18.11.2018

INDSIGT om blockchain: nye forbindelser og distribueret sikkerhed
I INDSIGT ser vi nærmere på nogle af de nye tendenser og fænomener, som præger vores moderne verden i dag. Målet er at opnå større forståelse for deres årsager og virkninger. Denne artikel er en viderebygning af opsamlingsartiklen på serien om blockchain. Interviews med Jonas Lindstrøm, Jonas Valbjørn Andersen, Peter Ludvigsen, Lars Christensen, Lawrence Lundy-Bryan og Herb Stephens.

Mange forbinder Bitcoin med ustabilitet og mysteriet om dets skabers identitet, men få ved, hvad Bitcoin og andre kryptovalutaer egentlig er. Tilhængerne tror, at kryptovalutaer vil erstatte de traditionelle valutaer, mens kritikere mener, at Bitcoin blot er en parentes i historien.

Af Mark Sinclair Fleeton

I 2008 blev en hvidbog med titlen „Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash system‟ publiceret på nettet af en anonym skikkelse under navnet Satoshi Nakamoto. I dokumentet forklarer Satoshi, hvordan kryptovalutaen fungerer, og hvordan han har løst de problemer, der indtil da havde været forbundet med kryptovalutaer. Bitcoin var ikke den første kryptovaluta, men den var den første, der gjorde brug af blockchain-teknologien [læs mere her, red.]. Dermed skabte den et alternativ til traditionelle valutaer. Blockchainen er en sikker måde at lagre fx transaktionsdata, ligesom man gør det i en bank.

Det er aldrig kommet frem, hvem Satoshi Nakamoto er, og dette mysterium har i høj grad afledt opmærksomheden fra, hvad kryptovalutaer som Bitcoin kan. Satoshi og hans ligesindede såkaldte cypherpunk-aktivister, der bruger kryptering og andre teknologier til at beskytte personlige data, arbejder for, at ejerskab over valuta og personlige oplysninger skal være på individets hænder og ikke være i banker og andre myndigheders besiddelse. Kryptovalutaer eliminerer behovet for en centralbank, fordi transaktionerne registreres automatisk i blockchainen.

Centralbanker som Danmarks Nationalbank har advaret mod brugen af kryptovalutaer, fordi de ikke mener, at man kan have tillid til en valuta, der ikke understøttes af en centralbank. Nationalbanken stiller også spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring kryptovalutaerne. Men hvor stor er forskellen egentlig på traditionelle valutaer og kryptovalutaer, som vores finansielle infrastruktur er skruet sammen i dag? Tilliden til valutaer som den danske krone hænger ikke længere sammen med den guldreserve, som den pågældende centralbank ligger inde med. Det vil sige, at tilliden er bundet op på centralbanken selv og dens evne til at varetage sin rolle som centralbank. Det indebærer fx at sikre en konstant pengemængde og inflationsrate. Det er afgørende for en centralbank, at den er uafhængig af politiske interesser og indflydelse, hvis den skal være i stand til at varetage sin rolle, så staten ikke bruger banken til at rette op på fx skrantende statslige finanser ved at trykke flere penge.

 

Det betyder også, at centralbankens rolle principielt kan opfyldes af en algoritme, der styrer pengemængden og inflationen. Det er netop en af de ting, en blockchain kan, og i Bitcoin og andre kryptovalutaers tilfælde er det lige nøjagtig det, den gør
_______

 

Det betyder også, at centralbankens rolle principielt kan opfyldes af en algoritme, der styrer pengemængden og inflationen. Det er netop en af de ting, en blockchain kan, og i Bitcoin og andre kryptovalutaers tilfælde er det lige nøjagtig det, den gør. Derfor er flere centralbanker begyndt at arbejde med kryptovalutaer for at opnå en større effektivitet. Et eksempel er den svenske centralbank, der er på vej med forsøg med e-kroner. Forsøget lægger i første omgang ikke op til, at e-kronen skal være en selvstændig valuta, men den skal være bundet op på den svenske krone. Den endelige beslutning om forsøget vil blive truffet i december 2018 og er et led i den svenske regeringsbestræbelser på at være foregangsland i forhold til at skabe et kontantløst samfund.

Cypherpunks og andre privacy-aktivister har et stort fokus på at give brugerne ejerskab over deres egne penge, men langt de fleste mennesker bekymrer sig ikke særligt om, hvem der ejer deres penge. For dem handler det om at få deres økonomi til at hænge sammen. Det udgør derfor en stor udfordring kryptovalutaernes relevans.

Tilhængerne af teknologien fremhæver netop sikkerheden som en af fordele, hvor modstanderne har stillet spørgsmål ved den. Der har været flere tilfælde, hvor børser, der har handlet med Bitcoin og andre kryptovalutaer, er blevet hacket, men i alle tilfælde har det været de systemer, der skal arbejde sammen med blockchainen og ikke selve blockchainen, der er blevet hacket. Sikkerheden i blockchains ligger først og fremmest i deres distribuerede og decentrale karakter, og sikkerhedsproblemerne ligger i de systemer (fx kryptovalutaer), som blockchainen skal administrere.

Man kan sammenligne de tilfælde af hacking af kryptobørser, der har fundet sted, med bankrøverier. De ændrer ikke i bankernes transaktionsregistrering, og hovedbogen forbliver uændret trods røveriet. Det vil sige, at blockchainen i sig selv stort set er 100 pct. sikker i forhold til de data, den indeholder, men den kan ikke beskytte de varer eller services, som den registrerer. Et andet kritikpunkt af sikkerheden ved Bitcoin er, at Bitcoin er blevet brugt af kriminelle, men det samme kan man sige om den amerikanske dollar, og det svækker ikke tilliden til dollaren.

Men én ting er sikkerhed ift. svindel, røveri osv. Noget andet er forbrugersikkerhed, som er et af de elementer, der har holdt investorer fra at investere i kryptovalutaer. Kryptovalutaer er nemlig ikke omfattet af de eksisterende finansielle regler, og indtil det ændrer sig, vil det formentlig holde mange investorer væk. Der er imidlertid ikke noget, der forhindrer, at en kryptovaluta vil kunne programmeres til at fungere indenfor de eksisterende finansielle rammer. Derfor vil vi sandsynligvis se kryptovalutaer blive godkendt af centralbanker og regulerende myndigheder i fremtiden. På samme måde som banker i dag sikrer sig mod svindel og røveri på forskellige måder, vil der i fremtiden blive udviklet metoder til at sikre kryptovalutaer, uden at det nødvendigvis kræver lovgivning.

 

Der er imidlertid ikke noget, der forhindrer, at en kryptovaluta vil kunne programmeres til at fungere indenfor de eksisterende finansielle rammer. Derfor vil vi sandsynligvis se kryptovalutaer blive godkendt af centralbanker og regulerende myndigheder
_______

 

Kritikere af kryptovalutaer har dog fremført, at et større problem kan blive krav om gennemsigtighed. Især i forhold til beskyttelse af personlige oplysninger – og retten til at få dem slettet – som den nyligt indførte EU-persondataforordning (GDPR) kræver. En af faktorerne, der gør blockchain-teknologien sikker som grundlag for kryptovalutaerne er netop, at der ikke kan slettes oplysninger. Men det behøver ikke være et problem. Blockchainens primære funktion er at registrere transaktionsdata, men selve de følsomme oplysninger behøver ikke fremgå af blockchainens kode. Det skal blot fremgå, at ID-data er afgivet, som dokumentation for handlens validitet. Det åbner nogle muligheder for overholdelse af diverse datareguleringer.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at kryptovalutaerne vil overtage hele den finansielle infrastruktur inden for en overskuelig fremtid. Teknologien indeholder stadig for mange udfordringer til, at den er et reelt alternativ. Der er for mange problemer med tillid og sikkerhed, og transaktionstiderne i en blockchain og særligt i Bitcoin er stadig alt for lange til, at det er et hensigtsmæssigt alternativ. I hvert fald når det gælder velfungerende valutaer som den danske krone.

Anderledes forholder det sig med mindre stabile valutaer, og flere afrikanske lande arbejder allerede i dag med kryptolignende valutaløsninger. Særligt Kenya er førende på mobile løsninger, også på betalingsområdet. Økonom Lars Christensen siger i et interview med RÆSON:

”Store dele af Afrika har i dag mobile banking. Kenya har i snart 10 år haft M-pesa, der svarer til MobilePay, og i dag foregår langt de fleste transaktioner i Kenya via M-pesa. Godt nok sker transaktionerne i den kenyanske schilling, men det er alligevel en elektronisk betaling via mobiltelefon. Kan man forestille sig, at de lokale valutaer forsvinder om ti år i Nigeria eller Ghana for at blive erstattet af en stabil kryptovaluta, hvor man foretager transaktioner via mobiltelefonen? Det kan jeg meget vel se for mig.”

Samtidig vil kryptovalutaer kunne fungere som handelsvalutaer med en funktion svarende til den, som dollaren på nogle punkter udfylder i dag. Handelsvalutaer er ikke et nyt fænomen, og Lars Christensen mener, at vi i fremtiden vil se specialiserede handelsvalutaer, fx til handel med olie eller andre råstoffer. Til RÆSON siger han:

”I et par hundrede år var den såkaldte Maria Theresa-thaler meget udbredt som valuta til international handel i Balkan, det sydlige Europa, Mellemøsten og dele af Afrika. Det er den rolle, som dollaren i høj grad spiller i dag og vil forsætte med at gøre i lang tid.” ■

 

Samtidig vil kryptovalutaer kunne fungere som handelsvalutaer med en funktion svarende til den, som dollaren på nogle punkter udfylder i dag
_______

Apropos denne artikel:

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden

Rasmus Brun Pedersen i RÆSONs nye trykte nummer: Her er USA's plan for Grønland

Per Kalvig i RÆSON SØNDAG: EU vil grave sig til forsyningssikkerhed. Det er baseret på en misforståelse

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen