06.12.2018

Qatars brud med OPEC handler ikke kun om et ønske om frie hænder til at udvide landets gasproduktion. Det symboliserer også et strategisk modsvar til Saudi-Arabien, som dominerer organisationen og siden 2017 har stået i spidsen for en omfattende blokade mod Qatar.

Af Hans Henrik Fafner

TEL AVIV – Mindre end en uge før OPEC-topmødet i Wien 6. december meddelte Qatar sin udtræden af organisationen med virkning fra årsskiftet. Meldingen kom som et lyn fra en klarhimmel, og den kommer formentlig til at overskygge topmødets hoveddagsorden om at forhindre yderligere prisfald på det globale oliemarked.

OPEC – Organization of the Oil Exporting Countries – blev grundlagt i 1960, og Qatar meldte sig ind året efter. De første medlemslande var dengang relativt fattige og fandt sammen for at beskytte sig mod de store vestlige olieselskaber. Sidenhen blev OPEC en særdeles magtfuld organisation, der i mange år har forsøgt at kontrollere produktionen og prisfastsættelsen til medlemmernes fordel. Men indenfor de seneste par årtier har organisationens delvist set sin globale indflydelse vige for andre storspillere som Kina, Rusland og Brasilien, men nok primært som følge af den stigende interesse for alternative energikilder. Og ikke mindst har interne uenigheder blandt de 15 medlemsstater i stigende grad stækket organisationen.

Det er tidligere sket, at medlemsstater forlod skuden. Indonesien brød med OPEC i 2008 for at vende tilbage syv år senere, og både Angola, Ecuador og Gabon har været både ude og inde. Men det er første gang, det omhandler en af organisationens absolutte sværvægtere. Qatar begrunder beslutningen med, at olie altid har stået for en yderst beskeden del af emiratets milliardindtægter, og at man fremover vil koncentrere sig helt og fuldt om det, som altid har været hovedsagen: naturgas. Qatars olieproduktion udgør i dag mindre end 2 pct. af OPEC-landenes samlede produktion. Derimod producerer Qatar årligt 77 mio. tons naturgas, hvilket svarer til en global markedsandel på 30 pct., og dette ønsker man i de kommende år at øge til 110 mio. årlige tons, hvilket tilsyneladende bedst kan lade sig gøre uden indblanding fra OPEC. Naturgas kan betragtes som en konkurrent til olien, så denne kraftige øgning af produktionen ville muligvis ikke være faldet i god jord blandt de øvrige medlemsstater.

 

Qatar begrunder beslutningen med, at olie altid har stået for en yderst beskeden del af emiratets milliardindtægter, og at man fremover vil koncentrere sig helt og fuldt om det, som altid har været hovedsagen: naturgas
_______

 

To medlemsstater
Golfstatens energiminister, Saad Sherida al Kaabi, bedyrer, at skridtet er helt igennem forretningsmæssigt. Han påpeger, at det i hans øjne ikke giver mening at fokusere på noget, som ikke er ens stærke kort, altså olie. I hvert tilfælde afviser ministeren, at den dramatiske beslutning har nogen som helst forbindelse til den blokade af Qatar, som en række af de øvrige oliestater i regionen har opretholdt gennem de seneste 18 måneder. De protesterer blandt andet mod Qatars påståede kontakt til terrorgrupper.

Ikke desto mindre har skridtet sendt chokbølger gennem OPEC, og mange analytikere mener, at dette kan føre til en alvorlig svækkelse af organisationen. Flere hævder, at OPEC allerede i nogle år har været et dødsbo.

Trods sin beskedne størrelse har Qatar nemlig længe spillet rollen som brobyggeren i OPEC – og her kommer alle regionens politiske forviklinger ind i billedet. Qatar er mestendels shiamuslimsk ligesom Iran, som tidligere var en meget stor olieeksportør, og gerne vil være det igen. Der har længe været tætte relationer mellem de to lande, og dette har sat Qatar i en mæglerrolle overfor Saudi-Arabien, som længe har haft et yderst anspændt forhold til de iranske naboer.

Navnlig efter at Saudi-Arabien tog initiativ til blokaden mod Qatar i juni 2017 har denne diplomatiske funktion været ude af drift. Som resultat har Saudi-Arabien mere eller mindre egenrådigt sat kursen i OPEC, hvilket har fået mange til at konkludere, at OPEC i dag reelt har to medlemsstater. Den ene er Saudi-Arabien, og den anden er Rusland, som end ikke er medlem af organisationen, men som en af verdens store olieeksportører kører i tæt parløb med Saudi-Arabien. Det er ikke alle medlemmer af OPEC, der er lige begejstrede for Ruslands forsøg på at skaffe sig indflydelse i regionen. I slutningen af november sagde den russiske præsident Putin, at han og den saudiske kronprins Muhammed bin Salman havde indgået en aftale om at begrænse olieproduktionen for at bremse prisfaldet. Dette var egentlig udgangspunktet for mødet i Wien 6. december.

Dette skaber naturligt nok uvished om hele OPEC’s fremtid. Nu da Qatars mæglerrolle kommer til at mangle helt, kan en række af medlemsstaterne tænkes at reagere mod tingenes tilstand. De vil ikke længere lade sig diktere af Saudi-Arabien og Rusland, og i sidste ende kan flere af dem tænkes at bryde med organisationen, ligesom Qatar nu har gjort.

 

Nu da Qatars mæglerrolle kommer til at mangle helt, kan en række af medlemsstaterne tænkes at reagere mod tingenes tilstand
_______

 

Khashoggi-effekten
Det er derfor nærliggende at se den aktuelle krise i OPEC som en følge af blokaden mod Qatar. Den kom som sagt i stand på initiativ af Saudi-Arabien, som blandt andet hævdede, at Qatar handlede i strid med aftaler i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) ved at støtte terrorgrupper. Man sigtede til den støtte, Qatar længe har ydet til den palæstinensiske Hamas-bevægelse og det shiamuslimske Hizbollah, som i øvrigt begge har et tæt forhold til Iran, der nok skal ses som blokadens virkelige mål. Saudi-Arabien ser Iran som en farlig rival til positionen som regionens førende økonomiske, politiske og strategiske magtfaktor. Flere andre olieproducerende lande tilsluttede sig hurtigt blokaden, og det samme gjorde Egypten, der navnlig er irriteret over Qatars forbindelser til Hamas på Gazastriben og den afsmittende effekt, det har blandt islamiske grupper på Sinaihalvøen. Med i slipstrømmen fulgte lande som Maldiverne, Senegal, Djibouti og Mauritanien.

I den aktuelle situation taler man derfor om en Khashoggi-effekt med henvisning til den saudiarabiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi, der den 2. oktober i år blev myrdet på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul. Sagen har anrettet stor skade på Saudi-Arabiens internationale anseelse og det ligner derfor en tanke, at Qatar udnytter denne situation til at bryde med OPEC. Qatar har ikke på noget tidspunkt vist vilje til at gå ind på betingelserne for at få løftet blokaden, hvilket blandt andet omfatter lukningen af den åbenmundede tv-station Al Jazeera, der har hovedkvarter i Qatars hovedstad Doha. Tværtimod kan man sige, at Qatar nu udviser trods ved at svække det allerede vaklende OPEC og dermed også Saudi-Arabiens lederrolle i organisationen.

 

Tværtimod kan man sige, at Qatar nu udviser trods ved at svække det allerede vaklende OPEC og dermed også Saudi-Arabiens lederrolle i organisationen
_______

 

Teknokratregering
Man kunne måske se dette komme ved den regeringsomdannelse, som Qatars emir, Tamim bin Hamad al Thani, gennemførte i begyndelsen af november.

Regeringsomdannelsen blev ligesom beslutningen om at kvitte OPEC forklaret som et forsøg på at styrke Qatars økonomi. Det blev da også en klassisk teknokratregering, hvor direktøren for det statslige olieselskab Qatar Petroleum, Saad al Kaabi, blev sat på posten som energiminister. Der kom flere andre nye ansigter i regeringen, der hurtigt ytrede ønske om at gøre Qatars økonomi endnu mere potent; blandt andet kom det på tale at foretage store, langsigtede investeringer i amerikansk erhvervsliv. Alt dette kan man se som en ny selvtillid i forhold til Saudi-Arabien, og meget kendetegnende kom regeringsomdannelsen kort efter, at den saudiske kronprins Muhammed bin Salman i en tale havde antydet tvivl om blokadens nyttevirkning.

Den aktuelle udvikling kan derfor sagtens ses som benspænd mod Saudi-Arabien og en skærpelse af nabostriden. Men den kan også læses som et oplæg til ny dialog, hvor Qatar dog insisterer på deltage som en ligeværdig partner.

Og dette bringer os til, hvad Qatar yderligere kan formodes at ville opnå. Lige siden 2008 har Qatar muligvis ydet diskret økonomisk og moralsk støtte til de shiamuslimske houthi-oprørere i Yemen. Selv om Qatar som medlem af GCC i 2014 var med til vedtagelsen af en fordømmelse af houthierne og dermed en opbakning af Saudi-Arabiens støtte til Yemens regering, fortsatte dette i det skjulte. Ifølge Middle East Monitor i London donerede Qatar i april 2018 20 mio. dollar i humanitær støtte til oprørsgrupperne i Yemen, og dele af pengene skal være gået til militære operationer. Navnlig efter starten på blokaden i juni 2017 har Qatar indtaget en meget aktivistisk rolle i den yemenitiske borgerkrig.

Hovedformålet er at modarbejde Saudi-Arabiens interesser i regionen, og her skinner det nære forhold til Iran igennem i Qatars udenrigspolitik. Iranerne har længe udvist interesse for at etablere en magtbase i Yemen, og i det stykke har de altså haft en partner i Qatar. På den måde ser vi altså, at Qatars beslutning om at træde ud af OPEC nok har sine økonomiske og forretningsmæssige grunde, men at alt det usagte formentlig spiller den egentlige hovedrolle. Og det er sandsynligvis dette, vi vil se udspille sig i de kommende måneder. ■

 

Hovedformålet er at modarbejde Saudi-Arabiens interesser i regionen, og her skinner det nære forhold til Iran igennem i Qatars udenrigspolitik
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland