30.01.2018

„Atomaftalen er en god idé, fordi vi ikke vil have et Iran, der risikerer at blive et nyt Nordkorea. En reintegrering af Iran i det internationale samfund vil give os mere indflydelse på iransk politik, og det vil styrke kræfterne i Iran, der ønsker en mindre fjendtlig holdning til USA, Israel og Vesten. Men Trump hader alt det, som Obama gjorde‟

Interview med Barbara Slavin, leder af The Future of Iran Initiative ved tænketanken Atlantic Council

Interview af Kristoffer Dahl Sørensen

RÆSON: Trump har trukket USA ud af flere internationale handelsaftaler, Paris-aftalen om klimaændringer samt FN’s UNESCO-program. Hvor sikre kan landene, der er med i atomaf-talen med Iran – Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina, Rusland og EU – være på, at USA fortsat støtter op om aftalen?
BS: Dét spørgsmål har været genstand for stor debat her i landet. Jeg tror, at USA holder sig til aftalen. Som det ser ud lige nu, vil USA stille sig tilfreds med en principerklæring fra de europæiske aftale-lande – Storbritannien, Frankrig og Tyskland – hvor landene lover at genindføre sanktioner, hvis Iran accelererer udviklingen af dets atomprogram, når restriktionerne om udvindingen af uran udløber i 2030. Hvis sådan et kompromis kan nås til maj, vil Trump få svært ved at genindføre sanktioner nu og her, og de andre lande, der støtter aftalen, kan sige, at de har overholdt aftalen.

Men Trump har siden han blev indsat som præsident undermineret atomaftalen ved at så tvivl om USA’s støtte til den. Flere europæiske virksomheder har udskudt at underskrive forretningskontrakter med Iran, fordi de frygter, at USA vil genindføre sanktioner. På en måde er skaden derfor allerede sket, selv hvis Trump fortsætter med at ophæve sanktionerne, hvilket jeg håber, at han vil gøre.

 

Trump har siden han blev indsat som præsident undermineret atomaftalen ved at så tvivl om USA’s støtte til den. Flere europæiske virksomheder har udskudt at underskrive forretningskontrakter med Iran, fordi de frygter, at USA vil genindføre sanktioner. På en måde er skaden derfor allerede sket
_______

 

RÆSON: Merkel, Macron og May har sagt til Trump, at atomaftalen er i landenes ”fælles nationale sikkerhedsinteresse.” Hvilke argumenter har de europæiske ledere og de øvrige aftale-lande over for Trump-regeringen for fortsat at binde USA til aftalen?
BS: Det vigtigste argument er, at sanktionerne mod Iran kun er effektive, hvis de er multilaterale. Hvis Trump-administrationen bakker ud af aftalen, betyder det, at sanktionerne vil blive unilaterale og mindre effektive, end de ellers ville være. Det er det stærkeste argument for europæerne.

Derudover er atomaftalen nyttig, fordi den undlader at give den iranske regering en syndebuk. Regimet kan derfor ikke beskylde Vesten for landets dårlige økonomi. Der er godt nok stadig sanktioner, som forhindrer udenlandske investeringer i Iran, men der er også mange strukturelle problemer i den iranske økonomi i forhold til blandt andet korruption. Atomaftalen fjernede på den måde et argument for den iranske regering om, at ikke alle landets problemer er forårsaget af Vesten. Det sidste vi derfor vil gøre, er at give den undskyldning tilbage til Irans regering ved at ødelægge aftalen.

RÆSON: Hvorfor er Trump-administrationen så skeptisk overfor, at Iran bliver et land, der gennem atomaftalen bliver en integreret del af verdensøkonomien og det internationale samfund?
BS: Uenighederne, som USA har haft med Iran, går 40 år tilbage til den islamiske revolution i 1979. Den iranske regering er ikke uden skyld i striden på baggrund af sloganet som ”Død over USA”, gidseltagningen af amerikanske diplomater (på den amerikanske ambassade i Teheran i 1979, red.), og den fortsatte fængsling af amerikanere på løse anklager. Det iranske regime har set sig selv som en modpart til amerikansk politik i Mellemøsten, Irans holdning til Israel betyder meget, og Iran har konsekvent støttet militante palæstinensiske grupper. De forhold betyder meget for amerikanske beslutningstagere. Min position er den – i forlængelse af den udbredte holdning i det sikkerhedspolitiske establishment – at atomaftalen er en god idé, fordi vi ikke vil have et Iran, der risikerer at blive et nyt Nordkorea. En reintegrering af Iran i det internationale samfund vil give os mere indflydelse på iransk politik, og det vil styrke kræfterne i Iran, der ønsker en mindre fjendtlig holdning til USA, Israel og Vesten. Men Trump hader alt det, som Obama gjorde. Jeg tror ikke, at han egentlig forstår atomaftalen ret godt. Han forstår, at det var Obamas største udenrigspolitiske sejr, og derfor vil han fjerne den.

 

Trump hader alt det, som Obama gjorde. Jeg tror ikke, at han egentlig forstår atomaftalen ret godt. Han forstår, at det var Obamas største udenrigspolitiske sejr, og derfor vil han fjerne den
_______

 

RÆSON: Men har Trump slet ikke noget at have sin bekymring i, når han mener, at aftalen ikke med sikkerhed afholder Iran fra at udvikle atomvåben?
BS: Jeg kan kun støtte mig til CIA’s konklusion om, at Iran havde et ”struktureret program” til udviklingen af atomvåben, men at programmet blev afsløret og lukket ned i 2003. Jeg har ingen grund til at tro, at Iran har genfundet deres ambitioner om at udvikle atomvåben, og jeg er overbevist om, at hvis de havde, ville det komme frem.

RÆSON: Trump har siden oktober givet Kongressen mulighed for at vedtage nye sanktioner over for Iran. I januar gik han dog med til at ophæve flere sanktioner ”for sidste gang”, hvis aftalen ikke forbedres. Hvilke elementer i aftalen ønsker Trump at genforhandle?
BS: Trump vil genforhandle de såkaldte sunset clauses. Det er eksempelvis begrænsninger på, hvor meget uran Iran må berige. Han vil basalt set gøre, at begrænsningerne for udvinding, som fortsætter indtil 2030, bliver udsat på ubestemt tid. Det er Iran imod. Iran støtter op om The Nuclear Non-Proliferation Treaty (en FN-traktat fra 1968, red.), hvori de siger, at Iran ikke vil udvikle atomvåben. Men det er ikke godt nok for nogle politikere. De er bekymret over, at når visse begrænsninger udløber, kan Iran hurtigt udvide sit program og udvikle atomvåben.

RÆSON: Hvor sandsynligt er det, at Teheran vil acceptere disse eventuelle ændringer?
BS: Iran vil ikke acceptere nogen som helst ændringer. Trump har dog en chance for at indgå en delaftale med de europæiske aftalelande – Storbritannien, Frankrig og Tyskland – hvor de kan tage yderligere skridt mod at forhindre udviklingen af Irans ballistiske missilprogram (Iran har affyret 23 ballistiske missiler siden 2015 ifølge en rapport fra analyseinstituttet The Foundation for Defense of Democracies, red.). Det kan være et fornødent kompromis for Trump, så han lader selve atomaftalen være.

RÆSON: Hvad er det for nogle sanktioner, som Iran stadig er omfattet af?
BS: Det mest skadende for den iranske økonomi, er, at Iran siden 2008 ikke har haft lov til at lave såkaldte U-turn-transaktioner (transaktioner, der inden 2008 gjorde det muligt for iranske banker at handle i amerikanske dollars gennem offshore-lande som fx Schweiz, red.). Det betyder, at når Iran sælger olie, så skal de omregne og sælge olien i euro, yen eller i andre valutaer, og det forstyrrer Irans bankforbindelser. Der er også sanktioner over for medlemmer af Revolutionsgarden og forskellige enheder i den iranske regering.

RÆSON: 70 pct. af iranerne mener ifølge meningsmålinger foretaget af IranPoll, at deres levevilkår ikke er blevet forbedret, siden aftalen blev indgået i 2015, hvilket fik tusindvis til at protestere i starten af januar. Hvad skal der til for, at atomtalen er politisk død i Iran?
BS: Iranerne ønsker ikke at droppe aftalen, og de har fuldstændig overholdt den. De har gjort alt, hvad aftalen foreskrev dem at gøre, så Trumps udtalelser om, at iranerne ikke har holdt ord, passer ikke. Selvom iranerne er skuffede over den aktuelle situation i lyset af, at landet har haft negativ vækst, olien ikke har kunne blive afsat, og inflationen er stor, så tror jeg ikke, at de vil bakke ud af aftalen. Aftalen har i store træk været populær i befolkningen, især da den blev indgået i 2015. Men Irans præsident Hassan Rouhani er under et stort pres af mange forskellige grunde. Protesterne er en enorm udfordring for regeringen. Regimet står over for en reel krise. Atomaftalen er en del af den krise, men de seneste protester har dybe rødder til den dårlige økonomi og regimets autoritære natur.

 

Iranerne ønsker ikke at droppe aftalen, og de har fuldstændig overholdt den. De har gjort alt, hvad aftalen foreskrev dem at gøre, så Trumps udtalelser om, at iranerne ikke har holdt ord, passer ikke
_______

 

RÆSON: Men som du nævnte indledningsvis, skaber Trumps uforudsigelighed og tvetydighed over for atomaftalen stor usikkerhed om iransk økonomi. Er det slet ikke realistisk at tro, at Iran kunne finde på at forlade atomaftalen, før USA eventuelt måtte gøre det?
BS: Så længe Rouhani er præsident, vil Iran ikke bryde med atomaftalen. Min bekymring er, at en tilbagevenden til en fjendtlig amerikansk Iran-politik vil styrke de politiske kræfter, der vil kæmpe for en hardline-efterfølger til Rouhani.

RÆSON: Hvis vi slutteligt skal sætte vores snak i perspektiv, vil en fuld implementeret atomaftale så skabe mere fred og stabilitet i Mellemøsten? Eller vil det modsatte være tilfældet?
BS: Atomaftalen vil forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Det er positivt. Men der er mange andre faktorer og konflikter på spil. Atomaftalen har ikke påvirket Irans beslutning om at støtte houthierne i Yemen, eller landets beslutning om fortsat at støtte Assad-regimet i Syrien, mens at rivaliseringen med Saudi-Arabien fortsætter. Så atomaftalen er én faktor, men er ingenlunde den afgørende faktor i forhold til, om Mellemøsten er mere fredelig og stabil.

RÆSON: Hvilke implikationer ville en amerikansk udtræden af atomaftalen betyde for USA’s større målsætning om at mindske spredningen af atomvåben, deriblandt i Nordkorea?
BS: En amerikansk udtræden vil have stor skadelig effekt i forhold til at mindske spredningen af atomvåben. Det ville bestemt ikke give Nordkorea et incitament for at indgå i forhandlinger eller komme med meningsfulde indrømmelser til USA. Det skyldes ganske enkelt, at Nordkorea ikke vil kunne stole på USA’s løfter om ophævelse af sanktioner. En amerikansk udtræden af atomaftalen med Iran ville derfor gøre det særdeles vanskeligt for USA at overbevise Nordkorea om at acceptere restriktioner i dets atomprogram. ■

 

En amerikansk udtræden af atomaftalen med Iran ville […] gøre det særdeles vanskeligt for USA at overbevise Nordkorea om at acceptere restriktioner i dets atomprogram
_______

 

Barbara Slavin er leder af The Future of Iran Initiative ved den udenrigspolitiske tænketank Atlantic Council i Washington D.C. Hun er uddannet fra Harvard University og er Washington D.C.-korrespondent for nyhedsmediet Al Monitor. Hun har tidligere arbejdet som journalist for The Economist, USA Today, The New York Times m.fl. og er forfatter til bogen „Bitter Friends, Bosom Enemies: Iran, the U.S., and the Twisted Path to Confrontation‟.

Kristoffer Dahl Sørensen (f. 1991) er uddannet cand.public ved Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er freelancejournalist og har selv besøgt Iran i 2016. Han har bl.a. arbejdet på DR2 Deadline, DR2 Dokumentar og været tilknyttet Europaakademiet ved Tænketanken EUROPA.

ILLUSTRATION: USA’s præsident Trump ved World Economic Forum i Davos, Schweitz, 26. januar 2018 [foto: World Economic Forum]