26.06.2018

INDSIGT om fake news: falske informationer og deres konsekvenser

I INDSIGT ser vi nærmere på nogle af de nye tendenser og fænomener, som præger vores moderne verden i dag. Målet er at opnå større forståelse for deres årsager og virkninger. Dette interview er en del af serien om fake news. Tidligere med Pierre Collignon, Tom Carver, Vincent F. Hendricks, Sander van der Linden og Pablo J. Boczkowski.

”I en vis udstrækning er det en perfekt storm. Vi ser massive ændringer i vores samfund såsom øget ulighed, global opvarmning, et fald i traditionelle færdigheder som læsning og økonomisk forståelse, og det er kombineret med det anonyme net, der kan sprede misinformation i en massiv skala gennem trolde og computeriserede bots. Det er det egentlig nye og farlige”

Interview med Jacob Soll, Ph.D. og professor i historie, filosofi, og regnskab ved University of Southern California.

Interview af Mark Sinclair Fleeton

RÆSON: Hvordan definerer du fake news?
SOLL: Fake news er et fænomen, som placerer sig imellem propaganda og rygter. De er oftest målrettede rygter, der sigter mod at vildlede. Jeg mener, at den almindelige definition er ”et målrettet stykke misinformation”. Det forfalder hurtigt til propaganda. Falske nyheder (false news) er en fejltagelse. Fake news er bevidst forfalsket.

RÆSON: I artiklen “The long and brutal history of fake news” beskriver du en masse farverige eksempler på fake news. Hvad er det tidligste eksempel på fake news, du kender til?
SOLL: Jeg er sikker på, at antikkens samfund var fyldt med det. I det gamle Rom udspyede Marcus Antonius konstant fake news. Det var en massiv rygtebørs, der konstant vildledte og forvirrede folk. Du gik på markedet og plantede et stykke fake news om kejseren, eller kejseren udbredte fake news ved hoffet omkring en person, han gerne ville have ryddet af vejen. Det er meget typisk for den antikke verden. Der er ikke noget nyskabende ved fake news. Hvis du studerer Sueton og Tacitus (romerske historikere, red.), viser det sig, at de første romerske kejsere konstant gjorde brug af målrettede misinformationskampagner, rygter og fake news.

 

Der er ikke noget nyskabende ved fake news. Hvis du studerer Sueton og Tacitus (romerske historikere, red.), viser det sig, at de første romerske kejsere konstant gjorde brug af målrettede misinformationskampagner, rygter og fake news
_______

 

I den moderne tradition ser jeg to elementer. Det første element synes at være en spaltning eller undergravning af autoriteter i staten og andre autoritative institutioner. En af de store eksplosioner i mængden af fake news var reformationen, hvor kirken kæmpede med reformatorer om den religiøse autoritet. Det ser vi fra middelalderen og helt op gennem det 18. århundrede. Endnu et afgørende øjeblik inden for fake news skete i det 18. århundrede, hvor Louis XV mistede magten. Nogen så ham besøge kurtisaner og prostituerede. Franske konger forventedes at have elskerinder, men ikke at gå til prostituerede. Derfor røg han i slagsmål om magten med parlamentet og tabte informationskrigen. Pludselig kom alle disse rygter og personangreb frem. Det er helt typisk, når staten falder fra hinanden, eller når der bliver sat spørgsmålstegn ved dens autoritet. Fra tid til anden ser vi store mængder af fake news og misinformation – særligt under (borger)krige og perioder med opstande.

Det andet element, jeg ser, er den konstante modstand mod den videnskabelige revolution. Et af midlerne for denne modstand er fake news, og det er noget, vi ser i dag. Folk har det svært med videnskaben, fordi den ofte er revolutionær og går imod ”sund fornuft” og vaner eller er skræmmende, som fx global opvarmning. Den bliver derfor et mål for fake news.

RÆSON: Falder magten fra hinanden lige nu?
SOLL: 40 pct. af den amerikanske befolkning er ligeglade med, at præsidenten lyver om alting. Det, de synes at bekymre sig om – siger undersøgelserne – er et tab af den hvide maskuline dominans. Vi ser en krise for hvide mænd, der har været ved magten i lang tid. Hvis du kommer til Californien, så er der stadig rigeligt med hvide, skaldede mænd (som mig selv), men der er også kvinder, immigranter og farvede, der styrer tingene, og det er et stort skift. Det er derfor, at vælgere fra Ohio og andre steder ikke føler, at de har fået de ændringer, de ønskede, da de stemte på Obama, og nu ser de deres position i samfundet blive forringet. I øjeblikket er der en samfundskrise og en krise for deres overbevisninger. Trump kan udspy al den fake news, han vil, lader det til, så længe han holder fast ved sine racistiske budskaber.

 

I øjeblikket er der en samfundskrise […]. Trump kan udspy al den fake news, han vil, lader det til, så længe han holder fast ved sine racistiske budskaber
_______

 

RÆSON: Hvad er motivationen bag produktionen og udbredelsen af fake news?
SOLL: Nogle gange bliver fake news brugt til at undergrave magten. Det kommer an på, hvor det kommer fra. Trump var ikke en autoritet, og han spredte fake news om Obama, hvilket fyrede op under denne racistiske, nationalistiske strømning i samfundet. Han tappede en meget farlig, ondsindet åre med stor succes. Det ligger dybt i den lange, racistisk prægede historie i USA. Det er én måde at lave fake news på. Trump er ekspert i at fange denne indbildte frygt og efterfølgende gå i den anden grøft og påstå, at alle nyheder, der kommer fra staten, er falske. Det er en skræmmende tradition, som kan spores tilbage til den moderne stat, Bolsjevisme og Nazi-Tyskland, hvor der var en revolutionær og voldelig statsmagt, der ønskede at underminere stabile, liberale institutioner for at bevare magten på egne hænder.

Bevæggrundene er skumle. Under den amerikanske uafhængighedskrig var der behov for at mobilisere folk. Folk som Benjamin Franklin spredte fake news for at samle befolkningen. Som regel kommer fake news fra staten eller fra dem, der har taget kontrollen over statsapparatet. Når du har en reel anti-sandhedsstat (anti-truth), som vi amerikanere har nu, er det skræmmende, fordi det kun arbejder for magten med vold. Der er eksempler, som Benjamin Franklin og – under Anden Verdenskrig – Churchill og Franklin D. Roosevelt, der forsøgte at puste til folks frygt for at få dem til at yde modstand mod nazisterne. Normalt er det en skummel indflydelse. En af de ting, vi har set siden middelalderen, er, at det ofte drejer sig om race. I Europa ser vi fortsættelsen af en middelalderlig tradition med at bruge fake news om jøder til at skabe frygt, og i USA var befolkningen altid følsom over for, at de sorte skulle gøre oprør. I Europa spreder nationalister fake news om en ”muslimsk invasion”. Det samme gælder for andre samfund og radikalisering globalt i en meget større skala. Og vi har stadig totalitære stater som Iran, der bruger de traditionelle metoder. Det er klart, at det som regel bruges som en skummel måde at bevare magten på ved at spille på den frygt, som mange føler for minoriteter, fremmede og ”de andre”. Det er en ældgammel menneskelig svaghed.

RÆSON: Er det et nyt fænomen, at private borgere producerer og distribuerer fake news?
SOLL: Folk i det 16. århundrede omdelte sedler kaldet ”håndomdelte nyheder”. I det 17. århundrede spredte de rygter, der grundlæggende underminerede staten. Beskederne sagde fx, at ministre stjal penge, når de i realiteten ikke gjorde det. Spørgsmålet er, hvornår folk begyndte at acceptere den slags vrøvl. Det, jeg har set historisk, er, at det sker, når vi oplever en periode med frygt eller ustabilitet – ligesom det, vi ser i dag. Vi har alle disse nye typer medier. På en måde er det en perfekt storm i disse år. Vi ser massive ændringer i vores samfund såsom øget ulighed, global opvarmning, et fald i traditionelle færdigheder som læsning og økonomisk forståelse, og det er kombineret med det anonyme internet, der kan sprede misinformationer i en massiv skala gennem trolde og computeriserede bots. Det er det egentlig nye og farlige. Det er skalaen og hastigheden og måden, sociale medier kan bringe det ind i folks liv på.

 

Vi har alle disse nye typer medier. På en måde er det en perfekt storm i disse år. Vi ser massive ændringer i vores samfund såsom øget ulighed, global opvarmning, et fald i traditionelle færdigheder som læsning og økonomisk forståelse, og det er kombineret med det anonyme internet
_______

 

Jeg frygter, at sociale medier ændrer en del af vores forhold til information, der har eksisteret siden papirets frembrud. Indtil for tyve år siden fik folk i bund og grund deres informationer på samme måde, som de fik dem i middelalderen: med en pamflet eller på et stykke papir. Så kom tv og radio, men de var kraftigt regulerede. Pressefrihed og internettets opståen gjorde det meget sværere at afkræfte rygter. Spørgsmålet er, om frie sociale medier er lige så farlige som at have en begrænset statsstyret presse. Men det er et tveægget sværd, fordi staten også kan producere sine egne fake news. Trump bruger alle den slags frastødende metoder.

 

Jeg frygter, at sociale medier ændrer en del af vores forhold til information, der har eksisteret siden papirets frembrud
_______

 

Jeg kan huske, da krigen i Jugoslavien startede, og Slobodan Milosevic opbyggede sin magt. De serbiske nationalister tæppebombede borgerne med information, der sagde ”din muslimske nabo har gjort alle mulige frygtelige ting mod dig”, og til sidst flippede folk ud og begyndte at slå deres naboer ihjel. At spille på ældgammel frygt, der får folk til at blive urolige over deres naboer, som de har boet sammen med i generationer, er farligt og kan nemt føre til blodbad. Grusomheden og redskaberne, der blev brugt under krigen i Jugoslavien, minder os om, at det kan ske hvor som helst, og at det meget hurtigt kan blive meget farligt og sprede sig som en steppebrand.

I USA har vi indlejrede traditioner om hvidt overherredømme, og der er til en vis grad tradition for antisemitisme og anti-immigrant-strømninger og Mccarthyisme (kommunistforskrækkelse, red.), så ja, der en lang kulturel tradition, der bestemt har fremmet fake news. Det er farlige sager. En af de ting, man så i renæssancen – senmiddelalderen – var, at når nogen begyndte at spille på frygten for fx jøder, så troppede en fyrste eller biskop faktisk op med en hær. Så fandt de personen, der udbredte fake news, og slog ham ihjel for derefter at sende tropperne ud i gaderne for at sikre, at hvis der blev spredt mere fake news, så blev folk smidt i fængsel eller henrettet. Myndighederne forstod, hvor skræmmende fake news var og prøvede at kontrollere det. I det 18. århundrede, i forbindelse med fremkomsten af billigt papir og undergrundspressen, blev det meget vanskeligere for staten at kontrollere – selvom nogle gjorde det. Det var nødvendigt med en tidlig form for politistat for at kontrollere det.

RÆSON: Hvordan bekæmper vi fake news i det aktuelle mediebillede?
SOLL: I Frankrig har de ikke dereguleret tv-branchen. Så i sammenligning med USA, er der faktisk kun tre-fire kanaler, som folk ser i Frankrig. De er stærkt regulerede, og franskmændene får stort set de samme nyheder på de kanaler. Det er som USA for tyve år siden. Da franskmændene afholdt præsidentvalg, forsøgte Rusland at involvere sig, men staten var allerede forberedt på det og kontrollerede mediekanalerne. Den franske demokratiske stat var i stand til at fastholde et mere traditionelt niveau af debat, hvor der var en central autoritet, mens den fascistiske kandidat Marine Le Pen klarede sig dårligt i debatten – fake news-kilderne fejlede. De havde ingen troværdighed.

Der er først og fremmest lovgivning og konsensus om flere kilder til nyheder, som stadig eksisterer i fx Frankrig. Når det drejer sig om et land som USA, så ser du fx Fox News, der har sprøjtet propaganda ud gennem et par årtier nu. Fox News har aldrig været andet end forskruet fake news eller propaganda – en bevidst bearbejdet misinformationsstation. Det giver anledning til et større problem. I USA har vi en mangfoldighed af nyhedskilder og store misinformationskilder. At blande vagt sandfærdig nyhedsformidling med misinformerende sensationspresseudgydelser er meget effektivt. Det er lige efter Goebbels’ drejebog.

 

I USA har vi en mangfoldighed af nyhedskilder og store misinformationskilder. At blande vagt sandfærdig nyhedsformidling med misinformerende sensationspresseudgydelser er meget effektivt. Det er lige efter Goebbels’ drejebog
_______

 

Jeg tror samtidig, at spredningen af fake news har noget at gøre med økonomisk ulighed. Storbritannien og USA har den værste ulighed i den industrialiserede verden med dårlig almen uddannelse og dårlig offentlig service. Hvis du sætter det sammen med en følelse af hjælpeløshed, bryder samfundet sammen, og du havner i den slags morads.

Det andet problem opstår, når din befolkning bliver dårligere uddannet. Mange mennesker i USA tror ikke på global opvarmning, og en stor del af befolkningen støtter våbenlove, som ingen andre industrialiserede lande gør. Store klumper af befolkningen accepterer anti-videnskabelige, endda racistiske retninger af evangelisk kristendom, selvom det ikke virker særligt kristent. Jeg tror, at USA har et problem med en underuddannet befolkning, indsøbet i religiøse traditioner, der er født af et slavesamfund. Når du ser på rige, udviklede lande i Europa, så er det vanskeligere at gennemføre denne type informationskampagner. Men det fungerede i England med Brexit, og det var virkelig skræmmende.

RÆSON: Er nogle lande – i Nordeuropa fx – bedre i stand til at håndtere fake news?
SOLL: Der er meget højreorienterede og venstreorienterede partier i de skandinaviske lande, hvor vi ikke troede, at vi ville opleve ekstreme politiske holdninger. Verden ændrer sig voldsomt, og der er frygt for masseindvandring, økonomisk ustabilitet og forandringer blandet med deregulering og økonomisk ulighed. Det kan destabilisere lande.

Jeg stammer delvist fra staten Iowa, og jeg vender tilbage hvert år. Jeg taler med de lokale, og det er ret fantastisk at se, hvordan de ændrer sig fra rationelle demokrater til rabiate, racistiske mennesker, der lytter til konspirationsteorier, fordi de er skræmte. Noget har afgjort ændret sig. Deres samfund er brudt sammen, og deres uddannelsesniveau er forringet. Problemet er, at det ikke kun er ét element. Det er på en måde en perfekt storm, og spørgsmålet er, om vi kan komme helskindede ud på den anden side. Hvis der ikke er en grundlæggende national konsensus i USA, hvad angår racisme, global opvarmning, våben eller økonomisk ulighed, så når vi ingen vegne. Jeg er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre, og jeg er ikke sikker på, hvordan vi skal komme videre i USA. Det føles som om, at landet er gået itu. Unge mennesker virker mindre racistiske, men også dårligere uddannede. Men jeg sætter min lid til dem.

Folk ved, at Trump lyver, men de er ligeglade, så det er noget andet, der driver dem. Der er en eller anden form for dyb krise, der sætter skub i det her. Det er ikke bare en økonomisk nedtur, der er skyld i denne krise. Den bliver også drevet af racemæssige spørgsmål, fordi hvide mennesker ser, at deres placering i samfundet er under forandring.

RÆSON: Hvad er formålet med at konstruere en krise udover at få Trump valgt?
SOLL: Bortset fra et russisk ønske om at destabilisere USA, så er jeg ikke sikker på, at der er en sammensværgelse. Når det er sagt synes der at være et ønske blandt velhavende konservative i USA om at få Trump – en autoritær leder, der tror på hvidt overherredømme – til magten. Breitbart News forsøger at underminere videnskabelig, legitim, juridisk autoritet og erstatte det med en irrationel, autoritær, frygt-baseret autoritet. Jeg ved ikke specifikt, hvad der driver folk, som Mercer familien (en af de centrale højreorienterede bidragsydere til Breitbart News og Trumps præsidentkampagne, red.), men det synes, at være racisme. De her folk tjente deres formue i tech-industrien og de bekæmper videnskaben – men moderne videnskab har jo også en lang historie med racisme. Jeg har talt med venner, som jeg ville betegne som værende på den yderste højrefløj, og de tror virkelig, at der er en sammensværgelse mellem jøder, sorte og mexicanere for at underminere de hvides magt. De er helt galt afmarcheret, fordi hvide fuldt ud er i stand til at underminere sig selv ganske effektivt. Bare se på dødeligheden blandt fattige hvide i USA. På den anden side fornemmer de en reel krise, fordi de for 20-30 år siden havde adgang til jobs, som de ikke længere har adgang til.

 

De tror virkelig, at der er en sammensværgelse mellem jøder, sorte og mexicanere for at underminere de hvides magt. De er helt galt afmarcheret, fordi hvide fuldt ud er i stand til at underminere sig selv ganske effektivt. Bare se på dødeligheden blandt fattige hvide i USA. På den anden side fornemmer de en reel krise, fordi de for 20-30 år siden havde adgang til jobs, som de ikke længere har adgang til
_______

 

Det falder også sammen med det, jeg vil kalde kolonialismens endeligt. Efter Anden Verdenskrig var Europa sønderbombet, den koloniale verden var underudviklet, og USA dominerede verden, fordi de havde vundet krigen og havde en velfungerende industriel sektor. Europa genopbyggede hurtigt deres industrielle sektor og havde endnu nogle årtier, hvor de var dominerende, men efter år 2000 fremstod tidligere kolonier og underudviklede områder som Indien og Kina pludselig som reelle magtfaktorer. Der er en reel frygt i befolkningen for dette magtskifte.

For bare tyve år siden var Kina et fattigt land. Nu er det på nogle parametre den største økonomi i verden, en militærmagt i verdensklasse og førende inden for videnskab. Disse nyligt moderniserede nationer, der er på vej frem – nationer hvis befolkninger tidligere var betragtet som inferiøre og tilbagestående i Vesten – virker skræmmende på mange vesterlændinge. Det er ikke blot pga. Kinas autoritære regime men simpelthen pga. deres succes. Når hvide mænd i USA ser på, hvem der styrer deres banker, og hvem der dominerer deres eliteskoler, ser de mange asiater og kvinder. Det er et stort skift væk fra en europæisk, mandsdomineret era, og det skræmmer folk. Formålet, der er en tilbagevenden til en verden domineret af hvide, er ikke realistisk. De fleste amerikanere og europæere forstår ikke den kraft, som Kina og Asien udgør. Vi bliver nødt til at vågne op og acceptere en verden, hvor energien, magten og velstanden for øjeblikket skifter til Asien. Forandringen er måske mere skrøbelig, end folk tror, men den er reel, og den stopper ikke.

Vi har set de her perfekte storme før. De har ført til massive verdenskrige og millioner af dræbte i det tyvende århundrede. Jeg er bange for, at det ser endnu mere sort ud i dag. Med atomvåben og global opvarmning er risikoen meget højere, end den var i begyndelsen af det tyvende århundrede. Hvis du taler med folk, der undersøger den slags ting til bunds, mener de, at vi nærmer os et afgørende sammenbrud. Det, vi ser nu i forhold til migration fx, er starten på en omfattende krise. Hvis vi får en tyve fods (seks meter) stigning i vandstanden over de næste femogfyrre år, så kan man kun gisne om, hvor folk vil søge hen, og hvad de vil være villige til at gøre. Og hvad sker der, hvis vi løber tør for ren luft eller rent vand? Det sker lige nu.

Derudover er mange samfund på randen af bankerot og befolkningskriser – bare se på Italien. Vi har brug for en konsensus, som vi ikke har. Tror du, at vi vil være i stand til at håndtere disse kriser? Min forskning viser, at vi har brug for bedre ledelse i markant højere grad, samtidig med at vi fortærer vores stadigt svindende ressourcer. Måske vil en ny generation tage over og få styr på problemerne. Nogle mennesker er optimister. For at sige det enkelt så mener jeg, at fake news-krisen er et symptom på en massiv samfundskrise, og at det både er et symptom og en del af processen mod et skift, der fejer hen over planeten. Vi må arbejde utrætteligt på at komme ind på et bedre spor, før krisen kommer ud af kontrol. Fake news er en advarsel om, at stormen er på vej mod vestlige demokratier, og at der ikke er tid til selvtilfredshed. ■

 

Fake news-krisen er et symptom på en massiv samfundskrise, og at det både er et symptom og en del af processen mod et skift, der fejer hen over planeten […] Fake news er en advarsel om, at stormen er på vej mod vestlige demokratier, og at der ikke er tid til selvtilfredshed
_______

 

Jacob Soll er professor i historie, filosofi og regnskab på University of Southern California. Han har en bachelor fra University of Iowa, a D.E.A. from the École des Hautes Études en Sciences Sociales i Paris i Frankrig og en Ph.D. fra Cambridge University. Han har været korrespondent for Boston Globe,skriver til New York Times, Politico, New Republic, PBS, Salon.com og er forfatter til „The Reckoning: Financial Accountability and the Rise and Fall of Nations‟. ILLUSTRATION: Avisstander [foto: Yukiko Matsuoka]