12.09.2018

Tirsdag 18/9 inviterer RÆSON til aftenkonference om skolens fremtid i Imperialbiografen i København med undervisningsminister Merete Riisager, formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup, formand for BUPL Elisa Bergmann, rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann, direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev, formanden for Danske Skoleelever Sarah Gruszow Bærentzen og seniorforsker ved VIVE Chantal Nielsen. Interviewet her er med: Chantal Nielsen, seniorforsker ved VIVE.

Interview af Vilas Holst Jensen

RÆSON: Hvordan synes du, at skolereformen har klaret sig indtil nu?
NIELSEN: Man kan tænke målene for reformen på to planer. Det første er de overordnede mål, hvor eleverne skal udfordres så de bliver så dygtige, som de kan; man skal formindske betydningen af elevernes sociale baggrund, og man skal styrke trivslen. På det andet plan er nogle meget konkrete målsætninger om, hvor stor en andel, der fx skal klare sig godt i de nationale test. Her kan vi se, at Rigsrevisionen i deres seneste beretning konstaterer, at de faglige mål kun i begrænset omfang er blevet indfriet, samt at trivslen r stort set er uændret. I de analyser, som VIVE gennemfører, kigger vi på de overordnede mål. Det billede, som vi ser overordnet, er, at trivslen er ganske stabil i perioden fra lige umiddelbart før reformen og tre år frem, og at det endnu er meget tidligt at sige noget om de faglige resultater af reformen generelt. Man kan dog allerede nu se enkelte tegn på nogle faglige forbedringer som følge af bestemte elementer af reformen og for bestemte elevgrupper.

RÆSON: Hvad er forklaringen på, at man ikke kan se et så stort spring på det faglige i forhold til stabiliteten på den høje trivsel?
NIELSEN: Uanset hvad, så kan man sige, at reformer som denne, som er så stor og ambitiøs og med mange forskellige elementer, tager tid at implementere – Alene det gør, at man må forvente, at det tager lang tid før man kan forvente at se en eventuel påvirkning af elevernes faglige resultater. Ifølge en international kortlægning af skolepolitiske reformer tager det 5-10-15 år, før en reform med denne her størrelse og kompleksitet faktisk giver sig til udslag i konkrete faglige resultater.

Samtidig afhænger reformen af mange ting. Noget af det handler om, hvor hurtigt og hvor godt den er blevet implementeret – og man kan sige, at der er mange ting, som har vanskeliggjort implementeringen . Fx fik den jo en lidt hård start på grund af konflikten om lærernes arbejdstidsregler i 2013. Det betød, at udgangspunktet for implementeringen var svært. Derudover kan man sige, at reformen blev iværksat relativ kort tid efter det, som man kalder for omstilling til øget inklusion – skolerne har fortsat skullet arbejde med at finde deres ben i dén omstilling samtidig med at reformen blevet rullet ud. Samlet set er det derfor ifølge min vurdering forventeligt, at der endnu ikke er set særligt mange og særligt håndfaste fremskridt på det faglige område.

RÆSON: Hvorfor står trivselsniveauet så stabilt højt?
NIELSEN: Nu ved vi jo ikke, hvordan det havde set ud, hvis vi ikke havde haft reformen, men i forhold til de konkrete mål – at man gerne ville have, at trivslen skulle øges – så er det mål jo ikke indfriet endnu. Man kan spørge: Er det godt nok, at trivslen står stille? Der skal man nok have det store perspektiv på. Der er sket mange forandringer – ikke bare ift. implementeringen af reformens enkelte elementer, men også ift. ændringer i kommunalforvaltningerne styring af skoleområdet, skoleledelsernes oplevede autonomi, samt pædagogernes nye roller i skolen. Alle de forandringer plus målet om øget inklusion, gør jo i og for sig, at generel stabilitet i elevernes trivsel, efter min vurdering, er et positivt resultat.

 

Hvis ledelsen er ude at observere undervisningen og giver feedback til lærerne – så øges chancen for en god implementering af reformen
_______

 

RÆSON: Har I grundlag for at sige noget om, hvorvidt at de mange forandringer smitter af på elevernes trivsel eller direkte indlæring?
NIELSEN: Nogle af forskerne hos VIVE er gået ind og har set på: Hvad betyder skoleledelse for elevernes faglige progression og trivsel? Der finder vi ikke indtil videre nogen konkret påvisning af, at det skulle have en betydning helt ud til den enkelte elev. Det, vi kan se, er, at nogle bestemte måder at drive skoleledelse på, faktisk har en positiv betydning på implementeringen af reformen på lærerniveau. Det handler fx om i hvor høj grad skoleledelsen er aktivt involveret i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Hvis ledelsen tit er ude at observere undervisningen og giver feedback til lærerne – så øges chancen for en god implementering af reformens elementer i lærernes undervisningspraksisser. En anden ting er ift. ’distribueret ledelse’ i form af fx pædagogiske læringsfællesskaber. Hvis lærerne observerer hinandens undervisning og arbejder sammen om at forbedre undervisningen, så øges implementeringen af reformens elementer i undervisningen også, sammenlignet med, hvis lærerne primært arbejder alene. Det er i hvert fald to ting, hvor man kan se, at konkrete måder at bedrive skoleledelse har en positiv betydning for implementeringen af reformen.

RÆSON: Har der været en tendens til fra begyndelsen at skyde reformen ned og sige: Det her kommer aldrig til at fungere?
NIELSEN: Selvom man endnu ikke kan se et generelt fagligt løft af eleverne (i fx de nationale tests og ved 9. klasses afgangsprøver), så kigger vi i VIVE på elevernes svar på spørgsmål om deres faglig deltagelse og interesse. – For det er jo vigtige forudsætninger for øget læring på sigt, og der kan vi se nogle små positive forandringer. Det er især elever fra uddannelsesfremmede hjem, etniske minoritetselever og generelt for pigerne, at vi kan se tegn på øget faglig deltagelse og interesse. Vi kan altså se nogle gode – om end forholdsvis små – tendenser i forhold til de grupper, som man gerne så fik et fagligt løft. Men samtidig skal man altså være opmærksom på, at det faglige skel mellem drenge og piger ikke øges yderligere.

RÆSON: Hvorfor er det lige hos pigerne, at vi kan se en fremgang?
NIELSEN: Det er et godt spørgsmål. Det kan vi faktisk ikke forklare på nuværende tidspunkt.

RÆSON: Hvornår kan vi forvente, at vi kan bruge resultaterne fra de nationale tests og afgangsprøverne og sige: Her har reformen gjort en enten positiv eller negativ forskel?
NIELSEN: Vi kan allerede begynde at se, om der er ting, som går den ønskede vej. Når lærerne fx inddrager bevægelse i undervisningen, så øges elevers læring som målt ved de nationale test på 6. klassetrin. Man kan dog ikke se en lignende sammenhæng for eleverne på 9. klassetrin. Men det kan vi kæde sammen med, at det synes sværere for lærerne at implementere de 45 minutters daglig bevægelse i undervisningen blandt udskolingseleverne i forhold til blandt eleverne på mellemtrinnet og i indskolingen. Et andet sted, hvor vi kan se resultater, er i forhold til lektiehjælp. Her har vi været inde og se på, hvad den frivillige lektiehjælp betyder. Det første år, hvor lektiehjælpen var frivillig for eleverne at deltage i, kunne vi sammenligne dem, som deltog, med dem som ikke deltog. Det som er interessant her er, at vi ikke finder en generel sammenhæng mellem hyppig deltagelse i lektiecaféen og positive resultater i de nationale tests og ved afgangsprøverne i 9. klasse. Men til gengæld viser det sig, at hyppig deltagelse i lektiecaféen har haft positivt og målbar betydning for de faglige resultater blandt de elever, som ikke følte, at de kunne få så meget hjælp til lektierne derhjemme. Og det var lige præcis en af de grupper, som man med reformen gerne ville gøre noget godt for.

RÆSON: Kan man så også se en ændring for de elever, som man ville kendetegne som ressourcestærke?
NIELSEN: Vi kan ikke påvise, at deltagelse i den frivillige lektiehjælp skulle have nogen hverken positiv eller negativ effekt for de andre elever.

RÆSON: Hvad med den nuværende obligatoriske lektiecafé: Er det her muligt fx at se, at de ressourcestærke elever ville få mere ud af at sidde hjemme, sådan som flere påpeger, at de bør have lov til?
NIELSEN: Desværre kender jeg ikke til, at nogen har analyseret den obligatoriske lektiecafé endnu.

 

Man skal passe på med at fælde en dom over reformen på så kort tid. Noget andet er, at rigtig mange andre ting bevæger sig i skoleverdenen samtidig med, at reformen implementeres
_______

 

RÆSON: Giver det mening at begynde at evaluere folkeskolereformen nu – her 4-5 år efter – eller ville det give bedre mening, at vente til vi har 2-3 klasser, som har færdiggjort alle 10 år med reformen?
NIELSEN: Det giver mening løbende at følge udviklingen. Det man skal passe på med, det er at fælde en dom over reformen på så kort tid. Noget andet er, at rigtig mange andre ting bevæger sig i skoleverdenen samtidig med, at reformen implementeres og derfor vil det hele tiden være en udfordring at forsøge at holde betydningen af de forskellige aspekter adskilt.

RÆSON: Hvad kunne det fx være?
NIELSEN: Det kunne være den stigende digitalisering og den øgede tid, som unge bruger på sociale medier og computerspil. Der er også nogle bevægelser mellem folkeskolen og privatskoler, som hele tiden ændrer sig. Vi kan aldrig komme derhen, hvor vi med sikkerhed kan sige, at ’det her skyldes alene reformen, og det her ligger udenfor’.

RÆSON: Er der nogle, af de her elementer, som I på baggrund af forskningsresultater kan sige, vil være en fordel at få implementeret først?
NIELSEN: Jeg kan ikke sige, at noget vil være en fordel at implementere før noget andet. Det, vi kan se, er at det tilsyneladende har været ret nærliggende at implementere fx de 45 minutters daglig bevægelse. Nogle steder har det omvendt været mere udfordrende at få implementeret ’den åbne skole’, fordi det kræver, at man har nogle tilbud på kommunalt plan eller nogle samarbejder med lokale foreninger og virksomheder, som man kan trække på. Ellers skal disse jo først etableres.

RÆSON: Hvor stor effekt har elevinddragelse på, hvordan eleverne oplever deres skoledag?
NIELSEN: Vi har gennemført fokusgruppeinterview blandt elever i indskolingen og på mellemtrinnet. De elever, som vi har talt med, gav os et klart indtryk af, at det at have indflydelse på undervisningen – dels ift. emner, men også til dels, hvem som skal være sammen med i gruppearbejdet – det betyder rigtig meget for deres engagement i undervisningen.

RÆSON: Bliver det ønske større jo ældre, at man bliver?
NIELSEN: Det har vi desværre ikke et svar på endnu. Vi har været ude og interviewe mellemtrins- og udskolingselever. Men vi har desværre ikke fået analyseret materialet endnu.

RÆSON: Vi hører, at det er oppe i omegnen af hver tiende undervisningstime, som i dag bliver besat af vikarer. Hvilken indvirkning har det dels for trivslen og dels for læringen?
NIELSEN: Jeg er ikke bekendt med kvantitative analyser af betydningen af vikarer ift. elevernes trivsel og læring. Vi kan se på de kvalitative data, som vi har indsamlet, at brug af vikarer synes at have en indvirkning i forhold til strukturen i undervisningen: Bliver der fulgt op på det, som man var i gang med i undervisningen? Er der mere forstyrrende uro i timerne? Men disse indtryk er desværre kun baseret på et relativt begrænset datamateriale, så det er ikke muligt at konkludere noget generelt om emnet herudfra. Jeg vil dog umiddelbart tænke, at en fornuftig overlevering fra faglærerne vil være at afgørende betydning for, hvordan vikartimerne forløber.

RÆSON: Hvis vi kigger på skolestrukturen i forhold til fremtidens skole, er der så steder, hvor I vil sige: Her kan vi med fordel gøre noget?
NIELSEN: Jeg synes ikke, at elementerne er belyst tilstrækkeligt til, at man kan gå ind og pege på enkelte elementer. Der, hvor vi kan se positive udviklinger, er fx på bevægelsesområdet og lektiehjælpen. Igen er det dog vigtigt at understege, at selv disse positive tegn, ikke gør sig gældende for eleverne generelt, men snarere for specifikke elevgrupper. ■

 

Der, hvor vi kan se positive udviklinger, er fx på bevægelsesområdet og lektiehjælpen
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?