17.10.2018

.

Det er bare ikke realistisk at tro på, CO2-udledningen i verden ikke vil stige. Det er heller ikke realistisk at tro, at vi ved adfærdsændringer og nye teknologier kan forhindre klimaet i at ændre sig. Tiden er derfor inde til, at vi i Danmark fokuserer mere intensivt på, hvordan vi beskytter os og især de udsatte områder i verden mod ekstremt vejr.

Kommentar af Brian Gardner Mogensen (Cand. Scient. Adm., adm. direktør og partner i Realise ApS)

El-biler fylder alt for meget i den danske klimadebat. Ikke bare oppositionspartier men også regeringen er kommet med udspil til, hvor mange elbiler vi skal have i Danmark i fremtiden. Samtidig har regeringen meldt ud, at det ikke skal være muligt at købe biler på benzin og diesel i Danmark fra år 2030. Problemet er, at det ikke kommer til at ske. Der er tale om et slag i luften med det formål at tækkes en umiddelbar interesse for klimaet i den danske befolkning. Det er træls.

Lad os få nogle proportioner og realiteter i klimadebatten.

Et forbud med køb og salg af benzin- og dieselbiler er et internationalt anliggende – ikke et dansk! Kan man forestille sig, at vi i Danmark ikke kan købe benzin- og dieselbiler, mens det stadig er lovligt i det øvrige Europa, herunder i vores nabolande Sverige og Tyskland? Svaret er nej. Giver det så mening at tale om et forbud med salg og køb af benzin- og dieselbiler i Danmark? Svaret er nej. Et sådant forbud er et internationalt anliggende, der skal håndteres gennem aftaler i Europa og i verden. Alt andet giver ikke mening.

Det er klart, at en politisk udmelding om, at Danmark vil arbejde på et internationalt forbud, ikke har den samme effekt på vælgerne, som regeringens udmelding om dansk stop. Men det ændrer ikke ved, at det er den internationale vej, der skal betræde.

Skal Danmark nu gå efter at blive førende på elbils-markedet? Der synes at være en konsensus blandt de politiske partier om dét. Men historien viser, at selv med afgiftsfritagelser køber danskerne bare ikke el-biler. Elbilerne er ikke konkurrencedygtige – hverken på pris eller kvalitet. Og den nødvendige infrastruktur er ikke tilstede.

Ifølge danske bilimportører blev der i 2013 solgt 647 elbiler, i 2014 1.612 og i 2015 steg antallet af solgte elbiler til 4.605 elbiler, hvilket er det højeste nogensinde i Danmark. En stor del af forklaringen på salget af elbiler i 2015, var formentlig, at det var sidste chance for at købe en Tesla uden afgift. Efter indfasningen af registreringsafgiften fra 2016 er elbilsalget faldet markant (til 1.369 elbiler i 2016 og 759 i 2017). Med andre ord er salget af elbiler i Danmark tilbage på niveauet fra 2013.

 

Efter indfasningen af registreringsafgiften fra 2016 er elbilsalget faldet markant. Med andre ord er salget af elbiler i Danmark tilbage på niveauet fra 2013
_______

 

Modsat Danmark har elbilerne i Norge kronede dage. El- og hybridbiler er fritaget for moms og registreringsafgift, får gratis strøm, må gratis passere bybomme, køre i busbaner og har delvist gratis p-pladser. Sidste år var 21 pct. af det samlede salg af nye biler i Norge elbiler (33.000 af 159.000). Spørgsmålet er, hvor længe elbilerne i Norge vil have disse fordele, og om fordelene er interessante for Danmark? Fordelene kan måske finansieres af Norges kæmpestore olieindtægter. Landet eksporterer olie for omkring 350 milliarder norske kroner om året og er af samme årsag både et af verdens rigeste lande og en af verdens førende eksportører af CO2-udslip. Ifølge en 2017-rapport fra Naturværnsforbundet og Greenpeace er Norge placeret som verdens syvendestørste eksportør af CO2 og placerer sig i liga med fx Rusland, Saudi-Arabien, Irak og Qatar.

Det bør være på sin plads at rejse spørgsmålet: Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster for Danmark (og danskerne) ved at realisere regeringens ambition om at stoppe for salget af benzin- og dieselbiler om 12 år?

Svaret forudsætter, at vi ved, hvilken medicin de politiske partier vil bringe i spil for at realisere ambitionerne. Hvis de samfundsøkonomiske omkostninger langt overstiger de samfundsøkonomiske gevinster, bør alle ansvarlige politikere tænke sig om inden en beslutning. Vi kan – som land og som borgere – ikke være tjent med, at skulle betale en overpris for tiltag, ”der alligevel ikke redder verden”, når pengene kan anvendes langt bedre.

Der skal revolutioner til at forhindre klimaforandringer. I verden er der pt. politisk konsensus om at ville økonomisk vækst og højere velstand. Dette harmonerer ikke med et lavere CO2-udslip – tværtimod: Det kræver et højere udslip. Ikke mindst når de store lande i Asien (Kina, Indien m.fl.), Afrika og Mellem- og Sydamerika rykker frem mod det nuværende vestlige velstandsniveau. Hertil skal lægges den forventede vækst i verdens befolkning med flere milliarder nye mennesker.

Det er bare ikke realistisk at tro på, CO2-udledningen i verden ikke vil stige. Det er heller ikke realistisk at tro, at vi ved adfærdsændringer og nye teknologier kan forhindre klimaet i at ændre sig. Det vil kræve adfærdsmæssige og teknologiske revolutioner, som er i disharmoni med vores ønsker til vækst og velstand.

Danmarks står for en forsvindende lille andel af verdens CO2-udledning. Det betyder beklageligvis, at intet af, hvad Danmark gør, har nogen betydning for CO2-udledningen. Hvis danskerne holdt op med at køre i biler, flyve i flyvemaskiner, spise oksekød og drikke mælk, så vil det ikke kunne ses i verdens klimaregnskab.

I forhold til Paris-aftalen er det beskæmmende, at FN anslår, at hvis hvert enkelt land præsterede de lovede CO2-nedskæringer i fuld udstrækning, ville verdens CO2-udledninger stadig kun blive skåret med en hundrededel af det, der er nødvendigt for at holde temperaturstigningen under 2°C (FN’s klimapanel 2016). Det sætter det hele i perspektiv og kalder på realitetssans.

Vi kan ifølge forskerne imødese en udvikling med mere ekstremt vejr. Tiden er derfor inde til, at vi i Danmark fokuserer mere intensivt på, hvordan vi beskytter os mod fremtidens skybrud, stormfloder og dermed oversvømmelser, der følger af ændringer i klimaet. Samtidig skal vi i Danmark fokusere på, hvordan vi kan bidrage til at skabe internationale løsninger, der hjælper især de udsatte områder i verden med den nødvendige beskyttelse mod klimaforandringer. ■

 

Tiden er derfor inde til, at vi i Danmark fokuserer mere intensivt på, hvordan vi beskytter os mod fremtidens skybrud, stormfloder og dermed oversvømmelser, der følger af ændringer i klimaet
_______

 

Brian Gardner Mogensen (f. 1972) er uddannet Cand. Scient. Adm. og adm. direktør og partner i Realise ApS, en konsulentvirksomhed med fokus på udarbejdelse økonomisk beslutningsgrundlag i tilknytning til offentlige og private investeringer i infrastruktur, arealudvikling og oplevelsesøkonomi. Tidligere analysechef i ingeniørvirksomhederne Sweco A/S og Grontmij A/S og tidligere ansat i Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Trafikministeriet. ILLUSTRATION: Statsminister Lars Løkke Rasmussen til præsentationen af regeringens klimaudspil, 9. oktober 2018 (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)