21.12.2018

Den amerikanske tilbagetrækning fra Syrien er en fordel for Assad, Erdogan, Putin og iranerne. Den giver samtidig nye muligheder for IS. Og den svækker kurderne. Det går stik imod Trumps hidtidige Iran-kritiske politik.

Analyse af Deniz Serinci

Den amerikanske præsident Trumps udmelding om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien er en nyhed, der vækker glæde hos Tyrkiets præsident Erdogan, Ruslands Putin og det iranske præstestyre. Samtidig bekymrer det kurderne i Folkets Forsvarsstyrker (YPG) og paraplyorganisationen Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der er anført af YPG.

Lad os se på, hvordan Trumps beslutning påvirker de forskellige aktørers interesser i den syriske borgerkrig:

Rusland: Præsident Putins prioritet i Syrien har siden begyndelsen været at beholde præsident Assad ved magten under borgerkrigen. Russerne er interesseret i Syrien, fordi de har en flådebase ud for Syriens kyst – den sidste russiske base i Mellemøsten – og ønsker at få ram på de tusinder af jihadister fra ex-Sovjetunionen, heriblandt en del tjetjenere, som opererer i Syrien. Putin vil løse problemet med disse anti-russiske jihadister i Syrien, inden de – frygtes det – kommer tilbage til Rusland for at begå terror. Når USA, som siden 2011 har været blandt de fremmeste og stærkeste Assad-modstandere, trækker sig ud, vil det være en fordel for russerne, alene af den grund at der dermed bliver en fjende mindre for Assad at bekymre sig om i borgerkrigen.

Tyrkiet og de syriske kurdere: Egentlig er tyrkerne og amerikanerne på samme side i Syrien. Begge har længe støttet forskellige sunni-oprørsgrupper mod Assads regime. Derfor skulle Tyrkiets præsident Erdogan ved første øjekast se en ulempe i den amerikanske tilbagetrækning fra Syrien. Men i de regeringsvenlige tyrkiske aviser bliver det udlagt som en fordel for Ankara, at USA trækker sig ud. For tyrkernes politik i nabolandet handler mest om at bremse ærkefjenden – det kurdiske PKK – og det, som tyrkerne betragter som PKK’s syriske gren: YPG. Tyrkerne har længe ikke har mulighed for at angribe YPG og SDF i to ud af de tre kurdiske hovedenklaver i Nordsyrien. De to enklaver, Jazeera og Kobanê, ligger i den del af Syrien, hvor amerikanske tropper befandt sig. Det betød, at Tyrkiet ikke ville angribe. Hvor amerikanerne til gengæld ikke var, eksempelvis i den kurdiske Afrin-enklave, greb tyrkerne ind og nedkæmpede YPG i foråret i år. Så for kurderne fungerer USA som et ”skjold” mod Tyrkiet. Trækker amerikanerne sig ud, vil kurderne føle sig overladt til tyrkernes forgodtbefindende.

 

Så for kurderne fungerer USA som et ”skjold” mod Tyrkiet. Trækker amerikanerne sig ud, vil kurderne føle sig overladt til tyrkernes forgodtbefindende
_______

 

Men hvad er Erdogans interesser i Syrien? Siden sommeren 2012 har kurderne i Syrien haft selvstyre i den nordlige del af landet, kendt som Rojava (Vestkurdistan). Magten ligger her hos partiet PYD, hvis militære gren er YPG. Tyrkerne frygter, at PKK/YPG vil få en frizone i det nordlige Syrien, hvorfra bevægelsen vil kunne angribe Tyrkiet. YPG benægter, at de er forbundet med PKK.

”Vi er et uafhængigt parti. Vi er ikke en del af PKK,” sagde Salih Muslim, tidligere leder af de syriske kurdere, til RÆSON sidste år.

Men internationale eksperter fra den britiske tænketank The Henry Jackson Society siger, at PKK og YPG deler “medlemmer, ideologi og kommandostruktur.” Derudover er tyrkerne bange for den afsmittende effekt af de syriske kurdernes selvstyre. Vil kurdernes selvstyre i Syrien inspirere kurderne i Tyrkiet til at kræve det samme? De syriske kurdere oprettede YPG i 2004, men gik først officielt ud med den i 2012, hvorefter deres fæller i Tyrkiet oprettede pendanten YPS i 2015, og – ligesom fællerne i Syrien – udråbte de tyrkiske kurdere kommunalt selvstyre. Det bekræfter den tyrkiske frygt.

Endvidere kan et tyrkisk angreb i de resterende regioner af Nordsyrien også skabe en bufferzone inden den tyrkiske grænse, der kan absorbere nogle af 3,6 millioner syriske flygtninge, som tyrkerne har modtaget siden borgerkrigens begyndelse.

Det PKK-venlige nyhedsbureau ANF har udtalt, at USA’s tilbagetrækning skyldes en ”beskidt handel mellem USA og Tyrkiet”. Er der noget om snakken om en amerikansk-tyrkisk handel, så kan det skyldes USA’s bestræbelser på at genskabe de gode relationer tyrkerne, da forholdet mellem de to lande i noget tid har været unormalt dårligt af flere grunde. Herunder: Den tyrkiske anholdelse af den amerikanske præst Andrew Brunson, amerikanernes afvisning af at udlevere den tyrkisk-islamiske lærde Fethullah Gülen, som tyrkerne beskylder for at stå bag det fejlslagne kupforsøg i sommer 2016, og så videre. Tyrkerne har længe talt om at købe et nyt missilforsvar fra Rusland til 2,5 milliarder dollar – til stor irritation for Washington, der frygter, at Moskva vil få indsigt i følsom NATO-teknologi den vej igennem. For nylig har amerikanerne prøvet at trække tyrkerne i sin retning (og væk fra russerne) ved at sælge dem et Patriot-missilforsvarssystem til 3,5 milliarder dollars. Forholdet til Tyrkiet kan nemt spille en rolle i Trumps beslutning, uden at vi kender detaljerne.

 

Forholdet til Tyrkiet kan nemt spille en rolle i Trumps beslutning, uden at vi kender detaljerne
_______

 

Iran: Den amerikanske tilbagetrækning fra Syrien vil være en fordel for det iranske præstestyre og dets bestræbelser på at få mere indflydelse i Nordøstsyrien og derigennem få skabt deres ”landbro” hele vejen fra Teheran ud til Middelhavet. Hidtil har prioriteten for USA – og dets to hovedallierede i regionen, Israel og Saudi-Arabien – været at reducere indflydelsen af ’Den shiitiske halvmåne’; et udtryk, der bruges som en aversion mod Iran og en iransk-ledet shiitisk alliance. Det betegner en zone med shiitisk dominans, der begynder hos de pro-iranske shia-muslimer i Yemen og Bahrain, hvorfra den går videre til Iran, til det shiitiske Irak, det shiaorienterede alawit-regime i Syrien og slutter hos Libanons shiitiske Hizbollah-milits. Falder Assad i Syrien, mister Iran sin massive indflydelse i Syrien og derigennem landforbindelsen til Hizbollah i middelhavsnationen Libanon. Den amerikanske militærtilstedeværelse i Syrien handlede om at reducere den iranske indflydelse og bidrage til at blokere for, at iranerne kan få deres landbro ud til Middelhavet. Uden amerikanerne ser iranerne ud til at mere indflydelse. Til stor gene for amerikanernes allierede, israelerne og saudierne.

Iranerne vil sådan set ikke bryde sig om, at de sunnimuslimske anti-Assad-tyrkere rykker ind i Nordøstsyrien, hvor YPG/SDF har magten. Men den tyrkiske indtræden i området er en fordel for iranerne, idet præstestyret heller ikke ønsker kurdisk selvstyre i Syrien. For hvis kurderne i Syrien får øget selvbestemmelse, så står Iran med samme problem som Tyrkiet: De iranske kurdere kunne snildt risikere at blive inspireret af den syriske udvikling. Det kurdiske område i Iran er særdeles vigtigt for kurdisk nationalisme. Det var nemlig her, at den første og hidtil mest selvstændige kurdiske republik så dagens lys i 1946. Republikken varede kun 11 måneder, fordi den russiske hær herefter trak sig ud og dermed åbnede vejen for, at den iranske hær kunne rykke ind og nedkæmpe kurderne. Et lignende scenarium frygter de syriske kurdere nu 72 år senere.

Islamisk Stat: Trumps udmelding vil også være en fordel for IS. For trækker amerikanerne sig ud, risikerer de at forlade området, uden at arbejdet med at nedkæmpe IS er gjort færdigt. Militært har IS ifølge The Center for Strategic & International Studies stadig 20-30.000 IS-militante i Irak og Syrien – de er blot gået under jorden. Økonomisk finansierer IS sig stadig via narkokriminalitet, bankrøverier, kidnapninger, afpresninger. Ud af de 6417 kidnappede yazidier er de 3084 stadig ikke kommet hjem, så slaveri og løsesummer indbringer stadig IS mange penge. Derudover menes organisationen at have taget 400 mio. dollars med sig under flugten, da kalifatet faldt. Penge, som IS nu hvidvasker ifølge eksperter. Ifølge den førende IS-ekspert Hisham al-Hashimi råder IS i 2018 over 1,5 til 2 mia. dollars – og har dermed ikke mistet positionen som verdens rigeste terrororganisation. Når det er sagt, så er IS stort set udryddet som territoriel magt; de besidder nærmest intet territorium længere. IS kontrollerede cirka 110.000 kvadratkilometer i området mellem Irak og Syrien, da det var på sit højeste. Samtidig regerede det over otte millioner indbyggere. I dag kontrollerer de sortklædte jihadister mindre en 1 pct. af dette område. Men resterne af IS i Syrien kan måske få mere arbejdsro til at reorganisere sig, når amerikanerne ikke er der. Amerikanerne vil dog stadig kunne angribe IS fra Vestirak, der grænser op til de få IS-kontrollerede områder i Syrien.

 

Resterne af IS i Syrien kan måske få mere arbejdsro til at reorganisere sig, når amerikanerne ikke er der
_______

 

Syrien: Præsident Assad vil se det som en klar fordel og lettelse, at USA, der har fordømt ham og støttet sunni-oprørerne imod ham, nu trækker sig ud af landet. At amerikanerne tilmed trækker sig ud med en – ifølge Trump – fuldført mission; nemlig at have ”nedkæmpet” et IS, der er modstander af Assad, gør fordelen endnu større for den syriske diktator, så han selv slipper/slap for at skulle fjerne IS. Amerikanernes luftvåben og kurdernes landtropper gjorde indirekte arbejdet for Assad.

Det er også en fordel for Assad, at den amerikanske tilbagetrækning åbner for, at tyrkerne kan rykke yderligere ind, selvom han udadtil vil anse det som en krænkelse af Syriens suverænitet. YPG og SDF kontrollerer i dag 26 pct. af Syriens territorium. Men Tyrkerne har under offensiven i Afrin i foråret vist, at de kan slå kurderne militært. Ved at slå YPG/SDF vil tyrkerne således gøre Assad en tjeneste, for så han selv slipper for at gøre det. Og det er tvivlsomt, om han overhovedet ville være i stand til det med sin krigstrætte syriske hær imod SDF, der har op til 70.000 amerikansktrænede krigere. For den syriske præsident har flere gange erklæret, at han vil kontrollere hele Syriens territorium – og her kan kurdisk selvstyre eller de facto selvstændighed ikke tolereres.

Alt i alt: Den amerikanske tilbagetrækning styrker Assad, Erdogan, Putin og iranerne. Den giver nye muligheder for IS. Og den svækker kurderne. Men alt det ovenstående er baseret på det, Trump siger her og nu. Det interessante er alt det, han ikke siger. Vil Trump virkelig trække sig helt ud af Syrien og dermed styrke ærkefjenden Iran med en landbro helt ud til Middelhavet? Det går imod den amerikanske præsidents hidtil yderst Teheran-kritiske politik. Den kommende tid vil gøre os klogere på, om Trump har nogle esser i ærmet – eller om hans mellemøstpolitik viser nye inkonsistensser. Senest har forsvarsminister Mattis trukket sig fra posten; det peger nok mest i retning af det sidste.

Hvad end årsagen til den amerikanske tilbagetrækning er, så vil kurderne formentlig stå tilbage som de store tabere, hvis Tyrkiet gør alvor af deres trusler om at rykke ind og nedkæmpe YPG og SDF.

Da det russiske militær træk sig ud af kurdernes område i Iran i 1946, kom den iranske hær og knuste kurderne. Det samme gentog sig i 2018, da det russiske luftvåben trak sig ud af Afrin i det nordvestlige Syrien, og Tyrkiet nedkæmpede kurderne i YPG. Da amerikanerne, israelerne og iranerne indstillede støtten til de irakiske kurdere i 1975 – som de havde støttet med våben og penge – kom den irakiske hær og knuste kurderne. Nu frygter kurderne i Syrien, at historien gentager sig. ■

 

Hvad end årsagen til den amerikanske tilbagetrækning er, så vil kurderne formentlig stå tilbage som de store tabere […] Nu frygter kurderne i Syrien, at historien gentager sig
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt