30.07.2018

”En af BJP og Kongrespartiets fælles udfordringer er, hvordan de vil stille sig i forhold til subnational og regional politik, hvilket spiller en vigtig rolle i Indien. På det subnationale niveau vil BJP’s hindu-nationalistiske ideologi ikke nødvendigvis kunne fungere som det dominerende narrativ – særligt ikke i den centraliserede form, som Modis persona er begyndt at indkapsle. For at kunne slå de stærke regionale partier i stater som Vestbengalen, Tamil Nadu og Maharashtra bliver BJP nødt til at nedtone de centraliserede tendenser, som primært spiller på partiets hindi-talende top-kaste nationalistiske politik.”

Interview med Mihika Chatterjee, forsker i international udvikling ved Oxford Universitet

Interview af Jonas Stengaard Jensen

RÆSON: Narendra Modis Bharatiya Janata Parti (BJP) har siden det overtog magten i 2014 etableret en dominerende position i Indisk politik på bekostning af det gamle Kongresparti. Hvad har det betydet for Indien?
CHATTERJEE: Det klare flertal, BJP har nydt i den lovgivende forsamling siden 2014, har givet det en dominerende position i indisk politik. Det har indebåret en seriøs omvæltning i landets politiske karakter og medført masser af catchy slogans om storslåede økonomiske forandringer, der dog er langt fra at blive realiseret.

Det nuværende regimes politik har i høj grad været drevet af en giftig nationalisme og fremmedgørelse af minoriteter. BJP’s hindu-nationalistiske ideologi lægger stor vægt på den indiske nations hinduistiske identitet. I denne vision af Indiens fremtid har dalitter (de kasteløse, der rangerer lavest i samfundet, red.), muslimer og kristne knap nok ret til at blive tolereret som borgere. Nogle af de mest iøjnefaldende og voldelige manifestationer, som har været konsekvensen af denne ideologi, er voldelige angreb og lynching af muslimer og dalit-mænd ifm. at spise oksekød og handle med lædervarer. Det har ellers været et levebrødshåndværk for disse minoriteter i årtier, hvis ikke århundreder (kvæg bliver anset for hellige af mange hinduer, red.). Et andet eksempel på den moralske magthåndhævelse og legitimering af vold imod minoriteter har været ifm. det såkaldte ”kærligheds-jihad” – et udtryk, der beskriver ægteskabet mellem en hinduistisk kvinde og en muslimsk mand.

Samtidig er tolerancen over for afvigende holdninger skrumpet. Der har været forsøg på at censurere pressen og kritiske stemmer i civilsamfundet. Der har været dødsfald blandt fremtrædende aktivister, som var højlydte i deres kritik af magthaverne og deres ideologi. Der har været eksempler på anklager om tilskyndelse til oprør imod akademikere, der har stillet spørgsmålstegn ved den politiske brug af koncepter som nationalstaten og nationalisme.

Disse varierende tilgange til afskrækkelse og vold bliver begået af en bred skare af aktører – fra fremtrædende politikere og regeringsministre til politimænd og online trolls. Premierministeren og andre ledende BJP-politikeres tavshed ifm. disse forbrydelser, eller endda direkte forsvar af sådanne handlinger, er med til at normalisere de voldelige tendenser.

Derudover har der også været problemer angående adgang til information og pålidelige data, hvilket hæmmer gennemsigtigheden. Siden 2016 er datastrømmen fra arbejdsmarkedsmyndighederne angående arbejdsløshed blevet afbrudt, og institutioner såsom The Central Information Commission, gennem hvilken inderne udøver sin ret til at anmode regeringsinformation, er blevet gjort dysfunktionel. Det gør det vanskeligt at gå regeringens udmeldinger om økonomien, udgifter og implementering af dens politik efter i sømmene. Lige siden BJP førte valgkamp ved det seneste parlamentsvalg, er vi blevet bombarderet med slogans – ”Made in India” ifm. indenrigsindustrien; ”Startup up India, Stand up India” og ”Sabka Saath, Sabka Vikas” (udvikling til alle, red.) til den teknologiske sektor. Der har været mere retorik og blikfang, end der har været konkrete handlinger.

Spørgsmålet er dog, om der er nogle reelle alternativer til BJP. Ikke bare hvad angår politiske partier, mens også med hensyn til ideologi. På det nationale plan bliver det 133 år gamle Kongresparti (Indiens primære oppositionsparti, red.) nødt til at undergå en selvransagelse over, hvilken slags politik det vil stå for, og hvilket alternativt politisk establishment det kan tilbyde.

Kongrespartiets nuværende leder, Rahul Gandhi – efterkommer af tidligere premierminister Jawaharlal Nehru og dennes datter Indira Gandhi – overtog officielt ledelsen i december 2017. Kongrespartiets impulsive svar på BJP’s taktik, der bygger på et eksklusivt hindu-flertal, var at forsøge at promovere sin egen ”hindu”-legitimitet. Rahul Gandhi var i den forbindelse på besøg i templer over hele landet op til det meget vigtige regionalvalg i 2017 i Gujarat, som er BJP’s højborg. Det var dog ikke særlig effektivt på valgdagen.

Alle oppositionspartierne – men Kongrespartiet i særdeleshed – bliver nødt til at etablere et liberalt, sekulært alternativ til hindu-nationalismen, men de må også have klare planer for økonomien. De skal adressere landdistrikternes udfordringer, herunder den dalende indkomst i landområderne, jobmuligheder i byens formelle og uformelle sektor og det forværrede forhold til Pakistan.

 

Alle oppositionspartierne – men Kongrespartiet i særdeleshed – bliver nødt til at etablere et liberalt, sekulært alternativ til hindu-nationalismen, men de må også have klare planer for økonomien
_______

 

RÆSON: Er Indien blevet mere splittet imellem hinduer og muslimer, og har BJP faciliteret eller draget fordel af dette?
CHATTERJEE: BJP’s politik er farlig og destruktiv, fordi den splitter befolkningen. Den eroderer tolerancen over for pluralisme. Dette kommer til udtryk på flere forskellige måder. Da Bihar, en af Indiens nordlige stater med 70 pct. muslimsk befolkning, afholdt regionalvalg sidste år, postulerede BJP fx, at det ville blive fejret i Pakistan, hvis BJP led nederlag. På denne måde iscenesætter BJP sig selv som det sande hindu-parti og antyder, at ethvert andet valg vil være anti-nationalistisk og indikere sympati med Pakistan, som er Indiens store modstander.

Denne iscenesættelse bruges ikke bare til at fyre op i sindene forud for afstemninger. Hatecrimes mod minoriteter bliver i stigende grad normaliseret, og middel-og-over-kaste hindu mænd bliver i stigende grad opildnet til at begå vold og intimidering. Når en ellers højtråbende premierminister (som premierminister Modi, red.) forbliver tavs over for hatecrimes imod minoriteter, eller når parlamentsmedlemmer forsvarer sådanne handlinger, bliver magthaverne meddelagtige.

Med hensyn til hvorvidt BJP har draget fordel af denne splittelse, så tror jeg, at billedet er mere nuanceret. BJP’s sejr i visse regionalvalg, som i Uttar Pradesh, viser, at der afgjort er folk, der køber den hindu-nationalistiske ideologi. Ikke desto mindre er der også visse tilbageslag i andre stater såsom Maharashtra og Karnataka, hvor BJP’s politik er blevet afvist. Det er derfor svært at sige, hvorvidt BJP utvetydigt har draget fordel af splittelsen imellem hinduer og muslimer.

RÆSON: BJP kom til magten gennem deres image som et rent brud med det korrupte Kongresparti. Er dette image blevet beskadiget af årene ved magten og de adskillige eksempler på politiske kovendinger?
CHATTERJEE: BJP’s antikorruptionsretorik var et svar på en allerede eksisterende antikorruptionsbølge. Det magthavende Kongresparti var allerede tilsølet af flere korruptionsanklager, hvilket BJP var i stand til at udnytte ved valget i 2014. Jeg tror, at kilden til dette image primært har været partilederen Narendra Modi selv. Modi har kultiveret en politisk person, som hele hans parti nyder godt af. Han er steget op gennem partiets grader uden stærke familieforbindelser. Dette iscenesættes som en skarp kontrast til Kongrespartiet, som er domineret af Gandhi-dynastiet med medlemmer som Indiens første premierminister Jawaharlal Nehru, hans datter Indira Gandhi og den nuværende leder Rahul Gandhi.

BJP har været mindst lige så håbløse som Kongrespartiet i deres forsøg på at adressere nogle af de højtprofilerede skandaler associerede med storkapitalister, såsom industrialister (Vijay Mallya-skandalen) og diamantmagnater (Nirav Modi-skandalen). 37 pct. af BJP’s kandidater opstillet til regionalvalget i den sydlige stat Karnataka havde kriminelle anklager rettet imod sig. Kongrespartiet var dog ikke langt bagefter, idet 26 pct. af dets kandidater havde en plettet straffeattest. Jeg tror, at BJP’s åbenlyse magtmisbrug med at begunstige visse forretningsmænd og industrimagnater såvel som deres tolerance over for kriminalitet i partiet bliver betragtet som business as usual.

Den afgørende faktor i det næste valg bliver, hvorvidt BJP fortsat kan udnytte Kongrespartiets tidligere fejltrin, alt imens det begraver sine egne. Modis image som en beslutsom bekæmper af korruption er måske blevet svækket, men jeg tror ikke, at det bliver afgørende for valget.

Udover korruption kommer BJP til at kæmpe med indfrielsen af deres andet store valgløfte – udvikling. Modi indkapslede udviklingsudsigterne i sit berømte slogan: ”Acche din” (”Lyse dage”, red.). Under valgkampen i 2014 lovede han 10 millioner nye jobs årligt, men arbejdsløsheden er stadig forblevet omkring 5 pct.. Et sigende eksempel på de vedblivende udfordringer forbundet med at finde et arbejde ses tydeligt i staten Rajasthan, hvor over 25 millioner ansøgninger for nylig blev sendt som respons på 90.000 ledige arbejdspladser hos de statsejede jernbaner. En nylig undersøgelse fra Reserve Bank of India viste, at 48 pct. af respondenterne mente, at den økonomiske situation generelt var blevet forværret mellem 2017-18. Dette svigt af løftet om en spektakulær vækst i antallet af arbejdspladser bliver regeringens akilleshæl til næste valg.

Samtidig er landdistrikternes økonomier i knibe. 2016-17 var plaget af alvorlig tørke, og en stor bølge af landmænd begik selvmord i det vestlige og centrale Indien. På trods af god monsunregn i 2018 var indkomsterne for både landbrug og ikke-landbrug faldet i tempo i landdistrikterne siden 2014. Resultatet er, at vælgerne i landdistrikterne i stigende grad føler sig utilfredse, hvilket bliver en stor drivkraft i det næste parlamentsvalg.

 

Resultatet er, at vælgerne i landdistrikterne i stigende grad føler sig utilfredse, hvilket bliver en stor drivkraft i det næste valg
_______

 

RÆSON: Er der chance for, at BJP mister sit greb om magten set i lyset af de seneste regionalvalg?
CHATTERJEE: Siden 2014 har der været regionalvalg i 15 stater, og det står klart, at Kongrespartiet har kæmpet med at brande sig som en stærk og duelig opposition. Alligevel tyder meget på, at BJP ikke har et let valg foran sig, og det er usandsynligt, at partiet gentager sit resultat fra 2014.

Regionalvalget i Indiens mest folkerige stat Uttar Pradesh i 2017 viste, at BJP vandt 41 pct. af stemmerne og 80 pct. af sæderne i regionalforsamlingen, hvilket var en historisk sejr, der tilendebragte 15 års kamp for at holde BJP ude af statens regering. Det er blevet anset som en validering af BJP’s hindu-nationalistiske politik og den nationaldemokratiske alliance, som den anfører. Tidligere i år har valgene i fem af Indiens nordøstlige stater vist spektakulære resultater for BJP. Ikke desto mindre har der siden disse sejre været små tilbageslag i en række suppleringsvalg i nogle af de stater, som BJP regner som en del af deres vælgerbase til næste valg, såsom Uttar Pradesh og Rajasthan.

En af BJP og Kongrespartiets fælles udfordringer er, hvordan de vil stille sig i forhold til subnational og regional politik, hvilket spiller en vigtig rolle i Indien. På det subnationale niveau vil BJP’s hindu-nationalistiske ideologi ikke nødvendigvis kunne fungere som det dominerende narrativ – særligt ikke i den centraliserede form, som Modis persona er begyndt at indkapsle. For at kunne slå de stærke regionale partier i stater som Vestbengalen, Tamil Nadu og Maharashtra bliver BJP nødt til at nedtone de centraliserede tendenser, som primært spiller på partiets hindi-talende top-kaste nationalistiske politik.

RÆSON: Hvad har været Modi-regeringens store politiske projekter, og har de været succesfulde?
CHATTERJEE: Regeringens økonomiske flagskibspolitik har været en skat på varer og tjenesteydelser, som den implementerede sidste år (en fælles national moms, red). Idéen var at skabe lighed i alle staternes skattesystemer for at lette goderne og tjenesteydelsernes bevægelighed imellem stater og reducere de logistiske omkostninger, der var to til tre gange større i Indien end internationale standarder.

Implementeringen var dog plaget af fejl, og der har været over 350 ændringer af loven, hvilket har medført forvirring blandt virksomhederne om, hvordan loven rent faktisk fungerer. I kølvandet på disse forandringer har små virksomheder besvær med at tilpasse deres position i forsyningskæderne, og de har solgt deres produkter til de gamle priser, og det har medført et stort fald i profitten. Ikke desto mindre viser de seneste økonomiske undersøgelser, at loven har formået at øge beskatningen, og at en god portion af de små virksomheder nu er blevet underlagt skat. På trods af kortsigtede problemer, så har den nye skattelov potentiale til at bringe langsigtet gavn, når småfejlene er redet ud.

 

På trods af kortsigtede problemer, så har den nye skattelov potentiale til at bringe langsigtet gavn, når småfejlene er redet ud
_______

 

RÆSON: Hvad er effekterne af den højtprofilerede demonetarisering, der blev søsat af BJP i 2016?
CHATTERJEE: Den 6. november 2016 blev alle 500- og 1000-rupeesedler, svarende til 87 pct. af landets monetære base, sat ud af cirkulation natten over. Det skabte enorme problemer. Idéen bag denne politik var at tvinge borgerne til at deponere deres penge i banken og derved udrydde sorte penge, samtidig med at man skubber landet i retning af digital betaling, hvilket er lettere at spore og beskatte. Motiverne var politiske – det var brænde til bålet for partiets antikorruptions-image op til de regionalvalg, der skulle afholdes, og demonitariseringen blev solgt som et moralsk projekt, der skulle straffe de skattesky velhavere.

Resultatet var en kolossal fiasko, hvis vi evaluerer det ud fra de tilsigtede effekter. Tallene frigivet af the Reserve Bank of India viser, at næsten alle de sedler, der skulle tages ud af cirkulation, blev afleveret i bankerne; det var kun penge svarende til en værdi på 0,1 pct. af BNP, der blev elimineret som sorte penge. Dette er ingen overraskelse, eftersom kontanter langt fra er den eneste form, hvori illegale midler gemmes. Ifølge en udregning af afdelingen for indkomstskat, viste undersøgelser foretaget fra den 1. april til den 31. oktober, at kun 5 pct. af de sorte penge var kontanter.

Demonetariseringspolitikkens andet formål var at få større sektioner af lønmodtagere til at betale indkomstskat. De seneste tal viser dog også kun en lunken succes på denne front – andelen af direkte betalt skat af BNP for 2017-2018 steg kun til 5,9 pct., hvilket var lavere end den top på 6,3 pct., man opnåede for 2007-2008.

Demonetariseringen blev implementeret som et chok fra den ene dag til den anden. Dette stunt kostede ifølge regeringens økonomiske undersøgelser 12 pct. af det totale økonomiske output i det første halvår af 2017. Det skabte endvidere enormt besvær for de lavere indkomstgrupper, der ikke havde adgang til finansinstitutter. Jævne gadehandlere, frugtsælgere, store og små kræmmere og lignende driver alle virksomheder, der er rodfæstet i Indiens kontant-baserede økonomi. De små og middelstore virksomheder inden for uld-tekstilindustrien i Punjab udregnede, at deres salg faldt med 80 pct., og i Maharashtra rapporterede handlende i bomuldstekstilindustrien ligeledes et 30-50 pct. fald i efterspørgslen. Der er adskillige beretninger om, at folk blev ude af stand til at anskaffe sig føde og nødhjælpsbehandling; bryllupper blev brat afbrudt, og der opstod generel usikkerhed i dagindkomsten for arbejdere. Demonitariseringen var et politisk stunt, hvis eneste effekt var at udrydde den kortsigtede efterspørgsmål i hele økonomien.

RÆSON: Har Modi regeringen gjort tilstrækkelige fremskridt mht. infrastruktur og generel misadministration (bad governance, red.)?
CHATTERJEE: Modi-regeringen har lagt stor vægt på at urbanisere Indien – der har været masser af højtprofilerede håndtryk over industrikorridorer på tværs af flere stater, smart-cities og lyntog. Opkøb af land, mobilisering af kredit og kontrakter til nogle af disse projekter, især den ambitiøse Delhi-Mumbai industrikorridor, er så småt gået i gang. De fleste projekter eksisterer dog indtil videre kun på papir. Den vilkårlige anskaffelse af land til udvikling af industrikorridorer uden hensyn til bæredygtigheden er ikke en unik last for hverken Modi eller BJP, men en arv fra Indiens tidligere udviklingsparadigme.

Det er dog stadig infrastruktur til den agrare økonomi og landområderne, der betyder mest for flertallet af Indiens befolkning, og den har Modis regering mere eller mindre ignoreret. Siden valget i Karnataka har BJP forsøgt at genforene sig med sin enorme agrare vælgerbase ved at opgive sin anti-interventionistiske ideologi, og BJP har i stedet adopteret nogle af Kongrespartiets mere midtsøgende politiske idéer i et forsøg på at behage både sine by- og landvælgere.

Håndtering af misadministration kan forstås på mange måder. Jeg ser den systematiske afvikling af det sociale sikkerhedsnet som et enormt stykke misadministration fra Modi-regeringens side. Der har været en klar ideologisk modstand imod et robust social sikkerhedsnet i form af subsidiering af grundlæggende fødevareforsyning til folk under fattigdomsgrænsen, hvilket var blandt Kongrespartiets seneste regerings største bedrifter.

 

Jeg ser den systematiske afvikling af det sociale sikkerhedsnet som et enormt stykke misadministration fra Modi-regeringens side
_______

 

RÆSON: Indien forsøger ihærdigt at indhente Kina med hensyn til vækst og økonomisk størrelse. Er det sandsynligt, at det lykkes, og hvad bliver de miljømæssige konsekvenser af en aggressiv vækst i de allerede forurenede byer?
CHATTERJEE: Indien har brug for en klar plan for bæredygtig økonomisk og politisk udvikling, og der skal holdes skarpt øje med de miljømæssige konsekvenser.

For nylig gik 150 liv og store mængder af afgrøder og kvæg tabt i det nordlige Inden på grund af støvstorme. Disse støvstorme forekom uden for sæson og er et tegn på den eskalerende ørkendannelse. Den gentagende oversvømmelse i byen Chennai er ligeledes sigende for den hensynsløse urbanisering og ejendomsudvikling. Luftkvaliteten i Delhi er giftig, hvilket har medført flugt fra byen blandt visse segmenter i den øvre middelklasse. Så når vi taler om smart cities og urbanisering, må vi tænke på bæredygtigheden bag den udvikling.

Angående Indien-Kina sammenligninger tror jeg ikke, at succes eller fiasko for nogen af landende behøver at stå i kontrast til hinanden. Vi taler om 2,6 mia. mennesker på tværs af to vidt forskellige samfund og politiske systemer. Vejen til bæredygtig økonomisk udvikling er afgørende for begge parter. Men den kinesiske økonomi fire gange så stor som Indiens.

Vækst i BNP er meningsløs, hvis den ikke oversættes til betydningsfulde forandringer inden for menneskelig udvikling. I 1981 levede 84 pct. af Kinas befolkning under fattigdomsgrænsen (hvis man bruger $1,25-om-dagen grænsen, red.), hvorimod Indien kun havde 60 pct. I 2005 var 16 pct. af Kinas befolkning under fattigdomsgrænsen, mens Indien stadig var på omkring 42 pct. Kina har løftet 800 mio. individer ud af fattigdom. Ifølge den seneste rapport fra 2015 er 16,38 pct. af Indiens børn under 5 år underudviklede (et tegn på underernæring). I Kina er det kun omkring 9 pct.

Når man drager parallellen imellem Indien og Kina, så bliver man nødt til at overveje de seriøse forskelle i den måde, hvorpå de to samfund har organiseret deres offentlige udgifter til sociale velfærdsprogrammer. Indien har ingenlunde set den form for systematisk indsats, som Kina har, hverken med hensyn til direkte udbetalinger eller serviceydelser inden for sundhed, uddannelse eller forskningsstøtte.

Omkring de sene 00’ere var der positive historier om genoplivelse af den subsidierede fødevareforsyning, skolemadsprogrammer og forsikringsordninger for arbejdere. Men i stedet for at bygge videre på disse succeshistorier er der sket en afvikling af sådanne programmer. En malplaceret idé om ”effektivitet” bliver brugt til at retfærdiggøre en erodering af programmer, der skal forhindre hungersnød, grundlæggende beskæftigelse og indkomst. En fanatisk besættelse af en digital og urban fremtid uden seriøse overvejelser om den sociale infrastruktur, inklusive et socialt sikkerhedsnet, er ikke den rigtige vej fremad. ■

 

Omkring de sene 00’ere var der positive historier om genoplivelse af den subsidierede fødevareforsyning, skolemadsprogrammer og forsikringsordninger for arbejdere. Men i stedet for at bygge videre på disse succeshistorier er der sket en afvikling af sådanne programmer
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne