01.05.2017

”Jeg tør vædde med, at hvis Mette Frederiksen på et tidspunkt skulle gå hen og blive statsminister, så skal hun nok vende tilbage til både skattelettelser, arbejdsudbudsreformer og bedre forhold for erhvervslivet.” Interview med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Af Max Secher Quorning

RÆSON: Hvad den største udfordring i det danske demokrati i dag?

Jeg synes, at den største udfordring, vi står overfor, er at Danmark er et land, hvor det går helt fantastisk godt. Men vi skal gøre noget for at det kan blive ved med at gå godt, og det snakker vi alt for lidt om. Vi taler så om andre debatter, der i virkeligheden ikke betyder så meget.

RÆSON: Hvad er det for nogle debatter?

Jeg synes, at debatten omkring ulighed er en falsk debat, og at debatten om, at det danske demokrati skulle være i krise, er en falsk debat. Det er rigtigt, at der både med ulighed og demokrati er store problemer rundt omkring i verden, men så sidder vi her i vores fantastisk gode land og tænker: ”Det kunne også være spændende at diskutere for os.” I stedet for at vi siger, ”Hvordan kan vi sørge for, at Danmark også er i verdens elite, når vi ser 10, 20, 30 år frem?” Det er sådan set min vigtigste vision: At danskerne lever i et rigt og frit land, også når vi kigger så langt frem. Vi kommer til at bruge alt for meget tid på ginikoefficienter og andre mystiske ting, folk aldrig har hørt om. Det betyder i virkeligheden, at man risikerer at ødelægge sammenhængskraften i samfundet, når man bilder folk ind, at de lever i et samfund, der er ved at blive mere splittet, end det er. Men det danske samfund er ikke ved at blive splittet økonomisk. Og det danske demokrati er ikke ved at blive splittet. Der findes nærmest ikke noget land, hvor så mange mennesker stemmer, der findes nærmest ikke noget land i verden, der er så lige og samtidig så rigt.

Debatten omkring ulighed er en falsk debat, og debatten om, at det danske demokrati skulle være i krise, er en falsk debat (…) Det betyder i virkeligheden, at man risikerer at ødelægge sammenhængskraften i samfundet, når man bilder folk ind, at de lever i et samfund, der er ved at blive mere splittet, end det er.
_______

 

RÆSON: Nogle mener, at vi er ved at forlade de værdier, vi har bekendt os til i de sidste 60-70 år, mens andre siger, at vi reelt aldrig har haft dem, men at det først bliver synligt nu, hvor de bliver sat på prøve? Hvad er din opfattelse?

Jeg tror, at jeg er tilhænger af et tredje synspunkt. Jeg tror faktisk, at borgerne i Vesten er stærkt optagede af at bevare de fundamentale frihedsrettigheder, som sammen med demokrati, retssikkerhed og kapitalisme har gjort, at den vestlige verden er den mest succesfulde civilisation i verdenshistorien. Det tror jeg faktisk godt, at borgerne ved. Det kan så nogle gange udkrystallisere sig på forskellige måder. Hvis der nu kommer mennesker med andre værdier, hvordan forholder man sig så til det? Jeg mener, at vi skal have øje for, at globaliseringen er et gode. Globalisering gør os rigere, det giver os flere muligheder. Du kan tage et job i Spanien i morgen, hvis du har lyst, du kan rejse forholdsvist frit og så fremdeles. Det er positivt.

Man snakker meget om, hvordan man skal få folk beskæftigede. Vi har den tredjehøjeste beskæftigelse inden for de seneste 40 år i Danmark. Det er jo ikke sådan, at jobbene fosser ud af landet, men hvis man hører den offentlige debat, så kan man godt få det indtryk.

Jeg tror, at det med at tage hånd om, at alle kommer med fylder meget. Det er derfor, vi snakker om at se på ungdomsuddannelser for de unge, som måske ikke passer ind i gymnasier, handelsskoler og hvad der ellers findes. Vi skal betrygge hele befolkningen om, at de faktisk også har muligheden for at få et bedre liv end deres forældre. Det, der kan gøre folk bekymrede, måske ligefrem angste, er at man er bange for, at éns børn ikke kan få en bedre tilværelse end én selv. Det er derfor, jeg tror på hele væksttankegangen. Jeg tror simpelthen, at mennesket er drevet af, at man vil have, at den næste generation vil få det bedre.

RÆSON: Hvad du synes om Socialdemokratiets ”Vækst der virker”?

Det er tankevækkende, at de ikke har fået deres udspil konsolideret af Finansministeriet, som vi jo gjorde i LA, da vi var i opposition. Det synes jeg, de skylder at gøre inden, så vi alle diskuterer ud fra de samme forudsætninger. Det gør diskussionen mere interessant, for jeg kan sagtens finde tal fra CEPOS eller DI, som vil gøre det lettere at gennemføre LA’s politik, end hvis jeg skal bruge Finansministeriets tal. Det kan være et problem for en diskussion at finde ud af, om der er realisme i bag. Jeg mangler at finde ud af, hvordan Socialdemokratiet har regnet ud, at vækstpotentialet er så stort.

Det bekymrer mig, at socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass-Larsen, siger at arbejdsudbudsreformernes tid er forbi. Det synes jeg, er en meget voldsom udmelding og det mener jeg bestemt ikke, at de er!
_______

 

RÆSON: Hvad vil du som økonomi- og indenrigsminister gøre ved Danmarks flerårige vækst under 2 pct.? Hvad er regeringens plan for at skabe den vækst, du før talte om?

Regeringen har nogle ret klare planer og målsætninger for at øge væksten i Danmark. Vi mener, at det kræver to ting: Arbejdsudbudsreformer og produktivitetsforbedringer. Dybest set handler det om, hvordan du enten får mere ud af den samlede arbejdsmængde, eller hvordan du får det private til få flere kroner ud af hver krone, de investerer. Det bekymrer mig, at socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass-Larsen, siger at arbejdsudbudsreformernes tid er forbi. Det synes jeg, er en meget voldsom udmelding og det mener jeg bestemt ikke, at de er! Nogle økonomer har sagt, at vi har plukket de laveste frugter, og det er jo rigtigt nok, men hvis du har et æbletræ i haven, går jeg ud fra, at du starter med at plukke de modne frugter. Så er der andre, der bliver modne senere, det er jo ikke sådan at alle frugterne er røget af træet.

RÆSON: Mette Frederiksen udtalte til Mandag Morgen: ”Sagt lidt groft vil den nuværende regering bare give nogle skattelettelser i toppen af vores samfund som topskat, selskabsskat og boligskat, men ingen ufaglærte bliver jo dygtigere af at en direktør får nogle lettelser af topskatten”. Hvordan har LA tænkt sig at huske de ufaglærte og dem, som ikke tjener til topskat?

LA er gået til valg på skattelettelser i top og bund og at ingen, der går på arbejde, skal betale skat af de første 7000 kroner, de tjener om måneden. Altså kan ingen beskylde os for ikke at tage hensyn til de ufaglærte. Vi er meget optagede af, at folk, der går på arbejde, skal have mere ud af det, end de får i dag. Jeg kan ikke lide at sige noget groft, så jeg vil sige noget frækt tilbage i stedet for: Vi står for den politik som Socialdemokratiet står for, når de er i regering. Vi lavede selskabsskattelettelser sammen med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, da de sad i regering. De lavede også skattelettelser uden os sidst de havde regeringsmagten. Vi lavede ingenting, de ikke gik ind for, da de sad i regering. Jeg tør vædde med, at hvis Mette Frederiksen på et tidspunkt skulle gå hen og blive statsminister, så skal hun nok vende tilbage til både skattelettelser og arbejdsudbudsreformer og bedre forhold for erhvervslivet – det håber jeg.

Visse dage kan man godt savne Helle Thornings reformlyst. Den synes jeg godt, vi kunne få ind i dansk politik igen.
_______

 

RÆSON: Hvornår kommer der et vækstudspil fra jer?

Vores 2025 plan skal gerne komme før sommerferien og det er planlagt, at der kommer et skatteudspil efter sommerferien, så det er jo to svar på det. Det vigtigste er ikke, at det bliver stort og forkromet, men at vi tager initiativer og sørger for at få væksten op. Vi opererer jo i et parlamentarisk farvand, hvor vi hele tiden mangler 37 mandater for at have politisk flertal, og det er klart, at vi skal finde ud af, hvad de andre er interesserede i for at være med til at hjælpe os med at gøre danskerne rigere.

RÆSON: Hvilke steder er der mest brug for reform lige nu?

Der er brug for reformer rigtig mange steder, men hør: Visse dage kan man godt savne Helle Thornings reformlyst. Den synes jeg godt, vi kunne få ind i dansk politik igen. Vi vil i hvert fald gerne være med.

ILLUSTRATION: Simon Emil Ammitzbøll (foto: Mathias Christensen/POLFOTO)