11.07.2018

„Det er et stort ønske fra vores side, at vi bevarer vores tilslutning, og vi vil da også meget gerne vokse. Men vi gør ikke det her for at stemmemaksimere. Vi gør det for at være ærlige om vores politik. Hvis konsekvensen heraf er, at vores opbakning falder, så er det sådan, det er‟.

Interview af Vilas Holst Jensen, medlem af RÆSONs chefredaktion

RÆSON: Hvor realistisk anser I det for at være, at Uffe Elbæk bliver statsminister?
MAIER: Det er jo et principielt demokratisk valg, som vi har truffet. Vi træffer det, fordi det er gravalvorligt i forhold til at sige, at vi tror på, at det, vi fremlægger her, er den rigtige vej for Danmark. Når vi kigger på de alternativer, som der er, så kan vi simpelthen ikke se os selv hverken det ene eller det andet sted. Det tager vi så konsekvensen af ved at stille os selv til rådighed. Derfor er det en bundalvorlig årsag, der ligger bag vores beslutning. Tror vi på, at det er realistisk, at vi ikke vil have et politisk flertal imod os? Når man kigger på det politiske billede, så er det ikke sandsynligt, at vi vil være i stand til at opnå flertal. Når man kigger på det politiske billede, som det ser ud lige nu, så er vi er jo stadig et forholdsvist lille parti.

RÆSON: I meningsmålingerne står I til omkring 3-4 pct. Er det ikke en smule useriøst, at I nu peger på jeres egen formand som statsministerkandidat?
MAIER: Nej, det synes jeg ikke. Man kan gå op i meningsmålinger eller lade være. Vores realitet er, at vi er det sjettestørste parti i Folketinget lige nu. For os ville det være useriøst, hvis vi lagde os ind under en flanke, som vi ikke føler, er det rigtige politiske valg for Danmark. Det handler om at gå ud til borgerne og sige: Det er jer, som bestemmer. Det er jer, som sætter krydset. Det her handler om, hvilket Danmark I gerne vil have, og det her er vores bud.

RÆSON: Når I nu river jer fri fra rød blok, og Østergaard ikke vil pege på en socialdemokratisk regering, som er afhængige af DF, hvordan stiller det rød bloks vinderchancer?
MAIER: Vi gør det jo ikke, fordi vi har lavet en hel masse analyser, og så har valgt den med det mest logiske scenarie. Vi gør det som konsekvens af, at vi har behov for et opbrud med blokpolitikken. Så kan vi få at vide af vælgerne, hvilket Danmark de gerne vil have, og så må vi jo tage ansvar for at lave de forhandlinger, som det kræver.

I den forbindelse er det interessant, at vi i Danmark har haft en tradition for meget korte regeringsforhandlingsperioder. Der går et par dage, og så har man dannet en regering. Mange steder i udlandet tager det flere måneder før, at man har dannet en regering. Det er ikke nødvendigvis dårligt. Fordi alliancer og blokpolitik i dag betyder, at mange af de små partier går på kompromis med deres egen politik allerede INDEN et valg – de peger på ‘deres’ kandidat. Derfor vil en situation, hvor alle partier går til valg på sin egen politik, og hvor man så gemmer forhandlinger og alliancer til EFTER et valg, være meget mere ærlig over for borgerne og demokratiet. Men det betyder naturligvis, at der er risiko for mere komplekse forhandlinger, da udgangspunktet er meget mere usikkert. Det, mener vi, ikke er et problem, da det i sidste ende er en styrkelse af demokratiet at et parti går til valg på sin egen politik alene. I bund og grund vel også det, der er hele formålet med demokratiet!?

 

Vi gør det som konsekvens af, at vi har behov for et opbrud med blokpolitikken
_______

 

RÆSON: Så det er et opbrud med blokpolitikken?
MAIER: Det er et nybrud i dansk politik; et totalt opgør med blokpolitikken. Man kan jo bare gå ind på Twitter og se, hvordan især SF og Socialdemokratiet bestemt ikke er glade. Der må man bare konstatere, at de også har sagt, at de ikke vil lave politik på den klassiske måde. Pia Olsen Dyhr siger på Twitter, at ”Man skal stå på mål for sine politiske holdninger og ikke for personer”, og det er jo lige præcis det, som vi gør!

RÆSON: Hvad siger det, om jeres position i dansk politik, at I føler jer nødsaget til at komme med den her udmelding?
MAIER: Vi har jo lidt en no bullshit-tilgang til politik. Vi er kommet ind i politik for at lave politik på en ny måde. Man kan sige, at vi nu er sprunget fra 10-meter vippen, og så skal der gerne nå at komme noget vand i bassinet inden, at vi lander. Vi ved ikke, hvad det kommer til at have af konsekvenser for hverken Alternativet eller Folketinget som helhed. Der er dog en kompromisløshed i at sige, at vi ikke behøver at have tre-fire-fem livremme på. Vi tør godt gå derud, hvor vi fortæller, hvad vi vil. Så må vælgerne fortælle, om det er et modigt eller hovedrystende træk.

RÆSON: Er den melding ikke med til at polarisere et allerede meget polariseret Danmark?
MAIER: Politik handler jo om at gå på kompromis uden at kompromittere sig selv sig selv. Vi peger på os selv, fordi vi gerne vil et andet Danmark. Vi vil gerne have et Danmark, hvor vi 1) tør tage radikale skridt for at sætte fart under den grønne omstilling, 2) skaber et samfund, hvor system- og kontroltænkningen (fx i arbejdsløshedssystemet) erstattes af individuelle tilgange og tillid, 3) hvor vi behandler mennesker med minoritetsbaggrund anstændigt, og hvor vi tager vores del af det internationale ansvar for flygtningekrisen, særligt kvoteflygtningene og 4) hvor vi hver eneste dag kæmper for at holde vores frihedsrettigheder i hævd, dvs. at vi holder os for gode til at lave lovgivning, hvor staten bestemmer over fx hvor man vil bo, hvordan man går klædt, om ens børn skal gå i vuggestue eller ej og om hjemløse må tigge på gaden.

Vi opfordrer også de andre partier til at gøre det samme. Så kan vi nå dertil, hvor vi kan sige: ”Okay, hvordan danner vi så en regering?” Det afhænger jo af, hvordan vælgerne har stemt, og så kommer der noget balance og en bøjelighed ind i det, for at man kan finde en løsning. Når vi kender vælgernes dom, så kan vi begynde at forholde os til den med stor respekt for demokratiet. Det er klart, at størrelse betyder noget når man forhandler, men det gør det politiske indhold jo også. Vi har i Alternativet intet ønske om at opstille ‘linjer’, men det er klart, at vi ikke kan kompromittere os selv på de vigtigste dagsordener for os: klimaet, den sociale retfærdighed, frihedsrettighederne og at alle borgere i vores land er lige for loven. Igen: Vi har intet problem med at bøje os og indgå kompromisser; det er en sund præmis i dansk politik. Men vi skal kunne se os selv i øjnene hver eneste morgen, vi står op.

 

Vi har intet problem med at bøje os og indgå kompromisser; det er en sund præmis i dansk politik. Men vi skal kunne se os selv i øjnene hver eneste morgen, vi står op
_______

 

RÆSON: Hvilke langsigtede perspektiver er der i den her melding?
MAIER: Jeg håber, at det langsigtede perspektiv er at ændre systemet. Sådan at vi om et til to valg kan sige: ”Det her rød/blå-blokpolitik, som vi har haft i årtier, er passé”. Hvis vi ser på Europa, så er der opbrud i de klassiske magtpartier.

RÆSON: Er det nødvendigvis positivt?
MAIER: Det har naturligvis skabt en del uro i forbindelse med eksempelvis regeringsforhandlinger. Men vi er overbeviste om, at det er sundt for demokratiet, at der bliver rusket op i etablerede systemer en gang imellem. Og det er på tide at få rusket op i den danske blokpolitik og den klassiske præsidentvalgkamp i Danmark.

RÆSON: Hvad er Alternativets holdning til fx den nyvalgte regering i Italien?
MAIER: Det håber jeg også, at vi får at se på den lange bane, og jeg håber, at der er andre partier, der tør træde ind på banen [i forhold til at fjerne sig fra de traditionelle blokke, red.].

RÆSON: Hvad skal I gøre anderledes for at undgå, at det her bliver en Marianne Jelved version 2, hvor man ikke opnår noget ved at stille op – snarere tværtimod?
MAIER: Forudsætningerne er anderledes. Vi kommer udefra. Vi har ikke været en del af en regering eller blokpolitikken. Jelved kom inde fra systemet. Jeg tror også godt, at vælgerne ved, at vi ikke er et systembevarende parti, og derfor er det måske også mere legitimt, at vi gør det her.

RÆSON: Hvor mange danskere skal stemme på Alternativet eller Uffe Elbæk, før det er en succes?
MAIER: Vi har ikke opstillet kriterier. Det ville ikke ligne os at gå over i helt konkrete målsætninger i forhold til opbakning. Vi kom ind med ni mandater i 2015. Det er et stort ønske fra vores side, at vi bevarer vores tilslutning, og vi vil da også meget gerne vokse. Men vi gør ikke det her for at stemmemaksimere. Vi gør det for at være ærlige om vores politik. Hvis konsekvensen heraf er, at vores opbakning falder, så er det sådan, det er.

 

Vi gør det for at være ærlige om vores politik. Hvis konsekvensen heraf er, at vores opbakning falder, så er det sådan, det er
_______

 

RÆSON: Uffe Elbæk siger, at I ikke vil forhindre nogen i at danne regering, og at I „trækker jeres mandater ud af ligningen‟. Skal det forstås sådan, at hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen behøver at regne jeres mandater med, hvis de skal vurdere, om de har et flertal imod sig?
MAIER: Vi vil ikke forhindre nogen i at danne regering. Det gælder alle. I selve regeringsforhandlingerne vil vi stille os uden for billedet. Vi har ikke planer om et mistillidsvotum lige med det samme. Vi tænker i stedet at tage stilling fra sag til sag. Hvis fx Lars Løkke Rasmussen kommer med et lovforslag, som er stik imod vores politik, så er der jo opbakning til at vælte ham.

RÆSON: Hvor ligger den grænse så?
MAIER: Det vil jeg ikke komme konkret ind på nu, men hvis man fx hiver mere olie op af Nordsøen, decideret skader den grønne omstilling, indfører kontanthjælpsloft og integrationsydelser, så er det jo bestemt ikke Alternativets politik, og det vil vi selvfølgelig ikke støtte op om. Så jeg tror ikke, at det bliver svært for os at definere.

RÆSON: I har jo fremlagt en lang række udspil, senest jeres store globale udspil, hvori der ikke er angivet finansiering, fordi I ikke ser det som relevant i forhold til debatten. Bliver I nødt til at ændre den måde, hvorpå i fremlægger udspil på, nu hvor I er et statsministerkandiderende parti?
MAIER: Vi kommer med et konkret udspil ved vores sommergruppemøde til august, hvor vi præsenterer, hvad vi vil med Danmark, hvordan vi vil føre regering, og om man skal tænke ministerierne på en ny måde.

I forhold til det politiske program vil det selvfølgelig være finansieret på linje med vores finanslovsforslag, som vi kommer med hvert år, og som jo er gennemfinansieret. Det betyder ikke, at vi ikke stadig kan komme med visioner for, hvilket Danmark vi gerne vil have. Det forholder vi os retten til stadig at gøre.

RÆSON: Så man vil stadig se Alternativet fremlægge idealistiske udspil, som kun er idealisme og visioner, hvor der ikke er anlagt finansiering? Også selvom I skulle indtage Statsministeriet?
MAIER: Jeg tror, at man skal skille det lidt ad. Jeg vil sådan set ikke afvise, at vi fortsat ville udlægge nogen store visioner, selvom vi sidder bag skrivebordet i Statsministeriet. Men i det omfang at vi fremlægger konkret politik og konkrete lovforslag som regering, så vil det selvfølgelig være finansieret. Det er bare vigtigt at understrege, at det ikke kun er pengene, som skal passe. Det er tre grundlinjer: Vi skal have sorte tal på økonomien, vi skal have sorte tal på miljøet, og vi skal have sorte tal på det sociale. Men selvfølgelig vil det hænge sammen. Vi ville jo være fuldstændig uansvarlige, hvis vi fremlagde politik, som ikke hang sammen økonomisk.

RÆSON: Vi har hørt Uffe Elbæk fortælle, at han var ved at trække sig i forbindelse med kommunalvalget, og at han har overvejet at trække sig i den kommende valgperiode. Hvis man som vælger nu sidder og tænker: ”Jeg vil da egentlig gerne stemme på Uffe Elbæk eller Alternativet”, kan man så regne med, at Uffe Elbæk bliver hængende alle fire år?
MAIER: Ja, det kan man godt regne med. Det har Uffe haft sine egne private overvejelser omkring, og det er den konklusion, som han er nået frem til. Det er også noget, som vi har bedt ham om fra folketingsgruppens side.

RÆSON: Hvordan vil et så lille parti kunne forsvare at tage statsministerposten?
MAIER: Jeg tror ikke, man skal se på størrelsen, men på det politiske projekt. Kan vi samle et flertal omkring vores politiske projekt – med de nødvendige forhandlinger, det naturligvis indebærer, så har vi jo lige så stor legitimitet ift at være statsministerparti, som et stort parti. Så det handler mere om det politiske indhold og evnen til at samle partier omkring os.

RÆSON: Hvilke ændringer ville Alternativet bruge statsministerposten til at føre ud i livet?
MAIER: Det mere konkrete må du vente med til august, hvor vi præsenterer vores politiske program som regeringskandidater. Indtil nu er det kun de store linjer, vi har opridset og ikke konkrete politiske forslag: markant fart på den grønne omstilling, et mere socialt retfærdigt Danmark med bedre fordeling af velstanden; et opgør med kontrol- og systemtænkningen, fx i beskæftigelsessystemet; et friere Danmark – sikre frihedsrettighederne (opgør med burkaforbud, obligatorisk vuggestue, tiggerloven, dobbelt straf i særlige boligområder osv.); og et mere kreativt Danmark ift. iværksætteri og uddannelse. ■

 

Kan vi samle et flertal omkring vores politiske projekt – med de nødvendige forhandlinger, det naturligvis indebærer, så har vi jo lige så stor legitimitet ift at være statsministerparti, som et stort parti
_______

 

Carolina Magdalene Maier (f. 1973) er politisk ordfører for Alternativet. ILLUSTRATION: Pressefoto af Carolina Magdalene Maier [foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix]