Adrian Zenz om Kinas nye enorme genopdragelseslejre: Tilbage til Mao’s metoder

Adrian Zenz om Kinas nye enorme genopdragelseslejre: Tilbage til Mao’s metoder

11.10.2018

.

Kinas nye genopdragelseslejre i Xinjiang-regionen er ”uden fortilfælde på dette omfangsrige og systematiske niveau” siger Adrian Zenz til RÆSON: ”Med undertrykkelsen af uighurerne og andre ideologier og tankegange er vi vidne til en tilbagevenden til Maos metoder med fremme af ideologisk fokus og kontrol.”

Adrian Zenz er ph.d. fra University of Cambridge, ekspert i Kinas minoritetspolitik og har især beskæftiget sig med Tibet og Xinjiang

Et interview i RÆSONs internationale serie af Jacob Pedersen

RÆSON: Du har for nylig dokumenteret det kinesiske styres forfølgelse af uighurer (45 pct. af befolkningen på 22 millioner) og andre muslimske minoriteter i Xinjiang-regionen. Hvad foregår der i de genopdragelseslejre, som styret har oprettet? [ifølge FN huser lejrene mindst en million fanger, red.]
ZENZ: Genopdragelseslejrene fokuserer på det kinesiske sprog og tvinger fangerne til at se og læse kinesiske nyheder. De bliver tvunget til at lære om historiske kinesiske personer og retlige bestemmelser, især hvad angår religion. Fangerne lærer på den måde om farerne ved religiøse ideologier som islam og i et vist omfang om farerne ved deres egen kultur, alt sammen ifølge det kinesiske styre. De bliver desuden tvunget til at kritisere og udstille sig selv og andre. Samtidig tvinges de til at synge om Kommunistpartiet for at udtrykke taknemmelighed. Meningen er, at fangerne skal reflektere over deres tro og gennemgå en omvendelse fra en religiøs tro til en tro på Kommunistpartiet som den livsopretholdende faktor i tilværelsen. Konsekvenserne er meget alvorlige, fordi muslimerne i mange tilfælde bliver tilbageholdt uden at vide, om og i så fald hvornår de bliver løsladt. Det skaber stor usikkerhed og frygt. For kort tid siden begik en muslimsk chefredaktør for et statsdrevet litteraturmagasin selvmord ved at hoppe ud fra ottende etage på grund af frygt for at blive den næste i en arrestationsrunde af muslimske intellektuelle. Det viser med al tydelighed, hvilken atmosfære styrets genopdragelseskampagne spreder.

Flere af dem, som er kommet ud fra lejrene, har rapporteret om hukommelsestab, hvilket er et typisk tegn på post-traumatisk stress. Traumet kommer fra en viden om, at man er hjælpeløs, og at alt kan ske for én og ens familie; lige fra adskillelse til intens indoktrinering. I lejrene straffes de, som ikke følger reglerne eller ikke er i stand til at lære nok kinesisk til at kunne huske sangene. Der findes også rapporter om trusler om ikke at få mad, og der foregår forskellige former for tortur i flere lejre. Der er eksempler på isolationsfængsling, og andre er i op mod 12 timer blevet placeret i en jernrustning uden mulighed for at bevæge sig. Nogle er blevet lænket til vægge, imens andre er blevet tvunget til at gå nøgne rundt.

Genopdragelseslejrene adskiller sig ikke fra koncentrationslejrene i Anden Verdenskrig bortset fra, at folk ikke slås ihjel – målet er ikke henrettelser. Især ifølge rapporterne fra Human Rights Watch, der har kaldt menneskerettighedsovertrædelserne i Xinjiang for de værste siden Kulturrevolutionen [1966-1969, red.], hvis formål var at udrydde borgerlig tankegang.

RÆSON: Mener du, at situation i Xinjiang stadig er underrapporteret?
ZENZ: Det er fortsat svært at sikre sig pålidelig information. Vi har kun anekdotiske beretninger fra dem, som enten har været i stand til at flygte eller er blevet løsladt, og disse personer kan kun blive interviewet, når de har forladt Kina. Det er umuligt at tale med folk i Xinjiang og resten af Kina. Vi har beviser på systemet, der ligger til grund for lejrene, og vi har også nogle officielle dokumenter, men al information bliver kontrolleret meget tæt. Kun fremtiden kan fortælle os de fulde og langsigtede konsekvenser af lejrene.

 

Genopdragelseslejrene adskiller sig ikke fra koncentrationslejrene i Anden Verdenskrig bortset fra, at folk ikke slås ihjel – målet er ikke henrettelser
_______

 

Ikke usandsynligt at USA vil overveje sanktioner

RÆSON: FN har opfordret Kina til at frigive de muslimske indsatte, og USA har åbenmundet overvejet at indføre sanktioner mod Kina. Tror du, at det internationale samfund vil reagere, nu hvor situation er intensiveret?
ZENZ: Jeg tror, at der i flere statslige cirkler er stor interesse i bedre at forstå situationen og det konkrete omfang, men mange stater og regeringer mangler at tage et klart standpunkt. Til det seneste topmøde i UNHCR kom flere stater med udtalelser, i nogle tilfælde også meget stærke udtalelser, som klart udtrykte bekymring og opfordrede Kina til at lukke lejrene. Det er det første skridt. USA ser dog ud til at være et skridt længere ved specifikt at overveje sanktioner, og jeg tror ikke, at det er usandsynligt, at det kommer til at ske.

RÆSON: Er det på grund af den nuværende handelskonflikt imellem USA og Kina?
ZENZ: USA’s regeringskredse har i hvert fald en signifikant interesse i Xinjiang, fordi der allerede er en handelskrig mellem Kina og USA, og udviklingen i Xinjiang bliver derfor koblet sammen med et generelt fjendebillede af Kina som konkurrent.

RÆSON: Hvad er årsagen til, at Xi Jinpings styre opretter og kontrollerer disse enorme lejre? Hvor stærke er separatistbevægelserne i Xinjiang, og hvad ved vi om deres metoder?
ZENZ: Xinjiang har et problem med terrorister og religiøse ekstremister, og der er separatistbevægelser, som har gjort voldelig modstand mod regimet. Derfor er der også en vis grund til at implementere større sikkerhed. Sagen er dog også, at mange af separatistbevægelserne er skabt af regeringen selv igennem årelang diskrimination af minoriteter, ikke kun uighurerne, men også andre minoriteter. Kina har i lang tid haft en økonomisk politik og en uddannelsespolitik, som primært har tilgodeset Han-befolkningen [Kinas største befolkningsgruppe, red.]. Det har skabt utilfredshed, hvilket er kommet til udtryk ved voldelig modstand, hvor dog kun en mindre del af den muslimske befolkning har deltaget.

Politistaten, som kontrollerer det kinesiske samfund, er det første svar på urolighederne, men det adresserer ikke den bagvedliggende årsag, tværtimod vil den snarere øge utilfredsheden. Anden fase er genopdragelseslejrene. De er uden fortilfælde på dette omfangsrige og systematiske niveau, og de er udelukkende rettet mod de etniske grupper i Xinjiang-regionen. Xinjiang viser et kvalitativt anderledes niveau af undertrykkelse, og det kommer med stor sandsynlighed til at have vidtrækkende konsekvenser ved at øge ikke blot utilfredsheden, men også distancen mellem Han-befolkningen og uighurerne markant.

RÆSON: Det er rapporteret, at Kina i 2017 oplevede en 17-dobling i antallet af tilbagevendte jihadister, og præsident Xi har kaldt situation i Xinjiang for en kamp mod terrorisme. Hvor meget skal vi stole på disse tal og Kommunistpartiets erklærede kamp mod terrorisme?
ZENZ: Til en vis grad kan man bebrejde begge sider. Mao besatte Xinjiang og etablerede en besætterregion helt tilbage i 1949. Allerede dengang var der spændinger, og uighurerne blev kraftigt undertrykt under Kulturrevolutionen. I forhold til antallet af hjemvendte jihadister er der ingen måde at efterprøve tallet på. Selvfølgelig eksisterer der en islamisk terrortrussel, og uighurerne har også bidraget til radikalisering væksten i global jihadisme. Tallet virker dog meget højt. Når uighurere vender hjem, kan der rigtigt nok være et ønske om at begå angreb, men deres evne til at vende tilbage til Kina fra Syrien og gøre noget alvorligt er voldsomt begrænset, fordi sikkerheden ved grænserne er så stor, og fordi Xinjiang bliver voldsomt overvåget.

RÆSON: Hvorfor eskalerer situationen netop nu?
ZENZ: Jeg tror, at Kommunistpartiets sekretær i regionen, Chen Quanguo, som tidligere har pacificeret Tibet, har ledt efter en definitiv løsning på problemerne i Xinjiang. Regionen har en overvældende betydning som en del af Silkevejen, da Xinjiang er den basale region i det bælte, som Kina vil føre ind i de centralasiatiske nationer. Politistaten virkede mere eller mindre i Tibet – i hvert fald på overfladen – men Kommunistpartiet har følt, at Xinjiang altid vil være behæftet med problemer, og at politistaten ikke løser disse problemer ved kun at kontrollere, men aldrig imødegå dem. Derfor har løsningen været at ændre folks hjerter og sind – ikke ved at overvinde dem og tillade kulturel frihed og udveksling, men ved at tilbageholde en stor del af befolkningen uden retfærdig rettergang og normale frihedsrettigheder.

 

Politistaten virkede mere eller mindre i Tibet – i hvert fald på overfladen – men Kommunistpartiet har følt, at Xinjiang altid vil være behæftet med problemer, og at politistaten ikke løser disse problemer ved kun at kontrollere, men aldrig imødegå dem
_______

 

Konstruktionen af en perfekt politistat

RÆSON: Du har tidligere udtalt, at den alvidende politistat bliver perfektioneret for øjnene af os med tanke på, at Xinjiang er den tungest politibevogtede region i verden (Fujian- og Guangdong-provinserne, som sammenlagt har 146 millioner indbyggere, søgte fra januar til september 2017 11.000 nye betjente. Xinjiang søgte 70.000). Kan du beskrive situationen i Xinjiang-provinsen generelt? Hvordan påvirker styret hverdagslivet?
ZENZ: Folk skal hver morgen møde til en flaghejsning, og hvis de ikke gør det, kan de enten blive sanktioneret eller ende i lejrene. Hvis man ser på sin telefon undervejs, bliver man straffet. Hvis man i det sydlige Xinjiang ønsker at forlade sin landsby for at besøge familie eller venner i andre landsbyer, skal man først søge om tilladelse hos den lokale partikomité, der så kan give et brev, som skal viderebringes til det lokale politi, der siden kan give et stempel og en endelig tilladelse. Derefter skal man igennem utallige checkpoints på vejen til sit besøg. Tidligere indsatte har også oplevet ikke at kunne bevæge sig frit. For eksempel har nogle forsøgt at komme ind i et storcenter, men når de først scannede deres ID-kort, blev de tilbageholdt og afhørt af politiet. Den slags er aldrig sket for Han-befolkningen, som dog også kan blive tilbageholdt i lejrene.

RÆSON: Hvad fortæller genopdragelseslejrene og den massive overvågning om ideologien hos det kommunistiske styre?
ZENZ: At ideologien grundlæggende er kommunistisk, i den forstand at kommunisme søger at ændre menneskers holdninger og erstatte Gud og enhver ideologi med en tro på regimet. Genopdragelse har været et klassisk redskab for kommunistiske regimer, og uheldigvis er det også en meget karakteristisk metode for Kina. Med den store undertrykkelse af religion i Kina, ikke kun for uighurerne men for alle andre ideologier og kritiske tankegange, er vi vidne til en tilbagevenden til Maos metoder med fremme af ideologisk fokus og kontrol.

RÆSON: Hvad fortæller masseovervågningen i Xinjiang os om den generelle indenrigspolitiske situation i Kina?
ZENZ: Masseovervågningen viser, hvor meget staten er villig til at gøre for at ændre mennesker og kontrollere enhver ideologi, der måtte konkurrere med regimets, herunder villigheden til også at kontrollere Han-befolkningen. Men det er en unik situation med uighurerne, som kineserne altid har set som nogle, som man ikke kan stole på. Kineserne kalder uighurerne for dobbelt-ansigter, fordi de med det ene ansigt adlyder Kommunistpartiet, men med det andet ansigt ikke ønsker at leve det samme liv som Han-befolkningen.

 

Han-befolkningen støtter dermed en hård stilling over for uighurerne, hvis voldelige modsvar på undertrykkelse bliver betragtet som helt og aldeles ubegrundet. Han-befolkningen ved imidlertid meget lidt om karakteren og omfanget af genopdragelseslejrene
_______

 

Silkevejsprojektet: Mere image end økonomi

RÆSON: Hvor stor er efterspørgslen efter nationalisme? Er der et udbredt ønske om nationalisme i den kinesiske befolkning, som Xi efterkommer for at sikre sin egen legitimitet? Eller følger Xi nærmere sin egen ideologi?
ZENZ: Han-befolkningen forventer, at regeringen holder deres liv sikre og stabile, og når man tænker på, hvilke voldelige og blodige angreb som uighurerne tidligere har udført i Han-befolkningens egne områder, har der været stort pres på regeringen for at reagere. Han-befolkningen støtter dermed en hård stilling over for uighurerne, hvis voldelige modsvar på undertrykkelse bliver betragtet som helt og aldeles ubegrundet. Han-befolkningen ved imidlertid meget lidt om karakteren og omfanget af genopdragelseslejrene.

RÆSON: Skal situationen i Xinjiang betragtes som et udryk for nationalisme, eller er de i højere grad et forsøg på at sikre den kinesiske økonomi, jf. ønsket om at genetablere Silkevejen?
ZENZ: Jeg mener, at det i høj grad handler om politisk fremtræden. Hvordan påvirker det Xis præsidentskab, hvis en vigtig region er vedblivende usikker og rystet af social modstand? Jeg tror, at dette politiske hensyn er det vigtigste og endnu vigtigere end det økonomiske hensyn. Silkevejen handler mere om Kinas ansigt over for verden end om økonomiske fordele. Jeg vil mene, at det samme gælder for Xi-styrets tilgang i Xinjiang. Den økonomiske tilgang betyder noget, men den intensiverede sikkerhed påvirker regionen negativt, fordi mange Han-kinesere forlader region, da livet er blevet ubehageligt og forretningerne meget sværere. Regimets kontrol i Xinjiang er til en vis grad kontraproduktiv; Han-befolkningen får selvfølgelig større sikkerhed, hvilket de sætter pris på, men den er overgjort i en sådan grad, at mange ønsker at forlade regionen.

RÆSON: Regeringen har brug for stabilitet for at kontrollere de indenrigspolitiske udfordringer og bevare væksten i økonomien. Bliver stabiliteten udfordret af genopdragelseslejrene og den store overvågning? Eller er lejrene og sikkerheden netop et forsøg på at sikre stabilitet?
ZENZ: Mange af de penge, som bliver brugt, og der hvor jobmulighederne ligger, er inden for sikkerhedssektoren. På den måde har man et selvforstærkende problem, som man bruger endnu flere penge på at bevare. Lejrene er dog et helt nyt niveau, som adskiller sig fra politistaten, også økonomisk. Man fængsler flere hundrede tusinde mennesker, hvis ikke mere end en million mennesker, som ikke er produktive; tværtimod skal man betale for at huse dem. I mange regioner betaler styret subsidier for at kompensere forskellige sektorer, især i landbruget og i høsttider, hvor de samme mænd, som høster, er dem, som bliver fængslet.

RÆSON: Hvor stædig tror du, at Xi er med indsatsen i Xinjiang, taget i betragtning af muligheden for international modstand? Det kan jo undre, at situationen fortsætter, hvis Silkevejen i høj grad handler om at åbne Kina for resten af verden.
ZENZ: Xi vil i et vist omfang være stædig og afvise enhver indblanding i indenrigspolitiske forhold. På den anden side går han meget op i sit internationale image, især når det handler om Silkevejen. Genopdragelseslejrene i Xinjiang er åbenlyst med til at udfordre dén ambition. Men det internationale ramaskrig og de internationale sanktioner er nødt til at blive meget større og mere markante, hvis Kommunistpartiet skal ændre sine metoder. ■

 

[Xi går] meget op i sit internationale image, især når det handler om Silkevejen. Genopdragelseslejrene i Xinjiang er åbenlyst med til at udfordre dén ambition
_______

 



Adrian Zenz (f. 1964) er ph.d. fra University of Cambridge, ekspert i Kinas minoritetspolitik på European School of Culture & Theology i Tyskland og har især beskæftiget sig med Tibet og Xinjiang. Han har skrevet flere bøger om emnet og har i de seneste måneder optrådt i flere internationale medier, heriblandt New York Times og Foreign Affairs. ILLUSTRATION: Kinas præsident Xi Jinping [foto: Jim Bourg/Scanpix]