11.06.2018

Hezbollah er en organisation med flere forskellige forgreninger, og en ny generation af unge og ambitiøse Hezbollah-medlemmer er på vej frem. Det ses bl.a. på Libanons universiteter, hvor organisationen fylder meget i studenterpolitik, foreninger, mv. RÆSON har mødt to repræsentanter.

Af Anne Kirstine Rønn

Hezbollah figurerer på verdens terrorlister og florerer i internationale medier på grund af deres kampe mod Israel og indblanding i Syriens borgerkrig. I Libanon, hvor organisationen har sit udspring og base, er den dog kendt for meget andet. Hezbollah strækker sig langt ind i det libanesiske civilsamfund og har indflydelse på bl.a. hospitaler, velgørenhedsarbejde, fritidsklubber og busselskaber. Også på universiteterne trækker den nye generation af Hezbollah stemmer ved valg til studenterpræsentationerne og organiserer kampagner og events gennem faglige foreninger. Hvilken rolle mener disse studerende fra Hezbollah, at de kan spille på uddannelsesinstitutionerne i Libanon? Hvordan forstår de Hezbollah lige nu? Og hvordan mener de, organisationen vil udvikle sig i fremtiden? RÆSON har mødt to af disse unge Hezbollah-repræsentanter til en snak om universitetspolitik, syrienkrigere, alliancer og religion.

DEL 1: Lokman, foreningsformand og statskundskabsstuderende
Lokman bor i Libanons hovedstad, Beirut, og læser statskundskab på det sekulære Lebanese American University, en amerikansk institution, som er et af den arabiske verdens bedste universiteter. Han kommer oprindeligt fra Sydlibanon, og det har præget hans ideologiske overbevisning.

“Den landsby, jeg voksede op i”, begynder han, ”var besat af israelerne fra 1982-85. Men for de fleste landsbyer i området varede besættelsen helt indtil år 2000. Disse landsbyer havde mange checkpoints, som begrænsede folks muligheder for at bevæge sig frit,” fortæller han. “Som libaneser, der er påvirket af konflikten med Israel, er det naturligt for mig at støtte den modstandsbevægelse, som Hezbollah er.”

At udvise støtte er for Lokman dog kun det næstbedste. “Hvis du har muligheden, er det bedre at bidrage aktivt til at udvikle organisationen,” siger han. Derfor er han lige nu leder af Hezbollahs politiske affærer på sit universitet. “Hezbollah er det største parti på campus,” fortæller han. “Vi er 50-60 aktive medlemmer, og dertil kommer alle dem, der støtter os og hjælper til i forskellige anledninger.”

Lokmans post giver ham ansvaret for at organisere kandidatlisten og koordinere kampagner, når Hezbollah stiller op til universitetsvalg. “Meget af det, vi arbejder for, er praktiske ting som bedre affaldssortering på campus.” Andre mærkesager er dog mere knyttet til Hezbollahs værdisæt. Eksempelvis arbejder de for, at det bliver mere acceptabelt at leve et religiøst, muslimsk liv på campus, fortæller han.

Lokman er også formand for International Affairs-klubben og sekretær for debatklubben på universitetet. Begge foreninger er kendt for at være dominerede af studerende med tilknytning til Hezbollah. Lokman fortæller, hvordan klubberne også udgør en platform, hvorfra man kan formidle Hezbollahs værdier, herunder modstanden mod Israel. Det bedste eksempel på dette var i 2014, inden Lokman startede på universitetet, hvor International Affairs-klubben afholdt en udstilling med titlen “Know Your Enemy” for at mindes 2006-krigen mod Israel. De havde hængt plakater op, som viste den israelske davidsstjerne rykket midt over, og på en plads på campus havde de udstillet Hezbollahs våben sammen med udstyr, som Israelerne havde efterladt i Libanons sydlige bjerge, hvor en del af krigen blev udkæmpet. “Det var som en miniudgave af Mleeta,” siger Lokman og refererer til det museum, som blev bygget i 2010 for at hylde Hezbollahs modstandskamp og sejr over den israelske besættelse.

Udstillingen på Lebanese American University vakte ifølge Lokman ingen kontroverser blandt de studerende. For ledelsen var det derimod et problem. Hezbollah bliver af den amerikanske regering opfattet som en terrororganisation, og af den grund er det uhensigtsmæssigt for amerikanskejede institutioner som Lebanese American University at blive sat i forbindelse med Hezbollah, siger Lokman. Kun med snævert flertal besluttede ledelsen at give tilladelse til, at udstillingen måtte finde sted.

 

Hezbollah bliver af den amerikanske regering opfattet som en terrororganisation, og af den grund er det uhensigtsmæssigt for amerikanskejede institutioner som Lebanese American University at blive sat i forbindelse med Hezbollah
_______

 

Den unge generation står over for et mere internationalt Hezbollah
De unge medlemmer i Hezbollah har ifølge Lokman samme visioner og samme ideologi som den ældre generation: forsvaret af Libanons grænser og modstanden mod Israel er stadig organisationens grundpiller, fortæller han og gør opmærksom på, at Hezbollahs status som væbnet modstandsbevægelse er formelt anerkendt af Libanons regering.

Forskellen mellem den unge og ældre generation ligger ikke i værdierne, men derimod i de udfordringer og muligheder, de skal lede Hezbollah igennem. Først og fremmest må den nye generation have et mere internationalt fokus, mener Lokman: “Hezbollah har mange flere støtter uden for Libanon nu, og der er stadig flere lande, som vil i dialog med Hezbollah,” siger han og nævner Frankrig som eksempel. Frankrig var som udgangspunkt skeptisk over for beslutningen om at tilføje Hezbollahs såkaldte militære gren til EU’s terrorliste og har de efterfølgende år haft flere møder med Hezbollah-repræsentanter. I 2013 gæstede Ali Fayyad, som er medlem af Libanons parlament for Hezbollah, Frankrig for at holde en gæsteforelæsning for en gruppe diplomater. I 2016 mødtes den daværende udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, med en politisk delegation fra Hezbollah i Libanon. Spørgsmålet er, om møderne vil forsætte, efter Trump-administrationen sidste år lagde pres på EU for at fordømme Hezbollah som hele.

I virkeligheden er Hezbollahs unge medlemmer allerede betydeligt involveret internationalt. Man kender ikke det præcise antal personer, der lige nu kæmper i Syrien, men det anslås, at omkring 1500 personer er blevet dræbt under Hezbollahs faner i forsvaret af Bashar al-Assad. Mange af disse krigere var studerende. Lokman fortæller, at to unge mænd fra hans eget universitet er døde i Syrien.

Til spørgsmålet om, hvad der motiverer de unge til at kæmpe i Syrien, svarer Lokman: “Deres motivation er patriotisme. De kæmper for at forsvare Libanons grænser.” Han ser Hezbollahs forsvaret af det Syriske regime som en præventiv kamp. “Hvis du overvejer, hvem der kunne tage over, hvis Assad blev væltet, så har du Daesh (IS. red.) og Jabhat al-Nusra (siden 2016 Jabhat Fateh al-Sham, red.), og de kan begge udgøre en trussel mod Libanon,” siger han.

Jabhat Fateh al-Sham begyndte dog først at true Libanon direkte, efter Hezbollah involverede sig i den syriske borgerkrig, og IS kom først til Syrien i 2013, længe efter Hezbollah havde sendt sine styrker i kamp. Selvom forsvaret mod de to sunni-islamistiske militser kan være motivationen for de unge Hezbollahkrigere i Syrien i dag, står spørgsmålet stadig tilbage, hvad der var den oprindelige årsag til, at Hezbollah gik ind i Syrien. Nogle observatører fremhæver religion. Den forklaring er Lokman imidlertid afvisende over for.

“Det er ikke en hellig krig,” understreger han. “Men religion er vigtig for den enkelte kriger, fordi det giver ham mod og styrke.” Som et konkret eksempel på, hvordan shia-islam udgør et moralsk fundament i Hezbollah, nævner Lokman myten om profetens barnebarn, Ḥusayn ibn Ali, som er en stor skikkelse inden for shia-islam. Ifølge overleveringen kæmpede Ḥusayn og hans omkring 75 mænd imod en hær på 30.000 soldater. “Han vidste, han ville dø, men kæmpede alligevel.” For Hezbollah er Husayn et foregangseksempel. Han repræsenterer historien om den lille kriger, som står imod meget stærkere fjender, hvilket også er det dominerende narrativ i fortællingen om, hvordan Hezbollah står imod Israel.

 

“Det er ikke en hellig krig,” understreger han. “Men religion er vigtig for den enkelte kriger, fordi det giver ham mod og styrke”
_______

 

“Der er ikke nogen skillelinje mellem den militære og poliske gren af Hezbollah”
Lokman vil ikke svare direkte på, om han selv har overvejet at tage til Syrien og kæmpe, men han kan sige så meget, at hvis Hezbollah kaldte alle deres mænd til at hjælpe sig, så ville han tage afsted. Det svar reflekterer Lokmans grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at være en del af Hezbollah: Er man medlem, så er man medlem af organisationen som hele.

“Der er ikke nogen skillelinje mellem den militære og politiske gren af Hezbollah,” siger han. “Selv de, der sidder i parlamentet for Hezbollah, repræsenterer også Hezbollahs militær. For Lokman er sondringen mellem det politiske og militære derfor udelukkende en diskurs, som udenlandske aktører, herunder EU, anvender. “EU kalder Hezbollahs militære gren for en terrororganisation, imens de forsvarer at gå i dialog med det, de kalder den politiske gren.” Den distinktion er belejlig for dem, men den eksisterer ikke i praksis, siger han.

Uadskilleligheden mellem det militære og politiske er også noget som Hezbollahs generalsekretær, Hassan Nasrallah, lægger stor vægt på, tilføjer Lokman og fortæller om en episode, hvor en europæisk sikkerhedsrepræsentant kom til Libanon for at mødes med Hezbollah. “Hezbollah sendte to repræsentanter, der begge er ledere af militære kampagner, for at understrege, at Hezbollah ikke er terrorister, og at der ikke er en særskilt politisk fløj.” Hezbollah insisterer på, at der ikke er nogen distinktion, fordi Hezbollah som politisk parti er bredt anerkendt af vestlige lande, hvorimod den militære forgrening nyder mindre opbakning. Med andre ord er det en strategi, Hezbollah bruger i håb om at kunne legitimere sig selv som en militant bevægelse. Organisatorisk set er der forskel på den politiske og militante forgrening af organisationen.

Omverdenen misforstår Hezbollahs alliancer
Et andet punkt, hvor omverdenens forståelse af Hezbollah er forfejlet, er deres alliancer. Først og fremmest det tætte bånd til Iran, som er genstand for stor debat imellem støtter og modstandere af Hezbollah. Hezbollahs leder har selv tilbage i 2016 bekræftet, at alle organisationens økonomiske midler kommer fra Iran. Spørgsmålet, der deler vandene, er, om Iran bruger Hezbollah som middel til at fremme sine egne interesser. Ved at finansiere Hezbollah kan Iran blandt andet styrke den akse i libanesisk politik, som er i opposition til Vesten og Irans rival, Saudi Arabien, og som støtter Assad-regimet i Syrien. Blandt radikale sunni-grupper i landet er holdningen klar. Her går Hezbollah under tilnavnet Hezb El Iran (Arabisk for Irans parti).

“Ideen om Hezbollah som Irans forlængede arm er usand,” fastslår Lokman. “Der er et religiøst bånd, som naturligt resulterer i en politisk alliance, men Iran har ingen interesse i at påvirke libanesisk politik, og Hezbollah former sine egne synspunkter.” Når Hezbollahs synspunkter ligger i tråd med Irans politik, er det ikke, fordi Hezbollah er tvunget til at følge Iran, men fordi deres interesser er ens, argumenterer Lokman.

 

Når Hezbollahs synspunkter ligger i tråd med Irans politik, er det ikke, fordi Hezbollah er tvunget til at følge Iran, men fordi deres interesser er ens, argumenterer Lokman
_______

 

Modsat forholdet til Iran er Hezbollahs alliance med Syrien ifølge Lokman udelukkende politisk. Mange observatører fremhæver ellers de fælles religiøse rødder hos shiaer og alawitter, som udgør Assads styre, og det religiøse slægtskab blevet anerkendt af Sayyid Musa al-Sadr, som var historisk shia-leder i Libanon.

Ifølge Lokman er shiaer og alawitter ikke tilstrækkelig ens i deres religiøse tolkninger til, at man kan tale om et religiøst bånd: “Syrien er en af Hezbollahs ældste allierede. Men vi tilhører ikke den samme sekt”, siger han: “Hezbollah er tolver-shiaer, hvilket betyder, at vi tror på, der er tolv efterfølgere for profeten Muhammed. Alawitterne tror i stedet, der er fem.”

DEL 2: Mahdi, nyuddannet computeringeniør med politikerdrømme
“Hezbollah er ikke ligesom et parti eller en organisation. Det er en bevægelse og en ideologi, og derfor giver det ikke mening at tale om, hvornår man melder sig ind,” svarer Mahdi til spørgsmålet om, hvornår han blev aktiv. “Men når det så er sagt,” griner han, “så var jeg 13, da jeg meldte mig ind i Hezbollah.”

Mahdi startede ud som en del af Imam al-Mahdi-spejderne, som er stiftet og drevet af Hezbollah. Her blev han undervist i Hezbollahs religiøse og ideologiske principper og blev indviet i, hvad han betegner som et stærkt fællesskab.

Mahdi er uddannet computeringeniør fra Lebanese American University i Beirut. Under sine studier var han aktiv i Hezbollahs repræsentation på universitetet. Han blev færdig sidste år og er nu, ved siden af sit job i et IT-firma, medlem af Hezbollahs ungdomskomite i sit lokalområde, Dahieh i Sydbeirut, der også er kendt som Hezbollah’s højborg i hovedstaden.

“Ungdomskomitéen er bindeleddet mellem borgerne og Hezbollah’s lederskab,” forklarer Mahdi. Hvis der er problemer med elektricitet eller andre ting i lokalsamfundet, vil folk kontakte ham og hans medrepræsentanter, som vil sende sagen videre op i systemet. Mahdis beretning om ungdomskomiteen understreger, hvor forankret Hezbollah er i Libanons lokalsamfund. På mange områder har Hezbollah decideret overtaget de funktioner, som normalt ligger hos staten. Dette er en af grundene til, at organisationen har så megen legitimitet. Mange shiaer ser simpelthen Hezbollah som garant for deres velfærd.

Mahdi stillede ikke op til ungdomskomitéen men blev headhuntet af ledelsen. “De havde lagt mærke til, at jeg arbejdede hårdt og skaffede gode resultater, og derfor tilbød de mig posten. Det er sådan, rekrutteringerne foregår i Hezbollah”, forklarer han.

Den samme procedure ville altså gøre sig gældende, hvis Mahdi en dag skulle rykke højere op i Hezbollahs hierarki. Derfor mener han heller ikke, at det giver mening at spørge om, hvorvidt han drømmer om at blive politiker en dag. “Det er ikke noget, man planlægger ligesom en karriere. Det er noget, man bliver udpeget til”. Men han har dog gjort sig tanken, og hvis han en dag blev tilbudt en position, som ville kræve, at han forlod sit arbejde og dedikerede al sin tid til Hezbollah, ville han sige ja.

 

Derfor mener han heller ikke, at det giver mening at spørge om, hvorvidt han drømmer om at blive politiker en dag. “Det er ikke noget, man planlægger ligesom en karriere. Det er noget, man bliver udpeget til”
_______

 

Fordomme, våben og universitetspolitik
Ligesom Lokman føler Mahdi en stor frustration over de mange fejlopfattelser af Hezbollah, der eksisterer ifølge ham. “Mange tror, vi er terrorister,” siger han. “Min rolle er at overbevise folk om, at vi bare er almindelige mennesker.”

En af de største misforståelser handler ifølge Mahdi om de Hezbollah-kontrollerede områder. Mange tror, de er fattige, og at Hezbollahs våben er synlige i gaderne, siger han og indvender: “Der er våben overalt i Libanon, og Hezbollahs områder er slet ikke de områder, der har flest våben”. Han tilføjer, at det Hezbollah-kontrollerede område, Dahieh, hvor han selv bor, har bedre vandforsyning og elektricitet end mange steder i Beirut. “Når jeg fortæller det, bliver folk overraskede.”

Religiøse organisationers rolle på universiteterne er til stor debat. På Lebanese American University har uafhængige bevægelser længe kæmpet mod det, de ser som sekterisering af deres uddannelsesinstitution. For Mahdi er der mange gode ting ved at have religiøse og politiske partier på campus. Behovet for at afkræfte fordomme er en del af grunden til, at det for Mahdi er vigtigt, at Hezbollah er aktive på campus. En anden årsag er, at tilstedeværelsen af politiske partier generelt kan hjælpe med at klæde unge på til at deltage i politiske processer ude i samfundet. “Der er mange unge, som er medlemmer af partier, så derfor synes jeg, vi skal være åbne og transparente omkring det på campus. Hvis folk har en politisk debat herinde, ved de bedre, hvordan de skal gebærde sig, når der er valg til parlamentet,” siger han.

“Hezbollah har ændret sig gennem tiden og kommer også til at ændre sig fremover”
Til spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende unge generation i Hezbollah kommer til at forandre organisationen, svarer Mahdi: “Selvfølgelig. Hezbollah har ændret sig gennem tiden og kommer også til at ændre sig fremover.” Som eksempel nævner han, at Hezbollah i 2009 vedtog et nyt politisk manifest, og dermed udskiftede man det dokument, der havde fungeret som organisationens ideologiske kompas siden den formelle oprettelse i 1985. En af de ting, som vakte opsigt ved det nye manifest, var, at Hezbollah ikke længere refererede til “Den Islamiske republik, Libanon”; en formulering, der blandt andet havde været kritiseret af landets kristne.

Ifølge Mahdi er det nye manifest netop en invitation til samarbejde med kristne. “Dengang Hezbollah blev oprettet, havde kristne og muslimer ikke megen kontakt med hinanden. Men det har ændret sig nu, og derfor har Hezbollah åbnet op for at danne alliancer med kristne partier,” siger han og henviser til, at Libanons kristne præsident, Michel Aoun siden 2006 har været allieret med Hezbollah.

 

En af de ting, som vakte opsigt ved det nye manifest, var, at Hezbollah ikke længere refererede til “Den Islamiske republik, Libanon”; en formulering, der blandt andet havde været kritiseret af landets kristne
_______

 

Relationen til Libanons shia-muslimer
“Hezbollah blev dannet efter Israel besatte Sydlibanon i 1982 og er først og fremmest centreret om modstandskamp,” siger Mahdi, men tilføjer: “Sydlibanon er for størstedelen befolket af shia-muslimer, så det var naturligt, at Hezbollah også blev opbygget fra et shia-perspektiv.”

Han beskriver shia-islam som en faktor, der både knytter de enkelte medlemmer af Hezbollah sammen og forbinder dem til det større, religiøse fællesskab i regionen, ledet af shiaernes overhoved, Ayatollahen i Iran. Han understreger dog, at Hezbollah også accepterer ikke-shiaer i sine militære styrker. Mange sunnier er involveret i den såkaldte Saraya al-Muqawama (arabisk for modstandsbrigader), som er en separat militærenhed styret af Hezbollah, man kan være medlem af uden helt af bekende sig til det politiske og religiøse aspekt.

Det anslås, at Hezbollah har 20.000 aktive tropper og en reserve på 25.000 mand, som har modtaget kamptræning. Udover det besidder organisationen et våbenarsenal, som gør den til en af regionens stærkeste ikke-statslige hære. Det er vigtigt for Mahdi at fastslå, at Hezbollahs militær ikke er permanent. “Vi er kun bevæbnede, indtil den libanesiske hær selv kan overtage beskyttelsen af vores grænser,” siger han. “Når den nationale hær er stærk nok, lægger Hezbollah sine våben.” Hezbollahs rolle som stedfortræder for den svage libanesiske stat er gennemgående i organisationens retorik. I deres kampagnemateriale og taler fremhæves det, at Hezbollahs er en modstandsbevægelse, der kæmper for Libanon som hele og fremhæver, at deres våben udelukkende bruges til at forsvare landets ydre grænser. Flere begivenheder har dog sået tvivl ved dette. Et eksempel var i 2008, da Hezbollah invaderede dele af Vestbeirut som reaktion på regeringens planer om at lukke deres kommunikationsnetværk.

Selvom Hezbollah har overvældende opbakning, har deres offensive militære strategi været genstand for diskussion blandt shiaer i Libanon. Ved lokalvalget i 2016 fik Hezbollah kamp til stregen i mange af de distrikter, hvor de plejer at vinde stort, og det fik analytikere til at spørge, hvorvidt Hezbollahs indblanding i Syrien har fået organisationens opbakning i Libanon til at falde.

Ifølge Mahdi er denne analyse forfejlet. “Folk bliver mere og mere utilfredse med de politiske partier. De indser, at der mangler elektricitet, vand og andre basale ydelser, så de begynder at kigge sig rundt efter alternativer.” Hezbollah udgør dog undtagelsen i denne tendens, mener Mahdi, og det skyldes, at deres legitimitet hviler på et dybere og mere varigt grundlag end de øvrige partier. “Hezbollahs fundament er patriotisme og forsvar af Libanons eksistens. Derfor er vi i stand til at bevare vores støtte,” afslutter han. Den tese viste sig umiddelbart at holde stik ved det første parlamentsvalg i Libanon i ni år, som blev gennemført den 6. maj. Her gik Hezbollah et mandat frem, og støtten til organisationen ser ikke ud til at vakle. ■

 

“Hezbollahs fundament er patriotisme og forsvar af Libanons eksistens. Derfor er vi i stand til at bevare vores støtte”
_______

 

Anne Kirstine Rønn (f. 1992) har en bachelor i Statskundskab fra Københavns Universitet og en kandidat i Internationale Studier fra Aarhus. Gennem sine studier har hun specialiseret sig i Mellemøstens historie og politiske forhold og udviklet en særlig interesse for Libanon, hvor hun i flere omgange har boet og læst. ILLUSTRATION: Tusindvis af Hezbollah-medlemmer og tilhængere til et politisk kampagnearrangement i Libanon [foto: DIEGO IBARRA SANCHEZ/Scanpix]