14.04.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Liberal Alliance har blæst til liberal værdikamp. Der er bare ikke særlig mange værdier at spore i liberalisternes kamp. Kun målet om lavere skat er til at få øje på.

Kommentar af Frederik Vad Nielsen, forbundsformand i DSU

I LØRDAGS MARKEREDE Liberal Alliance sit 10 års-jubilæum som parti på landsmødet i København. I koret af markeringer på talerstolen stod følgende stærkest tilbage fra Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille: Liberal Alliance skal sparke nyt liv i den liberale værdikamp. Nu skal de tunge tanker om evindelige nederlag i regeringskoalitionen udskiftes med liberale kampråb og værdier. Partiet skal tilbage til rødderne og kæmpe for, at danskerne køber hele den liberale værdipakke.

Det lyder ambitiøst og visionært. Men det er efterhånden mere end svært at få øje på en mangfoldig palet af liberale værdier i den offentlige debat. Det virker som om, at den liberale værdikamp efterhånden kan koges ned til én tør parole: Alle skal betale mindre i skat. Punktum. Intet komma, ingen opbyggelighed og intet budskab om, hvilket mål der ligger for enden af det meget kontante middel. Det ensidige fokus på skatte- og afgiftstrykket har givet liberalisterne så store skyklapper på, at deres krampagtige kamp spænder ben for helt andre interesser, som burde være en del af en bred liberal værdikamp.

Et oplagt eksempel er Joachim B. Olsens (LA) nyeste udmelding om, at Liberal Alliance vil erklære fuldtonet krig mod arveafgiften. Endnu engang bunder begrundelsen i den gamle parole: Mindre skat på alt for alle! Partiet glemmer bare, at den liberale kamp for at skabe et samfund hvor flid, dygtighed og reel værdiskabelse belønnes, står i skærende kontrast til ønsket om at give gamle familier mulighed for at holde fast i nedarvede privilegier. Kampen mod arveafgiften kan aldrig blive en liberal værdikamp – det er og bliver en konservativ værdikamp. Liberalisterne taber dermed frivilligt terræn til de borgerlige på højrefløjen. En lavere afgift fastholder nogle stive økonomiske strukturer i vores samfund, opbygger økonomiske monopoler og ødelægger konkurrencen i markedsøkonomien.

Når Liberal Alliance kaster politisk kapital ind i kampen for at fjerne en arveafgift, som reelt ikke rammer lav- og mellemindkomstgrupperne i Danmark hårdt, så er det ren højadelig konservatisme. Med et fingerknips udhuler liberalisterne deres eget ”det skal kunne betale sig at arbejde”-slogan og gør det klart, at det i stedet skal kunne betale sig at være heldig. Flot start på den liberale værdikamp – eller ikke?

 

Når Liberal Alliance kaster politisk kapital ind i kampen for at fjerne en arveafgift, som reelt ikke rammer lav- og mellemindkomstgruppen i Danmark hårdt, så er det ren højadelig konservatisme
_______

 

Et andet eksempel er kulturminister Mette Bocks (LA) udspil til nyt medieforlig. Selvom hun står på mål for hele VLAK-regeringens politik, er der ingen tvivl om, at Liberal Alliance anser medieudspillet for at være en liberal sejr. Hvorfor egentlig? Man kan ret hurtigt konstatere, at formålet med udspillet (igen) er knyttet op på den gamle parole: Mindre skat på alt for alle! De fleste af de annoncerede nedskæringer på DR, Radio 24/syv og TV2-regionerne skal bruges til skattesænkninger.

Resultatet af den rundbarbering vil være et langt svagere og mere spredt medielandskab, som får sværere ved at holde magthaverne i ørerne. Med Liberal Alliances tidligere kamp mod offentlighedsloven i hovedet er det meget svært at forstå, hvorfor partiet nu ønsker at gøre det endnu vanskeligere for uafhængige journalister at tage temperaturen på det liberale demokrati i Danmark. At stække mediernes ressourcer for at se politikerne og embedsværket i sømmene kan da aldrig blive en integreret del af en liberal værdikamp – tværtimod. Og det gør det heller ikke bedre, at Mette Bocks beskedne plaster på såret er en styrkelse af projektpulje-mafiaen i dansk kulturliv, som ofte har det med at smide de fleste skattekroner i retning af produktioner, som meget få danskere kan få øje på. Vi kender det fra Statens Kunstfond og andre pulje-institutioner i kulturlivet, som støtter nicheprojekter. Det liberale Danmarks kulturminister har med sit udspil leveret nogle svagere medier og styrket kulturelitens pulje-respirator. Alt sammen for at leve op til parolen om mindre skat for alle.

Alt i alt klinger Liberal Alliances ønske om at genstarte den liberale værdikamp meget hult. Det efterlader de nyeste udmeldinger og politiske udspil ingen tvivl om. Liberal Alliance har reduceret sig selv til et registreringsafgift-parti, hvis eksistensberettigelse er bundet op på evnen til at give os alle et par hundrede kroner mere om måneden. Målet om lavere skatter og afgifter vil altid vinde over alle andre hensyn i vores samfund. Som socialdemokrat er det selvfølgelig farligt, for vejen dertil er brolagt med en afmontering af velfærdssamfundet. Men for alle borgere i Danmark er det også bekymrende, fordi det er svært at gennemskue, hvad vi står tilbage med på den anden side af liberalisternes eksperiment. Andet end uvished. ■

 

Liberal Alliance har reduceret sig selv til et registreringsafgift-parti, hvis eksistensberettigelse er bundet op på evnen til at give os alle et par hundrede kroner mere om måneden
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?