24.09.2018

Præsident Trump har besluttet at standse de amerikanske bidrag til UNRWA, og det kan få ubehagelige konsekvenser for det palæstinensiske folk. I den israelske regering synes man at have indset situationens alvor.

Analyse af Hans Henrik Fafner

TEL AVIV – I slutningen af september mødes israelere og palæstinensere på regeringsplan i New York. Det sker ad forsigtige omveje, idet israelerne for første gang tager del i den ad hoc-gruppe under den internationale donorgruppe, som har det specifikke formål at drøfte en rehabilitering af Gazastriben.

Det er et ambitiøst projekt. Men at israelerne på denne måde kommer ud af busken, skyldes nok først og fremmest et akut nødråb fra palæstinensisk side og truslen om en dramatisk nedsmeltning af de rester, som er tilbage af Gazas økonomi. Der kommer næppe nogen decideret rehabilitering ud af det, men der er gode udsigter til en række initiativer, som kan trække palæstinenserne nogle skridt tilbage fra afgrundens kant.

Den noget overraskende situation kommer af, at præsident Trump i slutningen af august bebudede, at han vil annullere det amerikanske bidrag til FN-organisationen for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, hvilket ifølge mange iagttagere svarer til at give den palæstinensiske økonomi på Gazastriben det endelige dødsstød.

Skridtet blev i første omgang hilst velkommen af den israelske premierminister, Benyamin Netanyahu. Den 14. september viste han samme entusiasme, da Trump fjernede den økonomiske støtte til organisationer, som arbejder for israelsk-palæstinensisk sameksistens gennem en vifte af aktiviteter, fx sportslige aktiviteter for børn og unge og hjælpemidler til uhelbredeligt syge børn på begge sider af konflikten. Hermed er USA’s økonomiske støtte til palæstinenserne omtrent nulstillet. Men efterfølgende har kritikken mod Netanyahu og hans ministre rejst sig, og et stigende antal eksperter påpeger den boomerang-effekt, de udeblevne dollars vil få for Israel, hvis eller når Gazastriben bryder økonomisk sammen.

Det har fået den israelske ledelse til at gentænke situationen. Man står fast på, at blokaden af Gazastriben vil blive opretholdt, og at Hamas, som har magten i Gaza, er en terrororganisation. Men når israelerne kommer til New York, vil de blandt andet medbringe en nyfunden åbenhed overfor at åbne et nyt industrikvarter på Gazastriben, hvilket vil kunne skabe mængder af nye palæstinensiske arbejdspladser, samt at etablere en onkologisk klinik i Gaza, hvilket også står højt på den palæstinensiske ønskeliste. Alt dette er selvfølgelig med til at perspektivere den dybe alvor i Trumps beslutning om at annullere støtten til UNRWA.

UNRWA er en forkortelse for United Nations Relief and Works Agency for Palestinian Refugees in the Near East. Agenturet blev oprettet i december 1949 med det formål at forbedre forholdene for de palæstinensere, der blev flygtninge i forbindelse med staten Israels oprettelse året forinden. Det er i de mellemliggende 70 år blevet til fem millioner mennesker, hvoraf en stor del fortsat har flygtningestatus og lever i lejre i Libanon, Syrien, Jordan samt på Vestbredden og Gazastriben.

Et af de palæstinensiske hovedkrav til en mulig fredsaftale med Israel er retten for disse flygtninge til at vende hjem igen. I alle de år, UNRWA har eksisteret, har agenturet stået som en påmindelse om flygtningenes elendige vilkår, hvilket har givet palæstinenserne et talerør med officiel FN-godkendelse. USA har i årevis tegnet sig for omkring 30 pct. af agenturets samlede budget, og derfor vil Trumps beslutning om at stoppe al støtte til UNRWA få dramatiske følger.

 

I alle de år, UNRWA har eksisteret, har agenturet stået som en påmindelse om flygtningenes elendige vilkår, hvilket har givet palæstinenserne et talerør med officiel FN-godkendelse
_______

 

Jerusalems fremtid og flygtningespørgsmålet
I 1995 blev den såkaldte Jerusalem Embassy Act vedtaget. Den foreskrev, at den amerikanske ambassade skulle flyttes fra Tel Aviv til Jerusalem. Samtlige præsidenter har lige siden benyttet sig af en klausul, der udsætter ambassadeflytningen et halvt år ad gangen, men i år valgte Trump at færdiggøre implementeringen af loven. Den 14. maj flyttede ambassaden officielt til Jerusalem. Den almindelige tolkning lyder, at han hermed sørgede for officiel amerikansk godkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad og lukkede luften ud af palæstinensiske krav på deres del af byen.

Jerusalems fremtid og flygtningespørgsmålet er to af hovedknasterne i udeståendet mellem israelere og palæstinensere. Ved at droppe det amerikanske bidrag til UNRWA tager Trump et skridt i retning af den endelige delegitimering af palæstinensernes flygtningestatus. Han forsøger med andre ord at fratage palæstinenserne endnu et vigtigt argument i fremtidige forhandlinger. Netop spørgsmålet om palæstinensernes ret til at vende tilbage er en hård kamel at sluge for israelerne, fordi det bringer hele tanken om det jødiske befolkningsflertal i fare.

USA er ikke alene om at opretholde UNRWA, men hvis USA udebliver, er der god grund til at betvivle agenturets fremtid. Den arabiske verdens olieøkonomier har i årevis været tilbageholdende med bidragene, og det samme gør sig gældende for Europa. Dette kommer særligt til udtryk, når der er behov for særlige bevillinger, eller når konfrontationer igen har hærget Gazastriben. De formelle tilsagn om støtte plejer at komme, men når der efterfølgende skal penge på bordet, ser det skralt ud. Navnlig har flere af den arabiske verdens rige olieøkonomier omdirigeret mange af donormidlerne i kølvandet på det såkaldte arabiske forår, mens retorikken om støtte til palæstinenserne er uændret.

 

USA er ikke alene om at opretholde UNRWA, men hvis USA udebliver, er der god grund til at betvivle agenturets fremtid
_______

 

Økonomien styrtdykker i Gaza
UNRWA har i årevis haft vanskeligt ved at få budgettet til at slå til, og med Trumps beslutning er der nu udsigt til dramatiske nedskæringer, som skal implementeres senest ved årsskiftet. Det stiller beslutningstagerne i UNRWA i et vanskeligt dilemma, for det kan næppe lade sig gøre at skære ligeligt på alle poster. Der skal træffes en række tunge valg.

En stor del af budgettet går til direkte fødevarehjælp. Den er særligt vigtig på Gazastriben, hvor 60 pct. af befolkningen er fødevareafhængige. På det område vil det være vanskeligt at spare, fordi modtagerne vil sulte. Nedskæringer kan således direkte føre til tab af menneskeliv. Derfor er det på mange måder enklere at skære på den anden store post, nemlig det vidt forgrenede netværk af skoler. Det kan forekomme enklere at undvære, men det udløser en række andre problemer, såsom risiko for radikalisering og optrapning af konflikten.

I en typisk palæstinensisk flygtningelejr skaber UNRWA’s skoler et netværk. De giver eleverne en dagligdag og noget at stå op til. De føler, at de er en del af noget større, og det skaber selvrespekt, hvilket ellers kan være svært at mobilisere i en flygtningelejr. Falder dette bort, mister de unge et vigtigt element i deres liv, og det kan føre til radikalisering. Flere israelske analytikere advarer allerede om, at denne udvikling kan føre til en ny blodig konflikt på Gazastriben.

Hertil kommer, at den Gazastribens økonomi allerede hænger i laser. Vi har tidligere hørt advarsler om, at det totale sammenbrud stod for døren, og de samme stemmer er på banen i den aktuelle situation. Men til forskel fra tidligere virker sammenbruddet denne gang langt mere sandsynligt, da UNRWA i mindre grad kan bidrage til at få økonomien til at hænge sammen.

I hele Mellemøsten har agenturet mere end 30.000 medarbejdere, hvoraf hovedparten selv er flygtninge. Da UNRWA tidligt på sommeren bebudede, at den allerede skrantende økonomi gjorde det nødvendigt at spare 1000 stillinger bort, førte det til store demonstrationer på Gazastriben. Begrundelsen var, at agenturet kørte med et underskud på 246 mio. dollar. Ved samme lejlighed blev det også besluttet at fjerne fødevarehjælpen til 150.000 flygtninge på Vestbredden, hvor situationen relativt set er mindre akut end andre steder.

 

Da UNRWA tidligt på sommeren bebudede, at den allerede skrantende økonomi gjorde det nødvendigt at spare 1000 stillinger bort, førte det til store demonstrationer på Gazastriben
_______

 

Social redningsplanke
På længere sigt kan Trumps beslutning få bekymrende udsigter, hvilket man vil kunne se tydeligt på Vestbredden. Her har udviklingen siden 1948 skabt en ny klassedeling af det palæstinensiske samfund. Eftersom jord er en meget central del af tilværelsen i denne del af verden, opdeler man typisk samfundet i jordejere og jordløse. Sidstnævnte kan sagtens være den veluddannede læge i byen eller den velhavende advokat, men det manglende ejerskab af jord indebærer ikke desto mindre, at disse mennesker i visse sociale sammenhænge rangerer lavere end den fattige bonde, der ejer sin egen jord i de golde bjerge syd for Hebron.

Flygtningeproblemet skabte en ny klasse, som rangerer lavest. Flygtningene kommer bagerst i jobkøen og er på mange måder en foragtet gruppe. Ordet lajeh, som betyder flygtning, er et skældsord på Vestbredden.

For disse mennesker har uddannelse altid været en af de få muligheder for at slippe ud af klemmen, og UNRWA har sat dem i en gunstig situation for at opnå dette. Undervisningen på agenturets skoler er af en højere kvalitet end i de offentlige palæstinensiske skoler, og motivationen blandt eleverne er langt højere. På trods af at det er forbundet med store vanskeligheder for en ung mand eller kvinde fra en flygtningelejr at tage en videregående uddannelse, er flygtningene overrepræsenteret i studenterbefolkningen på Vestbreddens palæstinensiske universiteter.

Som følge heraf er der mange flygtninge blandt iværksætterne i Ramallah, hvor palæstinensisk højteknologi har skabt et vigtigt vækstcenter. En tilsvarende situation finder man i Jordan, mens situationen i Gazastriben, Libanon og Syrien er en anden; i Libanon er de palæstinensiske flygtninge afskåret fra en lang række professioner, og i Syrien har deres generelle borgerrettigheder også altid været ringere end i Jordan. UNRWA’s skoler udgør således en mulighed for social mobilitet. Det er en redningsplanke, som flygtningene står i fare for at miste.

 

UNRWA’s skoler udgør således en mulighed for social mobilitet. Det er en redningsplanke, som flygtningene står i fare for at miste
_______

 

Privilegerede flygtninge
Netanyahu var blandt de første til at hilse Trumps beslutning velkommen. I hans politiske lejr har man altid påpeget det usædvanlige i, at FN’s Flygtningehøjkommissariat siden grundlæggelsen i 1950 har varetaget flygtninges interesser over hele kloden, mens palæstinenserne har deres egen organisation. Man betegner dem som privilegerede flygtninge og hævder, at ordningen er politisk betinget for at holde den palæstinensiske flygtningesag i live.

Denne pointe understøttes af, at der i dagens flygtningebefolkning kun er meget få, som rent faktisk er flygtet, mens hovedparten er børn eller børnebørn, som har arvet en flygtningestatus. Det er denne pointe, Trump givetvis også holder sig for øje. Ved at underminere UNRWA, og måske bringe agenturet til et endeligt fald, vil han kunne gøre palæstinenserne til ”normale” flygtninge, der med tiden bliver integreret og dermed forsvinder fra den vestlige bevidsthed.

Spørgsmålet er, om UNRWA-sagen er endnu et uovervejet skud fra Trumps hofte, eller om det indgår i hans planer om at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt med en deal. Spørgsmålet om Jerusalems fremtidige status mener han nok selv at have taget af bordet med ambassadeflytningen, og hvis han får lukket og slukket for UNRWA, vil det underminere de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til det sted, hvor deres familie boede før flugten. Man bruger i den forbindelse termen right of return, fordi man dermed skaber en parallel til en israelsk lov, der lige siden statens grundlæggelse har givet enhver jøde verden over ret til at vende tilbage til det fædrene land, altså bosætte sig i Israel.

Umiddelbart synes Trumps kabale at gå op. Jorden er beredt for hans mulige fredsinitiativ, men det er tvivlsomt, om vi overhovedet kommer dertil. Dels taler Trump vedholdende om en plan uden så meget som at antyde dens detaljer, og dels lytter han til Netanyahus krav om at palæstinenserne skal bilægge deres interne strid, før der overhovedet kan blive tale om en fredsdialog. På den måde er det palæstinensiske udgangspunkt ringe. Præsident Abbas i Ramallah er gammel og svækket og næppe i stand til større initiativer, og Hamas på Gazastriben befinder sig også i en klemt situation. På den baggrund kan Trumps initiativer lige så vel være løsrevne magtdemonstrationer som del af en større plan.

At israelerne kommer til New York med konkrete tiltag i posen, ligner ikke desto mindre en ny erkendelse af tingenes alvorlige tilstand. Hvis UNRWA og dens dæmpende effekt forsvinder, vil der være masser af unge ildsjæle, der i mangel på alternativer risikerer at blive radikaliseret, og herudover er der mængder af ubekendte i ligningen. Man kan sige, at Israels principielle holdning til Gazastriben er uændret, men man forstår behovet for at skyde de politiske principper til side et øjeblik for at tackle en praktisk situation. Den israelske generalstabschef, Gadi Eizenkot, har ved flere lejligheder udtalt, at situationen på Gazastriben er på katastrofekurs, og forsvarsminister Avigdor Lieberman, der ellers er kendt for sin kompromisløse linje overfor palæstinenserne, har også luftet sine advarsler.

Dette er nok hovedårsagen til, at Netanyahu har besluttet at bøje af ved at sende Tzachi Hanegbi, som er minister for regionalt samarbejde, til mødet i New York. Ved sin side vil han have repræsentanter for COGAT – Coordinator of Government Activities in the Territories – som blandt andet koordinerer ethvert humanitært initiativ, der indbefatter det officielle Israel.

Meget mere end et plaster på såret eller en undvigemanøvre bliver det næppe. Men at Israel pludselig viser vilje til at medvirke til, at der bliver installeret solpaneler på hustagene i Gaza, at eksporten af landbrugsprodukter fra Striben kommer i faste rammer, og at dens beboere sikres en mere regelmæssig elforsyning, bærer tydeligt vidnesbyrd om en forståelse af, at Trumps UNRWA-initiativ kan føre til ny krig. ■

 

Man kan sige, at Israels principielle holdning til Gazastriben er uændret, men man forstår behovet for at skyde de politiske principper til side et øjeblik for at tackle en praktisk situation
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden