23.07.2018

Når vi ser ressourcestærke familier trække deres børn ud af folkeskolen, tilkøbe private sundhedsforsikringer, flytte fra belastede kvarterer, bør reaktionen ikke være at kritisere og straffe dem. I stedet for et pseudoprojekt om lighed bør centrum-venstre forstå årsagerne. Der er brug for en brutalt ærlig revision af den service, den offentlige sektor leverer i dag.


Kommentar af Lilian Parker Kaule

JEG HAR DET med humanistisk godhedspolitik, som jeg har det med PostNords “Mission og Vision” – det lyder ganske fint, men gode intentioner får ikke posten hurtigere frem. Ej heller er gode politiske intentioner nødvendigvis det samme som gode løsninger på samfundsproblemer.

Et godt eksempel på ovenstående er den humanistiske fløjs stræben efter mere lighed i det danske samfund. ’Lighed’ klinger godt hos de fleste danskere, det lyder sympatisk og retfærdigt. Det er et politisk projekt, der er let at kommunikere til den øko-bevidste akademiker såvel som den Cecil-rygende kontanthjælpsmodtager, og måske derfor bliver det et tema, som kan samle en fløjforvirret opposition ved næste valg. Ikke desto mindre er lighed som politisk projekt anno 2018 intet andet end tomme kalorier.

 

’Lighed’ klinger godt hos de fleste danskere, det lyder sympatisk og retfærdigt […] Ikke desto mindre er lighed som politisk projekt anno 2018 intet andet end tomme kalorier
_______

 

LIGHED er ikke bare lighed, og afhængig af hvilken form for lighed, vi taler om, er det vidt forskellige redskaber, der skal tages i brug for at opnå lighed. Det ville være helt absurd, hvis vi alle skulle være lige dygtige til de samme ting, føre den samme livsstil eller være lige sunde. Lige så meget som vi danskere holder af at leve i et lige samfund, lige så meget holder vi af at leve, som vi selv ønsker.

OG ’ØKONOMISK LIGHED’ fortæller os intet om, hvor godt eller dårligt det er at bo i et givent land. De lande, som har en lavere gini-koecifficient [ofte anvendt mål for økonomisk lighed, red.] end Danmark er Slovenien, Slovakiet og Kosovo. Uden at fornærme nogen, tror jeg næppe, at den danske befolkning har lyst til at bytte leveforhold med en fra Slovenien blot for at leve i et mere økonomisk lige samfund. Hvis vi ønsker lighed for lighedens skyld, kan vi let skabe et samfund, hvor vi alle er lige fattige – dét har man haft stor succes med at etablere via kommunisme, se blot Venezuela.

Nej, lighed er ikke bare lighed. Vi kan bestræbe os på at skabe lige muligheder, eller vi kan forsøge at skabe lige resultater. Borgerlige – herunder liberale – vil ofte advokere for lige muligheder, da vi anerkender individets ret til at blive beskyttet mod diskrimination – men overlader det til individet at få det bedste ud af denne beskyttelse og tage ansvar for resultaterne.

Den humanistiske fløj foretrækker ofte resultatlighed, fordi de har mindre tiltro til, at individet reelt navigerer under fri vilje og derfor ikke kan pålægges det fulde ansvar for at opnå, hvad de lige muligheder tillader. Hvad de til gengæld undervurderer, er, hvordan en garanteret resultatlighed dræber initiativ og virkelyst hos dem, som ligger over gennemsnittet, samt motivationen for dem som ligger under gennemsnittet. Hvad tror du, det havde gjort ved kvaliteten af VM kampene, hvis alle hold havde fået garanteret en delt første plads før turneringens begyndelse? Eller hvad ville det gøre ved kvaliteten af gymnasieelevers studieengagement, hvis de fik garanteret et snit på 12 fra start?

 

Den humanistiske fløj foretrækker ofte resultatlighed, fordi de har mindre tiltro til, at individet reelt navigerer under fri vilje og derfor ikke kan pålægges det fulde ansvar for at opnå, hvad de lige muligheder tillader
_______

 

VI HAR IKKE BRUG for lighed for lighedens skyld, men vi bør bestemt bevare kvaliteterne ved det lige samfund, vi har skabt. Kvaliteterne ved et lige samfund – og dét, som gør Danmark unikt – er fraværet af nævneværdige klasseforskelle, fri adgang til skole og uddannelse efter bedste evner og dermed adgang til at bryde med social arv. Når vi ser ressourcestærke familier trække deres børn ud af folkeskolen, tilkøbe private sundhedsforsikringer, flytte fra belastede kvarterer, skal vi passe på, at vi ikke kommer til at misfortolke det som sabotage af det lige samfund, men i stedet se det som det er – individets naturlige søgen efter egenoptimering. Netop derfor bør vores reaktion ikke være at begrænse dem for at bremse en udvikling, vi skal i stedet foretage en brutal ærlig revision af den service, vi leverer i den offentlige sektor i dag.

DANSKERE FRAVÆLGER den offentlige sektor, ikke fordi den er offentlig, men fordi den ikke er god nok. Vi får ikke bedre service i den offentlige sektor ved at genindføre mellemskat, frarøve familier deres arv eller via anden form for lighedsmotiveret omfordeling. Vi ved, hvad god service koster og vi ved endda, hvilke kommuner vi skal kigge til for at lære at gøre det bedre. Det er bare ikke den debat, vi tager. I stedet bruger den humanistiske fløj tiden til at finde skurke – nemlig: Kapitalisterne.

Den humanistiske fløj bør kere sig mere om at skabe den BEDSTE offentlige sektor i stedet for blot en STØRRE offentlig sektor. De bør interessere sig for at løfte samfundets bundniveau uden at sætte et loft på virkelyst. Og endelig bør de fastholde fokus på at bevare kvaliteterne ved et lige samfund, som vi er flere, der sætter pris på, i stedet for lighed for lighedens skyld. ■

 

Endelig bør [den humanistiske fløj] fastholde fokus på at bevare kvaliteterne ved et lige samfund, som vi er flere, der sætter pris på, i stedet for lighed for lighedens skyld
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne