15.08.2018

.

Den borgerlige vej skal insistere på både at slå benhårdt ned på dem, der vender Danmark ryggen, og række hånden frem mod dem, der har et reelt ønske om at blive en del af vores land. Betyder dette en strammere eller slappere udlændingepolitik? Svaret er begge dele.

Kommentar af Anders Storgaard, Landsformand for Konservativ Ungdom

INDEN FOR ET ÅR skal der være afholdt folketingsvalg i Danmark. Udlændingepolitikken plejer at være en af den borgerlige bloks triumf-kort, der kan afgøre valg og sikre de afgørende slag mod den røde blok, men alting er ikke som det plejer at være. Fra venstre er VKLA truet af Socialdemokratiets ryk mod højre, der betyder, at danskerne nu ikke bliver nødt til at stemme blåt, hvis de ønsker en stram udlændingepolitik. Fra højre vil Nye Borgerlige hamre løs på både de borgerlige og DF for ikke at gå langt nok.

Hvis det borgerlige Danmark ikke passer på, så risikerer vi derfor at blive mast mellem Socialdemokratiet og DF på den ene side og Nye Borgerlige på den anden side. For hvad er den borgerlige vision på udlændingeområdet efterhånden andet end en forslæbende reaktion på, hvad end DF smider på bordet? Der mangler mere end nogensinde et levedygtigt blåt alternativ.

LANGT DE FLESTE vælgere i Danmark kan godt se, at det ikke nytter noget at fortsætte med en massiv indvandring, som er ved at ændre landet demografisk, kulturelt og politisk. Ghettoer, parallelssamfund og en tiltagende ”os” og ”dem”-stemning gennemsyrer debatten og truer med at rive samfundet itu. Omvendt tror jeg, at mange – som jeg selv – savner en vej, hvor man også behandler de mennesker, der kommer til landet, på en ordentlig måde, og hvor der er plads til dem, der gerne vil Danmark. Den borgerlige vej skal insistere på både at slå benhårdt ned på dem, der vender Danmark ryggen, og række hånden frem mod dem, der har et reelt ønske om at blive en del af vores land, vores arbejdsmarked og vores civilsamfund. Mange vil sikkert læse dette indlæg og stille sig selv spørgsmålet: Betyder dette en strammere eller slappere udlændingepolitik? Mit svar er, at vi har brug for begge værktøjer for at opnå vores mål om at samle Danmark.

 

For mig at se bør det borgerlige bud [på målet med udlændingepolitikken] være ønsket om assimilation
_______

 

Først og fremmest er det vigtigt at være meget mere klar i spyttet om, hvad målet med vores udlændingepolitik bør være. For mig at se bør det borgerlige bud være ønsket om assimilation. Min vision er som konservativ, at der om få generationer ikke længere er nogen nævneværdig forskel på tilflyttere og andre danskere, fordi vi alle sammen er en del af det samme fællesskab: Danmark. Det er ikke et spørgsmål om, at muslimer i Danmark skal blive kristne eller spise svinekød, men om at vi skal bo side om side, gå i de samme daginstitutioner og fodboldklubber, have de samme kulturelle værdier og at vores børn bliver venner, kærester og gift på kryds og tværs. Det handler derfor ikke om had til det fremmede, men om at flere skal blive en del af vores fællesskab. Sådan er det gået med alle immigrationsbølger, Danmark har modtaget igennem historien. Danskhed kan ikke sættes på en formel, men man bliver aldrig dansk, hvis man ikke bor, lever og omgås danskere.

Hvis denne vision skal blive til virkelighed, så handler det om at begrænse antallet af indvandrere, Danmark modtager, og om at få dem, der er her, ud på arbejdsmarkedet. Men vigtigst af alt drejer det sig om at sikre, at indvandrere ikke klumper sammen i ghettoområder. Et redskab, der alt for sjældent nævnes i debatten, er placeringen af almennyttige boliger. De store boligblokke i Gellerup og Vollsmose skal brydes op. Det kan imidlertid kun fungere, hvis det bliver koblet op på en strategi, hvor vi sørger for, at der er billige almennyttige boliger spredt ud i hele Danmark. Dette betyder også, at velhavende områder og kommuner bliver nødt til at tage en større del af ansvaret for integrationen, og at vi borgerlige selv må gå forrest. Alt for længe har vi overgivet ansvaret til velmenende venstreorienterede eller staten og glemt, hvilken afgørende rolle civilsamfundet kan spille. Det handler om at knytte venskaber på tværs og hive Mousalem og Ali med i den lokale fodboldklub fremfor at vente på, at ting sker af sig selv. Det er et fælles ansvar, hvor indvandreren naturligvis har det største personlige ansvar, men hvor vi kun når i mål, hvis vi alle hjælpes ad.

 

Alt for længe har vi overgivet ansvaret til velmenende venstreorienterede eller staten og glemt, hvilken afgørende rolle civilsamfundet kan spille
_______

 

PÅ SAMME MÅDE er det også på tide, at borgerlige siger fra over for den dæmonisering, der foregår af muslimer nogle steder på den ydre del af højrefløjen. Venstrefløjen har talt om ”tonen” så længe, at ordet har mistet enhver form for brugbar betydning, men det kan ikke passe, at man efterhånden ikke kan være tilhænger af en stram udlændingepolitik uden at mene, at vi ligger i krig med en hel verdensreligion, og at alle muslimer i Danmark har et kollektivt ansvar for alle verdens dårligdomme. Når vi graver grøfterne så dybe, så gør vi det kun sværere for dem, der ønsker at tage springet og blive en del af os. I sin enkelthed handler det om noget så udskældt som borgerlig ordentlighed.

Den borgerlige udlændingepolitik, jeg slår på tromme for, er en politik, hvor arbejdsmarkedet, civilsamfundet og fællesskabet er kernen, og hvor vi begrænser antallet af indvandrere, slår benhårdt ned på dem, der vender Danmark ryggen, og rækker hånden ud til dem, der vil være med. Hvis dette bliver det borgerlige projekt, så giver vi vælgerne et alternativ, hvor en stram udlændingepolitik ikke går på kompromis med at rive velintegrerede indvandrere med i faldet. ■

 

Den borgerlige udlændingepolitik, jeg slår på tromme for, er en politik, hvor arbejdsmarkedet, civilsamfundet og fællesskabet er kernen
_______

 

Anders Storgaard (f. 1994) er Landsformand for Konservativ Ungdom. ILLUSTRATION: Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) [foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix]