manipulerende argumenter. Deres erfaring er, at det er meget effektivt. Derfor tror jeg, at det er en meget anvendelig strategi.

RÆSON: Det er i høj grad det, der diskuteres lige nu: Hvordan vi imødegår fake news. EU-Kommissionen har oprettet East Stratcom Task Force, der fortæller om og udpeger fake news. Det er en lidt anderledes tilgang end din. Tror du, det er effektivt?
VAN DEN LINDEN: Vores tilgang er bare ét værktøj. Jeg tror, at der brug for mange typer af værktøjer. Jeg er tilhænger af mediedannelse og uddannelse på lang sigt for at forsøge at øge folks evner. Jeg er også tilhænger af faktatjek. Jeg tror, at mange værktøjer skal virke samtidigt.

Grunden til, at vi har valgt denne tilgang, er, at vi fra en række psykologiske studier ved, at det at tjekke fakta, efter historien er bragt, ikke er effektivt. Når du gentager fake news-historien, så synes det bare at styrke myten i folks hukommelse. Når du forsøger at modbevise noget efterfølgende, så husker folk den falske historie og ikke rettelsen. Jeg tror, at det er derfor, medierne traditionelt har kæmpet med det, fordi folk ikke er særligt lydhøre, efter tingene er blevet bragt. Det er psykologisk set meget lettere, hvis du kan nå frem, inden tingene bringes, og det er formålet med vaccination. Jeg har blandede følelser over faktatjek, som synes at have minimal effekt. Jeg er ikke fortaler for en verden uden faktatjek, men jeg tror, at vi har behov for en række forskellige værktøjer, fordi ingen af værktøjerne er effektive nok til virkelig at klare tingene på egen hånd. ■

 

Det at tjekke fakta, efter historien er bragt, er ikke effektivt. Når du gentager fake news-historien, så synes det bare at styrke myten i folks hukommelse. Når du forsøger at modbevise noget efterfølgende, så husker folk den falske historie og ikke rettelsen
_______

 

Dr. Sander van der Linden er Assistant Professor i socialpsykologi og leder af the Cambridge Social Decision-Making Lab ved Cambridge Universitet. Derudover er han Fellow og studieleder ved Psykologi på Churchill College. Han arbejder med emner som sociale normers indflydelse i skabelsen af menneskelig altruisme og samarbejde omkring reelle sociale dilemmaer, som fx klimaforandringer, sundhed, fake news og ulighed. ILLUSTRATION: Præsident Trump holder tale [foto: Michael Vadon/flickr]