21.10.2018

Det er 23 år siden, borgerkrigen sluttede i Bosnien-Herzegovina, men landet er stadig stærkt splittet. Den 7. oktober var der valg, og det indbragte en sejr til nogle af de politikere, som ønsker klarere opdeling mellem etniske grupper og mindre samarbejde med EU. De resultater vækker stor bekymring hos omverdenen. Men valget har også medført rekordhøj opbakning til det mindretal i Bosnien-Herzegovina, der ønsker at samle befolkningen på tværs af etniciteter og føre landet tættere på EU.

Af Anne Kirstine Rønn

Hvor er Bosnien-Herzegovina på vej hen? Bevæger landet sig tættere på fred, sameksistens og et tættere bånd til EU? Eller er det på vej ud i dybere etnisk splid og isolation?

Bosnien-Herzegovinas 3,5 millioner indbyggere er opdelt i tre grupper: muslimske bosniakker, katolske kroatere og bosniske serbere, som primært er medlemmer af den serbisk-ortodokse kirke. Mellem 1992 og 1995 bekæmpede disse grupper hinanden i en blodig borgerkrig, som kostede 100.000 mennesker livet. I dag hænger landet stadig fast i fortidens splid. Byer og skoler er etnisk opdelte, de fleste politiske partier repræsenterer enten bosniakker, kroatere eller serbere, og mistilliden mellem befolkningsgrupperne er stor.

Samtidig vil det lille land på Balkan gerne videre mod en fremtid i EU. I 2016 søgte Bosnien-Herzegovina officielt medlemskab af unionen, men en sådan optagelse kræver, at befolkningen begynder at stå mere sammen. Det gjorde formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, klart, da han i februar i år besøgte parlamentet i hovedstaden Sarajevo.

Efter valget d. 7. oktober er mange analytikere bekymrede for, at Bosnien-Herzegovina bevæger sig den gale vej: Det vil sige væk fra EU og imod mere etnisk splittelse. Bekymringen bunder blandt andet i valget af den serbiske nationalist, Milorad Dodik, til præsident. Dodik ønsker, at de bosniske serbere på sigt får deres egen nation og løsriver sig fra Bosnien-Herzegovina. Han fører en hård retorik og lægger vægt på, at serberne i Bosnien udgør deres egen nation, som er forskellig fra bosniakkernes og kroaternes. Faktisk er hans udtalelser om de øvrige etniske grupper i Bosnien-Herzegovina så voldsomme at den bosniske valgkommission har tildelt ham en bøde for at opfordre til etnisk had i sin valgkamp. Og det er langt fra første gang, han møder sådanne anklager. Sidste år kom han i stor modvind efter en udtalelse om, at muslimske organisationer betaler bosniakker for at flytte tilbage til deres hjem i serbisk dominerede områder i landet og dermed fremme, hvad han kalder en muslimsk besættelse.

 

Efter valget d. 7. oktober er mange analytikere bekymrede for, at Bosnien-Herzegovina bevæger sig den gale vej: Det vil sige væk fra EU og imod mere etnisk splittelse
_______

 

Europas mest komplicerede valgsystem
Dodik er imidlertid ikke den eneste præsident, som blev valgt i Bosnien-Herzegovina forrige søndag. Landet har ikke mindre end fem præsidenter. De første tre indgår i et såkaldt præsidentskab, der går på skift mellem et bosniakisk, et kroatisk og et serbisk sæde, som er det, Dodik netop har vundet. De sidste to præsidenter er overhoveder for de to regionale enheder, som Bosnien-Herzegovina er delt op i. Den første er Føderationen Bosnien-Herzegovina, som hovedsageligt bebos af bosniakker og kroater. Den anden er Republik Srpska, der er domineret af bosniske serbere. Det var posten som præsident af Republik Srpska, Dodik kom fra inden sit nyerhvervede embede.

Udover de fem præsidenter har Bosnien-Herzegovina hele 14 parlamenter, og i alt 518 sæder var på valg. Det er ikke uden grund, at landets politiske system er blevet kaldt det mest komplicerede i Europa.

Systemet blev vedtaget som en del af den såkaldte Dayton-fredsaftale, der blev forhandlet igennem med hjælp fra USA og EU ved borgerkrigens afslutning i 1995. Dayton var tænkt som et midlertidigt kompromis mellem borgerkrigens parter, og hensigten var, at Føderationen Bosnien-Herzegovina og Republik Srpska på sigt skulle slås sammen, og at præsidentposten ikke længere skulle deles mellem de etniske grupper.

I dag er holdningerne til Dayton-aftalen delte blandt eksperter i og uden for Bosnien-Herzegovina. Nogle mener, at det er nødvendigt at bevare den for at holde landet stabilt, fordi den sikrer, at de etniske grupper ikke kæmper mod hinanden om at få mest muligt politiske indflydelse. Andre mener, at den nuværende model med de etnisk opdelte poster forhindrer landet i at udvikle sig. Med fem præsidenter, der alle repræsenterer deres egen befolkningsgruppe, er det svært at opnå enighed om nye love eller politiske udspil, argumenterer de. Og det bremser landets udvikling.

Er Bosnien-Herzegovina seneste skridt mod en yderligere splittelse af Balkan?
Dodik ser ikke et samlet Bosnien-Herzegovina som et ideal, man bør stræbe efter. Tværtimod. Det understregede han blandt andet, da han i slutningen af sin valgkampagne besøgte Serbiens hovedstad, Beograd: ”I dag tvinger de os til at leve med dem, vi ikke kunne leve med i det store Jugoslavien. Det eneste modsvar er at styrke den serbiske politiske og nationale identitet.”, sagde Dodik under besøget.

 

Dodik ser ikke et samlet Bosnien-Herzegovina som et ideal, man bør stræbe efter. Tværtimod
_______

 

Dodik var langt fra den eneste præsidentkandidat i det nylige valg, som talte for et mere opdelt Bosnien-Herzegovina. Dragan Čović, som er Dodiks strategiske partner og nummer to ved valget til den kroatiske præsidentpost, har længe kæmpet for, at kroaterne skal have deres egen administrative enhed, ligesom de bosniske serbere har Republik Srpska. Ifølge Čović er det ikke fair, at kroaterne skal dele magten i Føderationen Bosnien-Herzegovina med bosniakkerne, fordi det giver bosniakkerne alt for stor indflydelse på, hvilke kroatiske politikere der bliver valgt.

Dodik og Čović taler sig begge ind i en tendens, der lige nu præger hele Balkan. Flere steder i regionen argumenterer politikere nemlig for at rykke grænserne, så de stemmer bedre overens med, hvordan de etniske grupper fordeler sig. I øjeblikket er det internationale samfunds opmærksomhed rettet mod Serbien og Kosovo, hvor regeringerne siden i sommer har været i gang med at forhandle en mulig aftale om landbytning. Aftalen på forhandlingsbordet foreslår, at den såkaldte Presevo-dal i det sydlige Serbien, hvor flertallet af befolkningen er albanere, skal overgå til Kosovo. Til gengæld får Serbien en bid af det nordlige Kosovo, der primært bebos af serbere. De to landes præsidenter er optimistiske omkring aftalen og mener, det er realistisk at nå i mål med forhandlingerne. Imidlertid er mange udenlandske observatører skeptiske. De frygter, at ønskerne om nye grænser kan være med til at destabilisere regionen og rykke op i arvævet fra Balkankrigene.

Også inden for Balkanlandene er der mange, der bekymrer sig over den stigende nationalisme blandt etniske grupper. Den 9. august sendte en række NGO’er fra både Serbien og Kosovo et åbent brev til EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, hvori de opfodrede hende til at tage offentligt afstand fra forhandlingerne om landbytte: ”Muligheden for at genoptegne grænser sender et farligt signal til befolkningerne i Serbien, Kosovo og hele regionen,” stod der i brevet, hvor NGO’erne direkte advarede om, at grænseforhandlingerne kan bidrage til at udbrede den samme etniske propaganda, som startede de blodigste konflikter i Balkans historie.

Håb om forening
Ved valget i Bosnien-Herzegovina forsøgte flere organisationer at tale imod den etniske splittelse. Og trods sejren til Dodik, er der stærk optimisme at finde hos dem. En af optimisterne er Ahmed Kosovac, en ung kandidat kandidat for Nasa Stranka, som er navnet på et af de få partier i landet, der ikke repræsenterer en bestemt etnisk gruppe. Nasa Stranka vil bringe Bosnien-Herzegovina tættere på EU og ønsker en ny forfatning, som gør, at landets højeste politiske embeder ikke længere er reserveret til etniske grupper.

Ifølge Kosovac er der generelt en voksende tilslutning til ideen om forening tværs over etniske skel: ”Når det kommer til etnisk nationalisme, bliver situationen bedre og bedre. Folk er trætte af splittelse, særligt de unge. Selvom nationalisterne trak store sejre hjem ved valget, ser vi tegn på, at deres opbakning langsomt falder,” siger han til RÆSON. Han fortæller, at folk i stigende grad udtrykker utilfredshed med, at politikerne fokuserer på spørgsmålet om etnicitet frem for at komme med løsninger på landets økonomiske problemer.

 

Økonomisk går det nemlig trægt i Bosnien-Herzegovina. Gennemsnitslønnen ligger på omkring 400 euro om måneden for dem, der overhovedet har et job – og det er der mange, der ikke har
_______

 

Økonomisk går det nemlig trægt i Bosnien-Herzegovina. Gennemsnitslønnen ligger på omkring 400 euro om måneden for dem, der overhovedet har et job – og det er der mange, der ikke har. Arbejdsløsheden ligger på 20 pct., og for de unge er den over 45 pct. De forhold har fået mange til at rejse ud af landet. Ifølge tal fra BBC har 200.000 mennesker forladt Bosnien-Herzegovina i løbet af de seneste fem år. Det svarer til 5 pct. af den samlede befolkning. Den økonomiske situation bliver desuden forværret af den omfattende korruption, som landet plages af.

Det seneste årti har landet set flere eksempler på massedemonstrationer, hvor tusinder af mennesker har samlet sig på tværs af etniske skel for at protestere imod den dårlige økonomi og omfangsrige korruption. Den seneste af disse massedemonstrationer fandt sted 5. oktober i byen Banja Luka. Her protesterede omkring 40.000 mennesker imod politiets håndtering af sagen om den 21-årige David Dragicevic, der blev fundet dræbt i en flod i marts. Dragicevics forældre påstår, at deres søn blev myrdet, og at højtstående personer i politiet og regeringen aktivt har lagt en dæmper på efterforskningen. Kosovac ser demonstrationerne som et klart tegn på, at befolkningen begynder at samle sig imod de politiske ledere.

”Det er tragisk, at der skal en krise til, før vi kan stå sammen,” udtaler Kosovac. Men på den anden side glæder han sig over, at krisen har ført til gode valgresultater for Nasa Stranka. Selvom partiet stadig er lille og dets indflydelse meget begrænset, er det styrket markant. De officielle resultater er ikke ude endnu, men partiet er ifølge den hidtidige optælling gået frem i de fleste distrikter. Nogle steder er deres stemmetal fordoblet.

Spørgsmålet er, om protestbevægelserne og de mindre partier som Nasa Stranka kan vokse sig så stærke, at de kan vælte de nuværende ledere og føre Bosnien-Herzegovina tættere på EU. Selv hvis befolkningen ønsker at gøre op med den etniske splittelse, er det ikke sikkert, at den politiske top bliver skiftet ud. Mange frygter nemlig at miste deres job og indkomst, hvis de går op imod politikerne fra de etniske partier, og valget d. 7. oktober understregede, at deres frygt er begrundet. Ifølge Transparency Internationals rapporteringer var der ved dette valg et hidtil uset niveau af vold og trusler. Organisationen har desuden rettet en direkte anklage mod Dodik for at have truet medarbejderne på en offentlig fabrik med fyringer, hvis de stemte på hans modkandidat.

Hvis Bosnien-Herzegovina skal bevæge sig tættere på EU og politisk stabilitet, kræver det både et opgør med den nationalisme, der hersker blandt de etniske grupper, og med det afhængighedsforhold, der eksisterer mellem den økonomisk trængte befolkning og deres poliske ledere. Og trods de seneste års små forsøg på forsoning og modstand mod de siddende ledere, bekræfter valget d. 7. oktober en klar tendens: Bosnien-Herzegovinas politik er stadig dybt gennemsyret af etnisk splittelse, og de etniske nationalister har endnu engang vundet stor opbakning. ■

 

Trods de seneste års små forsøg på forsoning og modstand mod de siddende ledere, bekræfter valget d. 7. oktober en klar tendens: Bosnien-Herzegovinas politik er stadig dybt gennemsyret af etnisk splittelse
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland