06.05.2018

”Det vil formentlig tage generationer, før Nordirland bliver et integreret samfund, idet landet stadig kæmper en omfattende kulturkrig. Tidligere var et forenet Irland en symbolsk sag og langsigtet drøm for mange nordirske katolikker, men med Brexit tænker mange på det som en kortsigtet løsning.”

Interview af Jonas Stengaard Jensen

RÆSON: Hvad refererer The Troubles og Langfredag-aftalen til i Irland ?
MITCHELL: The Troubles begyndte i 1960’erne og udsprang af en række problemer med administrationen af Nordirland, der er delt mellem protestantiske briter og romersk-katolske irere. Efter den irske uafhængighedskrig i 1920 afstod briterne, der indtil da regerede hele Irland, Den Irske Republik til det katolske flertal, men bevarede Nordirland for det protestantiske og pro-britiske flertal. Derved forblev den irske minoritet i Nordirland britisk imod sit ønske. Den britisk-protestantiske regering – kaldet unionisterne – nærede mistro til det katolske mindretal – nationalisterne – og diskriminerede dem. Derfor begyndte nationalisterne i 1960’erne at protestere for borgerrettigheder og ligestilling i Nordirland, hvilket den unionistiske regering slog hårdt ned på.

Nationalisterne svarede igen gennem The Irish Republican Army, IRA: en militaristisk gruppering, der søgte irsk genforening ved hjælp af vold og terror og førte guerillakrig mod det britiske militær. Unionisterne oprettede deres eget paramilitær, de såkaldte loyalister, og besvarede IRA’s terror. Fra 1960’erne til 1990’erne herskede der således konstant uro i Nordirland, som kostede 3500 mennesker livet. IRA svor, at de ville fortsætte kampen, indtil briterne forlod Nordirland, og eftersom dette var et komplet urealistisk krav, spredte der sig en følelse af håbløshed.

I 1990’erne begyndte en forhandlingsproces omsider, og i 1994 indgik IRA og den britiske regering en våbenhvile, hovedsageligt fordi de indså, at de ikke ville kunne sejre med magt. Til gengæld fik de lov at deltage i de forhandlingerne, der i 1998 førte til Langfredag-aftalen. Aftalen søgte en løsning, der var fair over for alle dele af det nordirske samfund, og som havde den bredest mulige opbakning. Man reformerede administrationen og indførte magtdelingsmekanismer, så unionister og nationalister kunne dele regeringsmagten, og ingen side kunne udelukke den anden. Paramilitære fanger blev løsladt – på betingelse af, at de respekterede våbenhvilen. Politiet, der indtil da var overvejende protestantisk, blev reformeret, de paramilitære grupper blev afvæbnet, og man blev enige om at holde Nordirland inden for Storbritannien, så længe et flertal ønskede det.

RÆSON: Der er fortsat sekteriske skel i Nordirland, og såkaldte peace-walls opdeler protestantiske og katolske nabolag. Blev Langfredag-aftalen en succes?
MITCHELL: De fleste kalder den en succes, fordi den stoppede terroren, men samtidig vil mange sikkert mene, at aftalen ikke har indfriet sine løfter, da der stadig er omfattende problemer med segregering i samfundet. Peace walls er fortsat nødvendige, fordi der stadig er optøjer og uroligheder, især i Belfast men også i andre byer. Murene beskytter nabolag, men de adskiller også borgerne og forhindrer integration. Skolevæsenet er ligeledes segregeret – frivilligt, ikke lovbestemt – imellem protestantiske og katolske skoler, og kun 6-7 pct. af uddannelserne er integrerede med blandede klasser.

Alle aspekter af det sociale liv er delt op, de etniske grupper dyrker endda forskellige sportsgrene. De katolske skoler dyrker gæliske sportsgrene, mens de protestantiske skoler dyrker rugby eller cricket. Det vil formentlig tage generationer, før Nordirland bliver et integreret samfund, idet landet stadig kæmper en omfattende kulturkrig. Langfredag-aftalen stipulerede, at katolsk og protestantisk kultur skulle være ligebyrdige, men det har kun affødt uenighed om, hvilke flag man bør hejse, og hvilket sprog man skal promovere.

 

Langfredag-aftalen stipulerede, at katolsk og protestantisk kultur skulle være ligebyrdige, men det har kun affødt uenighed om, hvilke flag man bør hejse, og hvilket sprog man skal promovere
_______

 

RÆSON: Et led i Langfredag-aftalen var en magtdelingsmekanisme i form af en decentraliseret nordirsk regering opstillet i Stormont, hvori Unionister og Republikanerne kunne dele magten. Er segregeringen i samfundet forklaringen på sammenbruddet af Stormontregeringen?
MITCHELL: Til at starte med var det en finansiel skandale, der væltede den republikanske/unionistiske koalitionsregering i Stormont, da man forsøgte at gennemføre et program, der skulle tilskynde udviklingen af vedvarende energi. Programmet gik i kludder og endte med at koste regeringen 400 millioner pund mere end planlagt. Den ansvarshavende minister og lederen af det unionistiske parti Democratic Unionist Party (DUP), Arlene Foster, nægtede at tage ansvar og træde tilbage. Dette fik hendes koalitionspartnere, det republikanske parti Sinn Fein, til at træde ud og vælte regeringen i januar 2017.

Denne skandale er dog blevet glemt, og den nuværende strid går primært på spørgsmålet om det irske sprog, da Sinn Fein insisterer på, at de blev lovet en irsk sproglov i 2006, og DUP blokerer fortsat loven. Problemet er, at Langfredag-aftalen kræver, at en decentraliseret regering har tilstrækkelig opbakning fra begge sidder. Det vil sige, at så længe de to store nationalistiske og unionistiske partier nægter at samarbejde, sidder vi fast uden regering.

RÆSON: Tror du, at manglen på en decentraliseret regering i Stormont vil blive et stort problem, såfremt spændingen i samfundet eskalerer igen?
MITCHELL: Ja. Manglen på en klar nordirsk stemme er særligt problematisk i lyset af Brexit, som især vil ramme befolkningen i Nordirland med hensyn til grænsen til Den Irske Republik. Langfredag-aftalen gjorde grænsen usynlig og fjernede den i enhver praktisk henseende, men Brexit vil skabe store problemer for handel og fri bevægelighed inden for Irland. Flertallet i Nordirland stemte imod Brexit, og det er problematisk, at de ikke har en stemme i forhandlingerne med EU. Mange nationalister, der indtil nu har været godt tilfredse, håber derfor nu på løsrivelse fra Storbritannien og en snarlig genforening af Irland for derved at kunne forblive i EU. Unionisterne støtter derimod Brexit, da de ofte er konservative britiske nationalister og bakker op om alt, der kan adskille Nordirland fra Den Irske Republik. Det føles, som om alting har ligget stille i 20 år, men Brexit har kastet alle Nordirlands gamle problemer og uløste spørgsmål op i luften igen.

RÆSON: Uden politisk konsensus i Nordirland og med udsigt til en hård grænse til Den Irske Republik, kan vi så forvente en tilbagevenden til The Troubles?
MITCHELL: Flere har udtalt, at volden kan vende tilbage, hvis den hårde grænse bliver reetableret, men jeg tror det næppe. Hvis man konstruerer fysisk infrastruktur langs grænsen, eksempelvis sikkerhedsposter, vil disse højst sandsynligt blive mål for republikanske kritikere af fredsaftalen, men de udgør en lille minoritet med begrænset offentlig opbakning. Der er stadig et meget lavt niveau af vold, men jeg tror ikke, at et terrorniveau på linje med The Troubles vil kunne genopstå. Ikke desto mindre har Brexit skabt øget opbakning omkring en irsk genforening, og hvis denne bevægelse får luft under vingerne, kan unionisterne potentielt ty til vold, men det er alt sammen svært at spekulere i. Der er ingen frygt for terror i Nordirland; blot en følelse af, at fremtiden er usikker.

RÆSON. Alle parter støtter så vidt muligt en usynlige grænse. Vil det kunne lade sig gøre af beholde den, hvis Storbritannien forlader EU?
MITCHELL: Jeg tror, det er muligt at vedligeholde den usynlige grænse, og det er sandsynligt, at man vil finde en eller anden form for aftale på det område. Desværre har briterne endnu ikke fundet nogen praktisk løsning, der tillader dem at træde ud af toldunionen og det europæiske fællesmarked uden at etablere en hård grænse. Det britisk-irske forhold er utrolig vigtigt for Nordirland, og fredsforhandlingerne i 1998 handlede ikke kun om fred i Nordirland, de handlede også om at bringe Storbritannien og Irland sammen efter en lang historie med krig, kolonialisme og indbyrdes nag. Brexit er en stor udfordring for det britisk-irske forhold. Vi trådte samtidig ind i EU, men hvordan kan man opretholde det tætte samarbejde mellem politikere og funktionærer fra Storbritannien, hvis de står uden for EU?

 

Desværre har briterne endnu ikke fundet nogen praktisk løsning, der tillader dem at træde ud af toldunionen og det europæiske fællesmarked uden at etablere en hård grænse
_______

 

RÆSON: Kan man forestille sig, at Nordirland bliver genforenet med resten af Irland, hvis der kommer en hård grænse?
MITCHELL: Jeg tror afgjort, det er en mulighed, selv hvis det bliver et blødt Brexit og en blød grænse. Katolikkerne i nord tænker i stigende grad på, hvordan man kan genforene Irland. Tidligere var et forenet Irland for mange nordirske katolikker mest en symbolsk sag og langsigtet drøm, men med Brexit tænker mange på det som en kortsigtet løsning.

De gamle forhindringer er der dog stadig. Først og fremmest er der den økonomiske udfordring. Har Den Irske Republik overhovedet råd til at absorbere Nordirland, der modtager 10 milliarder pund årligt fra Storbritannien? Dernæst er der spørgsmålet om unionistisk modstand mod genforeningen. Det ville være katastrofalt, hvis en folkeafstemning om Irlands genforening blev vedtaget med et spinkelt flertal, fordi det ville vække ekstrem vrede hos unionisterne, og hvem ved, hvad der så kunne ske.

RÆSON: Tror du, at spørgsmålet om Nordirlands løsrivelse fra Storbritannien vil kunne genstarte Skotlands uafhængighedsdebat, da Skotland også stemte overvældende imod Brexit?
MITCHELL: Jeg har ikke hørt meget tale om skotsk uafhængighed på det sidste, men Storbritanniens udmelding af EU er en kæmpe omvæltning. Man kunne godt forestille sig Skotland forlade Storbritannien, hvilket ville gøre et forenet Irland såvel som Storbritanniens opløsning mere sandsynlig. Det er derfor, at Brexit er så vanvittig en beslutning, da det medfører alle disse sideeffekter og uforudset skade i Nordirland, Skotland, ej at forglemme Gibraltar.

Det ville derfor give god mening at holde endnu en folkeafstemning, når de endelige betingelser for udtrædelsen er forhandlet. Ingen ved tilsyneladende, hvad de stemte for. Det var en impulshandling, for selv dem, der støttede op om Brexit, forventede ikke at vinde folkeafstemningen. Især i Nordirland er man rasende over, hvor lidt der blev tænkt over grænseproblemet, da man debatterede Brexit i offentligheden. Det er først nu efter Brexit, at folk i England er kommet i tanke om udfordringerne i Nordirland, og nu prøver alle at finde det svar, de skulle have tænkt på før afstemningen.

RÆSON: Er det sandsynligt, at problematikken i Nordirland forhindrer Brexit, eftersom mange af de ivrigste Brexit-tilhængere samtidig er de argeste forkæmpere for et forenet Storbritannien?
MITCHELL: Det er en mulighed. I Nordirland har unionisterne entydigt afvist EU’s forslag om at rykke grænsen ud i det Nordirske hav og bevare en usynlig grænse på selve øen, da det vil isolere Nordirland yderligere fra Storbritannien. Så man kan håbe, at Langfredag-aftalen ender med at påvirke Brexit mere, end Brexit påvirker Langfredag-aftalen. Det er interessant at overveje, hvor komplet modsatrettede de to politiske projekter er. Langfredag-aftalen handlede om stater, der fandt sammen og identitet, der blev mere kompleks. Brexit handler om nationalisme, grænser og adskillelse.

Jeg kan ikke sige, hvordan dysten mellem de to vil falde ud, men jeg ved dog, at dem, der håber på en blød grænse, ikke anser det for foreneligt med et hårdt Brexit. Selv hvis man ikke konstruerer nogen reel infrastruktur ved grænsen, vil enhver form for bureaukratisk besvær for forretninger, familier og irsk samarbejde generelt udløst af Brexit blive kaldt for en hård grænse. Urolighederne i Nordirland vil kun blive forstærket af denne usikkerhed, indtil man finder en løsning. ■

 

Det er interessant at overveje, hvor komplet modsatrettede de to politiske projekter er. Langfredag-aftalen handlede om stater, der fandt sammen og identitet, der blev mere kompleks. Brexit handler om nationalisme, grænser og adskillelse
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland