06.07.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter samt bl.a. den nye ebog “Velkommen til en verden med tre stormagter” (normalpris: 149 kr.)

Politik er logisk i langt de fleste tilfælde. Det gælder også i forbindelse med medieforliget, hvor medierne er udfordrede, da de har en dobbeltrolle som direkte involveret part og som den fjerde statsmagt.

Kommentar af Frederik Damgaard (LA)

SYNES DEN almene dansker, at det er OK, at DR’s chefredaktion udvides fra 15 til 150 medlemmer, når de udmærket ved, at en chefredaktør tjener det dobbelte af dem sev? Hvis de samtidig ikke synes, de har fået andet ud af det end, at TV-Avisen sendes en halv time senere? Synes de, det er OK at ansætte en mangfoldighedskonsulent, der ligner direktøren på en prik og som får en milliongage? Svaret er nej – og derfor var DF fortalere for, at DR skulle kraftigt beskæres i det nyligt vedtagne medieforlig. For den almene dansker er det også vigtigt, at FM-radioen i campingvognen og bilen stadig kan modtage dansk radio. Også derfor kan DF se sig selv i øjnene med det nye forlig.

VLAK – regeringen med det mest liberale regeringsgrundlag nogensinde – ønsker en bedre balance mellem offentlige og private virksomheder. At reducere DR’s antal af flow-tv-kanaler samt at oprette en ny tv-kanal og en ny radiokanal udenfor DR spiller lige ind i den dagsorden. Forøgelsen af public service-puljen til det tredobbelte medfører ligeså flere private aktører, som kan levere public service-indhold, og dermed sikrer VLAK den mangfoldighed, der er vigtig for dem.

Venstre kæmper med indre vestjyske dæmoner, så derfor tvangsflyttes Radio24syv til Vestdanmark (Kirsten Birgit Schiøtz Kretz flytter fra Hørsholm til Hanstholm), og der gives øget støtte til nyhedsformidling lokalt og regionalt – den var heller ikke svær at få DF med på al den stund, at det var DF’s forslag at flytte Radio24syv. Rasede Erhardt Jacobsen i 70’erne og 80’erne mod de røde lejesvende, så har DF raset mod Radio24syv for at være for københavnsk, elitær og venstreorienteret i endnu højere grad, end de har raset over DR.

ET OVERSET og undervurderet punkt i forliget er, at de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer i DR nu også vurderes som et hele: ”De partier, som udpeger bestyrelseskandidater på vegne af Folketinget, indstiller hver to kandidater. Herefter beslutter partierne og kulturministeren i fællesskab sammensætningen af bestyrelsen”. Det giver mulighed for en mere bredt sammensat og fagligt funderet bestyrelse. Denne professionalisering er ønskværdig også inden for andre fagområder. En professionel bestyrelse kan sikre en institutions fortsatte vækst og udvikling, alene gennem bestyrelsesmedlemmernes indsigt og netværk i branchen. Dette var i øvrigt også regeringens argument bag det nu skrinlagte forslag om at sælge en del af TV2: At få branchefolk ind som medejere ville give TV2 et bedre afsat for vækst og videreudvikling. Men i forbindelse med medieforliget er sammensætningen af DR’s bestyrelse hverken blevet nævneværdigt kommenteret eller bemærket.

 

Et overset og undervurderet punkt i forliget er, at de politisk udpegede bestyrelses-medlemmer i DR nu også vurderes som et hele
_______

 

Særligt finansieringen af forliget bryder jeg mig ikke om. En ting er, at man skal være fire år om at omlægge finansieringen af DR fra licens til finanslov. Et halvt år burde være nok. Men det værste er kattelemmen: ”Et flertal af Folketingets partier kan dog inden for rammerne af aftalen beslutte at yde supplerende støtte til DR til konkrete, præcist afgrænsede projekter, men ikke til mere ubestemte formål såsom ”mere musik” eller ”flere lange tv-serier” eller tilsvarende”. Jeg håber inderligt, den aldrig bliver brugt. For det vil friste DR til at bede om ekstra finansiering til projekter, som DR vurderer, vil kunne samle flertal i Folketinget, og som man ville producere alligevel. Julekalender for hele familien som ”Den anden verden” og serien om ”Danmarkshistorien” er gode eksempler på produktioner, som et bredt flertal i Folketinget ville støtte, og som DR af prestigemæssige årsager alligevel ville producere og sende.

På den måde bliver den supplerende støtte jo netop til ”mere musik” eller ”flere lange tv-serier”. Den supplerende støtte frigør således midler i DR, som de kan bruge på hvad som helst. Falder DR for fristelsen? Hvis vi ser på reaktionen, da DR skulle spare 2 pct. om året, og DR valgte at lukke Underholdningsorkestret (frem for fx at reducere chefredaktionen), fordi de vidste, det ville medføre opmærksomhed om de – ifølge DR selv – så urimelige sparekrav, så må svaret være ja. Lad dette til gengæld være en opfordring til Folketinget om aldrig at yde supplerende støtte, uanset projektets indhold: Er det væsentligt nok, kan DR nok finde plads til det i de eksisterende budgetter.

 

Lad dette være en opfordring til Folketinget om aldrig at yde supplerende støtte, uanset projektets indhold
_______

 

Medier står til ansvar for deres demokratiske pligt
I et demokratisk samfund er magten tredelt med medierne som den fjerde, uofficielle statsmagt. Det er i samfundets interesse, at medierne har kræfter til at grave historier frem, som magthaverne ikke ønsker frem i lyset, og mediestøttens hovedformål må være at fremme mangfoldighed blandt medierne. At grave historier frem er tidskrævende og dyrt, og der er altid en risiko for, at der ikke vil være noget at grave frem – og dermed ikke noget at publicere og tjene penge på. Mangfoldighed er den bedste måde, vi kan forsøge at sikre at flere perspektiver og aspekter både undersøges og udgives.

Mangfoldighed sikrer konkurrence, og konkurrence mellem medierne fremmer, at medierne undersøger hinanden ved at grave i hinandens historier. For medierne er selv magtfulde, og deres blindhed over for egne fejl er på niveau med Danske Banks og politiets ledelse. Og når søgelyset kastes på et medie (typisk af andre medier), benægter de dumstædigt enhver fejltagelse. Lad mig blot nævne to eksempler:

1. TV2’s ”dokumentar” om HPV-vaccinen, hvor TV2 mod bedre vidende bragte en udsendelse, hvis yderste konsekvens var flere kræfttilfælde

2. Kvælstofsagen, som gav Cavling-prisen til Berlingskes gravegruppe, handler om uenighed blandt eksperter, og det viste sig efterfølgende, at de eksperter, der fik taletid i Berlingske, tog fejl. En ikke-historie som skulle bringes (fordi Berlingske havde brugt så meget tid på den, og/eller fordi curling-journalisterne havde stærke følelser for sagen). Fakta er, at kvælstofudledningen faldt. Mere selvsving i medieverdenen skal man lede længe efter.

Mediernes dobbeltrolle som både interessent og referent skinner igennem i reaktionerne på forliget. Jeg mindes ikke nogensinde at have hørt nogen acceptere, at de får mindre offentlig støtte. At mediernes reaktioner i det hele taget fik og får spalteplads beviser dette – væsentlighedskriteriet er farvet af, at dem, der skriver, er dem, der rammes – vi andre er sådan set ret ligeglade og gider ikke høre mediernes piveri. Der blev ikke brugt mange spaltemillimeter, da EU foreslog at sænke landbrugsstøtten med 5 pct., selvom det potentielt rammer samfundet hårdere, men landbrug som erhverv er langt væk fra den kreative klasses interessesfære.

Når støvet har lagt sig, og tårerne er tørret væk, håber jeg, at medierne og deres medarbejdere spiller med på forliget. Det vil klæde dem og være godt for demokratiet og alle danskere. For vi er alle medieforbrugere, og vi er afhængige af medierne. På godt og ondt. ■

 

Når støvet har lagt sig, og tårerne er tørret væk, håber jeg, at medierne og deres medarbejdere spiller med på forliget. Det vil klæde dem og være godt for demokratiet og alle danskere
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?