09.07.2018

.

Den danske og europæiske elites vision om ét stort arbejdsmarked i Europa, hvor arbejdskraften bevæger sig frit, giver nye muligheder for elitens højtuddannede børn, der kan flytte ubesværet rundt mellem højtbetalte jobs på tværs af landegrænser. Det er Tesla-generationens drømmeverden, og de globaliserings-begejstrede politikeres fatamorgana. Men det bliver – hvis ikke det styres – enden på den danske samfundsmodel.

Kommentar af Dennis Kristensen

DETTE lyder som en selvmodsigelse (men er det ikke): Det er rigtigt godt, at EU blander sig i fædreorlov, men det er rigtig skidt, at EU stiller krav til medlemslandenes sociale ydelser. Hvordan hænger det sammen?

VI SKAL et par uger tilbage. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen tog til Strasbourg for at modtage en række forudsigelige nederlag på Danmarks vegne i EU’s Ministerråd. Hele fem nederlag blev det til, hvis man anskuer Ministerrådets beslutninger fra det, der er flertalsholdningen i det danske Folketing:

1) Lønmodtagere fra andre EU-lande, der bor i Danmark, mens de arbejder, skal fremtidigt hurtigere kunne modtage sociale ydelser og hurtigere kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Det sidste endda hurtigere end danske lønmodtagere, der selv bidrager direkte til forsikring mod arbejdsløshed og skal gennem en karensperiode, før de kan få udbetalinger fra forsikringen.

2) Lønmodtagere, der pendler til Danmark, skal også hurtigere kunne få danske sociale ydelser.

3) Den danske børnecheck skal ikke kunne reduceres, når den tages med hjem til et hjemland med markant lavere leveomkostninger.

4) Fædre skal have ret til barselsorlov, som bortfalder, hvis de ikke gør brug af den (en dansk fædreorlov kunne jo i øvrigt være blevet vedtaget af S-SF-R-regeringen, der havde orloven på sit regeringsprogram, men pludselig rystede på hånden og opgav sin egen politik).

Og endelig – for det femte – røg Troels Lund Poulsens forsøg på at få de nye regler udskudt i syv år, på gulvet.

 

Vi skal holde fast i, at arbejdsmarkedets parter skaber rettigheder for lønmodtagerne, mens EU-reguleringen lægger en fælles europæisk bund af lønmodtagerbeskyttelse
_______

 

KIGGER MAN på det fra et lønmodtagerens synspunkt var der dog – i disse nederlag – én klar sejr. Når Ministerrådet nu lægger op til, at fædre i EU-landene skal have ret til mindst to måneders barselsorlov, så er det endnu et element i den grundlæggende beskyttelse på arbejdsmarkedet. Denne grundlæggende beskyttelse kolliderer i mine øjne IKKE med medlemslandenes ret til selv at fastlægge reguleringen af vilkårene på arbejdsmarkedet. Det kolliderer dermed heller ikke med Den danske Model, hvor arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding aftaler løn og arbejdsvilkår i kollektive overenskomster. I mere end hundrede år har disse frivillige aftaler ofte udløst behov for supplerende lovgivning – og ofte er de indgået på et fundament af lovgivning. Om ferie, barsel, funktionærers vilkår, voksen- og efteruddannelse, arbejdsmiljø, ansættelsesbreve, retsstillingen ved konkurser og meget, meget andet.

Når EU-lovgivning og EU-Domstolens retspraksis i det store hele har afløst selvstændig dansk arbejdsmarkedslovgivning, så ødelægger det ikke nødvendigvis Den Danske Model. Vel at mærke under én forudsætning: HVIS vi formår at holde fast i en skarp deling mellem aftaler og EU-regulering. Hvis vi holder fast i, at arbejdsmarkedets parter skaber rettigheder for lønmodtagerne, mens EU-reguleringen lægger en fælles europæisk bund af lønmodtagerbeskyttelse. Og barsel til fædre hører i mine øjne til en fælles bund af lønmodtagerbeskyttelse på lige fod med retten til erstatningsferie (som EU Domstolen gennemførte) og den tidsmæssige overensstemmelse mellem optjening og afvikling af ferie (om EU Kommissionen netop har presset Danmark til at gennemføre). Derfor er det lovgivningsarbejde, som nu går i gang i EU om fædreorloven en sejr også for Danmark, selvom beskæftigelsesministeren og et flertal i Folketinget anser det for et nederlag.

TIL GENGÆLD ER DET et reelt nederlag for både Den danske Model på arbejdsmarkedet og den danske velfærdsmodel, at beskæftigelsesministeren kom i mindretal både på spørgsmålet om retten til at modtage danske arbejdsløshedsdagpenge og medtage danske velfærdsydelser til hjemlandet efter arbejde på det danske arbejdsmarked.

Det er det modsatte, vi har brug for. Det stik modsatte.

 

Skal Den danske Model have en reel chance for at overlevee, skal EU IKKE styrke arbejdskraftens frie bevægelighed mellem medlemslande med alt for store forskelle i løn-, velstands- og velfærdsniveau
_______

 

SKAL DEN DANSKE MODEL have en reel chance for at overleve og udvikle sig på langt sigt, så skal EU IKKE styrke mulighederne for arbejdskraftens frie bevægelighed mellem medlemslande med alt for store forskelle i løn-, velstands- og velfærdsniveau. Så skal vi i stedet forhindre både social dumping, og sikre, at alt arbejde i Danmark udføres på danske vilkår, uanset, hvor lønmodtagerne har hjemme. Så skal vi tæmme arbejdskraftens frie bevægelighed, indtil medlemslandene nogenlunde er på niveau, når det gælder løn, velstand og velfærd.

Den danske og europæiske elites vision om ét stort arbejdsmarked i Europa, hvor arbejdskraften bevæger sig frit over landegrænser, giver nye muligheder for elitens højtuddannede børn, der kan flytte ubesværet rundt mellem højtbetalte jobs på tværs af landegrænser. Det er Tesla-generationens drømmeverden, og de globaliserings-begejstrede politikeres fatamorgana. Det var dét, der drev Fogh Rasmussen-politikken i starten og senere dele af Thorning-Corydon-politikken. Det er dét, der var med til at skabe et Europa med stadig større afstand mellem almindelige mennesker og en økonomisk, politisk og kulturel elite, der i eksprestempo bevægede sig op og væk fra resten af de europæiske befolkninger.

 

Opbakningen til den danske velfærdsmodel er så massiv, FORDI vi kan se meningen med – og resultatet af – den fælles ansvarlighed for hinanden
_______

 

MEN DET ER OGSÅ også en udvikling, der risikerer at underminere den stærke opbakning i den danske befolkning til den danske velfærdsmodel. Opbakningen er så massiv, FORDI vi kan se meningen med – og resultatet af – den fælles ansvarlighed for hinanden. Og fordi vi kan se, at uligheden i det danske samfund har sine grænser – også selvom de sidste par årtiers reform-amok har givet velfærdsydelserne nogle ordentlige og til tider helt urimelige skrammer i lakken.

Selvom det ikke vakte den store opmærksomhed herhjemme var Troels Lund Poulsens nederlag i Strasbourg i forhold til velfærdsydelser stærkt bekymrende. Fører EU’s forbedring af vilkårene for arbejdskraftens frie bevægelighed til velfærdsturisme i stor skala – fra øst til vest og fra syd til nord – fra nye medlemslande til gamle og fra kriseramte sydeuropæiske til skandinaviske lande – så vil der for alvor blive rokket ved almindelige danskeres vilje til at udvise fælles ansvarlighed.

Det vil ikke være antallet af personer, der opnår danske velfærdsydelser, eller antallet af millioner, det koster de danske skatteydere, der afgør, om opbakningen til den danske velfærd svækkes. Det afgørende vil være selve princippet om at gøre velfærdsturisme muligt. ■

 

Vi har set udviklingen af et Europa med stadig større afstand mellem almindelige mennesker og en økonomisk, politisk og kulturel elite, der i eksprestempo bevægede sig op og væk fra resten af de europæiske befolkninger
_______

 

Dennis Kristensen (f. 1953) er tidligere formand for fagforbundet FOA. Foto: René Schütze/Polfoto/Scanpix