10.06.2018

INDSIGT om fake news: falske informationer og deres konsekvenser
I INDSIGT ser vi nærmere på nogle af de nye tendenser og fænomener, som præger vores moderne verden i dag. Målet er at opnå større forståelse for deres årsager og virkninger. Dette interview er en del af serien om fake news. Tidligere med Pierre Collignon, Tom Carver, Vincent F. Hendricks og Sander van der Linden.

“Jeg tror at det er vigtigt at se den nuværende diskussion om fake news i et bredere perspektiv. Ethvert modtræk (mod fake news, red.) er nødt til at underordne sig det faktum, at det sker i en social sammenhæng, hvor modernitetens institutioners kulturelle autoritet i dag er i en mere omfattende krise. Det lyder meget kompliceret, men i sidste ende omhandler det den udvikling, der sker indenfor videnskaben, indenfor medicin, på det juridiske felt og så videre.”

Interview med Pablo J. Boczkowski, PhD, professor ved Northwestern University og co-director på Center for the Study of Media and Society in Argentina

Interview af Mark Sinclair Fleeton

RÆSON: Hvordan vil du definere fake news?
BOCZKOWSKI: Jeg vil definere fake news som nyheder, der lader som om, de er sande, men faktisk er ukorrekte.

RÆSON: Hvad er motivationen bag produktionen og spredningen af fake news?
BOCZKOWSKI: Jeg har ikke set nogen detaljerede undersøgelser, der viser, hvorvidt der er sket en stigning i fake news eller ej, men det vi hører, tyder på det. Der er to slags fake news og jeg tror, at der ligger meget forskellig motivation bag. Nogle fake news er skabt med vilje for at påvirke andre, og nogle fake news er utilsigtede. Noget af indholdet er fuldstændigt maskine-genereret af software, der skriver informationer, og software, der spreder informationen. Jeg tror, at det er vigtigt at skelne mellem produktionen af informationen og distributionen af informationen, fordi de er meget forskellige.

RÆSON: Hvem star bag de to sider af fake news?
BOCZKOWSKI: Der har altid været falske historier. Der er en stigning i produktionen af falske informationer og en endnu større stigning i distributionen af dem. I begge tilfælde har der været forlydender om, at medier – særligt sociale medier – har været en del af den tendens. Når folk spreder falske informationer, så er det ikke nødvendigvis, fordi de tror på historien eller er enige i nyhedsværdien eller sandhedsværdien i den. De deler bare historierne, fordi de er opsigtsvækkende. Det bidrager til spredningen, fordi modtagerne ikke altid ved, hvad videresenderen tænker. Undersøgelser baseret på Twitter-data udgivet i ”Science” tyder på, at mennesker spreder mere fake news end botter, men vi ved, at der eksisterer auto-deling. Det er en meget kompleks økologi af mennesker, software og hardware drevet af meget forskellige motiver, og det finder sted i hele verden. Det er et globalt fænomen.

 

Når folk spreder falske informationer, så er det ikke nødvendigvis, fordi de tror på historien eller er enige i nyhedsværdien eller sandhedsværdien i den. De deler bare historierne, fordi de er opsigtsvækkende
_______

 

RÆSON: Tror du, at fake news ændrer vores syn på medierne?
BOCZKOWSKI: Til en vis grad, ja. Men det kommer meget an på den nationale kontekst og folks alder, køn og socioøkonomiske status. Det er ikke kun medierne. Gennem det sidste årti er andre vidensproducerende institutioner også blevet udfordret på deres autoritet. Videnskaben er fx blevet udfordret. Der er en stor debat om global opvarmning, der ikke bare baserer sig på tekniske argumenter, men for en stor dels vedkommende hviler på ideologiske og politiske argumenter. Det samme gør sig gældende på det medicinske område, hvor der er kontroverser omkring vaccinationer og deres forbindelse til visse helbredsmæssige tilstande såsom autisme. En lignende proces er i gang inden for journalistik. Jeg tror, at det er vigtigt at se den nuværende diskussion om fake news i et bredere perspektiv. Ethvert modtræk (mod fake news, red.) er nødt til at underordne sig det faktum, at det sker i en social sammenhæng, hvor modernitetens institutioners kulturelle autoritet i dag er i en mere omfattende krise. Det lyder meget kompliceret, men i sidste ende omhandler det den udvikling, der sker indenfor videnskaben, indenfor medicin, på det juridiske felt og så videre.

RÆSON: Har fake news ændret journalistikken siden det amerikanske præsidentvalg i 2016?
BOCZKOWSKI: Vi ved det ikke endnu. Der har været en håndfuld undersøgelser om, hvorvidt fake news har haft en stor effekt på vælgeradfærden. Svaret synes indtil videre at være, at det ikke er tilfældet.

For at kunne komme med et mere præcist svar, er man nødt til at spore vælgeradfærden og produktionen af falske informationer i en bestemt national kontekst over tid.

RÆSON: Er nogle lande bedre klædt på til at håndtere fake news?
BOCZKOWSKI: Ja – forskellene landene imellem handler om, hvor meget troværdighed folk tilskriver nyhedsmedierne til at starte med. Hvad jeg har set i de interviews, som mine kolleger og jeg har lavet i USA, er, at det lader til, at folk i højere grad er begyndt at forholde sig skeptisk til nyhederne. Det er godt. Et muligt scenarie er, at folk i højere grad bliver i stand til at håndtere fake news. Det betyder, at effekten af fake news højst sandsynlig vil blive mindsket. Vi ved dog ikke, om fake news overhovedet har haft en stor effekt eller ej.

RÆSON: Du mener, at folk er blevet mere skeptiske. Har egenskaberne ved fake news ændret sig siden præsidentvalget i 2016?
BOCZKOWSKI: Det er meget svært at sammenligne, fordi vi ikke har et indeks over, hvor meget falskhed, der eksisterede før. Mediebilledet har ændret sig meget i kraft af sociale medier. Problemet er, at vi gør os antagelser om, at der er flere fake news end tidligere, men vi er ikke engang klar over, om det er sandt eller ej.

Vi skelner ikke mellem produktionssiden og distributionssiden, når vi taler om fake news. Før i tiden var produktion og distribution det samme, men det er de ikke længere. Flere og flere mennesker henter deres informationer på distributionsplatformene og ikke på produktionsplatformene. Nogle gange går folk på Twitter for at finde nyheder, men andre gange er de på Facebook, og så dukker der bare en nyhed op. Hvor meget lægger de mærke til det? Formentligt ikke så meget.

En anden ting, som det er vigtigt at pointere, er, at Twitter, som en stor del af diskussionen har drejet sig om, er en platform, der er meget mindre populær end Facebook, men den er næsten universel mellem medierne. Langt størstedelen af journalister er på Twitter og bruger det meget. En interessant proces er, at medieorganisationer bringer falske informationer, som de har set framet i Twitter-debatter, selvom det ikke nødvendigvis har en faktuel basis. De forstærker hermed samtaler på Twitter, der i høj grad interesserer medierne. Medierne er hooked på Twitter, men det er resten af befolkningen ikke. Det bliver der ikke talt meget om, men det er en vigtig pointe. Dynamikkerne på Facebook og Twitter er meget forskellige.

 

En interessant proces er, at medieorganisationer bringer falske informationer, som de har set framet i Twitter-debatter, selvom det ikke nødvendigvis har en faktuel basis
_______

 

RÆSON: En del af effekten af fake news handler om, hvor langt det når ud. Hvor stor rækkevidde tror du reelt, fake news har?
BOCZKOWSKI: Det spørgsmål var lettere at svare på for 15 år siden. Når folk dengang læste en avis, så de ikke TV samtidigt. Problemet er, at folk i dag eksponerer sig for flere medier og meget forskelligt indhold på en gang. De ser en fodboldkamp på tv, mens de kommenterer eller følger med i folks meninger til kampen på Twitter.

Seertalsmålingsfirmaet Nielsen publicerede nogle data i USA i 2016, der viste, at folk var på medierne 10 timer og 39 minutter hver dag. Den gennemsnitlige amerikaner sover 8,8 timer om dagen. Det betyder, at de er vågne i lidt over 15 timer. De er altså på medierne 70 pct. af tiden. Ofte ser de forskellige medier på samme tid, hvilket er meget almindeligt. Så hvor stor del af deres opmærksomhed bruger de på det? Du kan ikke være opmærksom på medierne 10 timer om dagen, fordi så ville du ikke kunne udføre dit arbejde. Jeg har set undersøgelser, der viser, at vi i gennemsnit bruger 135 minutter om dagen på sociale medier. Det er 15 pct. af vores vågne timer. Det er meget mere tid, end vi bruger på at motionere. Hvad betyder det? Vi ved det rent faktisk ikke. Når vi tænker på det, må vi have det ændrede mediebillede med i tankerne. For 14 år siden havde vi nogle sociale medier, men de blev brugt af et fåtal af mennesker. Nu er 15 pct. af vores tid dedikeret til alle de forskellige typer af sociale medier, som vi bruger.

RÆSON: Hvordan bekæmper vi bedst fake news?
BOCZKOWSKI: Det er formodentligt bedst at tænke i en multiperspektiveret løsning. Vi bliver nødt til at finde nogle teknologiske løsninger, fordi forskellige algoritmer vil være i stand til at hjælpe os med at sortere de ’gode’ nyheder fra de ’dårlige’. Jeg er også stor tilhænger af strategier, der handler om at opbygge rutiner og normer, der kan hjælpe folk med at håndtere falske informationer på en produktiv måde. En stor del af disse normer og rutiner vil opstå organisk i takt med, at folk begynder at se det som et emne, som det er værd at bruge deres tid på.

Folk bruger sociale medier, fordi de gerne vil socialisere. De vil gerne følge med i andres liv og de vil gerne dele informationer om deres eget liv. Denne type platform gør det let og tiltrækkende. Jeg tror ikke, at folk holder op med at bruge sociale medier. De vil måske bruge en platform mere og en anden mindre. Jo mere folk bruger disse platforme, desto bedre vil de være i stand til at afgøre, hvad der fungerer for dem. Der er mange faktorer i spil, og jeg tror, at det er vigtigt ikke at antage et givent svar på forhånd, når vi stiller spørgsmålene. Problemet med at antage svaret på forhånd er, at svaret skal nok komme frem med tiden, men indtil da har vi gjort konkrete tiltag eller bevæget os i bestemte retninger i vores samfund, som måske viser sig at være de forkerte retninger, fordi vi har antaget et bestemt svar på forhånd, som måske ikke er det rigtige svar, når vi har alle fakta på plads. ■

 

Jeg tror ikke, at folk holder op med at bruge sociale medier […] Problemet med at antage svaret på forhånd er, at svaret skal nok komme frem med tiden, men indtil da har vi gjort konkrete tiltag eller bevæget os i bestemte retninger i vores samfund, som måske viser sig at være de forkerte retninger
_______

 

Pablo J. Boczkowski (f. 1965), PhD., er professor ved Northwestern University og co-director ved Center for the Study of Media and Society in Argentina. Boczkowski er forfatter til flere bøger, den seneste er “The news gap: When the information preferences of the media and the public diverge” sammen med Eugenia Mitchelstein. ILLUSTRATION: Fake news-demonstration på Donald Trumps tiltrædelsesdag i Minneapolis, Minnesota, USA [foto: Fibonacci Blue]