14.12.2018

Desværre tyder intet på, at handelskrigen mellem USA og Kina stopper foreløbigt. Den handler nemlig først og fremmest ikke om handel, men om at Kina udfordrer USA’s position som verdens førende supermagt. Anholdelsen af Huaweis finansdirektør og tronarving har blot gjort det endnu sværere at finde en løsning på konflikten.

Af Christina Boutrup

2018 VIL BLIVE HUSKET som et ubehageligt turbulent år, hvor Donald Trump gjorde alvor af sine trusler om at lægge straftold på kinesiske produkter. EU er på lange stræk enig med USA i anklagerne om, at Kina ikke spiller et fair spil, når staten favoriserer kinesiske virksomheder i offentlige udbud og tvinger udenlandske virksomheder til at overføre teknologi ved at indgå partnerskaber med kinesiske virksomheder. Men det gør ondt på alle, når verdens to største økonomier går i handelskrig.

Investorerne på de globale aktiemarkeder udviste ellers stor optimisme efter mødet mellem Donald Trump og Xi Jinping i forbindelse med G20-topmødet i Buenos Aires fra den 30. november til den 1. december. Her blev de to præsidenter enige om at indføre 90 dages våbenhvile i handelskrigen, mens parterne forhandler. Men roen og optimismen varede kun få dage, indtil det kom frem, at de amerikanske myndigheder havde udstedt en arrestordre på den kinesiske teknologivirksomhed Huaweis finansdirektør Meng Wanzhou, der blev anholdt i Vancouver samme dag, som mødet mellem Xi og Trump fandt sted. Senest har Kina arresteret to canadiere – en tidligere diplomat og en forretningsmand. Begge anklaget for at true nationens sikkerhed.

 

Roen og optimismen varede kun få dage, indtil det kom frem, at de amerikanske myndigheder havde udstedt en arrestordre på den kinesiske teknologivirksomhed Huaweis finansdirektør
_______

 

Meng Wanzhou er ikke bare en del af Huaweis topledelse, men også datter af stifteren Ren Zhengfei, som har skabt en af Kinas vigtigste virksomheder. Huawei er Kinas bedste bud på et globalt brand, og den er spydspidsen i den kinesiske tech-revolution, som udfordrer USA, der traditionelt har været teknologisk førende.

Huawei begyndte som underleverandør til vestlige producenter af mobiltelefoner, men har for nyligt overhalet Apple som verdens næststørste producent af smartphones, kun overgået af Samsung. Samtidig er Huawei verdens førende, når det gælder trådløs bredbåndsteknologi og har blandt andet bygget det danske 4G-netværk for TDC. Huawei er kort sagt symbolet på udviklingen fra Made in China til Made by China.

Amerikanerne har i de seneste måneder gjort et ihærdigt forsøg på at advare sine allierede om risikoen for spionage og hacking i forbindelse med den forestående udrulning af 5G-netværk – og blandt andre Canada, New Zealand og Australien har meldt ud, at de ligesom USA anser Huaweis produkter som en sikkerhedspolitisk risiko.

Derfor bliver anholdelsen af Huaweis tronarving i Kina naturligvis set i kontekst af handelskrigen, selvom de officielle kinesiske medier afholder sig fra at spekulere i det, angiveligt fordi regeringen ikke vil puste til ilden. Den amerikanske regering nægtede først, at Huawei-sagen har forbindelser til handelskrigen og hævdede, at der er tale om resultatet af en længerevarende undersøgelse, der kulminerede med tilstrækkelige beviser om et muligt brud på amerikanske sanktioner i Iran. Den kinesiske regering krævede straks Meng Wanzhou løsladt og truede med alvorlige konsekvenser, hvis det ikke skete. Tirsdag kom det frem, at de kinesiske myndigheder havde arresteret en tidligere canadisk diplomat i Kina, og Donald Trump udtalte til nyhedsbureauet Reuters, at han sagtens kunne finde på at blande sig i sagen, hvis det kunne påvirke forhandlingerne med Kina. Onsdag blev Meng Wanzhou løsladt mod kaution.

Uanset om timingen var tilfældig eller et amerikansk forsøg på at lægge yderligere pres på Kina i forhandlingerne om en tålelig handelsaftale, så gav anholdelsen næring til en udbredt opfattelse blandt kineserne: At USA vil forsøge at skade og hæmme Kinas udvikling, fordi USA ikke vil acceptere, at Kina er ved at gnave sig ind på dets position som verdens førende supermagt. Det er et spørgsmål om ganske få år, før Kinas økonomi overhaler USA’s og bliver verdens største. Allerede i år ventes Kina at overhale USA som det land i verden, der investerer mest i forskning og udvikling.

 

USA vil forsøge at skade og hæmme Kinas udvikling, fordi USA ikke vil acceptere, at Kina er ved at gnave sig ind på dets position som verdens førende supermagt
_______

 

DETTE MAGTSKIFTE er en game changer i en tid, hvor nye teknologier og digital transformation præger udviklingen af vores samfund og virksomheder mere end nogensinde før. Kinesiske virksomheder er allerede i dag teknologisk førende inden for blandt andet droner, solceller, e-handel og den praktiske anvendelse af kunstig intelligens. Det skyldes blandt andet, at man ikke har de samme lovgivningsmæssige begrænsninger og etiske dilemmaer i forhold til indsamling af personoplysninger og overvågning af borgere.

SÅLEDES HANDLER handelskrigen ikke primært om USA’s underskud på handelsbalancen med Kina. I så fald havde Donald Trump takket ja til den første aftale, kineserne tilbød ham tidligere på året, som gik ud på at købe varer for mange milliarder dollar fra USA. Konflikten handler i stedet om, at Kina, der tidligere var kendt for at kopiere varer fra Vesten, i disse år egenhændigt tager teknologiske kvantespring.

Donald Trump har højlydt kritiseret Kinas ‘Made in China 2025’-plan, som han mener, udgør en direkte trussel mod amerikanske virksomheder. Planen udpeger 10 konkrete industrier, hvor Kina vil være globalt førende i 2025. Den går i korte træk ud på at automatisere verdens største produktionsapparat og opgradere kinesiske virksomheder til at satse mere på kvalitet og bæredygtighed frem for kvantitet og billige produkter. Strategien drejer sig om computerchips, robotter, luftfart, skibsfart, jernbaner, elbiler, vedvarende energi, landbrugsteknologi, strategisk vigtige materialer (sjældne jordarter) og biotek.

Det har vist sig meget vanskeligt at konkurrere med den kinesiske statskapitalisme, som betyder, at både statsejede og private virksomheder ofte er drevet af andre og større mål end at tjene penge. Når regeringen har udpeget en industri som strategisk vigtig for nationens udvikling, bakker den nemlig kinesiske virksomheder op med attraktive skatterabatter, billige lån og andre former for subsidier, som fører til prisdumping og ofte er i modstrid med WTO-reglerne.

 

Det har vist sig meget vanskeligt at konkurrere med den kinesiske statskapitalisme, som betyder, at både statsejede og private virksomheder ofte er drevet af andre og større mål end at tjene penge
_______

 

Donald Trump drømmer selvfølgelig om at få Kina til at droppe sin ambitiøse industriplan, selvom han inderst inde nok godt ved, at det ikke kommer til at ske. Planen er nemlig en vigtig brik i forvandlingen fra ‘Made in China’ til ‘Made by China’, som kommunistpartiet satser på, skal sikre væksten og styrets legitimitet i de kommende år.

HVAD KAN USA så opnå? Hvis det ikke lykkes at indgå en aftale, som amerikanerne kan være tilfredse med, vil Donald Trump formentlig gennemføre sin plan om at hæve toldsatserne på kinesiske varer fra 10 pct. til 25 pct., hvilket kan blive fatalt for kinesiske eksportører.

Derfor vil Kina sandsynligvis komme på banen med nogle konkrete initiativer, der skal give udenlandske virksomheder bedre adgang til det kinesiske marked, og måske lempe kravene om lokalt partnerskab, hvilket er en effektiv måde at tvinge vestlige virksomheder til teknologioverførsel.

Det gælder for eksempel udenlandske bilproducenter, som hidtil er blevet tvunget til at indgå jointventure med lokale virksomheder for at få adgang til verdens største bilmarked. Desuden vil Kina nok blandt andet skrue op for importen af amerikanske sojabønner, der er gået helt i stå efter, at Kina indførte straftold på amerikanske sojabønner som et modtræk til straftolden på kinesiske varer . Begge parter har ligesom resten af verden brug for en forsoning.

Men selvom våbenhvilen bliver afløst af en fredelig aftale med kinesiske indrømmelser, så ændrer det ikke på den fundamentale årsag til sammenstødet mellem USA og Kina, og derfor er der desværre ikke udsigt til et mere fredeligt handelsklima foreløbigt. ■

 

Selvom våbenhvilen bliver afløst af en fredelig aftale med kinesiske indrømmelser, så ændrer det ikke på den fundamentale årsag til sammenstødet mellem USA og Kina
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden