18.07.2018

.

Der er ingen grund til at have ondt af jyderne, for det går godt i Jylland. Det er ikke synd for dem. Hvis man skal forstå, hvorfor det ikke går så skidt, men at man alligevel kan føle sig politisk forsømt i det jyske, kræver det en forståelse for hverdagen.


Kommentar af Alex Vanopslagh, medlem af borgerrepræsentationen i København (LA)

DER ER INGEN grund til at behandle Jylland – eller Udkantsdanmark, som det yndes at blive kaldt, når offerretorikken tager overhånd – som er det en stakkels landsdel, der sakker håbløst bagud, fordi de fleste akademiske embedsstillinger befinder sig i Hovedstadsområdet. Men det gør man i nogen grad, når statslige arbejdspladser og mediefolk skal flyttes til Jylland. Deri ligger en tanke om, at det grundlæggende er synd for jyderne – og så må de hellere få nogle statslige akademikerjobs og journaliststillinger flyttet over til sig.

 

Deri ligger en tanke om, at det grundlæggende er synd for jyderne – og så må de hellere få nogle statslige akademikerjobs og journaliststillinger flyttet over til sig
_______

 

Der er imidlertid ingen grund til at have ondt af jyderne, for det går godt i Jylland. Der er ikke noget, der er synd for dem. Hvis man skal forstå, hvorfor det slet ikke går så skidt, men at man alligevel kan føle sig politisk forsømt i det jyske, kræver det en forståelse for hverdagen som den er i de fleste provinsbyer, som jeg selv er vokset op i.

I Struer, nord for Holstebro og syd for Thisted, havde vi fødderne solidt plantet i den jyske muld og sørgede for at tage ansvar for det nære og lokale samfund – hvad enten det drejede sig om den lokale fodboldklub, børnenes skole eller arbejdspladsen. Vi hilste pænt på hinanden og kom hinanden ved – uden at tro, at vi vidste, hvordan andre skulle leve deres liv. Når alt kommer til alt, så er det vigtigste, at man yder før man nyder og har orden i egen have. Det sidste kan godt udvikle sig til en provinsiel småborgerlighed mellem ligusterhækkene – men ikke desto mindre er man inde ved noget af kernen af såvel jantelov såvel som jysk folkesjæl: Du skal holde dit ord frem for at bralle rundt med luftige hensigtserklæringer og unødigt store armbevægelser. Du må hverken være en fandens Karl – og for guds skyld heller ikke gøre dig selv til et offer for alskens omstændigheder eller en omvandrende undskyldning, når nu du kunne vælge at forholde dig til den praktiske verden, og hvordan du kan tage lidt mere ansvar for dig selv og dine nærmeste. Helt centralt står påskønnelse af den flittige – at af de konkrete handlinger fremfor de flotte ord.

Netop de værdier og den tilgang til livet – at vi med flid, foretagsomhed og jordnærhed tager ansvar for os selv og hinanden i det nære samfund – er dybt forankret i den jyske sjæl. Og dét med stor succes. Det er eksempelvis i Midt- og Vestjylland, at du finder landets laveste arbejdsløshed. Langt størstedelen af de mest erhvervsvenlige kommuner er jyske. Og mange store danske og internationale virksomheder placerer deres produktion i det jyske – alene i Vestjylland har Siemens, FÆRCH Plast, Arla Foods, Danish Crown, Danfoss og Vestas store dele af deres hovedproduktion.

 

Der er ikke brug for flere halve radiostationer eller styrelser for, at Jylland klarer sig godt
_______

 

DER ER IKKE brug for flere halve radiostationer eller styrelser for, at Jylland klarer sig godt. Og det er der ikke, fordi man hverken i København eller på Christiansborg skal blive benovede – men det vil være rart, hvis man forholdt sig til den virkelighed, som mange mennesker står overfor i deres hverdag med alle dens potentialer og begrænsninger. Potentiale til at skabe et trygt og velstående samfund og dens forudsætninger for succes (og udfordringer!) såsom en solid infrastruktur, faglært arbejdskraft og en stærk konkurrenceevne. Såvel som dens begrænsninger, som Produktionsdanmark står overfor; vi mennesker kan ikke skabe paradis på jord, men vi kan komme langt med ærlighed, hårdt arbejde og en god portion snusfornuft.

Og det er her, at kæden politisk er hoppet af og har skabt en følelse af at være forsømt – og det med en vis berettigelse. For den førte politik har i en del år negligeret Produktionsdanmarks behov, samtidig med at den har været i harmoni med de værdier, som dominerer i de akademiske storbymiljøer. Et par eksempler:

Op gennem nullerne blev erhvervsuddannelserne nedprioriteret – i stedet skulle vi alle leve af at udvikle apps i Kødbyen eller tage lange videregående uddannelser. Men i det jyske er de tusinder af små- og mellemstore virksomheder ofte en del af industri- eller fødevareklyngen, hvor det er mere værdifuldt at kunne noget konkret med sine hænder og sit hoved end at kunne snakke sig til noget flot. Her mærker man konsekvensen af mangel på faglært arbejdskraft – i København er det noget, man læser om i avisen.

Et andet eksempel er den skyhøje registreringsafgift – en særskat på dem, der er afhængige af bil. Når jyder og fynboer for den sags skyld så skal høre på, at en lavere registreringsafgift ikke blot er bagudskuende, men også primært er til gavn for de rige i det fiktive whisky-bælte, så er det svært at tro på, at politikerne forholder sig til virkeligheden.

 

Når jyder og fynboer for den sags skyld så skal høre på, at en lavere registreringsafgift ikke blot er bagudskuende, men også primært er til gavn for de rige i det fiktive whisky-bælte, så er det svært at tro på, at politikerne forholder sig til virkeligheden
_______

 

Eller tag bare de hundredvis af landmænd, der hver dag – i pagt med naturen – producerer fødevarer til ikke bare hele Danmark, men også til tusinder af forbrugere verden over. Hver morgen står de op og arbejder for dagen og vejen og giver deres bidrag til et velfungerende samfund, mens de skældes ud i medierne og i storbyerne for at være både klima- og naturfjendske.

Det er dog ikke på de hårde områder såsom miljøregulering og arbejdsmarkedspolitik, at de politiske frustrationer har fået sin næring i Jylland. Det er i lige så høj grad gennem bureaukratiseringen og centraliseringen af ”kernevelfærden”. Den ene slagkraftige new public management-plan efter den anden i den socialdemokratiske konkurrencestat har betydet hospitalslukninger, skolesammenlægninger, centraliseringer af politistationer og så videre. Alt det rammer selv sagt hårdere i provinsen, hvor befolkningstætheden er lavere.

DET EKLATANTE pengespild i det offentlige skaber det indtryk, at ovenstående kunne være undgået, hvis ikke man skulle klatte penge væk på kommunikationskonsulenter, iværksætterpuljer og integrationsprojekter, som overvejende skaber “værdiløse” arbejdspladser i storbyerne. Og mens der ikke er råd til at opretholde den lokale politistation eller folkeskole, så har Københavns Kommune råd til både lysende bænke, tåbelig billedkunst og ineffektive bycykler for blot at tage et par eksempler, som har været i de nationale medier.

 

Mens der ikke er råd til at opretholde den lokale politistation eller folkeskole, så har Københavns Kommune råd til både lysende bænke, tåbelig billedkunst og ineffektive bycykler
_______

 

Udviklingen i den offentlige sektor de seneste år har betydet færre varme og flere kolde hænder, en forringet velfærd, centralisering og et øget spild af penge fra den kreative klasse. I provinsen kan det være svært at forstå, hvorfor ingen har sat en stopper for den udvikling.

Og sådan findes der mange eksempler på, at den førte politik har haft en tendens til at befinde sig langt væk fra den jyske sjæl og værdisæt.

Skepsissen mod flygtningepolitikken kunne være ét eksempel. Den skepsis deles af den brede politiske midte nu – men i mange år har opfattelsen været, at de færreste medie- og storbyfolk tog denne bekymring alvorlig. Ulvedebatten er et andet eksempel på skellet mellem land og by. Her var det indledningsvist igen de dumme folk i provinsen, der ikke havde forstået, at ulven var harmløs – og at det i følge storbypartiet i Alternativet i øvrigt var godt med mere vild natur.

Hvis der politisk er et ønske om at tækkes det jyske – og det kan der være god grund til – så er det nok snarere noget af ovenstående, man skal kigge på, frem for halvhjertede løsninger med diverse statslige arbejdspladser uden større omtanke. Det er selvfølgelig ikke en udtømmende liste eller de eneste forklaringer på skellet mellem land og by, som ganske rigtigt finder sted. Men det er alt sammen nogle eksempler på, at megen politik har været ført ud fra nogle præmisser, som har været ude af trit med mange jyske vælgeres kerneværdier og samfundsopfattelser. ■

 

Megen politik har været ført ud fra nogle præmisser, som har været ude af trit med mange jyske vælgeres kerneværdier og samfundsopfattelser
_______

 

Alex Vanopslagh (f. 1991) er medlem af borgerrepræsentationen i København (LA), tidl. Landsformand for LAU. ILLUSTRATION: Astrup hovedgade [foto: Mads Jensen/Scanpix]