26.05.2018

”Jeg tror virkelig på, at journalistikkens oplysende kraft er stærkere end manipulationens kraft. Derfor tror jeg, at vi går ind i en tid, hvor folk søger tilbage til de etablerede medier, efter de har set, at de er blevet snydt på det personlige og samfundsmæssige plan i forhold til oplysning gennem de sociale medier”

Interview af Mads Vikkelsø

RÆSON: Hvad er en journalists vigtigste opgave?
JENSEN: En journalists vigtigste opgave er at tilvejebringe og dokumentere oplysninger, som bringer ny indsigt på et relevant samfundsområde, og som læsere eller magthavere må korrigere sine holdninger eller handlinger ud fra. For mig er det et journalistisk ideal både at oplyse læserne og kontrollere magthaverne på samme tid.

RÆSON: Er danske journalister gode til det?
JENSEN: Ja. I Danmark har vi en kritisk presse, hvor journalisterne med passion og professionalisme forsøger at leve op til deres opgave. Vi lever jo også i tider, hvor det ikke bliver nemmere. Eksempelvis med den nye offentlighedslov, som tydeligvis er et tilbageslag i forhold til den transparente åbenhed, vi normalt siger er noget meget særligt og dyrebart i det her land. Der er en tendens til, at politikerne lukker sig om magten. Det kan man begræde demokratisk, men det gør også bare den journalistiske opgave større og vigtigere.

RÆSON: Hvorfor tror du, at danske journalister har lav troværdighed?
JENSEN: Vi ligger jo dernede og roder sammen med politikerne, hvilket er lidt paradoksalt. Jeg tror, det handler om, at vi som medier og journalister er meget eksponeret for vores fejl. Der er mange, som skyder på journalisterne som budbringere og siger, at man ikke kan stole på dem. Nogle gange laver vi fejl, og nogle gange kan man ikke stole på journalister, men langt de fleste gange kan man faktisk godt. Når vi laver fejl, er det vigtigt, at vi erkender det og retter dem. Fordi hvis vi ikke gør det, så vil dem, der vil skyde på budbringeren frem for at høre budskabet have meget nemt ved at skyde os ned. Vi skal være langt bedre til at være åbne, når vi laver fejl, fordi vi er en profession, som påtager os den frihed at påpege andres fejl.

RÆSON: Er stoltheden for stor blandt journalisterne?
JENSEN: Jeg tror, det er alment menneskeligt at ville være fejlfri og have det vanskeligt med at erkende sine fejl. Det kender de fleste både på det personlige og professionelle plan. Det samme gør sig gældende blandt ejendomsmæglere og læger. Jeg tror ikke, det en nogen særlig bacille, der løber i blodet på journalister.

RÆSON: Kan man blande journalistik og underholdning?
JENSEN: Det er ikke nødvendigvis nogen modsætning. En journalistisk vigtigt afdækkende historie kan godt være formidlet på en underholdende måde. Den kan også være det modsatte. Men jeg ser ikke nogen modsætning mellem de to ting.

RÆSON: Er underholdning kommet til at fylde for meget i dag?
JENSEN: Det kommer an på mediet. Jeg taler på vegne af Politiken, og vi udgives på væsentlighed og relevans. Væsentlighed i samfundet og relevans for vores læsere. Vi er meget mere orienteret i retning af at give det noget nerve, kant og personlighed. Man skal kunne mærke vores journalistik i både hovedet og hjertet. Det er vigtigt. Det skal gerne gøre, at nogen tænker, at jeg må ændre min opfattelse og ændre samfundet.

RÆSON: Hvad med den konstruktive journalistik?
JENSEN: Det ligger helt grundlæggende inde i den dybeste arvemasse for journalistikken at påpege forhold, som burde være anderledes. Vores problem i pressen er, at vi ofte stopper, når vi har identificeret problemet. Vi er ikke med til at anvise løsningen eller finde nogen, som kan være med til at anvise den. Jeg vil ikke sige, at vi skal lave en side hver dag med løsninger, men vi skal blive bedre til at koble problemer og mulige løsninger i vores journalistik. Man har identificeret problemet og sagt, at nu må nogen løse det, og så er der nogen, der har sagt, at de gerne vil løse det. Men vi har ikke spurgt dem: ”Hvordan vil I så løse det?” Og fulgt op på, om det er blevet løst. Der er brug for en kultur- og metodeændring, som ikke sker fra den ene dag til den anden.

 

Vores problem i pressen er, at vi ofte stopper, når vi har identificeret problemet. Vi er ikke med til at anvise løsningen
_______

 

RÆSON: Synes du selv, at mediebilledet er for mørkt?
JENSEN: Det er et problem, hvis der ikke er overensstemmelse mellem den virkelighed, Politiken præsenterer, og den, læseren oplever. Er det problemer stillet op som kæde igennem avisen og igennem vores digitale udgivelser, så tror jeg godt, man kan få afsmag for det som læser. Derfor skal vi finde den rigtige balance i det, men det er ikke et spørgsmål om at kaste vores kritiske sans væk og bare gå i retning af at finde løsninger på det hele.

RÆSON: Er det med til at give et billede af den fulde virkelighed?
JENSEN: Nej, det kan man ikke. Det, man kan gøre, er at vælge nogle områder ud, som er vigtige for os og vores læsere. Vi beskæftiger os med samfundsliv, det politiske liv i de offentlige institutioner, det internationale udsyn, kultur i bred forstand, opinion og debat. Inden for disse områder dækker vi på en særlig måde, med en særlig indsigt og med en særlig intensitet, og så er der andre områder, vi ikke beskæftiger os så meget med. Vi har jo ikke nogen frekvent erhvervsdækning for eksempel. Det skal man så søge et andet sted.

RÆSON: Er sociale medier en udfordring for at lave journalistik i dag?
JENSEN: Set ud fra et demokratisk ideal er de sociale medier et kæmpe fremskridt. At befolkninger på tværs af lande, landegrænser og kulturelle skel har fået mulighed for at kommunikere er et entydigt gode. For de etablerede medier er det både en mulighed og en udfordring.

Jeg synes, de har udfordret os på en god og en dårlig måde. Tidligere var der en tendens til, at de etablerede medier stod oppe på en bakketop og holdt en prædiken ud over forsamlingen. Hvis forsamlingen ikke lyttede, var det forsamlingens problem. I dag er det den, der står oppe på bakketoppen og prædiker, som har et problem.

Den dårlige side ved sociale medier er, at vi har med nogle amerikanske selskaber at gøre, som grundlæggende ikke er ansvarlige for det indhold, der bringes på deres tjenester. Mark Zuckerburg er ikke ansvarlig for det indhold, der bliver bragt på Facebook, og det er et problem. Et andet problem er, at tjenesterne ideologisk er uvenner med nationalstaten som konstruktion. Jeg har i al for lang tid gået og troet, at det var et spørgsmål om grådighed, når de ikke betalte skat i de lande, hvor de opererede, men det er jo en ideologi.

RÆSON: Hvordan er det en ideologi?
JENSEN: Tech-giganterne er inspireret af det libertarianske tankegods, hvor nationalstaten anses som den første begrænsning af den personlige frihed. De arbejder for total personlig frihed, og nogle af dem har været med til at ville lave de kunstige øer uden for nationalstatens jurisdiktion, hvor man så skulle placere sine interesser, sådan at man hverken skulle reguleres af love eller betale skat til nogen stat. Der har vi i alt for lang tid været sværmerisk fascineret af teknologiens nye muligheder, men slet ikke set, hvad det er for en grundlæggende forandring af samfundet, de repræsenterer.

 

Tech-giganterne er inspireret af det libertarianske tankegods, hvor nationalstaten anses som den første begrænsning af den personlige frihed
_______

 

RÆSON: Fake news bliver også spredt på de sociale medier, det er vel også en udfordring for jer?
JENSEN: Det er en udfordring for vores samfund, men jeg tror virkelig på, at journalistikkens oplysende kraft er stærkere end manipulationens kraft. Derfor tror jeg også, at vi nu kommer til at være i en tid, hvor folk søger tilbage til de etablerede medier, efter de har set, at de er blevet snydt, både på det personlige og det samfundsmæssige plan i forhold til oplysning via de sociale medier.

RÆSON: Har I oplevet en stigning i abonnenter?
JENSEN: Ja, vi oplever på Politiken, at vi har en øget omsætning på vores samlede salg af journalistik, print og digitalt. Så ja, vi oplever, at der er en efterspørgsel på kvalitetsjournalistik, og at der også er en betalingsvilje.

RÆSON: Så du oplever, at brugerne i dag er villige til at betale for nyheder?
JENSEN: Ja, det gør jeg. Betale for nyheder og betale for Politiken er to forskellige ting, for Politiken er meget mere end nyheder. Vi er baggrund og perspektiv og virkelig grundige læseoplevelser. Nyheder som et produkt kan man ikke lave nogen stor forretning på, men journalistik af høj kvalitet med perspektiv, baggrund, dybde og en lyst til at fortælle vil folk gerne betale for.

RÆSON: Hvorfor udkommer I stadig som papiravis?
JENSEN: Fordi der er rigtig mange mennesker i det her land, som ønsker at modtage en papiravis hver morgen, og Politiken er stolte af at lave en af verdens smukkeste og en af Danmarks vigtigste aviser. Det gør vi på print, og vi har rigtig mange loyale læser af vores printavis. Vi har også stadig flere digitale, typisk lidt yngre læsere, som holder Politiken digitalt. Vi løfter vores omsætning på salg af journalistisk indhold. Så på den måde står vi rigtig stærkt.

RÆSON: Der er ikke blevet besluttet noget endnu, men hvad tænker du om udkastet til medieforliget?
JENSEN: Jeg mener, at Mette Bock kaldte det ”Nye tider og nye vaner”, og der er det helt skrigende til himlen, at en regering kan fremlægge et medieforlig om nye medier og nye vaner uden at nævne sociale medier med et eneste ord. Det er jo nærmest diskvalificerende. Når man laver et medieudspil, som skal ramme og omfatte hele det danske mediebillede, så bliver man nødt til at kigge på, hvad er det for aktører, der er på det mediemarked. At se bort fra de aktører er helt skørt og skævt. Netop den samme regering siger i forsvarsforliget, at fake news-trolde fra Rusland og cyberkriminalitet er en del af det store fjendebillede. Samtidig skærer den i støtten til danske medier, som kan skære vej gennem troldenes manipulation og tågerne af fake news. Jeg synes ikke, det hænger sammen. Det er sådan set fornuftigt at få skabt en balance mellem private medier og statslige medier. Men der kommer ikke noget godt ud af at skære 20 pct. af Danmarks Radio, hverken for Danmarks Radio eller for Danmark. ■

 

Det er sådan set fornuftigt at få skabt en balance mellem private medier og statslige medier. Men der kommer ikke noget godt ud af at skære 20 pct. af Danmarks Radio, hverken for Danmarks Radio eller for Danmark
_______

 

Christian Jensen (f. 1972) er chefredaktør på Politiken samt tidligere medlem af chefredaktionen på Berlingske og chefredaktør på dagbladet Information. ILLUSTRATION: Portræt af Christian Jensen [foto: Miriam Dalsgaard/Scanpix]