19.10.2018

.

Danske Bank-skandalen, CumEx, Panama-papers, systematisk skatteunddragelse. Disse egoistiske, nærmest psykopatiske, fuskerier er det tydeligste symptom på, at kapitalismen i det 21. århundrede er i krise. Jeg ser to mulige behandlinger: Øjeblikkelig operation eller aktiv dødshjælp. Jeg håber på den første løsning.

Kommentar af Anders Stjernholm

Kapitalismen, som defineret af Adam Smith, handler om, at du med din driftighed igangsætter aktivitet, som smitter af på omgivelserne. Den kapital, du akkumulerer, kan reinvesteres og give vækst til flere. Således bliver din egennytte til en nyttig værdi for fællesskabet.

Ah, skønne minder, hva’? For sådan en tankegang er fuldstændig væk for aktørerne i Panama Papers, Danske Bank-skandalen eller de nyligt afslørede CumExFiles. Gør de mennesker, der har begået disse ulovligheder, sig en eneste tanke om, hvad deres arbejde har af effekt på andre?

Egoismen har nået psykopatiske højder, når man på denne måde rager til sig uden omtanke. Men en sådan psykopati – i en sådan skala – er ikke én persons ansvar. Jeg tror, at disse egoister er produkter af et finanssystem, der er så langt adskilt fra vores egentlige økonomi, at konsekvenserne af deres handlinger bliver abstrakte for dem. I deres øjne virker deres egen egoisme harmløs. De er produkter af en opvækst og skoling i en international handelsverden, hvor det tal, der står på bundlinjen, er vigtigere end din kundes tilfredshed.

Disse skandaler udgør et menneskeligt tab på flere områder. For det er en kulturel deroute, der er forudsætningen for at en række mennesker kan finde på at gøre, som de har gjort. Whistlebloweren Frank Tibo fra CumEx-sagen fortæller om en kultur, der flugter med Brooke Harringtons beretninger fra skattely-eksperternes omgangstone: De føler intet ansvar for deres samfund og for deres handlingers konsekvenser. Jeg tror – og håber – at det for de fleste er en tillært psykopati.

Hvem er det, der betaler prisen? Europas befolkning, som på flere måder bliver snydt. For det første: Snydt for bedre offentlig service for de skattepenge, der er væk. For det andet: Snydt for en bedre privat erhvervssektor, som sandsynligvis ville stå stærkere i konkurrencen, hvis ikke finanssektoren havde så gunstige vilkår. Og for det tredje: Snydt for gode hoveder. De store summer, der kan tjenes i bankverdenen, tiltrækker store dele af den mest kvalificerede arbejdskraft. De hoveder, der kunne være blevet ingeniører eller iværksættere, strammer i stedet slipset og jagter formuer ved at flytte papir. Den hjerneflugt – fra mere samfundsmæssigt nyttige erhverv over mod finansarbejde – tror jeg ikke kan undervurderes. På langt sigt kan det sætte vores globale civilisation mange år tilbage, når CBS er mere tillokkende end DTU.

 

På langt sigt kan det sætte vores globale civilisation mange år tilbage, når CBS er mere tillokkende end DTU
_______

 

Jeg mener, at de her skandaler er symptomer på en bankverden, der er ved at sejre sig selv ihjel. Hvis finanssektoren fortsætter sin grådige udsugning af den øvrige del af vores økonomi, vil europæerne som den sidste nødløsning simpelthen vende deres nuværende valutaer ryggen og starte rebeløkonomier. En sådan overgang vil næppe blive fredelig. Det er derfor, jeg i underrubrikken her skriver, at jeg ikke foretrækker aktiv dødshjælp som løsning på krisen. Jeg mener, at systemet bør reddes.

Men hvordan? Ved at lære af de fejl, der er begået de sidste 50 år, hvor finanssektoren er blevet givet længere og længere snor. Vi starter en smertefuld, for mange uoverskuelig, men også nødvendig omstillingsproces.

Dereguleringen af finanssektoren har ikke gjort noget godt for os. Genindfør den amerikanske Glass-Steagall-akt (som netop tæmmede finanssektoren) opsplit de store finansielle supermarkeder, flyt pengeskabelsen fra de private banker tilbage på nationale demokratiske hænder og giv forbrugerne mulighed for at vælge bankerne fra ved at tilbyde en Nemkonto i nationalbanken. Det er et par af de mest fornuftige og påtrængende indgreb. Når det kommer til decideret snyd og kriminel aktivitet skal vi selvfølgelig give politi og skattemyndigheder væsentlig flere ressourcer til at jagte disse nye tyve. Derudover må svingdørene mellem politik, institutioner som Finanstilsynet og bankerne selvfølgelig lukkes.

Sådanne indgreb vil ganske vist betyde indtægtsfald for bankerne, men det er heller ikke til at komme udenom nu. Profitten har for længe været unaturligt høj – på bekostning af indtjeningen i den øvrige erhvervssektor og forbrugernes budgetter (bl.a. gennem høje boligpriser). En hård, retfærdig og nødvendig behandling af finanssektoren kan få reetablere branchens egentlige rolle i samfundet: At administrere kapital.

En år årsagerne til problemet lader netop til at være, at mange bankfolk glemmer, at deres rolle netop er administration – ikke innovation. Når finanssektoren udvikler nye produkter, har disse sjældent værdi for kunderne – dvs. kunderne forstået som: Den øvrige erhvervssektor, offentlige institutioner eller landets borgere. Snarere er innovationernes værdiskabelse rettet imod finanssektorens egne spekulanter og institutioner. Det er sådan udviklingen – finansialiseringen – virkelig kommer op i tempo.

Naturligvis kan individer holdes ansvarlige for kriminel skatteunddragelse – og det skal de også. Men min hovedbekymring er de strukturer og den kultur der skaber disse mennesker og giver dem disse muligheder. Systemet er sygt. ■

 

Naturligvis kan individer holdes ansvarlige for kriminel skatteunddragelse – og det skal de også. Men min hovedbekymring er de strukturer og den kultur der skaber disse mennesker og giver dem disse muligheder
_______

 

Anders Stjernholm (f. 1980) er dansk journalist, der blev komiker og politiker. Han var suppleant for Ulla Sandbæk i Folketinget fra november 2017 til marts 2018. FOTO: Danske Bank