21.07.2017

I Ungarn flirter Viktor Orbán med antisemitismen i en stort opsat mediekampagne frem mod det kommende parlamentsvalg. På store plakater fremstilles den ungarsk-amerikanske filantrop og milliardær George Soros som en national fjende. Kampagnen har været genstand for international kritik, og hos Ungarns jødiske samfund vækker den ubehagelige minder. Ikke desto mindre tjener den en vigtig funktion i ungarsk indenrigspolitik.

Analyse af Frederik Ørskov, historiker og freelancejournalist.

Han ser egentlig ganske tilforladelig ud, manden på plakaten. Med håret redt tilbage og antydningen af en dobbelthage under et bredt smil kunne det være en hvilken som helst jovial bedstefar. Men det er naturligvis ikke hvem som helst. Det er George Soros: milliardær, finansmand, filantrop og målskive for den nyeste intense plakatkampagne betalt af den ungarske regering. Som mangeårig forkæmper for demokrati, menneskerettigheder, og gennemsigtighed har den aldrende ungarsk-amerikanske Soros længe været på kollisionskurs med Viktor Orbáns regering, men det er især med hans syvpunktsplan for en løsning af flygtningekrisen at han er blevet det altoverskyggende mål for regeringens medieskyts.

Som mangeårig forkæmper for demokrati, menneskerettigheder, og gennemsigtighed har den aldrende ungarsk-amerikanske Soros længe været på kollisionskurs med Viktor Orbáns regering
_______

 

”Lad os ikke give Soros lov til at le sidst!”. Sådan læser teksten ved siden af det netop leende portræt af den 86-årige. Ikke desto mindre har han i de seneste uger fået lov at le for fuld udblæsning på billboards og plakater over hele Ungarn. I Budapest kunne man fx indtil for nylig tælle vel over 100 plakater på ruten fra lufthavnen til centrum.

En national samtale
De mange plakater, der har kostet Fidesz-regeringen 138 millioner danske kroner at føre ud i livet, er det seneste indslag i en længere kampagne med udgangspunkt i en højt promoveret ”national samtale”: en regeringsinitieret, husstandsomdelt forårsrundspørge foretaget under overskriften ”Lad os stoppe Bruxelles”. Soros-plakaterne henviser direkte til rundspørgen ved at informere om, at ”99% er imod ulovlig indvandring”. Tallet er formentlig en reference til svarene på spørgeskemaets første spørgsmål:

”I de senere år har terrorangreb efter terrorangreb fundet sted i Europa. På trods af dette faktum vil Bruxelles tvinge Ungarn til at lade ulovlige indvandrere komme ind i landet. Hvad mener du, at Ungarn skal gøre?”

Her valgte stort set alle de omkring 1 million ungarer, der ifølge regeringen returnerede spørgeskemaet, svarmulighed a: ”For Ungarns sikkerheds skyld bør disse mennesker [illegale indvandrere, red.] placeres under opsyn, mens autoriteterne afgør deres skæbne”. Det gjorde de vel at mærke i stedet for mulighed b, der foreslog at ”tillade de illegale indvandrere at bevæge sig frit i Ungarn”.

I et andet spørgsmål blev NGO’er fremstillet som menneskesmuglere og ”popularisatorer af illegal indvandring”. Man spurgte, om den slags ”tilskyndelse til omgang med ungarsk lov” skulle accepteres eller straffes. Mere eller mindre samtidig gennemførte det Fidesz-dominerede parlament en såkaldt NGO-lov, der gør livet ualmindeligt besværligt for størstedelen af landets tilbageværende civile organisationer. Loven påbyder bl.a., alle organisationer, der modtager mere end 24.000 euro fra kilder uden for Ungarn, at registrere sig i et register over ”fremmede aktører”. Så sent som fredag 13. juli sendte EU en formel notits til den ungarske regering, der fastslog, at loven krænker en række af EU’s fundamentale rettigheder.

Mange af de ungarske NGO’er modtager en del af deres finansiering fra Soros’ Open Society Foundation. Fonden har siden murens fald administreret størstedelen af de cirka 80 milliarder kroner, som filantropen har postet i demokrati- og uddannelsesfremmende initiativer, særligt i tidligere Warszawa-pagt lande. Det er da også især Soros-relaterede organisationer, som er mål for NGO-loven.

Fortidens synder
Det vakte opsigt, da en talsmand for den ungarske regering i forbindelse med lovens vedtagelse udtalte, at det ville være ønskeligt, at Soros-relaterede organisationer blev markeret med en stjerne i det nyoprettede register. Det er uvist, om der var tale om en freudiansk fortalelse eller blot en uovervejet bemærkning, men associationerne til 1930’ernes jødestjerne-markeringer var kraftige nok til, at talsmanden efterfølgende måtte korrigere sig selv.

Det er således ikke uvæsenligt, at Soros er af jødisk afstamning. Plakatkampagnen og den generelle opbygning af ”fjendebilledet Soros” har stærke antisemitiske undertoner. Flere kommentatorer har peget på rammende ligheder mellem nazistisk, anti-jødisk propaganda og kampagnerne mod Soros, bl.a. med retoriske figurer som den plottende, leende jøde. Tidligere har plakater og husstandsomdelte brochurer portrætteret finansmanden som en dukkemester med fuld kontrol over socialistpartiets leder. Med udgangspunkt i bl.a. denne fremstilling har Guy Verhofstadt, lederen af EU-parlamentets liberale blok og en af premierminister Viktor Orbáns mest udtalte kritikere, sammenlignet anti-Soros-kampagnerne med Nazi-propaganda.

Flere kommentatorer har peget på rammende ligheder mellem nazistisk, anti-jødisk propaganda og kampagnerne mod Soros, bl.a. med retoriske figurer som den plottende, leende jøde
_______

 

Soros selv har udtrykt bekymring over ”den nuværende ungarske regerings brug af antisemitisk billedsprog som del af dens bevidste misinformationskampagne”. Ligeledes har Andras Heisler, lederen af Ungarns jødiske samfund, udtrykt bekymring over, at kampagnen risikerer at puste til den antisemitiske ild i landet. Ifølge Heisler frembringer kampagnen ”mange dårlige minder”, selv hvis der ikke er tale om intentionel antisemitisme.

Orbáns forsvarere fremhæver, at hans regering har gjort mere end dets forgængere for at mindes ofrene for Holocaust. Omvendt siger kritikerne, heriblandt flere prominente historikere, at den regeringsfremførte mindekultur i virkeligheden er historisk hvidvask, der skal frikende den ungarske nation for skyld i tilintetgørelsen af størstedelen af sin jødiske befolkning.

For rejsende i Budapest kan et nyligt opført monument på Frihedspladsen (Szabadság tér) tjene som eksempel på denne historikerstreit: Monumentet forestiller et uskyldigt Ungarn i ærkeenglen Gabriels form, der overfaldes af en computerspilslignende tysk ørn. Symbolikken er tykskåren. Ørnen bærer et ringmærke om benet med årstallet 1944 indgraveret. 1944 var året, hvor Ungarn som Hitlers sidste allierede fik en fascistisk regering indsat, støttet af den tyske værnemagt.

Omend togene mod Auschwitz-Birkenau og andre udryddelseslejre først for alvor begyndte at køre i uhyggelig frekvens i sommeren 1944, efter den—i øvrigt ganske fredelige—tyske magtovertagelse, sad antisemitismen dybt i det ungarske samfund. Allerede i 1920’erne indførte man eksempelvis kvoter på antallet af jøder, der kunne optages på universiteterne. I 1938 og 1941 indførte Ungarn anti-jødiske love modelleret efter nazisternes berygtede Nürnberg-love. Der var da heller ikke mangel på velvillighed fra ungarske aktører i det ungarske Holocaust efter den tyske magtovertagelse. Historiske kilder viser bl.a., at man fra tysk side bad de ungarske myndigheder sende færre toge, da Auschwitz’ udryddelsesfaciliteter ganske enkelt ikke kunne følge med.

Omend togene mod Auschwitz-Birkenau og andre udryddelseslejre først for alvor begyndte at køre i uhyggelig frekvens i sommeren 1944, efter den—i øvrigt ganske fredelige—tyske magtovertagelse, sad antisemitismen dybt i det ungarske samfund
_______

 

Det er denne medvirksomhed, der ifølge kritikerne fortrænges i monumentet—bredt dedikeret til de ungarske, men ikke specifikt jødiske ofre for Holocaust—og i Orbán-regeringens historieskrivning generelt. Foran monumentet på Frihedspladsen har forskellige jødiske organisationer oprettet et interimistisk modmonument, der fortæller historier om det ungarske Holocaust i al dets rædsel. Dets tekster beskylder åbent Orbán-regering for historieforfalskning, og tendensen til at negligere Holocaust-ofres overvejende jødiske identitet er da også en velkendt fremgangsmåde i meget Holocaust-revisionisme, hvor det systematiske massemord enten benægtes, eller det (mere sofistikeret, men ikke mindre forkert) afskrives som en beklagelig konsekvens af Anden Verdenskrigs krigshandlinger mere bredt, hvis begrundelse var strategisk og ikke baseret på kategorier såsom race eller religion.

Israelsk statsbesøg
For mange iagttagere er Orbáns noget brogede forhold til de mørkeste kapitler i Ungarns historie ikke overraskende. Så sent som den 21. juni 2017 kaldte han i en tale Miklos Horthy for ”en stor statsmand”. Den autoritære Horthy var statsoverhoved før og under Anden Verdenskrig, og det var i hans lange regeringsperiode, at både jødelovgivning og jødiske arbejdslegioner blev indført. Horthy var også Hitlers sidste allierede, men det holdt altså ikke Orbáns rosende ord tilbage.

Alligevel er ikke blot omfanget, men også timingen af den seneste Soros-kampagne overraskende. I disse dage er Israels premierminister Benjamin Netanyahu på et længe planlagt statsbesøg i Budapest. Det er første gang i 30 år, at en israelsk premierminister besøger Ungarn.

Oprindeligt fulgte den israelske ambassade i Ungarn da også op på det jødiske samfunds bekymringer ved at tilskynde den ungarske regering til at fjerne plakaterne fra gadebilledet. På Netanyahus opfordring udsendte det israelske udenrigsministerium dog senere en erklæring, der modsagde ambassadørens tilskyndelse. Budskabet var, at den israelske regering ikke står bag Soros, men anser ham som en fjende af den israelske nation og et legitimt mål for kritik—med særlig henvisning til filantropens støtte til NGO’er, der modarbejder israelske bosættelser i Palæstina.

Den israelske regering står ikke bag Soros, men anser ham som en fjende af den israelske nation og et legitimt mål for kritik—med særlig henvisning til filantropens støtte til NGO’er, der modarbejder israelske bosættelser i Palæstina
_______

 

I Israel har den prominente venstrefløjsavis Haaretz været skarp i sin kritik af Netanyahus indgriben. I en leder proklamerede avisen, at ”Israel stiller sig på antisemitternes side” og beklager, at selv antisemitiske allierede nu tolereres på nationalismens alter i Netanyahus Israel.

Flygtninge og parlamentsvalg
Netanyahu-regeringens reaktion er på mange måder på linje med Orbáns udlægning af kampagnen. Ifølge Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó er tiltagene mod Soros udelukkende et forsøg på at dæmme op for en trussel mod den nationale sikkerhed, nemlig den orkestrering af (muslimsk) masseindvandring, som Soros påstås at stå bag for egen vindings skyld. Ifølge Maria Schmidt, Orbáns hofhistoriker og arkitekten bag det voldsomt populære, men kontroversielle House of Terror-museum i Budapest, planlægger Soros med flygtningestrømmene at destabilisere Europa. Med kontinentets modstandskraft nedbrudt, hævder Schmidt, vil rigmanden organisere en ny, åben verdensorden uden nationale grænser med uanede muligheder for hans kapitalistiske handelsimperium. Ifølge regeringen og dens støtter er det altså ikke jøden Soros, men finansmanden Soros, der står for skud.

Ifølge regeringen og dens støtter er det altså ikke jøden Soros, men finansmanden Soros, der står for skud
_______

 

Dermed vender Fidesz-partiet tilbage til et tema, som det igen og igen har udbasuneret i sin kommunikation til ungarske vælgere. Med opførelsen af en mur på grænserne mod Serbien og Kroatien under flygtningekrisen i efteråret 2015 satte man effektivt en stopper for en længerevarende vælgervandring til det traditionelt yderligtgående højreparti Jobbik. Siden da har regeringspartiet promoveret anti-indvandring som sin altoverskyggende mærkesag.

Således har Orbáns kraftige anti-EU-retorik især omhandlet de flygtningekvoter, som unionen har forsøgt at gennemføre. Selv da parlamentet i foråret vedtog en lov, der ifølge ledelsen på det Centraleuropæiske Universitet vil gøre det umuligt for det velestimerede universitet at operere i Ungarn, blev det i nogle regeringsvenlige medier retfærdiggjort med, at universitetet i virkeligheden opererer som en ”migrantfabrik” under dække.

Kampagnen mod Soros bør altså ses som en indledende manøvre i valgkampen frem mod parlamentsvalget i de første måneder af 2018. Når den ungarske regering opbygger og dyrker et fjendebillede af Soros som en grisk, rodløs og allestedsnærværende konspirator, er det især for at tækkes vælgere på den yderste højrefløj. Billedet af en Soros, der organiserer opposition mod folkets bedste interesser for at fremme masseindvandring, vækker desuden også genklang uden for Ungarn, eksempelvis på den yderste amerikanske højrefløj, og trækker tråde til en lang tradition af europæisk antisemitisme.

I Ungarn er venstre side af det politiske spektrum domineret af løsere politiske bevægelser, mikropartier og et socialistparti, der reelt er faldet fra hinanden, men stadig holdes kunstigt i live. Derfor er det fra den yderste højrefløj, at Fidesz reelt udfordres. Det er også her, Orbán håber at finde de stemmer, der skal til, for at Fidesz igen kan få det 2/3-flertal i parlamentet, man mistede som følge af bl.a. specialvalg ved forskellige dødsfald. Et sådant flertal vil nemlig tillade partiet at ændre grundloven efter behag.

Orbáns højresving har været så markant, at hans parti—i hvert fald retorisk—er godt i gang med at overhale Jobbik udenom på den ekstreme højrefløj. Denne tendens hjælpes på vej af, at Jobbiks ledelse i et greb efter magten er i gang med at gøre partiet mere stuerent. Jobbik har for nylig angrebet regeringen med hårdtslående slogans som ”Du arbejder! De stjæler!”, med reference til den korruption, der har plaget Orbáns embedsperiode.

Orbáns højresving har været så markant, at hans parti—i hvert fald retorisk—er godt i gang med at overhale Jobbik udenom på den ekstreme højrefløj
_______

 

For Fidesz har reaktionen på korruptionsskandalerne hidtil været at afvente stormens gang—en storm, der med færre og færre kritiske medier bliver mere overkommelig, men stadig ulmer i den yngre generation. Derudover har man dirigeret opmærksomheden i retning af eksterne fjendebilleder. Her fungerer Soros som ufrivillig lynafleder, og antisemitiske stereotyper bliver nyttige magtredskaber.

Alligevel kan man nu kigge langt efter de store billboards og plakater i centrum af Budapest. Efter alt at dømme fordi et stort internationalt vandsportsverdensmesterskab—det dyreste sportsarrangement i landet historie—løb af stablen sidste weekend. Orbán skal have sagt, at det er bedst hvis politik ikke fjerner fokus fra sportsarrangementet. Regeringen vil trods alt ikke iklæde sig sin antisemitiske klædedragt til skue for den internationale sportsverden.

Frederik Ørskov er historiker og freelancejournalist. Har som nyuddannet kandidat fra Central European University i Budapest været baseret i Ungarn siden 2015. ILLUSTRATION: Anti-Soros kampagneplakat i Budapest, 5. juli 2017 [foto: Pablo Gorondi/AP Photo] og Viktor Orbán ved EU topmøde i Bruxelles, 15. december 2016 [foto: Geert Vanden Wijngaert/AP Photo]