19.07.2018

Siden statens grundlæggelse i 1948 har man fastholdt, at en stat kunne være både ’demokratisk’ og ’jødisk’. Men den nye ’nationalstatslov’ er det blevet sværere. Kritikerne sammenligner med drt gamle Sydafrika: Apartheid.


Kommentar af Hans Henrik Fafner

TEL AVIV – På israelske pengesedler og frimærker står teksten på hebraisk og arabisk – landets to officielle sprog – samt engelsk. Det samme gælder vejskilte og officielle dokumenter af snart sagt enhver art. Omkring en femtedel af landets indbyggere har arabisk som dagligt talesprog.

Israel er et demokrati med nogle dybe indre modsætninger, og det kan ikke se sig fri for at diskriminere mod sine egne mindretalsbefolkninger. Men som udgangspunkt fastslog Uafhængighedserklæringen, som blev til i forbindelse statens oprettelse i maj 1948, at Israel skal sikre ligestilling for alle borgere – jøder som ikke-jøder.

Dette har i princippet ændret sig nu, idet Knesset, det israelske parlament, i går (onsdag 18. juli) vedtog den såkaldte ’nationalstatslov’. Den cementerer for første gang i landets historie Israels status som ”det jødiske folks nationalhjem” og står derfor som et markant brud med de gode hensigter i Uafhængighedserklæringen.


 

Israel er et demokrati med nogle dybe indre modsætninger, og det kan ikke se sig fri for at diskriminere mod sine egne mindretalsbefolkninger
_______

 

OPPOSITIONEN OG KRITIKERE af Benyamin Netanyahus højrenationale regering ser initiativet som rendyrket racisme. Et medlem af Netanyahus eget Likud-parti, Benny Begin, som afholdt sig fra at stemme, har kaldt loven et skift fra nationalisme til chauvinisme, og fra andre kanter har man (igen) brugt ordet: Apartheid.

”Dette er vores stat, den jødiske stat. I de seneste år har der været nogle, som har prøvet at så tvivl om dette og at underminere fundamentet for vores eksistens og vores rettigheder. I dag har vi indgraveret dette i lovens sten: Dette er vores stat, dette er vores sprog, dette er vores nationalsang, og dette er vores flag,” sagde Netanyahu, da loven var blevet vedtaget. For stemte et snævert flertal på 62 af Knessets medlemmer, mens 55 stemte imod.

 

Kritikerne har spurgt: Kan en på en og samme tid være både demokratisk og jødisk? Andre har, med udgangspunkt i Herzls tanke om et nationalt hjem, fastholdt at det sagtens kunne lade sig gøre
_______

 

DENNE SAG har været et indbygget dilemma gennem hele Israels historie. Da den østrigske journalist Theodor Herzl skrev sin berømte pamflet Der Judenstaat (Den Jødiske Stat) i 1896, optegnede han sine tanker om et jødisk hjemland. Det skulle være et sted, hvor det jødiske folk kunne leve og frigøre sig fra antisemitismen. Herzls tanker blev da også grundtanken i den israelske stat, da den blev oprettet. Det skulle være jødernes hjemland, og i overensstemmelse med dette vedtog man ’loven om tilbagevenden’, der giver enhver jøde ret til at bosætte sig i landet og få statsborgerskab fra dag ét. Men samtidig definerede Israel sig som et demokrati. Stemmeretten skulle gælde samtlige borgere, og sådan blev det også, og loven om valgbarhed gælder også samtlige borgere, uanset etnisk eller religiøs baggrund.

Kritikerne har spurgt: Kan en på en og samme tid være både demokratisk og jødisk? De har haft forbehold for nationalhymnen HaTikva (Håbet) – som er en gammel zionistisk slagsang – og for det jødiske symbol. Davidstjernen, som pryder flaget. Andre har, med udgangspunkt i Herzls tanke om et nationalt hjem, fastholdt at det sagtens kunne lade sig gøre.

 

Loven er et afgørende brud på traditionen. Den har hugget den gordiske knude over ved tydeligt at sætte det jødiske over det demokratiske
_______

 

LOVEN ER ET AFGØRENDE BRUD på denne tradition. Den har hugget den gordiske knude over ved tydeligt at sætte det jødiske over det demokratiske. Den bruger netop ikke formuleringen ”jødisk og demokratisk”, som det ellers har været tilfældet i officiel terminologi ind til nu, og den nævner ikke mindretalsrettigheder eller lighed noget sted i sine 11 paragraffer. Den sigter på at definere statens karakter, som skal være jødisk. Det er, for ethvert demokrati, en dybt problematisk tanke.

Israel udgør et af få særtilfælde i den vestlige verden ved ikke at have nogen forfatning (en anden undtagelse er Storbritannien). Tilbage ved statens etablering i 1948 blev der gjort forsøg på at sætte en forfatning sammen, men interne uenigheder stillede sig i vejen. I stedet har man slået sig til tåls med en række ”basic laws”. Altså en slags ’basislovgivning’, der på en række felter gør det ud for en delvis forfatning i løsdele. Den nye lov er sådan en. En anden af disse love hedder ”Menneskeret og Frihed”, og fortalere for det nye initiativ fastholder, at denne lov skam STADIG definerer Israels demokratiske karakter, og at den nytilkomne basislov supplerer og udelukkende sigter på det jødiske.

Ikke desto mindre advarer oppositionen allerede om konsekvenserne. En lov af denne art vil kunne få indvirkning på eksempelvis skolernes historieundervisning. I undervisningssektoren vil det også kunne få følger at hebraisk nu er det eneste officielle sprog, mens arabisk er blevet reduceret til et ’sekundærsprog’ med ”speciel status”, som det hedder i lovteksten.

Det vil også kunne få dramatiske følger, at loven tilskynder til jødisk bosættelse i alle dele af landet. Dette lyder i første række som flere bosættelser på Vestbredden, men vil også kunne skabe juridisk grundlag for diskrimination, når jord i selve Israel skal udstykkes til nye byggegrunde.

 

Det vil også kunne få dramatiske følger, at loven tilskynder til jødisk bosættelse i alle dele af landet
_______

 

SÅ ER DET at nogle siger: Apartheid. Hårde kritikere af Israels udvikling har ofte sammenlignet landet med det hvide styre i Sydafrika – en sammenligning, man selv på den israelske venstrefløj protesterer imod. Herfra lyder det, at selv om diskrimination og småracisme optræder i det israelske samfund, har sammenligningen været urimelig. Israelsk lovgivning, som er den gældende i selve Israel og altså ikke på de besatte områder, har ingen paragraffer, der bevidst sigter mod tilsidesættelse af mindretallene. Men med denne nye basislov kan kritikerne gå hen og få ret. Det er et uheldigt skråplan, der uden tvivl vil føre til skarp international kritik. ■

 

Det er et uheldigt skråplan, der uden tvivl vil føre til skarp international kritik
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt