26.01.2018

”Min advarsel til Venstre er sådan set bare, at hvis de går for langt ud ad den liberale vej, så kan man som konservativ lige så godt se mod Socialdemokratiet som mulig samarbejdspartner i Folketinget”

Interview af Vilas Holst Jensen

RÆSON: Du skriver i et indlæg i Jyllands-Posten d. 16. januar, at Dansk Folkeparti ikke har et ansvar for at hjælpe regeringen med at gøre sin politik til virkelighed. Men ikke desto mindre har I jo sagt ja til et regeringsgrundlag?
VISTISEN: Forskellen på i dag og nullerne er netop, at regeringen ikke har ønsket at afstemme deres regeringsgrundlag med Dansk Folkeparti. De har bare fremlagt det, og så har vi sagt, at vi ville forhandle fra sag til sag og se, hvad der var flertal for. Det er jo noget, Lars Løkke har valgt at gøre på den måde.

RÆSON: Men I har vel vidst, hvad Løkke gerne ville have igennem på forhånd, inden I sagde ja til at få den her regering?
VISTISEN: Ja, vi har vidst, at det har været et ønske fra Venstre, Liberal Alliance og Konservative at få en skattereform igennem. Det har vi så forhandlet med dem. Vi har jo hele tiden været klar på, hvad vores ønsker var, og vi har ikke kunnet se midlerne til en skattereform. Og hvis der var midler til en skattereform, så har vi hele tiden sagt, at den skulle fokusere på bunden. Det er den forhandlingsindstilling, vi er gået ind med, indtil regeringen så efter nytår valgte at aflyse de forhandlinger, og det er jo lidt bizart, men det er Lars Løkkes valg.

RÆSON: Du skriver i indlægget, at det, som regeringen sagde, at de ville på udlændingeområdet, kun var retorik. Det forhandlingsoplæg, som regeringen kom med, er det også retorik?
VISTISEN: Udfordringerne ved det er jo, at det er fugle på taget. De vil ikke komme ind på, hvor mange flygtninge det gælder. Det gælder jo i første omgang ikke FN-flygtningene, men kun de facto krigsflygtninge, som jo er en delmængde af flygtninge, så vi synes ikke, at det var et særlig stort paradigmeskifte, hvis det var alt, regeringen kunne svinge sig op til at mene noget om.

RÆSON: Mange eksperter har været ude at sige, at det var meget vidtgående, så hvor meget vil I have skruet op, når man risikerer at tabe sager ved Menneskerettighedsdomstolen?
VISTISEN: Nu risikerer man jo altid at tabe en sag ved Menneskerettighedsdomstolen, hvis man tager en sag derhen, så det er et lidt underligt parameter. Det, vi prøver at holde regeringen op på, er det, de selv har sagt – nemlig at de vil prøve at få et opgør med konventionerne. Der skulle der jo virkelig udfordres og gås til kanten. Og hvis man går til kanten, så risikerer man selvfølgelig sager ved Menneskerettighedsdomstolen. Nogle af sagerne vinder man, og andre taber man, men det er jo en selvstændig pointe, at Danmark aldrig risikerer det. Frankrig har jo eksempelvis fået deres tørklædeforbud igennem ved at indføre det og vinde en sag ved domstolen. På den måde kan man pege på en række lande, der – ved at udfordre konventionerne – har været med til at flytte det, man kan inden for dem. Hvis man tager Liberal Alliance, der er den mest liberale del af regeringen, så var de jo klar til at sige asylstop og melde sig ud af alle konventioner, hvis de kunne få topskattelettelser. Men det virkede så heller ikke til, at Liberal Alliance havde lyst til det, efter de indtog Udenrigsministeriet.

 

Hvis regeringen vil over i den retning, som de indikerer, så kommer de længere og længere væk fra Dansk Folkeparti
_______

 

RÆSON: Hvorfor vælger du at skrive indlægget med en kritik af regeringen, når man lige er blevet enige om, at nu skal man videre ovenpå det her?
VISTISEN: Indlægget er jo primært møntet på en række liberale aviser, altså Jyllands-Posten, Berlingske og Børsen, der har haft enormt travlt med at sige, at Dansk Folkeparti skulle stå på mål for regeringens skattevisioner, og at det er enormt illoyalt, at Dansk Folkeparti ikke har villet det. Og så har jeg bare prøvet at lave lidt anskuelighedsundervisning af de her redaktører, så de kan se, at Dansk Folkeparti ikke er et grundlæggende liberalt parti. For det, synes jeg, er en misforståelse. Dansk Folkeparti er et nationalkonservativt parti, og vi kan sådan set have lige så store problemer med den rene internationalistiske globaliseringsliberalisme, som vi kan have med socialismen. Så hvis regeringen vil over i den retning, som de indikerer, så kommer de længere og længere væk fra Dansk Folkeparti.

RÆSON: Du siger, at I ikke er et liberalt parti. Vil du sige, at I mere er et borgerligt parti?
VISTISEN: I Danmark består den borgerlige fløj jo af den konservative og den liberale strømning, og sådan har det været, lige siden Socialdemokraterne for snart hundrede år siden overtog fra Højre som opposition til Venstre. Det er jo en ret fastlåst position i dansk politik, og de få gange i historien, hvor de her kræfter har kunnet arbejde sammen, har man så kunnet lave nogle centrum-højre regeringer. Min advarsel til Venstre er sådan set bare, at hvis de går for langt ud ad den liberale vej, så kan man som konservativ lige så godt se mod Socialdemokratiet som mulig samarbejdspartner i Folketinget. […] Det borgerlige Danmark er også negativt defineret i en dansk sammenhæng, fordi det består af oppositionen til højre for Socialdemokraterne. Vi havde jo et lille århundrede, hvor Socialdemokraterne mere eller mindre havde magten i langt de fleste perioder med små intermezzoer af såkaldte borgerlige regeringer, og det er så der, man kan sige, at det måske er negativt afgrænset på den måde, at det er alt, der ligger til højre for Socialdemokratiet, der traditionelt set har været en del af det borgerlige Danmark.

RÆSON: Er dit indlæg udtryk for Dansk Folkepartis holdning eller din personlige holdning?
VISTISEN: Jeg kan jo kun bestemme min egen personlige holdning, for jeg sidder ikke i ledelsen i Dansk Folkeparti. Det er mit take på situationen, og jeg sidder jo i Bruxelles, så jeg kan ikke vide præcis, hvad der sker i forhandlingerne. Det er bare sådan, jeg ser situationen, og det er min læsning af det, de forskellige redaktører skriver i lederne ovenpå regeringens eget sammenbrud af deres egne forhandlinger. Der mente jeg så, at det var værd at korrigere dem.

 

Det er da et kæmpe problem for hele det borgerlige Danmark, at man har spillet udlændingepolitikken af hænde
_______

 

RÆSON: Hvad tror du, der skal til, hvis blå blok skal genvinde magten?
VISTISEN: Jamen jeg tror, at det, der skal til, er, at regeringen bliver borgerlig. Vi kan jo bare se på det, der kommer til at ske de næste par måneder. Vi får eksempelvis en debat om skilsmisser og hvor lang tid, der går med dem – om de her straks-skilsmisser, der blev indført under den socialdemokratiske regering. Jeg synes ikke, at det er særlig borgerligt at gå ind for at bryde familier op. Jeg synes, at familiepolitikken er et centralt område. Der kan jeg så bare konstatere, at der er nogle liberale kræfter, der har en anden idé om borgerlighed, end jeg har. Jeg synes heller ikke, at det er særlig borgerligt at være imod en udvidelse af værnepligten. Jeg synes, at værnepligten står som noget helt centralt i det borgerlige idégrundlag. Så jeg mener sådan set, at hvis man skal vinde et valg, så skal de mest liberale dele finde ud af, om de ønsker at være en del af et borgerligt flertal, eller om de ønsker at være en del af en lang ørkenvandring af ultraliberalister. Vi må bare konstatere, at i Danmark udgør de mennesker, som identificerer sig selv som ekstremt liberalistiske på politikken, kun 15-20 pct. af befolkningen. Hvis det er den slags regering, man gerne vil have det næste halvandet år, så kan jeg næsten garantere, at der ikke bliver noget som helst, der ligner et borgerligt flertal, og så bør der nok heller ikke være det.

RÆSON: Kan du pege på nogle konkrete punkter, man skal i mål med, hvis blå blok skal kunne vinde næste valg?
VISTISEN: Jeg mener, at det er en fejl, at statsministeren opgav at komme i mål med et reelt paradigmeskifte og reelle udlændingestramninger. Nu lyder det som om, at man gerne vil forhandle dem igen, og jeg tror da, at det kunne hjælpe det borgerlige Danmark rent vælgermæssigt, hvis man kom tilbage til at have en regering, der leverede varen i udlændingepolitikken på en måde, der var stærkere og strammere, end den måde en socialdemokratisk regering – med støtte fra venstrefløjen – ville kunne levere på som regeringsparti. Det er det her område, der i de sidste 15-20 år har vundet i hvert fald tre eller fire valg for det såkaldte borgerlige Danmark. Så det er da et kæmpe problem for hele det borgerlige Danmark, at man har spillet udlændingepolitikken af hænde.

RÆSON: Og hvis vi får endnu et borgerligt flertal, hvad skal så ændre sig over de følgende fire år?
VISTISEN: Vi mener jo, at hvis der er et borgerligt flertal, så bør man søge en bredere regeringskonstellation bestående af Venstre og Dansk Folkeparti, og som bøjer sig ind over midten for at finde Socialdemokratiet i stedet for, at man bliver taget som gidsel af ekstreme kræfter på begge sider. Det mener vi sådan set både, hvis der kom en socialdemokratisk regering, som var afhængig af Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten, men vi mener sådan set også, at det er problematisk for det borgerlige Danmark, at vi i øjeblikket er afhængige af et dybt ustabilt Liberal Alliance, der truer med ultimative krav og hopper op og ned fra træer. Hvis man skal have et stabilt borgerligt regeringsgrundlag, så er man i den nuværende parlamentariske situation nok nødt til at søge en regering, der arbejder indover midten. ■

 

Hvis man skal have et stabilt borgerligt regeringsgrundlag, så er man i den nuværende parlamentariske situation nok nødt til at søge en regering, der arbejder indover midten
_______

 

Anders Vistisen (f. 1987) er gruppeformand for Dansk Folkeparti i EU-Parlamentet.

ILLUSTRATION: VKLA-regeringen præsenteres på Marienborg, november 2016 [foto: Jens Astrup/Venstre]