06.08.2018

INDSIGT om blockchain: nye forbindelser og distribueret sikkerhed
I INDSIGT ser vi nærmere på nogle af de nye tendenser og fænomener, som præger vores moderne verden i dag. Målet er at opnå større forståelse for deres årsager og virkninger. Dette interview er sjette del af serien om blockchain. Tidligere med Jonas Lindstrøm, Jonas Valbjørn Andersen, Peter Ludvigsen, Lars Christensen og Lawrence Lundy-Bryan.

“De fleste organisationer i verden vil nok komme på blockchains inden for de næste ti år. Desuden tror jeg, at de fleste nuværende traditionelle valutaer enten vil blive udstedt som kryptovaluta eller erstattet af kommende kryptovalutaer inden for samme tidshorisont.”

Interview med Herb Stephens, co-founder af Democracy Earth

Interview af Mark Sinclair Fleeton

RÆSON: Hvordan vil du definere blockchain ud fra dit arbejde med teknologien?
STEPHENS: Blockchain er en virkelig evolutionær og revolutionær teknologisk bevægelse. Databaser er i dag grundlæggende opdaterbare og sletbare. Vi bevæger os fra en verden, hvor databaser kan ændres, til en verden, hvor databaser er censurresistente, og det er et af de definerende elementer ved blockchains. De er overvejende som enhver anden database eller regneark. Forklaringerne kan blive meget komplekse i forhold til forskellige teknologier, kryptografi og alt det bagvedliggende, men det er i sidste ende det, det handler om. En blockchain er en database, der – frem for at være centraliseret og dermed sårbar – er distribueret, og derfor er deres største samfundsværdi deres censurresistente natur. På samme tid er vi ved at bevæge os væk fra en verden af regneark i retning mod en mere dynamisk verden, hvor selvangivelse spiller en større rolle. Internettet i dag er et øjebliksbillede – du anmoder om en fil og modtager den. Hvis kilden ændres eller slettes, kan du ikke længere stole på kilden. Virksomheder som Filecoin (en decentral informationslagringsløsning og kryptovaluta, red.) og IPFS (en distribueret og peer-to-peer-baseret delingsprotokol for hypermedia i stil med internettet og HTPS (hypertext transfer protocol), red.) forsøger at redde et usammenhængende internet. I realiteten kan alle de forskellige slutpunkter ændre sig og dermed true internettets kontinuitet. I fremtiden vil der ikke være noget, der hedder opdatering og sletning. Det vil bare være et internet i konstant forandring, men hvor man altid kan gå tilbage og se historikken.

Jeg beskriver det også som et ”capitalization table” (eller „Cap Table‟, der er et regneark, der beskriver en virksomheds kapitaliseringshistorie. Det kan være aktier eller aktieoptioner, red.). En blockchain vil repræsentere en virksomhed. Det kunne være en virksomhed sat på børsen med et bestemt antal aktier. Over tid distribueres disse aktier til individer og enheder. Her minder blockhains om Cap Tables. Men der vil opstå en række anvendelsesmuligheder, når Cap Tables, der i dag handles på aktiemarkedet, ikke længere bliver handlet på denne måde, og alle enheder vil gå over til blockchains. De nuværende markeder bliver overflødige, inklusive samtlige børser, der eksisterer i dag: NYSE, Nasdaq, alle valutamarkeder, herunder alle aktier og valutabørser.

RÆSON: Hvorfor er den distribuerede del så vigtig? Hvorfor gør den verden dynamisk, og hvorfor øger den sikkerheden?
STEPHENS: Det er enkeltheden i sikkerheden og arkitekturen. Hvis du i dag vil ændre en database eller gennembryde sikkerheden, kan det oftest gøres fra ét punkt. Du skal kun bruge et sæt af brugernavn og adgangskode for at ændre eller slette en fil. Med blockchains har alle personer en kopi, der er distribueret over hele verden. Derfor er du i sagens natur tvunget til at ændre hver enkelt registrering, hvilket er stort set umuligt. Man styrker ikke sikkerheden i sig selv, men nu har alle bare en kopi. Denne form for enkelthed er den sværeste at knække.

 

Med blockchains har alle personer en kopi, der er distribueret over hele verden. Derfor er du i sagens natur tvunget til at ændre hver enkelt registrering, hvilket er stort set umuligt
_______

 

RÆSON: Hvad er visionen bag Democracy Earth?
STEPHENS: En af de vigtigste ting, vi gør i et demokratisk samfund, er at stemme, vælge vores ledere og bestemme fordelingen af offentlige midler. Men vi befinder os i en verden, hvor mindre end 50 pct. af verdens befolkning lever i et reelt demokrati. Ellers er der som regel tale om et korrupt regime eller bestemte grupper, der kontrollerer valghandlingerne. Blockchain er helt centralt for udviklingen mod en verden uden korrumperbare valg, og det er det, vi forsøger hos Democracy Earth. Vi begynder med beslutningsprocessen på befolkningsniveau (den del af den demokratiske proces, der ligger hos folket. Valg, opstillinger af kandidater m.v., red), men der vil også opstå et stort marked og mange muligheder for at anvende de samme værktøjer for beslutningstagning i virksomheder. Sædvanligvis må valghandlinger eller beslutningsprocesser i virksomheder efterfølges af en vurdering af disse beslutningers værdi, og denne værdi overføres til individet. Når vi i dag afvikler en valghandling i et samfund, forsvinder værdien (fx en detaljeret viden om vælgeradfærd i specifikke vælgersegmenter, red.). Vi går videre, så snart vi kender resultatet. Med blockchains, og måden vi bygger det op på, muliggør vi det, vi kalder ”altid åbne valgsteder” (”always on voting”). Du kan flytte din token – om man vil – fra et valg til et andet valg, og den mulighed er altid åben. Valghandlinger bliver en deadline frem for en begivenhed. Det bliver af stor værdi for samfundet, fordi det vil give et fingerpeg om, hvad folk vil have. Vi vil bevæge os fra en verden af meningsmålinger til en verden, hvor vi altid stemmer. Det lægger afstemningens værdi – nøglen til afstemningen – hos individet frem for hos en valgkreds eller en regering.

RÆSON: Hvad er så din vision for demokratiet?
STEPHENS: Vi er ikke fortalere for en bestemt version af demokrati. En af de typer demokrati, vi taler om, er flydende demokrati. Mit argument er, at vi i dag har et flydende demokrati, som er fastfrosset. Vi giver vores stemmer til andre, som så repræsenterer os. I fremtiden vil vi se, at valgkredse vil kunne være mere demokratisk flydende. Valg vil kunne trækkes tilbage og stemmer gives til en anden kandidat, og hvis vælgerne ikke handler, træder repræsentanten ind. Vi vil se muligheden for det, jeg vil kalde, 100 pct. deltagelse i valg. Du kan vælge selv, eller du kan delegere beslutningerne til en anden, der er mere aktiv eller har en ekspertise på et givent område. Hvis du ikke ønsker at gøre brug af denne ret, vil det falde tilbage til reel repræsentativitet. De, der repræsenterer dem, der ikke deltager direkte, fordi de ikke ønsker eller er i stand til at deltage, træder til, og på den måde får du 100 pct. repræsentation. Det er den type demokratier, vi er fortalere for. Vi er fortalere for demokratiformer, der er mere dynamiske og i højere grad er baseret på folks beslutninger. I sidste ende forsøger vi at bekæmpe korruption. Vi vil utvivlsomt have et ”en-mand-en-stemme”-system i den overskuelige fremtid. Men der er mange steder i verden, hvor regeringen er brudt sammen, og hvor folk ønsker og har brug for løsninger, der kan stilles direkte til rådighed gennem deres smartphones. Det er et andet aspekt af blockchains og vores teknologi. Det er særligt for den yngre generation og dem, der bruger smartphones.

 

Vi er fortalere for demokratiformer, der er mere dynamiske og i højere grad er baseret på folks beslutninger. I sidste ende forsøger vi at bekæmpe korruption
_______

 

RÆSON: Jeg har talt med en økonom, der sagde, at kryptovalutaer som Bitcoin i dag kun er et realistisk alternativ i lande, hvor de ikke har en fungerende finansiel infrastruktur (læs INDSIGT-interview med økonom Lars Christensen her). Er blockchain også kun en alternativ teknologi i lande, hvor demokratierne ikke er velfungerende?
STEPHENS: Jeg er overbevist om, at alle valutaer og alle valghandlinger vil blive afviklet på blockchains en gang ude i fremtiden. Behovet er mest presserende, hvor der ikke er fungerende regeringer og demokratier. Vores co-founders er fra Argentina. De har oplevet et reelt valutaproblem, værditab og formuetab. Det er reelle problemer, som vi dog ikke oplever i andre udviklede lande. Men her er det et spørgsmål om overlevelse og fuldstændig mangel på tillid til din regering eller valuta. Bitcoin eller andre kryptovalutaer er velegnede til den slags situationer. Men jeg vil også mene, at de er velegnede til steder, der har stabile valutaer i dag.

RÆSON: Hvordan vil I realisere jeres vision i Democracy Earth?
STEPHENS: Overordnet set er branchen stadig i sin vorden. Jeg tror, at den vil blive taget i anvendelse på et par forskellige måder. Én måde er det, man kunne kalde, ”oppefra og ned-afsteming i valgkredse”. Det er, når et land afholder en landsdækkende folkeafstemning eller et valg, og de ønsker en mere sikker, mobil og billigere måde at afholde valghandlingen på. Vi får en række henvendelser fra lande, der ønsker vores hjælp til den type løsninger. Et andet område er ”demokrati fra bunden”, hvor du stabler noget som Occupy Wall Street på benene. Der er en efterspørgsel, du har en gruppe mennesker med en konkret politisk sag, som de fremmer gennem demokratiske kanaler. En god del af denne form for ”demokrati fra bunden” fungerer ikke i dag. Det handler mere om, hvem der råber højest, og hvem der har flest penge.

Hvis du derimod har en billig, mobilbaseret, open-source løsning, hvor folk kan mødes, diskutere og komme på en åben blockchain, kan du møde op til de åbne møder og have data til at underbygge det, du siger. Argumenterne får mere vægt på den måde. Det flydende demokrati vil således blive understøttet af den type organisation. Enhver, der har indflydelse eksempelvis gennem aktier, vil være i stand til at deltage i disse organisationer ikke blot gennem oppefra-og-ned- eller nedefra-og-op-demokrati. Den amerikanske forfatnings første tilføjelse omhandler ytrings- og pressefrihed – alle kender til disse rettigheder. Derefter handler den om forsamlingsfrihed og retten til at få sine krav afprøvet ved en domstol. Disse rettigheder er ikke blot mindre kendte men også under angreb over hele verden. Regeringer har i stigende grad søgt at hindre borgerne i at forsamle sig. Democracy Earths teknologi underbygger disse rettigheder direkte. Forsamlingsfriheden sikrer vi online gennem elektroniske organisationer. Prøvningen af sager understøtter vi gennem borgerdrevne afstemninger. Vores standpunkt er, at alt, hvad vi gør, skal ligge uden for enhver regerings kontrol og regulering. På et tidspunkt vil vi komme til at forsvare disse rettigheder i Højesteret.

RÆSON: Hvilke konkrete projekter har I arbejdet med?
STEPHENS: Vi har arbejdet med den colombianske fredsafstemning. Der var tre parter i den sag: FARC (en colombiansk oprørsgruppe, red.), den nuværende og den forhenværende regering. Det drejede sig om en fredsforhandling, og vi blev kontaktet af alle tre parter. I løbet af krigen, der har varet i over halvtreds år, har mere end 6,5 mio. colombianere forladt landet. De har ikke mulighed for at stemme lokalt, og landet var meget opsat på at få talt deres stemmer med. Vi stod for den del af valget over internettet sammen med dem. Samtidig kontaktede vi de 14-18-årige, der ikke havde stemmeret endnu, men på grund af Brexit var parterne meget bekymrede for den yngre befolkningsgruppes forhold til fredsforhandlingerne, og hvordan de ville stemme. Vi afviklede en afstemning online for dem. De sendte stemmesedler ud til borgerne i udlandet og den yngre generation, og derefter kunne vi segmentere afstemningsresultatet på mange forskellige måder, som man ikke kan ved en fysisk afstemning, hvor man blot svarer ja eller nej.

Et andet eksempel var valget af lederen i Hong Kong (i marts 2017, red.). Der så vi snarere en skyggeafstemning, som en majoritetsgruppe ønskede afholdt. Lige nu arbejder vi også med en del aktivister i Venezuela. De har lige afholdt præsidentvalg, hvor deltagelsen var meget lav, fordi ingen havde tillid til valget. Vi arbejder sammen med en del NGO-folk, der prøver at indføre sikre valg uden om regeringen. Steder som disse får vi en del henvendelser fra.

RÆSON: Du er i Norge lige nu, hvor man forsøger at indføre teknologien. Hvad er deres tanker om det?
STEPHENS: Vi opfatter de skandinaviske lande som værende blandt de mest udviklede lande i verden. I Norge samarbejder vi med forbrugergrupper, der arbejder med at undersøge befolkningens holdninger til forbrugsvarer. De ønsker feedback i åbne databaser, som befolkningen har adgang til at analysere. Det handler ikke blot om valghandlinger, men at lægge databaser, offentlig debat og holdninger ud i en tilgængelig form, der kan analyseres af befolkningen.

 

Når vi taler om deltagelse, vil det sandsynligvis forbedre demokratiet dramatisk, fordi det bliver mere mobilt og i højere grad tilpasset den yngre generation
_______

 

RÆSON: Hvordan tror du, at jeres arbejde og teknologi vil forbedre den demokratiske deltagelse?
STEPHENS: Jeg tror ikke, at flere og flere mennesker vil deltage direkte. Det vil de sikkert i bestemte områder og steder, men det er ikke en betingelse for, at vi kan implementere flydende demokrati og give alle mulighed for at stemme direkte og allokere deres stemmer. Det vigtige er, at de har mulighed for at trække deres stemme tilbage eller signalere, om de gør det eller ej. Når vi taler om deltagelse, vil det sandsynligvis forbedre demokratiet dramatisk, fordi det bliver mere mobilt og i højere grad tilpasset den yngre generation. De vokser op med smartphones, og blandt dem vil deltagelsen øges, når man kan stemme med en telefon i stedet for at skulle tage fri fra arbejde og tage til et fysisk valgsted.

Et andet område er grænser og den måde befolkninger – frivilligt eller ufrivilligt – bevæger sig uden for deres lands grænser. Eksempelvis de mange syrere, der har forladt deres hjemland. At være i stand til at komme i kontakt med dem og ikke kræve, at de møder op på et fysisk valgsted, vil øge deres deltagelse markant. Desuden vil valghandlingernes troværdighed i sig selv øge deltagelsen. Hvis du har tillid til, at databaserne er censurresistente, offentligt tilgængelige, og mange gransker dem – uanset om du selv gør det eller ej – så øges niveauet af tillid og dermed deltagelsen.

RÆSON: Du har tidligere sagt, at i fremtiden vil alt komme på blockchains. Kan du forklare det?
STEPHENS: Hver gang din finger rammer skærmen på din smartphone eller iPad, så rammer den databaser. Hvert enkelt tryk er i et teknologisk perspektiv en afstemning. Du har tyve forskellige valgmuligheder på skærmen, og du vælger en bestemt. Det er afstemninger i sig selv. Du tænker ikke over, at hver gang du berører skærmen, bruger du en database. På samme måde vil du om få år ikke tænke over, at du benytter en blockchain, da det i virkeligheden bare er en anden type database. En mere offentligt tilgængelig database.

RÆSON: Hvad er det for et tidsperspektiv, vi taler om?
STEPHENS: Branchen har bevæget sig meget hurtigere, end jeg havde forventet for bare et år siden. Vi ser en eksplosion og en begejstring, som kun vil accelerere. De fleste organisationer i verden vil nok komme på blockchains inden for de næste ti år. Desuden tror jeg, at de fleste nuværende traditionelle valutaer enten vil blive udstedt som kryptovaluta eller erstattet af kommende kryptovalutaer inden for samme tidshorisont. Det er en kort tidsramme, når vi taler samfund, men evnen til at tage blockchains i anvendelse accelererer også.

At erstatte en eksisterende valuta er faktisk helt enkelt. Nu om dage er forskellige valutaer, forskellige kreditkort og meget andet digitaliseret, så der er bare tale om et symbol. Dollartegnet er et symbol forbundet med en bankhovedbog. Den kan erstattes så hurtigt som et tryk på en knap. Implementeringen kan ske hurtigt, hvilket vi har set med fremvæksten af kryptovalutaer. Sandheden er, at folk er trætte af og frustrerede over centralregeringer og deres inkompetence, når det kommer til at administrere valutaer. Men det er heller ikke let for dem. Dollaren er en bølle, og andre valutaer knyttes til den og står altid i skyggen af den. Det er svært for dem at konkurrere med den og fastholde deres nationale konti og valutaer i forhold til den. Derfor vil brugen accelerere. Min co-founder kom til USA med hele hans sin personlige formue i Bitcoins. Det er der en grund til. Han og hans familie oplevede den rædsomme valuta i Argentina. Efterspørgslen er til stede og lige til at imødekomme. Skeptikerne forventer, at det vil tage længere tid. Det var måske sandt tidligere, men når man ser på, hvor hurtigt en implementering kan ske, så tror jeg, at det vil gå meget hurtigere.

RÆSON: Hvad bliver de sociale konsekvenser af blockchains?
STEPHENS: Jeg mener, at teknologien i sig selv har en social indvirkning, og den første bølge af implementeringen har været med det socialt bedste for øje. Valutaer er bare evnen for os alle som et samfund at handle og opbevare værdi sikkert. I dag ligger de fleste af vores værdier i hænderne på tredjeparter. Hele denne bevægelse med blockchain – fra centralisering til decentralisering – betyder, at frem for, at nøglen til alle værdier, stemmer og data ligger hos disse tredjeparter og under for deres værdisætning, så bevæger vi os imod en verden, hvor nøglerne ligger hos individet. Værdisætningen kommer til at overgå til individet, og de fleste samfundsmæssige effekter vil komme individet til gavn frem for nogle bestemte institutioner og organisationer. Det vil være den største samfundsmæssige påvirkning. ■

 

Hele denne bevægelse med blockchain – fra centralisering til decentralisering – betyder, at frem for, at nøglen til alle værdier, stemmer og data ligger hos disse tredjeparter og under for deres værdisætning, så bevæger vi os imod en verden, hvor nøglerne ligger hos individet
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland